Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Mmọ Ẹma Ẹnam Esịt Ete ye Eka Mmọ Adat

Mmọ Ẹma Ẹnam Esịt Ete ye Eka Mmọ Adat

Mmọ Ẹma Ẹnam Esịt Ete ye Eka Mmọ Adat

“EYEN mi, esịt fo ama enyene ifiọk, esịt mi, kpa okịmmọ ayadara n̄ko.” (Mme N̄ke 23:15) Ke akpanikọ, esịt esidat ete ye eka emi ẹdide Christian ke ini nditọ mmọ ẹnyenede ọniọn̄ Abasi. Ke Saturday, September 10, 2005, owo 6,859 emi ẹtode nsio nsio ikpehe ererimbot, ẹma ẹdụk edinam ukụre ukpep eke ọyọhọ otu 119 eke Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead. Esịt ama enen̄ede adat kpukpru owo, akpan akpan mme ete ye eka nditọ ufọkn̄wed 56 oro ẹkekụrede ukpep do.

David Walker, owo ubon Bethel United States emi ama okodu ke Bethel ebịghi, ọkọbọn̄ akam ediberede ke ofụri esịt. Ekem, David Splane, owo Otu Ukara eke Mme Ntiense Jehovah, emi ekedide etieibuot okpokoro, ama ọtọn̄ọ edinam ukụre ukpep oro ke ndidọhọ mme ete ye eka mme andikụre ukpep oro ete: “Odot nnyịn inen̄ede itoro mbufo. Nti edu oro mbufo ẹkekpepde nditọ mbufo ẹsịn mmọ ẹmek utom isụn̄utom.” Anaedi esịt ama etịmerede mme ete ye eka oro sia nditọ mmọ ẹkenyene ndika mme idụt emi ẹyomde usụn̄ ke mîbịghike. Nte ededi, Brọda Splane ama esịn udọn̄ ọnọ mmọ ete: “Ẹkûtịmede esịt ẹban̄a nditọ mbufo. Jehovah ekeme ndinen̄ede nse mban̄a mmọ akan nte mbufo ẹkpesede.” Ekem enye ama adian do ete: “Ẹkere ẹban̄a nti n̄kpọ oro nditọ mbufo ẹdinamde. Utom emi ọyọnọ mbon oro ẹbọde ndutụhọ ifet ndibọ ata ndọn̄esịt oro akanam mmọ mîbọhọ.”

Nte Ẹkemede Ndika Iso Ndat Mbon En̄wen Esịt

Etieibuot okpokoro ama okot mme etịn̄ikọ inan̄. Akpa owo ekedi Ralph Walls, emi edide andibuana ke Kọmiti N̄kọk Itieutom United States. Enye ekeneme ibuotikọ emi, “Ẹtat Enyịn Ẹse N̄kpọ.” Enye ama ọsọn̄ọ etịn̄ ete ke nnan eke spirit enen̄ede ọdiọk akan ata ata nnan. Esop akpa isua ikie ke Laodicea ama ọdọn̄ọ nnan eke spirit. Ẹma ẹteme mme Christian do emi ẹkedide nnan ẹte ẹdep ibọk enyịn, edi enen̄ede ọfọn nditetre ndidọn̄ọ orụk nnan oro ebe ke nditat enyịn eke spirit nnyịn. (Ediyarade 3:14-18) Brọda Walls ọkọdọhọ ete: “Ẹtat enyịn mbufo ẹse n̄kpọ, ẹnyụn̄ ẹse iren oro ẹkamade ifetutom nte Jehovah esede mmọ.” Mme andikụre ukpep oro ikpenyeneke nditịmede esịt n̄kaha edieke mfịna ẹdude ke esop. Ọbọn̄ Jesus Christ ọfiọk kpukpru n̄kpọ oro. Enye oyokụt ete ke ẹse ẹban̄a mme n̄kpọ oro ke edikem ini.

Ekem, Samuel Herd, emi edide owo Otu Ukara, ama ọbọrọ mbụme emi, “Nte Afo Emeben̄e Idem?” Mme andikụre ukpep emi ẹnyene ndisịne obufa owo kpukpru ini, kpa nte akaisan̄ esisan̄ade ye ọfọn̄ emi enye edisịnede. Mmọ ẹnyene nditua owo mbọm nte Jesus ekesituade. Ke ini owo akpamfia ọkọdọhọde Jesus ete: “Edieke afo akam amade, emekeme ndinam mi nsana,” Jesus ọkọdọhọ ete: “Mmama. Sana.” (Mark 1:40-42) Ekem Brọda Herd ama ọdọhọ ete: “Edieke mbufo ẹnen̄erede ẹyom ndin̄wam mme owo, mbufo ẹyeyom usụn̄ ndinam oro.” Philippi 2:3 asian mme Christian ete ẹkere ke “mbon efen ẹfọn ẹkan” mmimọ. Brọda Herd ọkọdọhọ ete: “Nsụhọdeidem ọfọn akan ifiọk. Mbon oro mbufo ẹdisobode ke an̄wautom ye nditọete mbufo ke esop ẹdibọ ufọn ẹto ifiọk mbufo edieke mbufo ẹsụhọrede idem.” Enye ekeberi ke ndidọhọ ke edieke mme andikụre ukpep oro ẹkade iso ẹsịne ima Christian, ọwọrọ ke mmọ ẹben̄e idem ndika efakutom mmọ, ndien ke emi ayanam mmọ ẹkụt unen.—Colossae 3:14.

Mark Noumair, kiet ke otu mme andikpep ke Gilead, ama edemede mme owo udọn̄ ke ibuotikọ esie emi okobụpde, “Ndi Mbufo Ẹyeka Iso Ẹnyene Edu Emi?” “Edu emi” ọwọrọ esịtekọm oro nnyịn inyenede inọ Jehovah ke ntak mfọnido esie. Psalm 103:2 ọdọhọ ete: “O ukpọn̄ mi, kọm Jehovah, kûnyụn̄ ufre kpukpru nti enọ esie.” Nditọ Israel ikowụtke esịtekọm iban̄a manna oro ekenịmde mmọ uwem; mmọ ẹkekot enye “obukpo uyo.” (Numbers 21:5) Nte ini akakade, manna okosụk enyenyene ufọn nte ekenyenede ke ntọn̄ọ, edi mmọ ikowụtke aba esịtekọm iban̄a enye. Brọda Noumair ọkọdọhọ ete: “Edieke mbufo ẹfrede mfọnido Jehovah ẹnyụn̄ ẹyakde utom isụn̄utom mbufo akabade etie eto eto, oro oyotụk nte mbufo ẹsede utom oro Jehovah ọnọde mbufo.” Psalm 103:4 ọdọhọ ke Jehovah ada “ima ye mbọm ayara [mbufo] ke ibuot.” Mme andikụre ukpep emi ẹyekụt ima ye mbọm Abasi ke mbufa esop mmọ.

Lawrence Bowen, emi edide andikpep n̄ko ke Gilead, ekeneme ibuotikọ emi, “Ndi Mme Edidiọn̄ Abasi Ẹyesịm Fi?” Enye ama ọdọhọ ke ọyọhọ otu 119 eke Gilead ẹma ẹnen̄ede ẹbọ ukpep man ẹdi mme isụn̄utom oro ẹkụtde unen. Edi idahaemi, oyom mmọ ẹsọn̄ọ ẹyịre ye Jehovah ẹnyụn̄ ẹnam utom oro enye ọnọde mmọ. Ediyarade 14:1-4 ọdọhọ ke owo 144,000 “ẹdi mbon emi ẹkade iso ẹtiene Eyenerọn̄ ẹka ke ọtọ eke enye akaka.” Kpukpru mmọ ẹsọn̄ọ ẹda ye Jehovah ye Eyen esie inamke n̄kpọ m̀mê nso idomo ke mmọ ẹsobo, mmọ ẹnyụn̄ ẹsịm utịtmbuba mmọ. Brọda Bowen ama ọdọhọ ete: “Nnyịn iyọsọn̄ọ ida ye Jehovah inyụn̄ ika iso inam utom oro enye ọnọde nnyịn, inamke n̄kpọ m̀mê nso itịbe.” Edieke mme andikụre ukpep oro ẹnamde emi, mmọ ẹyekụt ke mme edidiọn̄ Jehovah ‘ẹyesịm’ mmimọ.—Deuteronomy 28:2.

Ndin̄wụm Mfri ke Utom Mmọ

Nditọ ufọkn̄wed emi ẹma ẹsibuana kpukpru utịturua ke utom ukwọrọikọ ke ini ufọkn̄wed emi. Ama ana in̄wan̄-in̄wan̄ ke mmọ ẹma ẹkụt unen ke ini Wallace Liverance, emi edide esịn-owo-enyịn̄ ke Gilead, ekenyenede nneme ye mmọ. Mmọ ẹma ẹkwọrọ ikọ ke usem duop ke nsụhọde n̄kaha ẹnyụn̄ ẹtọn̄ọ ediwak ukpepn̄kpọ Bible. Ebe ye n̄wan emi ẹdide nditọ ufọkn̄wed otu emi ẹma ẹtọn̄ọ ukpepn̄kpọ Bible ye owo China kiet. Ke ẹma ẹkeka ẹkese enye ikaba, mmọ ẹma ẹbụp enye m̀mê etie enye didie ke idem ndidi ndifiọk Jehovah. Enye ama okụbọrede Bible esie onyụn̄ ọdọhọ ebe ye n̄wan oro ẹkot John 17:3. Eketie enye nte ke imọ imodụk usụn̄ uwem.

Ekem Anthony Morris, emi edide owo Otu Ukara, ama anam ndụn̄ọde ye nditọete ita emi ẹdide mme andibuana ke Kọmiti N̄kọk Itieutom ke Côte d’Ivoire, Dominican Republic, ye Ecuador. Nditọete emi ẹma ẹnam mme andikụre ukpep emi ẹfiọk ke Kọmiti N̄kọk Itieutom ẹtetie ẹbet mmọ ẹdi ẹdibehe, ye nte ke iyan̄wam mmọ ẹnam ukpụhọde oro oyomde ke utom mmọ.

Ekem Leonard Pearson, emi edide owo ubon Bethel United States, ama enyene nneme ye mme andibuana ke Kọmiti N̄kọk Itieutom ke Democratic Republic of the Congo, Papua New Guinea, ye Uganda. Nditọete emi ẹma ẹsịn udọn̄ ẹnọ mme andikụre ukpep emi ẹte ẹnen̄ede ẹsịn idem ke utom an̄wautom. Ebe ye n̄wan ẹdide isụn̄utom emi ẹkenamde utom isua 21 ke Congo ẹma ẹn̄wam owo 60 ẹyak idem ẹnọ ẹnyụn̄ ẹna baptism. Ebe ye n̄wan oro ẹnịm ukpepn̄kpọ Bible 30 idahaemi, ndien owo 22 ke otu nditọ ukpepn̄kpọ mmọ ẹsidụk mme mbono esop. Idahaemi edi ata eti ini ndinam utom nte isụn̄utom ke ikerede iban̄a utọ akwa idọk eke spirit oro.

Ndinyene Edu Unọ Ikọ Ntiense Usọp Usọp

Gerrit Lösch, emi edide owo Otu Ukara, ọkọnọ akpatre utịn̄ikọ. Ibuotikọ esie ekedi, “Nditịn̄ N̄kpọ Mban̄a Abasi Nnyụn̄ Ntie Ntiense Mban̄a Jesus ke Usen Ọbọn̄.” Ikọ Greek emi adade ọnọ “ntiense,” “mme ntiense,” ye “edinọ ikọ ntiense” odu utịm ike-19 ke Ediyarade. Ntem, Jehovah enen̄ede owụt utom emi enye ọnọde ikọt esie ẹnam. Ini ewe ke nnyịn idinọ utọ ikọ ntiense oro? Ke “usen Ọbọn̄.” (Ediyarade 1:9, 10) Usen oro ọkọtọn̄ọ ke 1914, aka iso edisịm eyo nnyịn, onyụn̄ ebe esịm ini iso. Nte Ediyarade 14:6, 7 ọdọhọde, mme angel ẹnọ ibetedem ke utom editịn̄ n̄kpọ mban̄a Abasi. Ediyarade 22:7 owụt ke ẹdọhọ nsụhọ mme Christian oro ẹyetde aran ẹda usụn̄ ke utom edinọ ikọ ntiense mban̄a Jesus. Edi ana kpukpru nnyịn ida ifet oro inam n̄kpọ idahaemi. Jesus ọdọhọ ke Ediyarade 22:20 ete: “Ami mmọn̄ ndedi iwiwa.” Brọda Lösch ama esịn udọn̄ ọnọ kpukpru mbon oro ẹkedụkde edinam oro ete: “Ẹfiori ẹkot mme owo ẹte, ‘Ẹdi, ẹdibọ mmọn̄ uwem ẹn̄wọn̄ ke mfọn.’ Jesus ọmọn̄ ededi iwiwa. Ndi imeben̄e idem?”

Fred Rusk, emi enye ke idemesie ekedide andikpep ke Gilead ke isua 11, ama ada ndutịm emi ekeberi ke ndibọn̄ akam ekọm nnọ Jehovah ke usụn̄ oro okotụkde kpukpru mme andidụk. Emi ekedi ata eti usụn̄ ndida usen akwa idatesịt emi n̄keberi.

[Ekebe ke page 13]

IDAHA OTU

Ibat idụt ẹtode: 10

Ibat idụt ẹnọde ẹka: 25

Ibat nditọ ufọkn̄wed: 56

Isua emana ke ẹbaharede ukem ukem: 32.5

Isua ẹdude ke akpanikọ ke ẹbaharede ukem ukem: 16.4

Isua ẹdude ke utom uyọhọ ini ke ẹbaharede ukem ukem: 12.1

[Ndise ke page 15]

Ọyọhọ Otu 119 Oro Ẹkụrede Ukpep ke Ufọkn̄wed Enyọn̄-Ukpeme Ukpep Bible eke Gilead

Ke udịm enyịn̄ ẹdude ke idak, ẹtọn̄ọ ke udịm iso ẹnọ nọmba ẹka edem, ẹnyụn̄ ẹtọn̄ọ ke ufien ẹwet enyịn̄ ẹka nnasia ke udịm kiet kiet.

(1) Helgesen, S.; Daugaard, H.; Pierluissi, A.; Joseph, I.; Racanelli, C. (2) Byrge, T.; Butler, D.; Freedlun, J.; Nuñez, K.; Pavageau, C.; Doumen, T. (3) Camacho, O.; Lindqvist, L.; Broomer, A.; Wessels, E.; Burton, J.; Woodhouse, O.; Doumen, A. (4) Tirion, A.; Connally, L.; Fournier, C.; Gil, A.; Johnsson, K.; Hamilton, L. (5) Byrd, D.; Scribner, I.; Camacho, B.; Laschinski, H.; Hallahan, M.; Libuda, O. (6) Joseph, A.; Lindqvist, M.; Helgesen, C.; Nuñez, D.; Scribner, S.; Fournier, J. (7) Pierluissi, F.; Pavageau, T.; Broomer, C.; Racanelli, P.; Butler, T.; Woodhouse, M.; Libuda, J. (8) Laschinski, M.; Freedlun, S.; Burton, I.; Tirion, M.; Byrd, M.; Byrge, J. (9) Wessels, T.; Hallahan, D.; Connally, S.; Gil, D.; Daugaard, P.; Hamilton, S.; Johnsson, T.