Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Itiat Oro Ẹwetde N̄kpọ Ẹban̄a Mme Owo Oro Ẹkotde Israel

Itiat Oro Ẹwetde N̄kpọ Ẹban̄a Mme Owo Oro Ẹkotde Israel

Itiat Oro Ẹwetde N̄kpọ Ẹban̄a Mme Owo Oro Ẹkotde Israel

ITIAT emi owụtde nsio nsio edikan emi Pharaoh Merneptah akakande odu ke Itie Ubon N̄kpọeset Cairo ke Egypt. Nte nditọ ukpepn̄kpọ ẹdọhọde, Pharaoh Merneptah emi ekedide ọyọhọ eyen 13 ke otu nditọ Ramses II, akakara ke n̄kpọ nte isua 1212 esịm isua 1202 M.E.N.—ke utịt utịt ikpehe ini emi Mme Ebiereikpe ẹkekarade ke Israel eset. Akpatre udịmikọ iba ke itiat Merneptah ọdọhọ ete: “Ẹbụme Canaan ofụri ofụri. Ẹda Ashkelon ẹnyene, ẹkan Gezer, ẹnyụn̄ ẹsobo Yano‘am fapfap. Ẹnịm Israel ke ndon, nditọ esie inyụn̄ idụhe aba.”

Nso ke ikọ oro “Israel” ọwọrọ mi? Ke uwetn̄kpọ Egypt eset, ẹma ẹsidian ndusụk idiọn̄ọ ke ini ẹbọpde ikọ man ẹwụt m̀mê nso orụk ikọ ke ikọ edi. N̄wed oro The Rise of Ancient Israel ọdọhọ ete: ‘Idiọn̄ọ oro ẹdiande ke ikọ ita emi—Ashkelon, Gezer ye Yanoam—owụt ke mmọ ẹdi obio. . . . Nte ededi, idiọn̄ọ oro ẹdiande ke Israel owụt ke edi mme owo.’

Nso ke uwetn̄kpọ emi ọwọrọ? Hershel Shanks, emi edide ewet n̄wed, ọbọrọ ete: “Itiat Merneptah owụt ke mme owo emi ẹkotde Israel ẹma ẹdu ke 1212 M.E.N., ye nte ke pharaoh Egypt ama ọfiọk ke mmọ ẹma ẹdu, onyụn̄ okụt n̄ko ke odot imọ inam inua iban̄a edikan mmọ ke ekọn̄.” William G. Dever, prọfesọ ukpepn̄kpọ oro aban̄ade udọkisọn̄ nyom n̄kpọeset ke N̄kpet N̄kpet Edem Usiahautịn, ọdọhọ ete: “Itiat Merneptah asian nnyịn in̄wan̄-in̄wan̄ ete: Mme owo ẹdu ke Canaan emi ẹkotde idemmọ ‘Israel,’ ndien ke ntem nditọ Egypt—emi mînyeneke n̄kpọ ndomokiet ndinam ye Bible ẹnyụn̄ ẹkot mmọ ‘Israel’—ndien nditọ Egypt ikpọkọdọhọke ke ‘Israel’ emi ẹdide akpan ye mme san̄asan̄a owo ẹdu man ẹkpeda ẹtan̄ ase.”

Ẹsiak Israel ke akpa ini ke Bible nte enyịn̄ oro ẹkenọde Jacob. Ẹkedidiọn̄ọ mme andito ubon nditọiren Jacob 12 nte “nditọ Israel.” (Genesis 32:22–28, 32; 35:9, 10) Ediwak isua ke ukperedem, prọfet Moses ye Pharaoh Egypt ẹma ẹkot mme andito ubon Jacob “Israel.” (Exodus 5:1, 2) Ke ẹsiode Bible ẹfep, itiat Merneptah edi mbịghi-n̄kan n̄kpọ oro ẹwetde n̄kpọ ẹban̄a mme owo oro ẹkotde Israel.

[Mme ndise ke page 24]

Itiat Merneptah

Akpatre idiọn̄ọ ita—iyụrọ ye eren ye n̄wan oro ẹtiede-tie—ẹwụt ke nditọ Israel ẹkedi mme odudụn̄

[Ebiet Ẹdade N̄kpọ Ẹto]

Egyptian National Museum, Cairo, Egypt/Giraudon/The Bridgeman Art Library