Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Mme Akpan Usio-Ukot Oro Ẹkenamde man Ẹsio Bible ke Mme Usem Africa

Mme Akpan Usio-Ukot Oro Ẹkenamde man Ẹsio Bible ke Mme Usem Africa

Mme Akpan Usio-Ukot Oro Ẹkenamde man Ẹsio Bible ke Mme Usem Africa

EBỊGHI nditọ Europe ye North America emi ẹsimade ndikot Bible ẹkefiọk ke ọkpọfọn nditọ Africa ẹtiene ẹkot Ikọ Abasi ke usem emana mmọ. Emi akanam ediwak mmọ ẹwọrọ ẹdi Africa man ẹdikpep mme usem Africa. Ndusụk mmọ ẹma ẹtọn̄ọ ndiwet mme usem oro owo mîkesiwetke, ẹnyụn̄ ẹsion̄o mme n̄wed ukabadeikọ. Ke ẹma ẹkenam oro, mmọ ẹma ẹtọn̄ọ ndikabade Bible nsịn ke ediwak usem Africa. Oro ikedịghe ifia ubọk kiet. N̄wed oro The Cambridge History of the Bible ọdọhọ ete: “Ekeme ndida owo ediwak isua ndifiọk nnennen ikọ oro ẹkpedade ẹkabade idem ata mmemmem ukpepn̄kpọ mme Christian.”

Mbon Tswana ẹkedi akpa mbon oro ẹkenyenede ofụri Bible ke otu mbon Africa oro owo mîkesiwetke-wet usem mmọ. * Mmọ ẹkenyene Bible emi ke 1857. Enye ikedịghe n̄wed kiet, edi ẹkemịn̄ ẹnyụn̄ ẹdian enye ke ikpehe ke ikpehe. Nte ini akakade, ẹma ẹkabade Bible ẹsịn ke mme usem Africa. Enyịn̄ Abasi, Jehovah, ama esịne ke ediwak ke otu n̄kani Bible oro ẹkekabarede ẹsịn ke mme usem Africa emi, ke N̄wed Abasi Usem Hebrew m̀mê “Akani Testament,” ye ke N̄wed Abasi Christian Usem Greek, m̀mê “Obufa Testament.” Edi mbon emi mîkokponoke edisana enyịn̄ Jehovah, kpa Andinyene Bible, ẹkefiak ẹmịn̄ ẹnyụn̄ ẹkabade mbufa Bible. Mmọ ẹma ẹwọn̄ọde ẹtiene nsunsu ekikere oro akanamde mme Jew ẹsio enyịn̄ Abasi ẹfep ke N̄wed Abasi, ẹkabade ẹwet mme utọ udorienyịn̄ nte Abasi ye Ọbọn̄ ke itie esie. Ntak edi oro okoyomde mbon oro ẹmade Abasi ke Africa ẹnyene edikabade Bible oro afiakde esịn enyịn̄ Abasi ke mme itie esie.

Ọtọn̄ọde ke iduọk isua 1980, Otu Ukara Mme Ntiense Jehovah ẹma ẹsịn ukeme ndikụt nte ke ẹsio New World Translation of the Holy Scriptures ke ediwak ikpọ usem Africa. Emi anam ata ediwak nditọ Africa oro ẹmade Bible ẹkeme ndikot New World Translation mfịn ke usem emana mmọ. Ẹkabade New World Translation ofụri ofụri m̀mê ubak ubak idahaemi ẹsịn ke usem Africa 17.

Mbon oro ẹkotde Bible oro ẹkabarede ẹsịn ke mme usem Africa emi ẹnen̄ede ẹkop inemesịt ndinyene edikabade oro ubọn̄ ubọn̄ enyịn̄ Abasi, Jehovah, esịnede. Ke uwụtn̄kpọ, ke ini Jesus okodụkde synagogue ke Nazareth, enye ama anam ẹfiọk se ẹkedọn̄de enye ke ndikot ikpan̄wed Isaiah, emi enyịn̄ Ete esie odude. (Isaiah 61:1, 2) Ke N̄wed Abasi Christian Usem Greek—Edikabade eke Obufa Ererimbot, Gospel Luke ọdọhọ ke Jesus okokot oto n̄wed Isaiah, ete: “Spirit Jehovah odoro mi ke idem, koro enye ama eyet mi aran enịm ete ntan̄a eti mbụk nnọ mme ubuene, enye ama osio mi ọdọn̄ ete n̄kwọrọ ubọhọ-ufụn nnọ mbuotekọn̄ nnyụn̄ n̄kwọrọ edifiak n̄kụt usụn̄ nnọ mme nnan, nnyụn̄ nnọ mmọ emi ẹfịkde ẹnyọn̄ọ ke ifụre, nnyụn̄ n̄kwọrọ isua mfọnido Jehovah.”Luke 4:18, 19.

Ẹma ẹnam akamba usio-ukot efen ke ndisio Bible ke mme usem Africa ke August 2005. Ke ọfiọn̄ oro, n̄kọk itieutom Mme Ntiense Jehovah ke South Africa ẹma ẹmịn̄ se iwakde ibe idem New World Translation 76,000 ke mme usem oro ẹsemde ke Africa. Eke usem Shona emi awakde esịm 30,000 esịne ke otu emi. Ẹkesio enye ke Mbono District “N̄kopuyo Abasi” oro Mme Ntiense Jehovah ẹkenịmde ke Zimbabwe.

Kpa ke ọfiọn̄ oro, isenowo oro ẹkekade ẹkese n̄kọk itieutom South Africa ẹma ẹdat esịt ndikụt nte ẹmịn̄de Bible ke mme usem efen efen ke Africa. Nhlanhla, owo ubon Bethel, emi anamde utom ke itie udian n̄wed, ọdọhọ ete: “Esịt ama enen̄ede enem mi nditiene mbuana ke utom edisio New World Translation ke usem Shona ye ke mme usem en̄wen ke Africa.” Ke nditịm ntịn̄, enye etịn̄ ekikere ofụri ubon Bethel South Africa.

Eyemem utom onyụn̄ emem urua mbon Africa ndinyene Bible idahaemi akan nte ekedide ke ini ẹkesimịn̄de ẹnyụn̄ ẹnọde ẹto obio mbakara ẹdi. Se ikam idide akpan n̄kpọ ikan oro edi nte ke nditọ Africa ẹnyene nnennen edikabade idahaemi, oro ẹsịnde edisana enyịn̄ Jehovah Abasi, kpa akwa Andinyene Bible.

[Ikọ idakisọn̄]

^ ikp. 3 Etisịm 1835, ẹma ẹkabade Bible ẹsịn ke usem Malagasy oro ẹsemde ke Madagascar, n̄ko etisịm 1840, ẹma ẹkabade ẹsịn ke usem Amharic oro ẹsemde ke Ethiopia. Ẹma ẹsiwet mme usem emi anyan ini ko mbemiso ẹkekabarede Bible ẹsịn ke mmọ.

[Ndise ke page 12]

Enyịn̄ Abasi ke Bible Tswana oro ẹkesiode ke isua 1840

[Ebiet Ẹdade N̄kpọ Ẹto]

Harold Strange Library of African Studies

[Ndise ke page 13]

Isenowo oro ẹtode Swaziland ke ẹse nte ẹmịn̄de Bible ke n̄kọk itieutom South Africa