Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Yak Jehovah Anam Fi Enen̄ede Ọwọrọ Ufụn

Yak Jehovah Anam Fi Enen̄ede Ọwọrọ Ufụn

Yak Jehovah Anam Fi Enen̄ede Ọwọrọ Ufụn

‘Wụk enyịn se mfọnmma ibet oro anamde owo ọwọrọ ufụn.’​—JAS. 1:25.

NTE AFO EMEKEME NDINAM AN̄WAN̄A?

Ibet ewe ekeme ndinam nnyịn iwọrọ ufụn, ndien mmanie ẹbọ ufọn ẹto ibet emi?

Nso ikeme ndinam owo enyene ata ubọhọ-ufụn?

Nso orụk ifụre ke kpukpru mbon oro ẹkade iso ẹkop uyo Jehovah ẹdinyene?

1, 2. (a) Ndi mme owo ẹnyene ifụre mfịn, ntak-a? (b) Nso utọ ifụre ke ikọt Jehovah ẹtie ẹbet?

 NNYỊN idu uwem ke ini emi idiọkitọn̄, ubiatibet, ye afai okponde etieti. (2 Tim. 3:1-5) Emi anam ukara ẹbọp ediwak ibet, ẹnam mme bodisi ẹnen̄ede ẹkop odudu, ẹnyụn̄ ẹdọn̄ mme n̄kpọ emi ẹsidade ẹse se mme owo ẹnamde ke mme ebiet. Ke ndusụk idụt, mme owo ẹsisịn n̄kpọ emi esinamde uyom ke ufọk ke ini inọ edide, ẹda ediwak ukpọhọde ẹkọbi usụn̄, ndusụk ẹsịn ilektrik ke ọkọ. Ndusụk owo isiwọrọke an̄wa okoneyo, isinyụn̄ iyakke nditọ mmọ ẹbre mbre ikpọn̄—edide okoneyo m̀mê uwemeyo. Ana in̄wan̄-in̄wan̄ ke mme owo ẹdọdiọn̄ ẹnana ifụre, ndien etie nte n̄kpọ edisụk itie ntem.

2 Ko ke In̄wan̄ Eden, Satan ọkọdọhọ ke ndisọn̄ ibuot ye Jehovah ayanam owo enen̄ede ọwọrọ ufụn. Nso ubi ubi anafai nsu ke emi edi ntem! Adan̄a nte mme owo ẹsọn̄de ibuot ye Abasi mînyụn̄ inamke se enye ọdọhọde, ntre n̄ko ke kpukpru nnyịn ibọ ufen. Mme asan̄autom Jehovah n̄ko ẹtiene ẹbọ ufen ke ntak emi. Edi nnyịn imenyene idotenyịn ke ini eyedi emi ubonowo ediwọrọde ufụn idiọkn̄kpọ ye mbiara ẹnyụn̄ ẹnyene se Bible okotde “ubọn̄ ubọn̄ ifụre nditọ Abasi.” (Rome 8:21) Ke akpanikọ, Jehovah ke eben̄e ikọt esie idem ọnọ ini emi mmọ ẹdiwọrọde ufụn. Didie ke enye anam emi?

3. Ewe ibet ke Jehovah ọnọ mme anditiene Christ, ndien mme mbụme ewe ke nnyịn idibọrọ?

3 Ibọrọ mbụme emi esịne ke se James, andiwet Bible, okotde “mfọnmma ibet oro anamde owo ọwọrọ ufụn.” (Kot James 1:25.) Mme edikabade Bible en̄wen ẹkot enye “ibet emi anamde nnyịn iwọrọ ufụn.” (The New English Bible) ye “mfọnmma ibet ubọhọ-ufụn” (The New American Bible). Edi mme owo ẹsikere ke ibet ẹsikam ẹsesịn owo ke ufụn, isioho-sio. Nso ndien idi “mfọnmma ibet oro anamde owo ọwọrọ ufụn”? Didie ke ibet oro anam nnyịn iwọrọ ufụn?

IBET EMI ANAMDE OWO ỌWỌRỌ UFỤN

4. Nso idi “mfọnmma ibet oro anamde owo ọwọrọ ufụn,” ndien mmanie ẹbọ ufọn ẹto enye?

4 “Mfọnmma ibet oro anamde owo ọwọrọ ufụn” idịghe Ibet Moses, koro ibet oro ama anam ubiatibet ayarade onyụn̄ osu Christ ke idem. (Matt. 5:17; Gal. 3:19) Ibet ewe ndien ke James eketịn̄ aban̄a? Enye eketịn̄ aban̄a “ibet Christ,” emi ẹkotde n̄ko “ibet mbuọtidem” ye “ibet mbon ubọhọ-ufụn.” (Gal. 6:2; Rome 3:27; Jas. 2:12) Ntem, “mfọnmma ibet” emi esịne kpukpru se Jehovah oyomde oto nnyịn. Mme Christian oro ẹyetde aran ye “mme erọn̄ en̄wen” ẹbọ ufọn ẹto ibet emi.—John 10:16.

5. Ntak emi ibet ubọhọ-ufụn mîdobike owo mbiomo?

5 “Mfọnmma ibet” iwakke n̄kukọhọ inyụn̄ idobike owo mbiomo nte ibet ediwak idụt, edi esịne mme akpan ewụhọ ye edumbet. (1 John 5:3) Jesus ọkọdọhọ ete: “Ọkpọnọ mi ememem, mbiomo mi onyụn̄ efefere.” (Matt. 11:29, 30) Ke adianade do, “mfọnmma ibet” inyeneke ata ediwak ewụhọ, koro ẹda ima ẹbọp ibet emi ndien ẹwet enye ke ekikere ye esịt mme owo, idịghe ke itiatn̄wed.—Kot Mme Hebrew 8:6, 10.

NTE “MFỌNMMA IBET” OSIODE NNYỊN KE UFỤN

6, 7. Nso ke ikeme nditịn̄ mban̄a mme edumbet Jehovah, ndien ntak emi ibet ubọhọ-ufụn ọnọde owo ifụre?

6 Mme n̄kpọ oro Jehovah ọdọhọde nnyịn inam ye mbon oro enye ọdọhọde nnyịn ikûnam ẹdi ke ufọn nnyịn. Emi esikpeme nnyịn. Ke uwụtn̄kpọ, kere ban̄a ibet obot emi akarade odudu ye mme n̄kpọ eken. Kiet ke otu ibet emi edi odudu emi esidụride n̄kpọ aka isọn̄. Mme owo isidọhọke ke ibet emi etie ukpan ukpan akaha. Utu ke oro, ẹkam ẹmama ibet emi sia ẹfiọkde ke ibet obot ẹdi ke ufọn mmimọ. Kpasụk ntre, se Jehovah oyomde oto nnyịn, emi ikpepde ito “mfọnmma ibet” Christ, edi ke ufọn nnyịn.

7 Ibet ubọhọ-ufụn ekpeme nnyịn onyụn̄ ayak nnyịn inam kpukpru nti n̄kpọ oro ẹdọn̄de nnyịn, edi inọhọ idem nnyịn unan inyụn̄ ibọhọ mbon en̄wen unen ye ifụre mmọ. Ntem, akpan n̄kpọ oro ẹyomde man inen̄ede iwọrọ ufụn—oro edi, ndinam mme n̄kpọ oro ẹdọn̄de nnyịn—edi ndiyak nti n̄kpọ kpọt ẹdọn̄ nnyịn, kpa mme n̄kpọ oro ẹkemde ye mme edumbet Jehovah. Ke nditịn̄ ke usụn̄ efen, ana ikpep ndima se Jehovah amade nnyụn̄ nsua se enye asuade, ndien emi edi se ibet ubọhọ-ufụn ekpepde nnyịn ndinam.—Amos 5:15.

8, 9. Nso ufọn ke mbon oro ẹkade iso ẹnịm ibet ubọhọ-ufụn ẹbọ? Nọ uwụtn̄kpọ.

8 Sia idide mme anana-mfọnmma owo, nnyịn isin̄wan̄wana ndikan ndiọi udọn̄. Edi edieke ikade iso inịm ibet ubọhọ-ufụn, nnyịn imekeme ndibọhọ ufụn idem idahaemi. Ke uwụtn̄kpọ: Obufa eyen ukpepn̄kpọ Bible emi ekerede Jay ama enyene mbumehe un̄wọn̄ sika. Ke ini enye ekekpepde ke Bible ke Abasi imaha n̄kpọ emi, enye ekenyene ndinam ubiere. Ndi enye ayaka iso ọn̄wọn̄ sika m̀mê edinam uduak Jehovah? Enye ama ada eti ibuot emek ndinam n̄kpọ Abasi okposụkedi emi ekesidọn̄de enye ndin̄wọn̄ sika. Eketie enye didie ke idem ke ini enye eketrede ndin̄wọn̄ sika? Nte ini akakade, enye ama ọdọhọ ete: “Mma nnen̄ede mbọhọ ufụn nnyụn̄ nnen̄ede n̄kop idatesịt.”

9 Se ikọwọrọde Jay ama anam enye ọfiọk ke ubọhọ-ufụn ererimbot, emi esinamde mme owo ‘ẹkere n̄kpọ obụkidem,’ akam enen̄ede esịn owo ke ufụn, edi ubọhọ-ufụn emi Jehovah ọnọde, emi ọwọrọde “edikere n̄kpọ spirit,” osio owo ke ufụn onyụn̄ ada esịm “uwem ye emem.” (Rome 8:5, 6) Jay akada m̀mọ̀n̄ ukeme etre ndidụk ufụn nnọ sika? Ikedịghe ukeme idemesie, edi Abasi ọkọnọ enye ukeme. Enye ọkọdọhọ ete: “Mma nsikpep Bible, mbọn̄ akam mben̄e edisana spirit, nnyụn̄ nyom un̄wam oro nditọete ke esop ẹkesinọde mi kpukpru ini.” N̄kpọ mbita emi ẹkeme ndin̄wam kpukpru nnyịn inen̄ede iwọrọ ufụn. Ẹyak ise nte edide ntre.

WỤK ENYỊN SE IKỌ ABASI

10. Nso ke ‘ndiwụk enyịn nse’ ibet Abasi ọwọrọ?

10 James 1:25 ọdọhọ ubak ubak ete: “Owo eke owụkde enyịn ese mfọnmma ibet oro anamde owo ọwọrọ ufụn onyụn̄ ọsọn̄ọde eyịre ke enye . . . oyokop inemesịt ke ndinam emi.” Akpasarade ikọ Greek oro ẹkabarede “owụkde enyịn ese” ọwọrọ “ndinụhọ nnen̄ede nse,” emi ọwọrọde ndinen̄ede nsịn ukeme. Ih, edieke iyomde ibet ubọhọ-ufụn enen̄ede otụk nnyịn ekikere ye esịt, ana inam udeme nnyịn ke ndinen̄ede n̄kpep Bible nnyụn̄ mbọn̄ akam ntie n̄kere se ikotde.—1 Tim. 4:15.

11, 12. (a) Didie ke Jesus ọkọsọn̄ọ etịn̄ ufọn edida akpanikọ ndu uwem? (b) Nte ẹwụtde ke ndise oro odude ke enyọn̄ emi, nso ke akpana n̄kparawa owo akpan akpan ẹfep?

11 Ke ukem ini oro, ana ‘isọn̄ọ iyịre,’ m̀mê ika iso, inam Ikọ Abasi, ndien ke ntem iwụt ke ida akpanikọ idu uwem. Jesus ama etịn̄ ukem n̄kpọ emi ke ini enye ọkọdọhọde ndusụk mbon oro ẹkenịmde enye ke akpanikọ ete: “Edieke ikọ mi odude ye mbufo, mbufo ẹdi mbet mi ke akpanikọ, ndien mbufo ẹyefiọk akpanikọ, akpanikọ oyonyụn̄ anam mbufo ẹwọrọ ufụn.” (John 8:31, 32) N̄wed ndụn̄ọde kiet ọdọhọ ke “ẹyefiọk” ke ọtọ emi ọwọrọ n̄ko ndiwụt esịtekọm ke ntak emi “se ‘ẹfiọkde’ enyenede ufọn m̀mê edide akpan n̄kpọ ọnọ andifiọk.” Ntem, nnyịn ‘ifiọk’ akpanikọ etịm ọfọn ke ini idade enye idu uwem. Adan̄aoro ke ikeme ndidọhọ ke “ikọ Abasi” ke ‘anam utom’ ke idem nnyịn, anam nnyịn ikpụhọde edu nnyịn man ikpenen̄ede ibiet Ete nnyịn eke heaven.—1 Thess. 2:13.

12 Bụp idemfo ete, ‘Ndi mmenen̄ede mfiọk akpanikọ? Ndi ke nda enye ndu uwem? Mîdịghe, ndi ke nsụk nyoyom ndusụk inua-okot ubọhọ-ufụn ererimbot emi?’ Eyenete an̄wan kiet emi ete ye eka emi ẹdide Christian ẹkebọkde, ewet ntem aban̄a ini uyen esie: “Ẹma ẹbọk fi ke akpanikọ, esitie nte n̄kpọ eke Jehovah odude ye afo kpukpru ini. Edi ami n̄kenen̄ekede mfiọk enye. N̄kekpepke ndisua se enye asuade. N̄kenịmke ke se nnamde ebehe enye. N̄konyụn̄ n̄kpepke ndibọn̄ akam nnọ enye ke ini nnyenede mfịna. N̄keberi edem ke asian mi, edi mmọfiọk idahaemi ke ekedi ata nditen̄ sia mmen̄kọfiọkke n̄kpọ ndomokiet.” Edi eyenete emi ama edifiọk ke ekikere imọ ikenenke, onyụn̄ anam ikpọ ukpụhọde. Enye ama akam ọtọn̄ọ ndinam utom nte asiakusụn̄ ofụri ini.

EDISANA SPIRIT EKEME NDINAM FI ENYENE IFỤRE

13. Didie ke edisana spirit Abasi ekeme ndinam nnyịn inyene ifụre?

13 Udiana Corinth 3:17 ọdọhọ ete: “Ebiet emi spirit Jehovah odude, ifụre odu do.” Didie ke edisana spirit ekeme ndinam nnyịn inyene ifụre? Usụn̄ kiet edi ndinam nnyịn inyene mme edu emi ẹnamde owo enyene ifụre, utọ nte “ima, idatesịt, emem, anyanime, mfọnido, eti ido, mbuọtidem, ifụre ifụre ido, mfara ke idem.” (Gal. 5:22, 23) Edieke mme owo mînyeneke mme edu emi, akpan akpan ima, idụhe nte mmọ ẹkemede ndinen̄ede nnyene ifụre. Se nnyịn ikụtde ke ererimbot mfịn owụt oro. Ke apostle Paul ama akasiak mbun̄wụm spirit, enye ama adian do ete: “Ibet ndomokiet ibiọn̄ọke orụk edu emi.” Nso ke ikọ esie ọkọwọrọ? Idụhe ibet ndomokiet emi akpande owo ndision̄o mbun̄wụm spirit Abasi. (Gal. 5:18) Nso ikpedi ufọn utọ ibet oro? Jehovah oyom nnyịn inyene mme edu Christ ke nsinsi, enye iyomke n̄kpọ ndomokiet ọbiọn̄ọ nnyịn.

14. Didie ke spirit ererimbot esịn mbon oro ẹyakde idem ẹnọ enye ke ufụn?

14 Mbon emi spirit ererimbot emi enemde mmọ, emi ẹnyụn̄ ẹnamde se idọn̄de obụkidem mmọ, ẹkeme ndikere ke mmimọ imenyene ifụre. (Kot 2 Peter 2:18, 19.) Edi mmọ ẹkam ẹdu ke ata ufụn. Oyom ẹnọ mme owo akpakịp ibet man ẹtre ndiọi udọn̄ ye edu. Paul ọkọdọhọ ete: “Owo inịmke ibet inọ edinen owo, edi ẹnịm ẹnọ mme abiatibet ye mbon nsọn̄ibuot.” (1 Tim. 1:9, 10) Mmọ ẹdi n̄ko ifịn idiọkn̄kpọ sia ẹnamde “mme n̄kpọ oro obụkidem” aduakde, ndien obụkidem etie nte ibak ibak eteufọk. (Eph. 2:1-3) Mme utọ owo oro ẹbiet nnuene emi ẹnyọnide ẹkedụk aranọkwọk. Ọkpọsọn̄ udọn̄ mmọ esinam mmọ ẹdụk ufụn ẹnọ idiọkn̄kpọ.—Jas. 1:14, 15.

ẸNYENE IFỤRE KE ESOP CHRISTIAN

15, 16. Nnyịn ndibuana ye esop edi akpan n̄kpọ adan̄a didie, ndien nso ifụre ke inyene?

15 Ke ini afo ọkọtọn̄ọde ndibuana ye esop Christian, idịghe nte ekesesịn n̄wed eben̄e. Edi okodụk esop sia Jehovah okodụride fi ada. (John 6:44) Nso ikanam enye odụri fi ada? Ndi enye okokụt ke afo edi edinen owo emi abakde Abasi? Afo emekeme ndidọhọ ke idịghe ntre. Nso, ndien, ke Abasi okokụt? Enye ama okụt ke afo eyenyịme ndinịm ibet imọ oro osiode owo ke ufụn, onyụn̄ enyịme nditiene ndausụn̄ esie. Jehovah ọmọnọ fi ukpep ke esop ebe ke ndinọ fi udia eke spirit, osio fi ke ufụn nsu ido ukpono ye eke nsunsu ekikere, onyụn̄ ekpep fi nte ekemede ndinyene edu Christ. (Kot Ephesus 4:22-24.) Emi anam fi enyene ifet nditiene nsịne ke otu n̄kukụre mbon oro ẹkemede ndikot “mbon ubọhọ-ufụn” ke ofụri ererimbot.—Jas. 2:12.

16 Kere ban̄a emi: Ke ini odude ye mbon oro ẹmade Jehovah ke ofụri esịt, ndi ndịk esinam fi? Ndi esidi anam anam afo eyep edem? Ke ini enemede nneme ke Ufọkmbono Obio Ubọn̄, ndi esikpekpeme n̄kpọ fo mbak ẹdiyịp? Idịghe ntre! Emesinyene ifụre. Ndi emekeme ndinyene ifụre ntre ke itie edinam ererimbot? Ukemeke! Akan oro, ifụre oro enyenede idahaemi ke otu ikọt Abasi akam edi ntabinse ifụre oro idinyenede ke ini iso.

UBỌN̄ UBỌN̄ IFỤRE NDITỌ ABASI”

17. Nso ebuana ke ubọhọ-ufụn ubonowo enyene ye ‘ediyarade nditọ Abasi’?

17 Ke ini Paul ekenemede aban̄a ifụre oro Jehovah aduakde ndinọ mme asan̄autom esie ke isọn̄, enye ekewet ete: “Mme n̄kpọ oro ẹbotde [ẹtie] ye ọkpọsọn̄ udọn̄ ẹbet ini eke ẹdiyararede nditọ Abasi.” Ekem enye ama adian do ete: “Ẹyenam mme n̄kpọ oro ẹbotde ẹbọhọ ufụn itie mbiara ẹnyụn̄ ẹnyene ubọn̄ ubọn̄ ifụre nditọ Abasi.” (Rome 8:19-21) “Mme n̄kpọ oro ẹbotde” ẹdi ubonowo emi ẹnyenede idotenyịn ndidu uwem ke isọn̄, kpa mbon emi ẹdibọde ufọn ito ‘ediyarade’ nditọ Abasi oro ẹdade spirit ẹyet aran. Ediyarade emi editọn̄ọ ke ini ẹnamde “nditọ” emi ẹset ẹkedu uwem ke heaven ẹnyụn̄ ẹtiene Christ ẹsobo kpukpru mme idiọkowo ẹfep ke isọn̄ ẹnyụn̄ ẹnam “akwa otuowo” ẹbọhọ ẹdụk obufa editịm n̄kpọ.—Edi. 7:9, 14.

18. Didie ke okopitem ubonowo ẹdidọdiọn̄ inyene ifụre, ndien nso orụk ifụre ke mmọ ẹdinyene ke akpatre?

18 Do ndien ke ubonowo oro ẹnyan̄ade ẹdinyene orụk ifụre oro akanam mmọ mînyeneke sia Satan ye mme demon idikemeke ndinam mmọ n̄kpọ ndomokiet! (Edi. 20:1-3) Nso ubọhọ-ufụn ke emi edidi ntem! Ke oro ebede, owo 144,000 oro ẹditienede Christ ikara inyụn̄ inam utom oku ẹyeka iso ẹsio ubonowo ke ufụn ke ndida uwa ufak Jesus n̄n̄wam mmọ tutu ẹnam mmọ ẹbọhọ idiọkn̄kpọ ye unana mfọnmma ofụri ofụri. (Edi. 5:9, 10) Ke ẹma ẹkesọn̄ọ ẹda ẹnam akpanikọ idem ke ini idomo, ubonowo ẹyenyene mfọnmma ifụre oro Jehovah akaduakde ọnọ mmọ—kpa “ubọn̄ ubọn̄ ifụre nditọ Abasi.” Kere ise nte oro editiede! Idisọn̄ke fi aba ndinam se inende ke enyịn Abasi, koro ẹyenam esịt, ekikere, ye idem fo ọfọn ama, afo oyonyụn̄ ekeme ndikpebe mme edu Abasi ke mfọnmma usụn̄.

19. Nso ke ana nnyịn ika iso inam edieke iyomde nditiene nnyene “ubọn̄ ubọn̄ ifụre nditọ Abasi”?

19 Ndi ọdọn̄ fi nditiene nnyene “ubọn̄ ubọn̄ ifụre nditọ Abasi”? Edieke edide ntre, yak “mfọnmma ibet oro anamde owo ọwọrọ ufụn” aka iso akara ekikere ye esịt fo. Ih, sịn ifịk kpep N̄wed Abasi. Da akpanikọ du uwem. Bọn̄ akam ben̄e edisana spirit. Bọ ufọn ọyọhọ ọyọhọ to esop Abasi ye udia eke spirit oro Jehovah ọnọde. Kûyak Satan abian̄a fi, nte enye akabian̄ade Eve, anam fi ekere ke se Abasi oyomde oto fi etie ukpan ukpan akaha. Ke akpanikọ, Devil enyene n̄kari etieti. Edi nte idikụtde ke ibuotikọ oro etienede, ikpanaha iyak ‘Satan akan nnyịn, koro nnyịn mînanake ifiọk iban̄a mme n̄kukan esie.’—2 Cor. 2:11.

[Mme Mbụme Ukpepn̄kpọ]

[Mme ndise ke page 9]

Ndi ke nsụk nyoyom ndusụk inua-okot ubọhọ-ufụn ererimbot emi?

[Mme ndise ke page 9]

Ndi ke nda akpanikọ ndu uwem?