Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Ndi Ama Ọfiọk?

Ndi Ama Ọfiọk?

Ndi Ama Ọfiọk?

Nso ikedi inuaotop obio emi ẹsiwakde ndisiak ke Bible?

Ẹma ẹsibọp ibibene ẹkanade ediwak obio ẹkụk ke eyo Bible. An̄wa ama odu ke esịt obio ekpere inuaotop, emi mme owo ẹkesisopde idem, ẹnyam urua, ẹnyụn̄ ẹtịn̄ se itịbede ẹnọ kiet eken. Ẹma ẹsida mi ẹnọ ntọt, ndien mme prọfet ẹma ẹkeme ndida do ntịn̄ etop mmọ. (Jeremiah 17:19, 20) N̄wed oro, The Land and the Book ọdọhọ ke “ekpere ndidi ẹkenam kpukpru mbubehe ke inuaotop m̀mê ke mbọhọ inuaotop obio.” Ke Israel eset, mme inuaotop obio ẹketie ukem ukem nte efe obio m̀mê ufọkmbono obio eyomfịn.

Ke uwụtn̄kpọ, Abraham ọkọbọ Ephron in̄wan̄ emi akadade anam udi ubon esie edep “ke iso nditọ Heth, ke otu kpukpru owo emi ẹdụkde ke inua otop obio mmọ.” (Genesis 23:7-18) Ndien Boaz ọkọdọhọ mbiowo Bethlehem ẹtie ke inuaotop obio man ẹtiene ẹdu ke ini imọ inamde ndutịm man ifak Ruth ye inyene ebe esie emi ama akakpa, man ekem ye ibet oro ọdọhọde eyeneka ebe emen n̄wan oro eyeneka esie akpade ọkpọn̄ ọdọ. (Ruth 4:1, 2) Ke ini oro mbiowo obio ẹkedide mme ebiereikpe, mmọ ẹkesitie ke inuaotop obio ẹkpe ikpe, ẹnyụn̄ ẹbiere ikpe ẹnọ mme owo, ẹnyụn̄ ẹnam se ẹbierede.—Deuteronomy 21:19.

Ophir, emi Bible ọdọhọde ke ama enyene ata eti gold, okodu m̀mọ̀n̄?

N̄wed Job etịn̄ aban̄a “gold Ophir.” (Job 28:15, 16) N̄kpọ nte isua 600 tọn̄ọ Job okodu uwem, Edidem David ama ọkọ “gold Ophir” man ẹkpeda ẹbọp temple Jehovah ke Jerusalem. Solomon eyen esie n̄ko ama otobo gold oto Ophir.—1 Chronicles 29:3, 4; 1 Ndidem 9:28.

N̄wed Abasi ọdọhọ ke Solomon ama enyene ubom mbakara ke Ezion-geber ke mben Ididuot Inyan̄, emi ẹkesidade gold ke Ophir ẹdi. (1 Ndidem 9:26) Nditọ ukpepn̄kpọ ẹdọhọ ke Ezion-geber okodu ke edere Itụn̄ Inyan̄ibom Aqaba ke mbọhọ Elat ye Aqaba eyomfịn. Nsụn̄ikan̄ ẹma ẹsisio do ẹka ebiet ekededi ke Ididuot Inyan̄ m̀mê mme ata nsannsan urua mbeninyan̄ Africa m̀mê India; ndien etie nte Ophir okodu ke mme ebiet emi. Edi mbon en̄wen ẹnịm ke Ophir okodu ke Arabia, kpa ebiet emi ẹkụtde mme itie udọk gold eset, emi enyenede gold oro ẹdọkde ke eyomfịn.

Amaedi emi ẹdọhọde ke itie udọk gold Solomon ekedi ikpîkpu n̄ke, Kenneth A. Kitchen, emi ekpepde n̄kpọ aban̄a Egypt eset ewet ete: “Ophir ke idem esiemmọ idịghe n̄ke. Ẹwet in̄wan̄-in̄wan̄ ke usiọn̄ mme Hebrew oro okodude ke n̄kpọ nte isua 2,800 emi ẹkebede ẹte, ‘Gold Ophir emi ẹdidade ẹka Beth-Horon—shekel 30.’ Ẹwụt mi ke Ophir edi ata ebiet emi ẹkesidọkde gold, ukem nte ‘Gold ‛Amau,’ m̀mê ‘Gold Punt’ m̀mê ‘Gold Kush’ oro ẹwetde ke mme n̄wed Egypt—ẹkot gold emi kiet kiet ẹdian enyịn̄ obio oro ẹdọkde m̀mê orụk gold oro obio oro enyenede.”

[Ndise ke page 15]

Abraham oyom ndidep in̄wan̄ ke inuaotop obio

[Ndise ke page 15]

Usiọn̄ mme hebrew emi ẹwetde ophir

[Ebiet ẹdade n̄kpọ ẹto]

Collection of Israel Antiquities Authority, Photo © The Israel Museum, Jerusalem