1. Hvussu líkjast tey fyrstu kristnu og Jehova vitni í dag?

 DE FORKYNDTE flittigt, og de tog ydmygt imod den hellige ånds hjælp og fulgte dens ledelse. Forfølgelse fik dem ikke til at tie stille, og de oplevede at Gud velsignede dem rigt. Alt det gjaldt for de kristne i det første århundrede, præcis som det gælder for Jehovas Vidner i dag.

2, 3. Hvat er serliga vert at leggja merki til í Ápostlasøguni?

² Du er sikkert blevet opmuntret af de trosstyrkende beretninger i den handlingsmættede bibelbog Apostlenes Gerninger! Den er helt unik, for det er den eneste inspirerede fortælling vi har om den første kristne menigheds historie.

³ Apostlenes Gerninger nævner navnene på 95 personer, 32 lande og områder, 54 byer og 9 øer. Det er en spændende beretning om mennesker – jævne mænd og kvinder, stolte religiøse ledere, arrogante politikere og fanatiske forfølgere. Men først og fremmest er det historien om vores brødre og søstre i det første århundrede, som ikke alene stod over for livets almindelige udfordringer, men også forkyndte den gode nyhed med begejstring.

4. Hví føla vit okkum tætt knýtt at Paulusi, Tabitu og øðrum trúføstum vitnum í forðum?

⁴ Selvom det nu er næsten 2.000 år siden at de entusiastiske apostle Peter og Paulus, den elskede læge Lukas, den gavmilde Barnabas, den modige Stefanus, den omsorgsfulde Tabitha, den gæstfrie Lydia og så mange andre trofaste vidner levede, er vi knyttet til dem med et særligt bånd. Hvorfor? Fordi vi ligesom dem har fået den opgave at gøre folk til disciple. (Matt. 28:19, 20) Hvor er det en stor ære for os at være med i det arbejde!

5. Hvar byrjaðu teir fyrstu lærisveinarnir hjá Jesusi at boða?

⁵ Tænk over den opgave Jesus gav sine disciple. “I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer,” sagde han, “og I skal være vidner om mig i Jerusalem, i hele Judæa og Samaria og til de fjerneste dele af jorden.” (Ap.G. 1:8) Først gav den hellige ånd disciplene kraft til at vidne “i Jerusalem”. (Ap.G. 1:1 – 8:3) Derefter forkyndte de under åndens ledelse “i hele Judæa og Samaria”. (Ap.G. 8:4 – 13:3) Og så begyndte de at bringe den gode nyhed ud “til de fjerneste dele af jorden”. – Ap.G. 13:4 – 28:31.

6, 7. Hvønn fyrimun hava vit í mun til tey fyrstu kristnu, tá ið vit boða?

 ⁶ Vores trosfæller i det første århundrede havde hverken personlige eksemplarer af hele Bibelen som de kunne bruge i forkyndelsen, eller forskellige publikationer de kunne give til de interesserede. Apostlenes Gerninger blev færdiggjort i omkring år 61 e.v.t. Inden det havde Paulus skrevet nogle få af sine breve. Og Matthæusevangeliet blev ikke tilgængeligt før tidligst i år 41 e.v.t. De jøder der senere blev disciple af Jesus, havde regelmæssigt hørt De Hebraiske Skrifter blive læst op i synagogen. (2. Kor. 3:14-16) Men de fleste af dem havde ikke deres eget eksemplar af Skrifterne. Så i forkyndelsen var de nødt til at citere skriftsteder fra hukommelsen.

⁷ I dag har de fleste af os et personligt eksemplar af Bibelen og masser af bibelske publikationer. Vi forkynder den gode nyhed i 240 lande og på mange sprog.

8, 9. (a) Hvat vóru lærisveinarnir hjá Jesusi førir fyri, tí heilagi andin gav teimum kraft? (b) Hvørjum syrgir tann trúgvi og skilagóði tænarin fyri við hjálp frá Guds anda?

⁸ Da Jesus befalede sine disciple at være vidner om ham, sagde han: “I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer.” Under ledelse af Guds hellige ånd, eller virksomme kraft, ville Jesus’ disciple til sidst komme til at vidne om ham på hele jorden. Ved hjælp af den hellige ånd var Peter og Paulus i stand til at helbrede sygdomme, uddrive dæmoner og endda oprejse døde! Men den kraft de fik gennem den hellige ånd, havde et endnu vigtigere formål: Den satte apostlene og de andre disciple i stand til at give folk nøjagtig kundskab der fører til evigt liv. – Joh. 17:3.

⁹ På pinsedagen i år 33 talte Jesus’ disciple “på andre sprog, sådan som ånden gjorde det muligt for dem at tale”. På den måde kunne de aflægge vidnesbyrd om “Guds storslåede gerninger”. (Ap.G. 2:1-4, 11) I dag taler vi ikke mirakuløst forskellige sprog. Men med Guds ånds hjælp sørger den trofaste og kloge træl for bibelsk læsestof på mange sprog. For eksempel bliver bladene Vagttårnet og Vågn op! hver måned trykt i millioner af eksemplarer, og på vores hjemmeside, jw.org, kan man finde publikationer og videoer på mere end 1.000 sprog. Alt det sætter os i stand til at forkynde “Guds storslåede gerninger” for folk fra alle nationer, stammer og sprog. – Åb. 7:9.

10. Hvat er hent síðani 1989 í sambandi við bíbliuumseting?

¹⁰ Siden 1989 har den trofaste og kloge træl lagt stor vægt på at gøre Ny Verden-Oversættelsen tilgængelig for at så mange som muligt kan læse Bibelen. Den er allerede blevet oversat til mere end 200 sprog og er blevet trykt i millioner af eksemplarer – med mange flere på vej. Det er kun Jehova og hans ånd der kan få noget så stort til at lykkes!

11. Hvussu verður okkara lesnaður umsettur?

 ¹¹ Oversættelsesarbejdet udføres af tusindvis af frivillige Jehovas Vidner i over 150 lande og områder. Det burde ikke komme bag på os, for der er ikke nogen anden organisation på jorden der bliver ledet af den hellige ånd til i hele verden at ‘aflægge et grundigt vidnesbyrd’ om Jehova Gud, hans messianske konge og det oprettede himmelske rige. – Ap.G. 28:23.

12. Hvat hjálpti Paulusi og øðrum kristnum at boða?

¹² Da Paulus forkyndte for jøder og ikkejøder i Antiokia i Pisidien, ‘fik alle som havde den rette indstilling så de kunne få evigt liv, tro’. (Ap.G. 13:48) Lukas afslutter Apostlenes Gerninger med at sige om Paulus: “Med stor frimodighed forkyndte han Guds rige ... uden at blive hindret.” (Ap.G. 28:31) Hvor var det apostlen forkyndte? I Rom, hovedstaden i en verdensmagt! Uanset om Jesus’ første disciple aflagde vidnesbyrd gennem foredrag eller ved hjælp af andre metoder, gjorde de det altid ved den hellige ånds hjælp og ledelse.

13. Hví er tað viktigt at biðja til Jehova, tá ið vit blíva forfylgd?

¹³ Da Jesus’ første disciple blev udsat for forfølgelse, bad de inderligt til Jehova om frimodighed. Hvad skete der? De blev fyldt med hellig ånd og fik kraft til at tale Guds ord med frimodighed. (Ap.G. 4:18-31) Vi beder også Jehova om visdom og styrke til at blive ved med at forkynde på trods af forfølgelse. (Jak. 1:2-8) Fordi vi bliver velsignet af Jehova og hjulpet af hans ånd, kan vi blive ved med at aflægge vidnesbyrd. Intet kan standse vores forkyndelse – hverken voldsom modstand eller brutal forfølgelse. Når vi bliver forfulgt, er det meget vigtigt at vi beder om hellig ånd og om visdom og mod til at forkynde den gode nyhed. – Luk. 11:13.

14, 15. (a) Hvat hendi orsakað av „atsóknini, ið stóðst av Stefanusi“? (b) Hvussu komu nógv í Sibiria at kenna sannleikan í nýggjari tíð?

¹⁴ Stefanus aflagde et frimodigt vidnesbyrd før han blev slået ihjel af sine fjender. (Ap.G. 6:5; 7:54-60) Under den voldsomme forfølgelse der brød løs dengang, blev alle disciplene undtagen apostlene spredt i hele Judæa og Samaria. Men det hindrede dem ikke i at aflægge vidnesbyrd. Filip tog til Samaria for at “forkynde budskabet om Kristus”, og det gav rigtig gode resultater. (Ap.G. 8:1-8, 14, 15, 25) Der siges også: “De der var blevet spredt på grund af den forfølgelse der opstod efter Stefanus’ død, tog helt til Fønikien, Cypern og Antiokia. De forkyndte dog kun budskabet for jøder. Men i Antiokia begyndte nogle af dem der kom fra Cypern og Kyrene, at tale med de græsktalende og forkynde den gode nyhed om Herren Jesus.” (Ap.G. 11:19, 20) Dengang førte forfølgelse altså til at budskabet om Riget blev spredt.

 ¹⁵ I nyere tid er der sket noget lignende i det tidligere Sovjetunionen. I 1950’erne blev tusindvis af Jehovas Vidner for eksempel deporteret til Sibirien. Fordi de blev spredt til forskellige bosættelser, blev den gode nyhed forkyndt vidt og bredt i det enorme land. Så mange Jehovas Vidner ville aldrig have kunnet skaffe penge nok til at rejse 10.000 kilometer væk for at forkynde den gode nyhed. Men nu sendte regeringen dem selv tværs gennem landet! “Det viste sig,” sagde en bror, “at myndighederne selv gjorde det muligt for tusindvis af oprigtige mennesker i Sibirien at lære sandheden at kende.”

16, 17. Hvussu vísir Ápostlasøgan, at Jehova signaði boðanararbeiðið?

¹⁶ Der er ingen tvivl om at Jehova velsignede de første kristne. Paulus og andre plantede og vandede, “men det var hele tiden Gud der fik det til at gro”. (1. Kor. 3:5, 6) Beretningerne i Apostlenes Gerninger viser tydeligt at mange begyndte at tjene Jehova fordi han velsignede forkyndelsesarbejdet. For eksempel “fortsatte [Guds ord] ... med at blive udbredt, og antallet af disciple i Jerusalem steg kraftigt”. (Ap.G. 6:7) Samtidig med at forkyndelsen blev udbredt, “kom menigheden i hele Judæa og Galilæa og Samaria ind i en periode med fred og blev styrket, og fordi den vandrede i dyb respekt for Jehova og i den hellige ånds trøst, blev den ved med at vokse”. – Ap.G. 9:31.

¹⁷ I Antiokia i Syrien hørte både jøder og græsktalende om sandheden fra modige vidner. “Jehova var med dem,” siger beretningen, “og et stort antal fik tro og vendte om til Herren.” (Ap.G. 11:21) Om den vækst der var i byen, læser vi: “Jehovas ord havde fortsat fremgang og blev udbredt.” (Ap.G. 12:24) Og på grund af Paulus’ og andres forkyndelse for ikkejøder “nåede Jehovas ord ud til flere og flere og virkede med større og større kraft”. – Ap.G. 19:20.

18, 19. (a) Hvussu vita vit, at Jehova er við okkum? (b) Nevn eitt dømi um, at Jehova er við sínum fólki.

¹⁸ Jehova er helt sikkert også med os i dag. Det er grunden til at så mange får tro, indvier sig til Jehova og lader sig døbe. Desuden er det kun med Jehovas hjælp og velsignelse at vi kan udholde hård modstand – nogle gange endda voldsom forfølgelse – og blive ved med at forkynde, ligesom Paulus og andre kristne i det første århundrede gjorde. (Ap.G. 14:19-21) Jehova er der altid for os. Hans “evige arme” vil holde os oppe uanset hvad vi kommer ud for. (5. Mos. 33:27) Husk også at Jehova for sit store navns skyld aldrig vil svigte sit folk. – 1. Sam. 12:22; Sl. 94:14.

¹⁹ Tænk over det her eksempel: Fordi bror Harald Abt blev ved med at forkynde under Anden Verdenskrig, sendte nazisterne ham til koncentrationslejren Sachsenhausen. I maj 1942 opsøgte Gestapo hans  hustru, Elsa. Betjentene tog ægteparrets lille datter og arresterede Elsa. Hun blev sendt fra den ene lejr til den anden. “Mine år i tyske koncentrationslejre har lært mig en værdifuld lektie,” sagde søster Abt, “nemlig i hvor høj grad Jehovas ånd kan styrke en når man bliver udsat for meget store prøvelser! Før jeg blev arresteret, havde jeg læst et brev fra en søster som skrev at man under svære prøvelser kan mærke hvordan Jehovas ånd virker beroligende på en. Jeg tænkte at hun nok havde overdrevet lidt. Men så kom prøvelserne til mig selv, og jeg blev klar over at det hun havde skrevet, var sandt. Det sker virkelig. Det er vanskeligt at forestille sig når man ikke har oplevet det. Men det skete virkelig for mig.”

20. Hvat gjørdi Paulus, meðan hann sat í húsavarðhaldi, og hvussu kann tað uppmuntra nakrar av okkara brøðrum og systrum?

²⁰ Bogen Apostlenes Gerninger slutter med at Paulus frimodigt ‘forkyndte Guds rige’. (Ap.G. 28:31) Fordi han sad i husarrest, havde han ikke mulighed for frit at forkynde fra hus til hus i Rom. Så i stedet forkyndte han for alle der kom til ham. I dag er nogle af vores kære brødre og søstre bundet til hjemmet og er måske endda sengeliggende, eller de er kommet på plejehjem på grund af høj alder eller sygdom. Men deres kærlighed til Jehova er lige så stærk som den altid har været, og det samme er deres ønske om at forkynde om ham. Når vi beder til vores himmelske Far, kan vi nævne vores trofaste brødre og søstre og bede Jehova om at hjælpe dem til at komme i kontakt med nogle de kan forkynde for.

21. Hví hastar boðanararbeiðið?

²¹ De fleste af os har mulighed for både at være med i hus til hus-forkyndelsen og de andre tjenestegrene. Så lad os gøre alt hvad vi kan, for at forkynde om Riget og være med til at aflægge vidnesbyrd “til de fjerneste dele af jorden”. Det er et arbejde der haster, for “tegnet” på at vi lever i de sidste dage, er tydeligere end nogensinde før. (Matt. 24:3-14) Der er ingen tid at spilde. Vi må alle sammen være “travlt optaget af tjenesten for Herren”. – 1. Kor. 15:58.

22. Hvat skulu vit seta okkum fyri at gera, meðan vit bíða eftir degnum hjá Jehova?

²² Så lad os, mens vi venter på at “Jehovas store og ærefrygtindgydende dag kommer”, være besluttet på at blive ved med frimodigt og trofast at aflægge vidnesbyrd. (Joel 2:31) Vi vil stadig finde mange der er ligesom jøderne i Berøa, som “tog imod ordet med stor iver”. (Ap.G. 17:10, 11) Vi vil derfor forkynde indtil arbejdet er færdigt og vi så at sige hører ordene: “Godt klaret, gode og trofaste træl!” (Matt. 25:23) Hvis vi er flittige i forkyndelsen og altid er trofaste over for Jehova, vil vi for evigt kunne glæde os over at vi har haft den store ære at være med til at aflægge “et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”!