1-6. Fortel eina uppliving, sum vísir, at Jehova vitni boða undir øgiliga ymiskum umstøðum.

 REBECCA, et ungt Jehovas Vidne i Ghana, betragtede skolen som sit personlige forkynderdistrikt. Hun havde altid bibelske publikationer med i skoletasken, og i frikvartererne så hun efter muligheder for at forkynde for sine skolekammerater. Hun begyndte at studere Bibelen med mange af dem.

² På øen Madagaskar gik to pionerer regelmæssigt omkring 25 kilometer i den tropiske hede for at komme til en fjerntliggende landsby. Der ledte de flere bibelstudier med interesserede.

³ For at nå ud til dem der bor langs floderne Paraguay og Paraná, har Jehovas Vidner i Paraguay sammen med frivillige fra 15 andre lande bygget en flodbåd. På den 40 tons tunge båd kan der bo op til 12 personer. Fra det flydende hjem udbredte de energiske forkyndere den gode nyhed om Riget til områder der ellers er helt ufremkommelige.

⁴ I det høje nord udnyttede Jehovas Vidner i Alaska en særlig mulighed for at forkynde for turisterne i sommersæsonen. Når krydstogtskibe fyldt med turister fra mange forskellige lande kom til området, stod lokale Jehovas Vidner klar på kajen med en flot udstilling af bibelske publikationer på en lang række sprog. I samme område har en flyvemaskine været uundværlig i arbejdet med at nå ud til isolerede landsbyer med den gode nyhed, og budskabet er på den måde blevet spredt til områder hvor der bliver talt aleutisk, athapaskisk, tsimshian og tlingit.

⁵ Larry fra Texas, USA, havde et særligt distrikt, nemlig plejehjemmet hvor han boede. Selvom han på grund af en ulykke var bundet til en kørestol, holdt han sig travlt beskæftiget. Han gav andre del i den gode nyhed om Riget – for eksempel fortalte han andre om sit håb om at han en dag vil komme til at gå igen. – Esa. 35:5, 6.

⁶ For at overvære et stævne i det nordlige Myanmar foretog en gruppe Jehovas Vidner en rejse på tre dage med skib fra Mandalay. Opsatte som de var på at forkynde den gode nyhed, medbragte de publikationer som de tilbød andre rejsende. Hver gang skibet kom til en by eller en landsby, gik de ivrige forkyndere fra borde og skyndte sig afsted for  at tilbyde indbyggerne publikationer. Imens gik nye passagerer ombord, så når forkynderne kom tilbage, var der “nyt distrikt” at gå i gang med.

7. Hvussu boða Jehova vitni um Guds ríki, og hvat er endamálið?

⁷ Ligesom de brødre og søstre der blev nævnt i de første paragraffer, aflægger Jehovas Vidner verden over “et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”. (Ap.G. 28:23) De besøger folk fra hus til hus, henvender sig til dem på gaden, skriver breve til dem og taler med dem i telefonen. Uanset om de kører med bus, går tur i en park eller holder en pause på deres arbejdsplads, ser de efter muligheder for at aflægge et vidnesbyrd om Guds rige. Fremgangsmåderne kan variere, men målet er altid det samme – at forkynde den gode nyhed hvor som helst der er mennesker. – Matt. 10:11.

8, 9. (a) Hví er tað eitt undur, at tað verður boðað í so nógvum londum? (b) Hvønn spurning kundi mann sett, og hvat mugu vit gera fyri at finna svarið?

⁸ Er du, kære læser, blandt de mange forkyndere der nu er aktive i mere end 235 lande? Så er du med i den spændende udvidelse af forkyndelsesarbejdet! Det der er blevet udrettet på verdensplan, er intet mindre end et mirakel. På trods af næsten uoverstigelige forhindringer og udfordringer – endda regeringsforbud og direkte forfølgelse – aflægger Jehovas Vidner et grundigt vidnesbyrd om Guds rige for folk fra alle nationer.

⁹ Et interessant spørgsmål er: Hvorfor er der ikke noget, ikke engang modstand fra Satan, der har kunnet standse arbejdet med at forkynde om Riget? For at besvare det spørgsmål skal vi se tilbage på hvad der skete i det første århundrede e.v.t. I virkeligheden viderefører Jehovas Vidner i dag nemlig det arbejde der blev påbegyndt dengang.

10. Hvat var tað viktigasta arbeiðið hjá Jesusi, og hvat visti hann um hetta arbeiðið?

¹⁰ Den kristne menigheds grundlægger, Jesus Kristus, viede sit liv til at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Han sagde engang: “Jeg skal også forkynde den gode nyhed om Guds rige i de andre byer. Det er jo derfor jeg er blevet sendt ud.” (Luk. 4:43) Jesus vidste at han havde påbegyndt et arbejde som han ikke kunne fuldføre alene. Kort før sin død forudsagde han at budskabet om Riget ville blive forkyndt “for alle nationerne”. (Mark. 13:10) Men hvordan skulle det gøres, og hvem skulle gøre det?

11. Hvørja viktiga uppgávu gav Jesus lærisveinunum, og hvørja hjálp skuldu teir fáa?

¹¹ Efter sin død og opstandelse viste Jesus sig for sine disciple og  gav dem en vigtige opgave. Han sagde: “Gå derfor ud og gør folk fra alle nationer til mine disciple – døb dem i Farens og Sønnens og den hellige ånds navn, og lær dem at holde alt hvad jeg har befalet jer. Og husk at jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på denne verdensordning.” (Matt. 28:19, 20) Med ordene “jeg er med jer” viste Jesus at han ville støtte disciplene i arbejdet med at forkynde og undervise. Og det ville de få brug for, for Jesus havde forudsagt at de ville blive “hadet af alle nationer”. (Matt. 24:9) Disciplene kunne også regne med en anden form for hjælp. Lige før Jesus steg op til himlen, sagde han til dem at de ville få kraft fra den hellige ånd til at være vidner om ham “til de fjerneste dele af jorden”. – Ap.G. 1:8.

12. Hvørjir spurningar stinga seg upp, og hví er tað so viktigt, at vit kenna svarini?

¹² Tog Jesus’ apostle og de andre disciple i det første århundrede deres opgave alvorligt? Forkyndte den lille gruppe mænd og kvinder også om Guds rige når de blev udsat for forfølgelse? Fik de hjælp fra Jehova og den hellige ånd i deres forkyndelsesarbejde? De her og lignende spørgsmål bliver besvaret i bogen Apostlenes Gerninger i Bibelen. Det er vigtigt at vi kender svarene. Hvorfor? Fordi Jesus lovede at det arbejde han påbegyndte, ville fortsætte “indtil afslutningen på denne verdensordning”. Det var altså en opgave som alle sande kristne skulle udføre, også dem der lever i endens tid. Vi er derfor meget interesseret i den historiske beretning der er nedskrevet i Apostlenes Gerninger.

13, 14. (a) Hvør skrivaði Ápostlasøguna, og hvar fekk hann upplýsingarnar frá? (b) Hvat snýr Ápostlasøgan seg um?

¹³ Hvem skrev Apostlenes Gerninger? Bogen selv nævner ikke skribentens navn, men de indledende ord viser tydeligt at den der skrev Apostlenes Gerninger, var den samme som skrev Lukasevangeliet. (Luk. 1:1-4; Ap.G. 1:1, 2) Man har derfor altid antaget at det var Lukas, en ‘elsket læge’ og omhyggelig historiker, som skrev Apostlenes Gerninger. (Kol. 4:14) Bogen spænder over en periode på omkring 28 år, fra år 33, hvor Jesus steg op til himlen, til omkring år 61, hvor apostlen Paulus sad i fængsel i Rom. Det at Lukas i sin beretning går fra at sige “de” til “vi”, tyder på at han selv var til stede ved mange af de begivenheder han beskriver. (Ap.G. 16:8-10; 20:5; 27:1) Som den omhyggelige skribent Lukas var, har han uden tvivl fået førstehåndsoplysninger fra Paulus, Barnabas, Filip og andre der nævnes i beretningen.

¹⁴ Hvad indeholder Apostlenes Gerninger? Tidligere havde Lukas i sit evangelium skrevet om de ting Jesus havde sagt og gjort. I Apostlenes  Gerninger fortæller Lukas så om hvad Jesus’ disciple sagde og gjorde. Bogen Apostlenes Gerninger handler altså om mennesker der udførte et enestående arbejde, selvom mange af dem blev betragtet som “almindelige mennesker uden uddannelse”. (Ap.G. 4:13) Kort sagt fortæller den inspirerede beretning om hvordan den kristne menighed blev dannet, og hvordan den voksede. Apostlenes Gerninger viser hvordan de kristne i det første århundrede forkyndte, og beskriver deres metoder og deres indstilling. (Ap.G. 4:31; 5:42) Bogen fremhæver den hellige ånds betydning for udbredelsen af den gode nyhed. (Ap.G. 8:29, 39, 40; 13:1-3; 16:6; 18:24, 25) Den understreger også Bibelens tema, nemlig at Guds rige med Kristus som konge vil hellige Guds navn, og fortæller om den imponerende udbredelse budskabet om Riget fik på trods af voldsom modstand. – Ap.G. 8:12; 19:8; 28:30, 31.

15. Hvussu gagnar tað okkum at kanna Ápostlasøguna?

¹⁵ Det er virkelig spændende og trosstyrkende at studere Apostlenes Gerninger! Hvis vi reflekterer over Jesus’ første disciples mod og entusiasme, vil det røre vores hjerte. Vi vil få lyst til at efterligne vores brødre og søstre i det første århundrede. Det vil udruste os til at fuldføre vores opgave med at ‘gå ud og gøre folk til disciple’. Bogen her er udarbejdet som en hjælp til at foretage et grundigt studie af Apostlenes Gerninger.

16. Hvat er endamálið við hesi bókini?

¹⁶ Hvad er formålet med den her bog? Det er (1) at styrke vores overbevisning om at Jehova ved hjælp af sin hellige ånd støtter arbejdet med at forkynde og gøre disciple, (2) at motivere os til ligesom de første kristne at være flittige og ivrige i forkyndelsen og (3) at give os større respekt for Jehovas organisation og for dem der går foran i forkyndelsen og har tilsyn med menighederne.

17, 18. Hvussu er bókin bygd upp, og hvørji ting í henni kunnu hjálpa tær, tá ið tú kannar Bíbliuna?

¹⁷ Hvordan er bogen bygget op? Den er opdelt i otte sektioner der hver omhandler en del af Apostlenes Gerninger. Hensigten med kapitlerne er ikke at give en vers for vers-gennemgang af Apostlenes Gerninger men at hjælpe os til at lære af begivenhederne og se hvordan vi personligt kan bruge det vi lærer. Ved begyndelsen af hvert kapitel er der en kort beskrivelse af hovedtanken i kapitlet og en bibelhenvisning der viser hvilken del af Apostlenes Gerninger der vil blive behandlet.

¹⁸ Der er også andre ting i den her bog der vil være en hjælp for dig i  dit personlige studie af Bibelen. De smukke illustrationer der skildrer spændende begivenheder i Apostlenes Gerninger, vil hjælpe dig til at se tingene for dig. Mange kapitler indeholder bokse med nyttige ekstraoplysninger. I nogle af boksene beskrives en bibelsk person hvis tro er værd at efterligne. I andre er der detaljerede oplysninger om steder, begivenheder, skikke eller andre personer der nævnes i Apostlenes Gerninger.

19. Hvat mugu vit gera av og á?

¹⁹ Bogen kan hjælpe dig til at ransage dig selv. Uanset hvor længe du har været forkynder, er det godt fra tid til anden at standse op og analysere hvad du prioriterer højest i dit liv, og hvordan du ser på forkyndelsen. (2. Kor. 13:5) Spørg dig selv: ‘Er jeg hele tiden bevidst om at forkyndelsesarbejdet haster? (1. Kor. 7:29-31) Forkynder jeg den gode nyhed med overbevisning og begejstring? (1. Thess. 1:5, 6) Gør jeg alt hvad jeg kan, i arbejdet med at forkynde og gøre folk til disciple?’ – Kol. 3:23.

20, 21. Hví hevur boðanararbeiðið skund, og hvat eiga vit at seta okkum fyri?

²⁰ Lad os altid huske på at vi har fået betroet et vigtigt arbejde – at forkynde og gøre folk til disciple. For hver dag der går, haster arbejdet mere og mere. Afslutningen på verdensordningen nærmer sig hastigt, og aldrig før har så mange liv stået på spil. Vi ved ikke hvor mange der har “den rette indstilling”. (Ap.G. 13:48) Men vi har et ansvar for at hjælpe dem før det er for sent. – 1. Tim. 4:16.

²¹ Det er derfor vigtigt at vi efterligner de entusiastiske forkyndere i det første århundrede. Hvor vil det være skønt hvis dit studie af bogen her kan motivere dig til at blive mere begejstret og frimodig i forkyndelsen og styrke dig til at fortsætte med at ‘aflægge et grundigt vidnesbyrd om Guds rige’. – Ap.G. 28:23.