1-3. (a) Hvørjum ferðast Paulus nú saman við, og hvussu er hann? (b) Hvat fara vit at kanna í hesum kapitlinum?

 MENS de vandrer afsted i det ujævne terræn fra den ene by til den anden, betragter Paulus den unge mand der går ved siden af ham. Hans navn er Timotheus. Den unge, energiske Timotheus er måske sidst i teenageårene eller først i tyverne. Hvert skridt på rejsen fører ham længere og længere væk fra hans hjem. Efterhånden som aftenen nærmer sig, bliver afstanden til Lystra og Ikonion større. Hvad kan de forvente på deres rejse? Paulus har nok en idé om det, for det her er jo hans anden missionsrejse. Han ved at de vil møde mange udfordringer og vanskeligheder. Hvordan vil den unge mand ved hans side mon klare det?

² Paulus har tiltro til Timotheus og tror måske endda mere på den ydmyge unge mand end han selv gør. På grund af de ting Paulus har oplevet i den seneste tid, er han klar over hvor vigtigt det er at have den rigtige rejsefælle. Paulus ved at det arbejde der ligger foran dem med at besøge menighederne og styrke dem, vil kræve at de som rejsende tilsynsmænd har en urokkelig beslutsomhed og tænker i de samme baner. Hvorfor går Paulus mon så meget op i det? Blandt andet på grund af en uoverensstemmelse han og Barnabas tidligere havde haft.

³ I det her kapitel vil vi komme ind på hvordan man bedst håndterer uoverensstemmelser. Vi vil også se på hvorfor Paulus valgte at tage Timotheus med på sin rejse, og lære om det vigtige ansvar som kredstilsynsmænd har i dag.

4. Hví fer Paulus aftur á eina trúboðanarferð?

⁴ I det foregående kapitel så vi hvordan en gruppe på fire brødre – Paulus, Barnabas, Judas og Silas – styrkede menigheden i Antiokia ved at overbringe det styrende råds afgørelse angående omskærelse. Hvad gjorde Paulus derefter? Han henvendte sig til Barnabas med en  ny rejseplan og sagde: “Lad os nu vende tilbage og besøge brødrene i de byer hvor vi har forkyndt Jehovas ord, for at se hvordan de har det.” (Ap.G. 15:36) Det var ikke bare et selskabeligt besøg hos deres nye venner Paulus foreslog. I Apostlenes Gerninger fortælles der om hvad hele formålet med Paulus’ anden missionsrejse var. For det første ville han fortsætte med at overbringe brødrene de bestemmelser som var blevet vedtaget af det styrende råd. (Ap.G. 16:4) Og for det andet ville Paulus som rejsende tilsynsmand meget gerne styrke og opmuntre menighederne og hjælpe dem til at vokse åndeligt. (Rom. 1:11, 12) Hvordan følger Jehovas Vidners organisation i dag det mønster?

5. Hvussu uppmuntrar og vegleiðir stýrandi ráðið samkomurnar í dag?

⁵ I dag leder Jesus sin menighed ved hjælp af Det Styrende Råd. De giver opmuntring og vejledning til menighederne i hele verden gennem blandt andet breve, publikationer og møder. Det er meget vigtigt for Det Styrende Råd at være i tæt kontakt med hver enkelt menighed, og det er her ordningen med rejsende tilsynsmænd kommer ind i billedet. Det Styrende Råd har direkte udnævnt tusinder af kvalificerede ældste verden over til at tjene som kredstilsynsmænd.

6, 7. Hvørjar ábyrgdaruppgávur hava fylkisumsjónarmenn?

⁶ I vores tid går de rejsende tilsynsmænd meget op i at vise personlig interesse for alle i de menigheder de besøger, og at give dem åndelig opmuntring. Hvordan? Ved at følge det mønster der blev fastlagt af kristne som Paulus i det første århundrede. Han gav følgende tilskyndelse: “Forkynd ordet, vær optaget af det både i gode tider og i svære tider. Vejled, irettesæt og tilskynd med stor tålmodighed og god undervisning. ... Bliv ved med at forkynde den gode nyhed.” – 2. Tim. 4:2, 5.

⁷ I overensstemmelse med det samarbejder kredstilsynsmanden – og hans hustru hvis han er gift – med de lokale forkyndere i forskellige tjenestegrene. Kredstilsynsmændene er ivrige forkyndere og dygtige lærere, og det har en positiv virkning på brødrene og søstrene. (Rom. 12:11; 2. Tim. 2:15) De der er i kredstjenesten, er mest af alt kendt for deres uselviske kærlighed. De giver gavmildt af sig selv og rejser under alle mulige vejrforhold og endda i farlige områder. (Flp. 2:3, 4) Kredstilsynsmænd opmuntrer, underviser og tilskynder også hver enkelt menighed med bibelske foredrag. Det er godt for alle i menigheden at lægge mærke til deres adfærd og efterligne deres tro. – Hebr. 13:7.

8. Hvussu dámdi Barnabasi uppskotið hjá Paulusi um at vitja brøðurnar?

⁸ Barnabas syntes godt om Paulus’ forslag om at besøge brødrene.  (Ap.G. 15:36) De to havde arbejdet godt sammen som rejsefæller, og begge var allerede godt kendt med de områder og de mennesker de skulle besøge. (Ap.G. 13:2 – 14:28) Så det virkede som en god idé at de tog afsted på opgaven sammen. Men der opstod et problem. Apostlenes Gerninger 15:37 siger: “Barnabas var besluttet på at tage Johannes, der blev kaldt Markus, med.” Det var ikke bare et forslag Barnabas kom med – nej, han havde faktisk allerede besluttet at tage sin fætter Markus med på missionsrejsen.

9. Hví var Paulus ikki samdur við Barnabas?

⁹ Det syntes Paulus ikke var en god idé. Hvorfor ikke? Beretningen siger: “Paulus havde ikke lyst til at tage [Markus] med, i betragtning af at han havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde hjulpet dem med arbejdet.” (Ap.G. 15:38) Markus var taget afsted sammen med Paulus og Barnabas på deres første missionsrejse, men han var ikke blevet hos dem. (Ap.G. 12:25; 13:13) Tidligt på rejsen, mens de stadig var i Pamfylien, havde Markus forladt sin opgave og var taget hjem til Jerusalem. Bibelen siger ikke noget om hvorfor, men Paulus syntes åbenbart at Markus var uansvarlig og tvivlede måske på om han var til at stole på.

10. Hvat hendi eftir ósemjuna millum Paulus og Barnabas?

¹⁰ Alligevel holdt Barnabas stædigt på at tage Markus med, og Paulus var lige så fast besluttet på ikke at gøre det. “De kom op at skændes og skiltes i vrede,” siger Apostlenes Gerninger 15:39. Barnabas sejlede til sin hjemø, Cypern, og tog Markus med sig, mens Paulus fortsatte med sine planer. Beretningen lyder: “Paulus udvalgte Silas og tog afsted efter at brødrene havde bedt Jehova om at vise ham ufortjent godhed.” (Ap.G. 15:40) Sammen rejste de “gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne”. – Ap.G. 15:41.

11. Hvat skal til fyri at kunna varðveita eitt vinalag hóast ósemjur?

¹¹ Beretningen minder os om at vi alle er ufuldkomne. Paulus og Barnabas var blevet udnævnt som særlige repræsentanter for det styrende råd, og Paulus blev sandsynligvis selv medlem af rådet på et senere tidspunkt. Alligevel lod både Paulus og Barnabas deres ufuldkomne menneskelige tendenser løbe af med dem i det her tilfælde. Tillod de at det ødelagde deres venskab? Nej, for selvom Paulus og Barnabas var ufuldkomne, var de også ydmyge og forsøgte at efterligne Jesus, og derfor er der ingen tvivl om at de med tiden tilgav hinanden. (Ef. 4:1-3) Senere arbejdede Paulus og Markus også sammen om andre opgaver i tjenesten for Jehova. a – Kol. 4:10.

12. Hvussu kunnu umsjónarmenn í dag taka eftir Paulusi og Barnabasi?

 ¹² Det her ene vredesudbrud var ikke noget der var karakteristisk for hverken Barnabas eller Paulus. Barnabas var så kendt for at være et varmt og gavmildt menneske at brødrene i stedet for at kalde ham ved hans navn, Josef, gav ham tilnavnet Barnabas, der betyder “trøstens søn”. (Ap.G. 4:36) Og Paulus var også kendt for sin milde og kærlige måde at behandle andre på. (1. Thess. 2:7, 8) Alle kristne tilsynsmænd i dag, også kredstilsynsmændene, bør efterligne Paulus og Barnabas og altid gøre deres bedste for at være ydmyge og behandle både deres medældste og alle andre i menigheden mildt og kærligt. – 1. Pet. 5:2, 3.

13, 14. (a) Hvør var Timoteus, og hvussu hevur Paulus kanska møtt honum? (b) Hví legði Paulus serliga merki til Timoteus? (c) Hvørja uppgávu fekk Timoteus?

¹³ I løbet af Paulus’ anden missionsrejse kom han til den romerske provins Galatien, hvor der var blevet oprettet nogle menigheder. Til sidst “kom han til Derbe og også til Lystra”. Beretningen siger: “Der var der en discipel som hed Timotheus. Han var søn af en troende jødisk kvinde og havde en græsk far.” b – Ap.G. 16:1.

¹⁴ Paulus havde sandsynligvis mødt Timotheus’ familie da han første gang besøgte området i år 47 e.v.t. Nu, under sit andet besøg to eller tre år senere, lagde Paulus særligt mærke til den unge mand Timotheus. Hvorfor? Fordi brødrene ‘kun havde godt at sige om ham’. Ud over at brødrene i hans hjemby syntes godt om ham, havde han også et godt omdømme i de omkringliggende menigheder. Beretningen siger at brødrene i både Lystra og Ikonion, der lå omkring 30 kilometer væk, talte positivt om ham. (Ap.G. 16:2) Under den hellige ånds ledelse betroede de ældste den unge Timotheus et stort ansvar – at støtte Paulus og Silas som rejsende tilsynsmand. – Ap.G. 16:3.

15, 16. Hví hevði Timoteus eitt gott umdømi?

¹⁵ Hvordan havde Timotheus fået så godt et omdømme allerede som helt ung? Var det hans udseende, hans intelligens eller hans medfødte evner? Mennesker bliver ofte imponeret af den slags. Det skete endda for profeten Samuel. Men Jehova sagde til ham: “Gud ser ikke på samme måde som mennesker ser. Mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.” (1. Sam. 16:7) Det var ikke Timotheus’ udseende eller evner der fik hans trosfæller til at tale godt om ham, men derimod hans gode egenskaber.

 ¹⁶ Flere år senere omtalte Paulus nogle af Timotheus’ smukke kristne egenskaber. Paulus sagde at Timotheus havde en god indstilling, viste uselvisk kærlighed og arbejdede hårdt for at tage sig af sine opgaver i tjenesten. (Flp. 2:20-22) Timotheus var også kendt for at have en oprigtig tro. – 2. Tim. 1:5.

17. Hvussu kunnu ung í dag vera sum Timoteus?

¹⁷ I dag efterligner mange unge Timotheus ved at arbejde på nogle egenskaber som Gud synes om. På den måde får de allerede i en tidlig alder et godt omdømme hos Jehova og deres trosfæller. (Ordsp. 22:1; 1. Tim. 4:15) De har en oprigtig tro og lever ikke et dobbeltliv. (Sl. 26:4) Derfor udfylder mange unge, ligesom Timotheus, en vigtig plads i menigheden. De er til stor opmuntring for alle i menigheden som ser dem kvalificere sig til at blive forkyndere og med tiden indvi sig til Jehova og blive døbt.

18. (a) Hvørjar serligar uppgávur høvdu Paulus og Timoteus? (b) Hvørjar signingar fingu samkomurnar?

¹⁸ Paulus og Timotheus arbejdede sammen i flere år. Som rejsende tilsynsmænd løste de forskellige opgaver på vegne af det styrende råd. Beretningen siger: “Efterhånden som de rejste gennem byerne, overbragte de brødrene de bestemmelser som apostlene og de ældste i Jerusalem havde vedtaget, så de kunne overholde dem.” (Ap.G. 16:4) Menighederne fulgte tydeligvis de anvisninger de fik fra apostlene og de ældste i Jerusalem, og derfor “blev menighederne fortsat styrket i troen, og for hver dag der gik, voksede de i antal”. – Ap.G. 16:5.

19, 20. Hví skulu vit akta teir, sum ganga á odda?

¹⁹ Jehovas Vidner bliver også velsignet fordi de lydigt følger vejledningen fra “dem der fører an” iblandt dem. (Hebr. 13:17) Verdens scene skifter hele tiden, så det er vigtigt at vi tager vejledningen fra “den trofaste og kloge træl” til os og er hurtige til at følge den. (Matt. 24:45; 1. Kor. 7:29-31) Når vi gør det, vil det hjælpe os til at få en stærk tro og holde os uplettet af verden. – Jak. 1:27.

²⁰ Tilsynsmænd i dag, deriblandt medlemmerne af Det Styrende Råd, er selvfølgelig ufuldkomne – ligesom Paulus, Barnabas, Markus og andre salvede ældste i det første århundrede var det. (Rom. 5:12; Jak. 3:2) Men fordi Det Styrende Råd omhyggeligt holder sig til Guds ord og følger apostlenes eksempel, kan vi have fuld tillid til dem. (2. Tim. 1:13, 14) Det fører til at menighederne bliver styrket i troen.