1-4. Hvørjari ringari støðu er Pætur í, og hvussu hevði tú havt tað, um tað var tú?

 MED en rungende lyd falder den massive jernport i bag Peter. Lænket mellem to romerske vagter bliver han ført afsted til sin celle. Der venter han i mange timer, måske dage, på at få at vide hvad der skal ske med ham. Det eneste han kan se, er fængselsmurene, tremmerne, sine lænker og vagterne.

² Der venter Peter en hård straf. Kong Herodes Agrippa I er besluttet på at få ham henrettet. a Faktisk har han planer om at føre Peter frem for folket efter påsken og få ham dømt til døden for at glæde dem. Og det er bestemt ikke nogen tom trussel. For nylig har Herodes nemlig henrettet en af Peters medapostle, Jakob.

³ Det er nu aftenen før den planlagte henrettelse. Hvad mon Peters tanker kredser om mens han sidder i sin mørke fængselscelle? Tænker han tilbage på at Jesus flere år tidligere forudsagde at han en dag ville blive bundet og ført afsted imod sin vilje for at blive dræbt? (Joh. 21:18, 19) Måske spekulerer han på om det vil gå i opfyldelse nu.

⁴ Hvordan ville du have haft det hvis du var Peter? Mange ville være fortvivlede og tænke at alt håb var ude. Men er der nogen som helst situation der er fuldstændigt håbløs for en sand discipel af Jesus Kristus? Hvad kan vi lære af den måde Peter og hans medkristne reagerede på da de blev udsat for forfølgelse? Lad os se.

5, 6. (a) Hví og hvussu leyp Heródes á kristnu samkomuna? (b) Hví var tað ein dyggur smeitur hjá samkomuni, at Jákup bleiv dripin?

⁵ Som vi lærte i det forrige kapitel i den her bog, var det at Cornelius og hans familie blev omvendt, et spændende vendepunkt for den kristne menighed. Men ikkekristne jøder må være blevet chokeret over at mange jødiske kristne nu frit tilbad Gud sammen med ikkejøder.

 ⁶ Herodes, der var en udspekuleret politiker, så her en mulighed for at blive populær hos jøderne, så han begyndte at mishandle de kristne. Uden tvivl havde han hørt at apostlen Jakob havde været særligt nært knyttet til Jesus Kristus. Derfor fik Herodes “Jakob, Johannes’ bror, henrettet med sværd”. (Ap.G. 12:2) Det var et hårdt slag for menigheden! Jakob var en af de tre der havde været vidne til Jesus’ forvandling og nogle mirakler som de andre apostle ikke havde set. (Matt. 17:1, 2; Mark. 5:37-42) Og Jesus havde kaldt Jakob og hans bror Johannes for “Tordensønner” på grund af deres brændende entusiasme. (Mark. 3:17) Menigheden mistede altså en frimodig, trofast forkynder og elsket apostel.

7, 8. Hvat gjørdi samkoman, tá ið Pætur bleiv fongslaður?

⁷ Henrettelsen af Jakob frydede jøderne, præcis som Herodes havde håbet. Det opmuntrede ham til at gå efter Peter som den næste, og som beskrevet i indledningen fik han Peter arresteret. Men Herodes huskede sikkert at fængsler ikke altid havde kunnet holde apostlene indespærret, som kapitel 5 i den her bog kom ind på. Herodes tog ingen chancer men fik Peter lænket mellem to vagter, og 16 vagter arbejdede på skift dag og nat for at sikre sig at apostlen ikke flygtede. Hvis han gjorde det, ville vagterne selv blive idømt hans straf. Hvad kunne Peters trosfæller stille op i den frygtelige situation?

⁸ Menigheden vidste udmærket hvad de måtte gøre. I Apostlenes Gerninger 12:5 siges der: “Peter var altså fængslet, men menigheden bad inderligt til Gud for ham.” Ja, de bønner som de bad for deres elskede bror, var indtrængende og kom fra hjertet. Jakobs død havde hverken taget modet fra dem eller fået dem til at betragte bøn som noget værdiløst.  Bønner har stor betydning for Jehova. Hvis de er i harmoni med hans vilje, vil han besvare dem. (Hebr. 13:18, 19; Jak. 5:16) Hvor er det vigtigt at vi husker det.

9. Hvat kunnu vit læra av, at tey fyrstu kristnu bóðu fyri Pæturi?

⁹ Er der nogle af dine trosfæller der står i en svær situation? De er måske udsat for forfølgelse, underlagt forbud fra myndighederne eller ramt af naturkatastrofer. Så kunne du nævne dem i dine inderlige bønner til Gud. Du kender måske også til nogle som kæmper med mindre synlige udfordringer, som for eksempel familieproblemer, modløshed eller andet der sætter deres tro på prøve. Hvis du tænker over det inden du beder, vil du måske komme i tanke om adskillige du kan nævne ved navn når du henvender dig til Jehova, ham “som hører bøn”. (Sl. 65:2) Husk at du også selv har brug for at dine brødre og søstre beder for dig hvis du på et tidspunkt kommer ud for problemer.

10, 11. Greið frá, hvussu ein eingil hjá Jehova bjargaði Pæturi úr fongslinum.

¹⁰ Var Peter bange for det der ventede ham? Det kan vi ikke med sikkerhed sige noget om, men vi ved at han trods alt var faldet i søvn mellem de to vagter. Den trofaste Peter var helt overbevist om at uanset hvad den næste dag ville bringe, ville Jehova huske ham og belønne ham. (Rom. 14:7, 8) Peter ville aldrig i sin vildeste fantasi have kunnet forudse hvad der nu skulle til at ske. Pludselig skinnede der et stærkt lys i hans celle. En engel, som åbenbart var usynlig for vagterne, stod dér i cellen, og hurtigt vækkede han Peter. De lænker der bandt Peters hænder – lænker der havde virket helt umulige at bryde – faldt nu simpelthen af!

 ¹¹ Englen gav Peter en række korte og præcise ordrer: “Skynd dig at stå op! ... Tag dit tøj og dine sandaler på. ... Tag din yderklædning på.” Peter adlød med det samme. Til sidst sagde englen: “Følg efter mig”, og det gjorde Peter. De forlod cellen, passerede vagtposterne og gik lydløst frem til den massive jernport. Hvordan skulle de komme gennem den? Hvis den tanke var opstået hos Peter, gik der ikke længe inden han fik svaret. Da de nærmede sig porten, åbnede den sig for dem “af sig selv”. Straks gik de gennem porten og ud på gaden, og så forsvandt englen. Peter stod alene tilbage, og nu begyndte det efterhånden at gå op for ham at det virkelig var sket. Det var ikke et syn. Han var på fri fod! – Ap.G. 12:7-11.

12. Hví kann tað ugga okkum at hugsa um, hvussu Jehova bjargaði Pæturi?

¹² Er det ikke trøstende at tænke over Jehovas ubegrænsede magt til at redde sine tjenere? Peter blev holdt som fange af en konge der var støttet af den stærkeste regeringsmagt verden nogensinde havde set. Alligevel gik Peter lige ud af fængslet! Jehova udfører ikke den slags mirakler for alle sine tjenere. Han havde ikke gjort det for Jakob, og han gjorde det heller ikke for Peter senere, da Jesus’ ord om ham til sidst gik i opfyldelse. I dag forventer Jehovas tjenere heller ikke at blive reddet på mirakuløs vis. Men vi ved at Jehova ikke har forandret sig. (Mal. 3:6) Og han vil snart bruge sin Søn til at befri millioner af mennesker fra det værste af alle fængsler, døden. (Joh. 5:28, 29) De løfter Jehova har givet os for fremtiden, kan gøre os modige og stærke når vi oplever prøvelser.

13-15. (a) Hvat gjørdi samkoman, tá ið Pætur kom til húsini hjá Mariu? (b) Hvat snýr Ápostlasøgan seg um eftir hetta, og hvat bleiv Pætur við at gera fyri sínar brøður og systrar?

¹³ Peter stod i den mørke gade og overvejede hvor han skulle gå hen. Men han besluttede sig hurtigt. I nærheden boede en kristen kvinde ved navn Maria. Hun var sandsynligvis en ret velhavende enke, for hun havde et hus der var stort nok til at menigheden kunne samles der. Hun var mor til Johannes Markus, som beretningen i Apostlenes Gerninger nævner her for første gang, og som med tiden blev som en søn for Peter. (1. Pet. 5:13) På trods af det sene tidspunkt var mange i menigheden samlet i Marias hus for at bede inderligt. De bad uden tvivl om at Peter måtte blive løsladt – men de kunne ikke have forestillet sig hvordan Jehova ville svare dem.

¹⁴ Peter bankede på døren i porten som førte ind til en gårdsplads foran huset. En tjenestepige ved navn Rhode – et almindeligt græsk navn der betyder “rose” – kom ud til porten. Hun kunne ikke tro sine egne ører. Det var Peters stemme! Hun blev helt forvirret, og i stedet for at åbne porten efterlod hun Peter på gaden, løb tilbage til huset og prøvede  at overbevise de andre om at Peter var kommet. De sagde at hun var gået fra forstanden, men hun var ikke typen der gav op. Hun insisterede på at det var rigtigt. Nogle mente at der kunne være noget om snakken, og foreslog at det kunne være en engel der repræsenterede Peter. (Ap.G. 12:12-15) I mellemtiden blev Peter ved med at banke på, indtil de endelig kom ud til porten og lukkede op for ham.

¹⁵ Da de kom ud til porten og “så at det var ham, blev de forbavsede”! (Ap.G. 12:16) Peter måtte tysse på sine begejstrede venner så han kunne fortælle hvad der var sket, give dem besked på at sige det videre til disciplen Jakob og brødrene og nå at komme væk inden Herodes’ soldater fandt ham. Peter tog afsted for at fortsætte sin tjeneste i et mere fredeligt område. Bortset fra da han var med til at få afklaret spørgsmålet om omskærelsen, som er omtalt i Apostlenes Gerninger 15, hører vi fra nu af ikke mere til ham i beretningen. Apostlenes Gerninger fokuserer nu på apostlen Paulus’ arbejde og rejser. Vi kan dog være helt sikre på at Peter styrkede sine brødre og søstres tro uanset hvor han kom hen. Da han forlod sine venner i Marias hus, må de have været meget opmuntrede.

16. Hví verður nógv at gleðast um í framtíðini?

¹⁶ Nogle gange giver Jehova sine tjenere mere end de overhovedet kunne forestille sig, og det fylder dem med en helt ubeskrivelig glæde. Det var sådan Peters brødre og søstre havde det den aften. Og det er også sådan vi kan have det når Jehova velsigner os i dag. (Ordsp. 10:22) Men i fremtiden vil vi se alle Jehovas løfter blive opfyldt på globalt plan. De vidunderlige ting vi vil komme til at opleve til den tid, vil langt overgå noget som helst vi kan forestille os i dag. Hvis vi forbliver trofaste mod Jehova, kan vi være sikre på at der venter os mange skønne stunder i fremtiden.

17, 18. Hvat fekk mannamúgvuna at smikra fyri Heródesi?

¹⁷ Det at Peter var sluppet ud af fængslet, overraskede også Herodes – men ikke på en god måde. Herodes gav hurtigt ordre til at der skulle foretages en grundig eftersøgning, og forhørte Peters vagter. De blev ‘ført bort og straffet’, sandsynligvis henrettet. (Ap.G. 12:19) Det var ikke ligefrem medfølelse og barmhjertighed der kendetegnede Herodes Agrippa. Ville han nogensinde blive straffet for sin ondskab?

¹⁸ Herodes har sikkert følt sig ydmyget over sit mislykkede forsøg på at få Peter henrettet, men han fandt hurtigt lindring for sin sårede stolthed. Nogle af hans fjender ville gerne stifte fred med ham, og som et led i de diplomatiske forhandlinger var han sikkert ivrig efter at holde en tale for et stort publikum. Lukas fortæller at Herodes ved den  lejlighed ‘iførte sig sit kongelige festtøj’. Den jødiske historiker Josefus skrev at Herodes’ klædning var lavet af sølv. Det gjorde at han reflekterede lyset og kom til at stråle som en gud i folkets øjne. Nu holdt den arrogante Herodes en tale, og folkemængden, der gerne ville indsmigre sig hos ham, råbte: “Det er en guds stemme, ikke et menneskes!” – Ap.G. 12:20-22.

19, 20. (a) Hví straffaði Jehova Heródes? (b) Hvussu kann tað ugga okkum at hugsa um, at Heródes doyði so knappliga?

¹⁹ Den slags ære tilkommer kun Jehova, og Jehova så hvad der foregik. Herodes kunne dog have undgået at blive straffet. Han kunne have irettesat folket eller i det mindste have erklæret sig uenig med dem. I stedet kom han til at bevise sandheden i ordsproget: “Stolthed fører til at man falder.” (Ordsp. 16:18) “Straks slog Jehovas engel ham,” og den selvcentrerede og arrogante mand led en ydmygende og grusom død. Herodes “blev ædt op af orme og døde”. (Ap.G. 12:23) Josefus nævnte også at Herodes blev ramt pludseligt, og tilføjede at kongen selv konkluderede at han døde fordi han havde taget imod folkemængdens smiger. Ifølge Josefus var Herodes syg i fem dage før han døde. b

²⁰ Nogle gange kan det se ud som om onde mennesker slipper godt fra alt det forkerte de gør. Det kommer ikke bag på os når det sker, for “hele verden er i den ondes magt”. (1. Joh. 5:19) Alligevel kan vi godt blive foruroligede når onde mennesker ser ud til at undgå straf. Det er en af grundene til at beretninger som den her virker trøstende. De minder os om at Jehova elsker retfærdighed, og at han vil gribe ind over for de onde. (Sl. 33:5) Før eller siden vil han sørge for retfærdighed.

21. Hvat kunnu vit læra av Ápostlasøguni kapittul 12, og hví kann tað ugga okkum?

²¹ Beretningen slutter med noget meget opmuntrende: “Jehovas ord havde fortsat fremgang og blev udbredt.” (Ap.G. 12:24) Den positive rapport om forkyndelsesarbejdet minder os måske om den måde Jehova velsigner arbejdet på i dag. Beretningen i Apostlenes Gerninger 12 handler altså ikke bare om at én apostel døde og en anden blev reddet. Den handler om Jehova og om hvordan han standsede Satans forsøg på at knuse den kristne menighed og sætte en stopper for forkyndelsesarbejdet. Satans angreb mislykkedes, og alle andre der prøver at stoppe forkyndelsen, vil også mislykkes. (Esa. 54:17) De der stiller sig på Jehovas og Jesus Kristus’ side, er derimod med i et arbejde der aldrig vil slå fejl. Er det ikke en opmuntrende tanke? Hvor er det et stort privilegie at være med til at udbrede “Jehovas ord” i dag!