Far beinleiðis til innihaldið

Far til innihaldsyvirlit

KAPITTUL 5

„Síggj tær fúlu viðurstygdir, ið teir gera har“

„Síggj tær fúlu viðurstygdir, ið teir gera har“

EZEKIEL 8:9

HØVUÐSTANKI: Andaliga og moralska fallið hjá fráfalna Juda

1-3. Hvat vildi Jehova vísa Ezekieli í templinum í Jerusalem, og hví? (Hygg at inngangsmyndini til part 2.)

SOM søn af en præst har profeten Ezekiel stort kendskab til Moseloven. Han er også godt kendt med templet i Jerusalem og den rene tilbedelse af Jehova som skulle udføres dér. (Ezek. 1:3; Mal. 2:7) Men nu, i år 612 f.v.t., foregår der ting ved Jehovas tempel som vil chokere enhver trofast jøde, også Ezekiel.

2 Jehova ønsker at vise Ezekiel alle de sørgelige ting der sker i templet. Derefter skal Ezekiel fortælle “Judas ældste”, deporterede jøder der befinder sig i hans hus, om det han ser. (Læs Ezekiel 8:1-4; Ezek. 11:24, 25; 20:1-3) Derfor fører Jehova, ved hjælp af sin hellige ånd, i et syn Ezekiel afsted fra hans hus i Tel-Abib, der ligger ved floden Kebar i Babylon, helt over til Jerusalem, mange hundrede kilometer mod vest. Jehova sætter profeten ned ved nordporten til den indre forgård i templet. Her begynder Jehova i et syn at føre ham rundt i templet.

3 Ezekiel får nu vist fire chokerende scener der afslører nationens totale åndelige sammenbrud. Hvad er der sket med den rene tilbedelse af Jehova? Og hvilken betydning har dette syn for os i dag? Lad os tage med Ezekiel på hans tur rundt i templet. Men inden da skal vi se på hvad Jehova har ret til at forvente af sine tilbedere.

Eg eri ein Gud, sum krevur, at mann bara tilbiður meg

4. Hvat krevur Jehova av teimum, sum tilbiðja hann?

4 Omkring 900 år før Ezekiels tid fortalte Jehova klart og tydeligt hvad han ønsker af dem der tilbeder ham. I det andet af De Ti Bud sagde han til israelitterne: * “Jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver at man kun tilbeder mig.” (2. Mos. 20:5, se også fodnoten). Med udtrykket “kun tilbeder mig” viste Jehova at han “kræver udelt hengivenhed”. Han tolererer ikke at man tilbeder andre guder. Som vi var inde på i kapitel 2 i denne publikation, var det første krav til ren tilbedelse at modtageren er Jehova. Hans tilbedere må lade ham komme først i deres liv. (2. Mos. 20:3) Jehova forventer altså at de der tilbeder ham, holder sig åndeligt rene ved ikke at blande sand tilbedelse med falsk. I 1513 f.v.t. indgik israelitterne frivilligt Lovpagten med Jehova. Ved at gøre det sagde de ja til kun at tjene Jehova. (2. Mos. 24:3-8) Jehova er loyal over for sine pagter, og han forventer det samme af dem han indgår dem med. – 5. Mos. 7:9, 10; 2. Sam. 22:26.

5, 6. Hví hevði Jehova uppiborið, at ísraelsmenn bara tilbóðu hann?

5 Var det rimeligt af Jehova at kræve at israelitterne kun tilbad ham? Ja! Han er Den Almægtige Gud, universets øverste Hersker, og han er livets Kilde og Opretholder. (Sl. 36:9; Ap.G. 17:28) Jehova var også israelitternes Befrier. Da han gav dem De Ti Bud, sagde han: “Jeg er Jehova din Gud, som førte dig ud af Egypten, ud af slavehuset.” (2. Mos. 20:2) Det var tydeligt at Jehova fortjente at være den eneste israelitterne tilbad.

6 Jehova forandrer sig ikke. (Mal. 3:6) Han har altid krævet at hans folk kun tilbeder ham. Prøv derfor at forestille dig hvad han har ment om de fire ting han nu viste Ezekiel i et syn.

Fyrsta mynd: Ein avgudamynd, sum vakti vreiði Guds

7. (a) Hvat gjørdu fráfalnir jødar við norðurportrið til templið, og hvussu reageraði Jehova? (Hygg at fyrstu myndini.) (b) Hví bleiv Jehova illur? (Sí undirgrein.)

7 Læs Ezekiel 8:5, 6. Ezekiel må virkelig være blevet rystet! Ved nordporten i templet var der nogle frafaldne jøder der tilbad en afgudsfigur. Det kan have været en hellig pæl der forestillede Ashera, en gudinde som kanaanæerne betragtede som Baals hustru. Uanset hvad det var, brød de afgudsdyrkende israelitter deres pagt med Jehova. Ved at give en afgudsfigur den tilbedelse som Jehova – og kun han – havde ret til, fremprovokerede de hans retfærdige vrede. * (5. Mos. 32:16; Ezek. 5:13) I mere end 400 år havde tempelhelligdommen været betragtet som Jehovas bolig. (1. Kong. 8:10-13) Men nu hvor israelitterne dyrkede afguder på selve tempelområdet, fik de Jehova til at ‘fjerne sig langt fra sin helligdom’.

8. Hvønn týdning hevur sjónin hjá Ezekieli av avgudamyndini, sum vakti vreiði Guds, fyri okkum í dag?

8 Hvilken betydning har Ezekiels syn af den afgudsfigur der vakte Guds vrede, for os i dag? Det frafaldne Juda minder i høj grad om kristenheden. Tilhængerne af kristenheden i dag hævder måske at de tilbeder Gud, men deres billeddyrkelse viser noget helt andet. Eftersom Jehova ikke forandrer sig, kan vi være sikre på at kristenheden, ligesom det frafaldne Juda, har fremprovokeret hans retfærdige vrede. (Jak. 1:17) Jehova har helt sikkert fjernet sig langt fra denne fordrejede form for kristendom!

9, 10. Hví eru tey, sum dyrkaðu avgudar í templinum, ein ávaring fyri okkum í dag?

9 Hvordan er afgudsdyrkerne i templet en advarsel for os i dag? Jehova kræver at vi kun tilbeder ham, og derfor må vi “flygte fra afgudsdyrkelse”. (1. Kor. 10:14) Måske tænker vi: ‘Jeg kunne aldrig finde på at bruge billeder eller figurer i min tilbedelse af Jehova!’ Men afgudsdyrkelse kan have forskellige former, som er mere eller mindre lette at få øje på. Et bibelopslagsværk udtrykker det sådan: “Afgudsdyrkelse kan siges at være en metafor for andre ting – alt hvad man tillægger stor værdi eller betydning, eller som har magt over en, og som overtager førstepladsen i ens liv i stedet for Gud.” En afgud kan altså være materielle ting, penge, sex, underholdning, ja, alt hvad der kan gå ind og stjæle førstepladsen i vores liv og tage den udelte hengivenhed som vi skylder Jehova. (Matt. 6:19-21, 24; Ef. 5:5; Kol. 3:5) Vi må holde os langt fra enhver form for afgudsdyrkelse, for Jehova har krav på vores hjerte – og vores tilbedelse! – 1. Joh. 5:21.

10 I den første scene viste Jehova Ezekiel nogle “frygtelige og frastødende ting”. Men nu sagde Jehova til den trofaste profet: “Du vil endda få noget at se der er endnu mere frastødende.” Hvad kunne være mere frastødende end tilbedelsen af den afgudsfigur der var opstillet på tempelområdet?

Onnur mynd: 70 elstar, sum ofraðu roykilsi til falskar gudar

11. Hvønn skelk fekk Ezekiel, tá ið hann kom inn í innara forgarðin tætt við tempulaltarið?

11 Læs Ezekiel 8:7-12. Ezekiel fik at vide at han skulle bryde igennem en mur, og han kom ind i den indre forgård i nærheden af templets alter. Her så han at der på væggen var udskåret nogle billeder af ‘krybdyr og afskyelige dyr og ækle afguder’. * Disse billeder repræsenterede falske guder. Men nu så Ezekiel noget der var endnu mere rystende: “70 af Israels ældste” stod “i mørket” og brændte røgelse for de falske guder. Under Moseloven repræsenterede den vellugtende røgelse der blev afbrændt, de bønner som Jehova tog imod fra sine trofaste tilbedere. (Sl. 141:2) Men den røgelse som de 70 ældste ofrede til falske guder, var en stank for Jehova. Deres bønner var ikke hellige, men en frastødende lugt for ham. (Ordsp. 15:8) De 70 ældste narrede sig selv til at tro: “Jehova ser os ikke.” Men Jehova så dem, og han viste Ezekiel hvad de gjorde i hans tempel!

Jehova ser alle de afskyelige ting der bliver gjort “i mørket” (Se paragraf 11)

12. Hví mugu vit verða verandi trúføst, eisini tá ið vit eru „í myrkrinum“, og hvørjir eiga serliga at vera góðar fyrimyndir?

12 Hvad kan vi lære af Ezekiels syn af de 70 israelitiske ældste der ofrede røgelse til falske guder? For at vores bønner kan blive hørt af Jehova – og for at vores tilbedelse kan være ren i hans øjne – må vi forblive trofaste selv når vi befinder os “i mørket”. (Ordsp. 15:29) Husk at Jehovas øjne ser alt og altid hviler på os. Hvis Jehova er virkelig for os, vil vi aldrig gøre noget han ikke bryder sig om, heller ikke når vi er alene og andre ikke kan se os. (Hebr. 4:13) Særligt ældste må være gode eksempler med hensyn til at leve som kristne. (1. Pet. 5:2, 3) Alle i menigheden forventer med rette at en ældste som taler og underviser ved møderne, lever efter Bibelens principper selv “i mørket”, det vil sige når andre ikke ser ham. – Sl. 101:2, 3.

Triðja mynd: „Kvinnurnar ... gráta um Tammuz“

13. Hvat sá Ezekiel nakrar kvinnur gera tætt við eitt av portrunum til templið?

13 Læs Ezekiel 8:13, 14. Efter de to første scener med de frastødende handlinger sagde Jehova igen til Ezekiel: “Du vil få at se at de foretager sig noget der er endnu mere frastødende.” Hvad ville profeten nu få at se? Ved “Jehovas hus’ nordport” så han “kvinder der sad og græd over guden Tammuz”. Tammuz var en mesopotamisk afgud som i sumeriske tekster bliver kaldt Dumuzi og siges at være frugtbarhedsgudinden Ishtars mand. * De israelitiske kvinder græd åbenbart som en del af nogle religiøse ritualer i forbindelse med Tammuz’ død. De græd over Tammuz i Jehovas tempel og udførte altså hedenske ritualer i templet, hvor kun den rene tilbedelse burde finde sted. Og de falske religiøse ritualer blev på ingen måde hellige af at de foregik i Guds tempel. Det som disse frafaldne kvinder gjorde, var frastødende i Jehovas øjne!

14. Hvat kunnu vit læra av tí, sum Jehova helt um tað, ið fráfalnu kvinnurnar gjørdu?

14 Hvad kan vi lære af Jehovas syn på det disse kvinder gjorde? Hvis vores tilbedelse skal være ren, må vi aldrig blande den med urene, hedenske skikke. Og derfor må vi aldrig have noget at gøre med skikke der stammer fra falsk religion. Men betyder det noget hvor de stammer fra? Ja! I dag virker de traditioner man har i forbindelse med for eksempel jul og påske, måske harmløse. Men vi må aldrig glemme at Jehova selv har set de hedenske religiøse skikke som nutidens skikke stammer fra. Hedenske traditioner bliver ikke mindre afskyelige for Jehova bare fordi der er gået noget tid, eller fordi man blander dem med den rene tilbedelse. – 2. Kor. 6:17; Åb. 18:2, 4.

Fjórða mynd: 25 menn „tilbóðu sólina“

15, 16. Hvat gjørdu 25 menn í innara forgarðinum til templið, og hví var hetta ein skemdargerð ímóti Jehova?

15 Læs Ezekiel 8:15-18. Jehova introducerede den fjerde og sidste scene med de efterhånden velkendte ord: “Du vil endda få nogle afskyelige ting at se der er endnu mere oprørende.” Måske har profeten tænkt: ‘Kan noget være mere oprørende end det jeg allerede har set?’ Ezekiel befandt sig nu i den indre forgård i templet. Lige ved indgangen til selve templet så han 25 mænd der bøjede sig for at tilbede “solen i retning mod øst”. Disse mænd kunne ikke have krænket Jehova på nogen værre måde end ved det de gjorde. Hvorfor ikke?

16 Se det for dig: Guds tempel var bygget sådan at indgangen vendte mod øst. Tilbedere der gik ind i templet, ville være vendt mod vest, med ryggen til den opgående sol i øst. Men de 25 mænd i synet havde vendt “ryggen til Jehovas tempel” og havde ansigtet mod øst så de kunne tilbede solen. Ved at gøre det vendte de Jehova ryggen, for templet var “Jehovas hus”. (1. Kong. 8:10-13) De 25 mænd var frafaldne. De ignorerede Jehova og overtrådte buddet i 5. Mosebog 4:15-19. Hvor de dog krænkede den eneste Gud der fortjener at blive tilbedt!

Jehova fortjener at vi kun tilbeder ham

17, 18. (a) Hvat kunnu vit læra av sjónini hjá Ezekieli av teimum, sum tilbóðu sólina? (b) Hvat oyðiløgdu fráfalnir ísraelsmenn fyri seg sjálvar, og hvussu?

17 Hvad kan vi lære af Ezekiels syn af dem der tilbad solen? Hvis vi skal holde vores tilbedelse ren, må vi søge åndeligt lys hos Jehova. Husk at “Jehova Gud er vores sol”, og at hans ord er “et lys” på vores sti. (Sl. 84:11; 119:105) Gennem sit ord og de bibelske publikationer vi får fra hans organisation, oplyser Jehova vores hjerter og sind og viser os hvordan vi kan følge en vej der fører til et godt liv nu og til evigt liv i fremtiden. Hvis vi søgte oplysning fra denne verden om hvordan vi skal leve vores liv, ville vi faktisk vende ryggen til Jehova. Det ville krænke ham og smerte ham dybt. Og det ønsker vi bestemt ikke! Ezekiels syn hjælper os også til at se at vi må undgå dem der vender ryggen til sandheden, de frafaldne. – Ordsp. 11:9.

18 Som vi har set, var Ezekiel vidne til fire chokerende scener med afgudsdyrkelse der viste hvor dybt de frafaldne i Juda var sunket i åndeligt fordærv. Med deres åndelige urenhed ødelagde de forholdet mellem hele nationen og Gud. Men åndelig urenhed og moralsk fordærv går hånd i hånd. Det var derfor ikke overraskende at de frafaldne israelitter gjorde mange ting der var moralsk forkerte, og derved ødelagde deres forhold både til Gud og til deres medmennesker. Lad os nu se på hvordan profeten Ezekiel, under inspiration, beskrev det frafaldne Judas moralske forfald.

Moralsk óreinska – „skemdarverk vórðu gjørd í tær“

19. Hvussu lýsti Ezekiel moralsku spilluna millum fólkið, sum Jehova hevði gjørt sáttmála við?

19 Læs Ezekiel 22:3-12. Hele nationen var moralsk fordærvet – lige fra herskerne til folket. Høvdingerne, eller lederne, brugte deres magt til at udgyde uskyldigt blod. Og det ser ud til at folket stort set fulgte lederne med hensyn til at ignorere Guds Lov. I familierne behandlede børn deres forældre “med foragt”, og incest var almindeligt. Rundt omkring i hele landet bedragede de oprørske israelitter udlændingene og mishandlede de forældreløse børn og enkerne. Israelitiske mænd krænkede deres nabos kone. Folket gav efter for ubehersket grådighed ved at tage imod bestikkelse, presse penge ud af andre og kræve urimeligt høje renter. Det må virkelig have gjort Jehova ked af det at se sit folk trampe på Loven og ignorere den kærlige ånd der lå bag! Jehova tog deres moralske sammenbrud personligt. Han fik Ezekiel til at sige til det umoralske Israel: “Mig har du fuldstændigt glemt.”

Under indflydelse af kristenheden er vold og dårlig moral blevet mere og mere udbredt (Se paragraf 20)

20. Hvussu passa orðini hjá Ezekieli um moralsku óreinskuna í Juda eisini á okkara døgum?

20 Hvorfor kan man sige at Ezekiels ord om Judas moralske urenhed passer på vores tid? Forholdene i det frafaldne Juda minder os i høj grad om det moralske forfald vi ser i verden i dag. Politiske ledere har misbrugt deres magt og undertrykt deres befolkning. Religiøse ledere – især inden for kristenheden – har velsignet nationernes krige, som har kostet millioner af mennesker livet. De har også udvandet Bibelens rene og klare normer hvad angår seksualmoral. Derfor bliver moralen i verden omkring os værre og værre. Jehova ville sikkert sige det samme til kristenheden i dag som han sagde til det frafaldne Juda: “Mig har du fuldstændigt glemt.”

21. Hvat kunnu vit læra av frásøguni um moralsku óreinskuna í Juda?

21 Hvad kan vi som Jehovas folk lære af beretningen om Judas moralske urenhed? Hvis vores tilbedelse af Jehova skal være acceptabel, må vi holde os rene på alle områder. Det kan være en udfordring når vi lever i en moralsk fordærvet verden. (2. Tim. 3:1-5) Men vi ved hvad Jehova mener om moralsk råddenskab, uanset hvilken form det har. (1. Kor. 6:9, 10) Vi følger Jehovas moralske standarder fordi vi elsker ham og hans love. (Sl. 119:97; 1. Joh. 5:3) Hvis vi var moralsk urene, ville det vise at vi ikke elskede vores hellige og rene Gud. Lad os aldrig give Jehova grund til at sige: “Mig har du fuldstændigt glemt.”

22. (a) Hvat hevur tú sett tær fyri, nú tú hevur sæð, hvussu Jehova avdúkaði Juda í forðum? (b) Hvat fara vit at kanna í næsta kapitli?

22 Vi har lært nogle vigtige ting af at se på Jehovas afsløring af Judas åndelige og moralske sammenbrud. Og det har styrket vores beslutning om at tilbede Jehova og kun ham, sådan som han fortjener det. For at kunne gøre det må vi holde os langt væk fra alle former for afgudsdyrkelse og forblive moralsk rene. Men hvordan reagerede Jehova over for sit troløse folk? Da han havde vist Ezekiel rundt i templet, sluttede han af med at sige: “Derfor vil jeg gribe ind og vise min vrede.” (Ezek. 8:17, 18) Vi vil gerne vide hvad Jehova gjorde mod det troløse Juda, for det er den samme dom der vil blive fuldbyrdet over denne onde verden. Det næste kapitel vil komme ind på hvordan Jehovas dom over Juda blev eksekveret.

^ stk. 4 I Ezekiels Bog bruges “Israel” eller “Israels land” ofte om indbyggerne i Juda og Jerusalem. – Ezek. 12:19, 22; 18:2; 21:2, 3.

^ stk. 7 Når der siges at afgudsfiguren “vakte Guds vrede”, viser det hvor vigtigt det er i Jehovas øjne at mennesker er trofaste mod ham. Man kan forestille sig den vrede en ægtemand føler hvis hans hustru blev utro. (Ordsp. 6:34) Ligesom en sådan ægtemand blev Jehova med rette vred da hans folk, som han havde indgået en pagt med, var ham utro ved at tilbede afguder. Et opslagsværk siger: “Guds nidkærhed ... udspringer af Hans hellighed. Fordi Han alene er Den Hellige ..., tåler Han ikke nogen rivaler.” – 2. Mos. 34:14.

^ stk. 11 Det hebraiske udtryk der er gengivet med “ækle afguder”, kan være beslægtet med et hebraisk ord der betyder “gødning”, og bruges som et udtryk for foragt.

^ stk. 13 Nogle mener at Tammuz er et andet navn for Nimrod, men dette kan ikke bevises.