Far beinleiðis til innihaldið

Far til innihaldsyvirlit

KAPITTUL 19

’Lív verður, allastaðni har áin kemur’

’Lív verður, allastaðni har áin kemur’

EZEKIEL 47:9

HØVUÐSTANKI: Fortíðar, nútíðar og framtíðar uppfyllingin av sjónini av eini á, sum rennur úr templinum

1, 2. Hvat sær og hoyrir Ezekiel sambært Ezekiel 47:1-12? (Hygg at fyrstu myndini.)

EZEKIEL ser nu noget andet fantastisk i sit tempelsyn: Et vandløb der pibler frem fra tempelkomplekset! Forestil dig Ezekiel mens han går langs den krystalklare strøm. (Læs Ezekiel 47:1-12). Vandet strømmer frem fra et sted under templets dørtærskel og løber ud fra tempelkomplekset i nærheden af den østlige portbygning. Englen der viser Ezekiel rundt, fører ham væk fra templet mens han måler hvor langt de går. Flere gange får englen profeten til at gå ud i vandet, og Ezekiel konstaterer at det hurtigt bliver dybt og inden længe er blevet en rivende flod som han kun ville kunne krydse hvis han hoppede i og svømmede over!

2 Ezekiel får at vide at floden fortsætter ud i Det Døde Hav og gør det salte, livløse vand sundt. Overalt hvor vandet løber hen, skaber det liv, og havet bliver fyldt med fisk. Langs flodens bredder vokser der frugttræer af alle slags. Hver måned bærer de nye, nærende frugter, og bladene virker helbredende. Da Ezekiel så alt dette, må det have givet ham fred i sindet og fyldt ham med håb. Men hvad betød denne del af tempelsynet for ham og de andre deporterede jøder? Og hvad betyder den for os i dag?

Hvønn týdning hevði sjónin hjá Ezekieli av ánni fyri jødarnar í útlegd?

3. Hví hava jødarnir í fortíðini ikki mett ánna í sjónini hjá Ezekieli sum eina bókstavliga á?

3 Jøderne i fortiden har helt sikkert ikke opfattet synet af floden bogstaveligt. Men passagen har nok mindet dem om en anden profeti om genoprettelse, en profeti der måske blev nedskrevet over to hundrede år tidligere af profeten Joel. (Læs Joel 3:18). Når de deporterede jøder læste de ord Jehova havde inspireret Joel til at nedskrive, forventede de ikke at bjergene bogstaveligt ville “dryppe af sød vin”, at bakkerne ville “flyde med mælk”, eller at en kilde ville “udspringe fra Jehovas hus”. Og når jøderne læste budskabet i profeten Ezekiels syn, forstod de højst sandsynligt at det heller ikke handlede om en bogstavelig flod. * Hvilket budskab var det så Jehova ville have frem? Bibelen giver stærke fingerpeg om hvordan nogle af elementerne i billedet med floden skal forstås. Men vi vil koncentrere os om tre klare hovedpunkter der viser hvordan denne profetiske passage kan virke trøstende og styrkende.

4. (a) Hvørjar signingar frá Jehova hevur áin í sjónini hjá Ezekieli fingið jødarnar at gleða seg til? (b) Hvussu geva orðini „á“ og „vatn“, sum tey verða brúkt í Bíbliuni, okkum vissu fyri, at Jehova fer at signa sítt fólk? (Sí rammuna „Floder af velsignelser fra Jehova“.)

4 En flod af velsignelser. I Bibelen bruges vand og floder ofte som et symbol på de livgivende velsignelser der kommer fra Jehova. Ezekiel så en flod som havde sit udspring i templet. Synet må have givet Guds folk en forventning om at de livgivende åndelige velsignelser ville blive ved med at strømme så længe folket holdt fast ved den rene tilbedelse. Hvilke velsignelser var det? Jo, jøderne ville igen blive undervist og få åndelig vejledning af præsterne. Og når der blev bragt ofre ved templet, kunne de igen have tillid til at der blev skaffet soning for deres synder. (Ezek. 44:15, 23; 45:17) På den måde ville de igen blive rene, som hvis de havde vasket sig i det klare vand der strømmede ud fra templet.

5. Hvussu vísir sjónin av ánni, at signingar altíð fara at vera til øll?

5 Ville der altid være velsignelser nok til alle? Ja, det fremgår klart af synet, der viser hvordan det lille vandløb over en strækning på godt to kilometer mirakuløst vokser til en rivende strøm! (Ezek. 47:3-5) Befolkningstallet i jødernes genoprettede hjemland ville vokse, men Jehovas velsignelser ville også blive flere og flere, og de ville kunne dække alle deres behov. Den rivende strøm var et billede på velstand og overflod.

6. (a) Hvat uppmuntrandi lyfti gav tann profetiska myndin? (b) Hvør ávaring var eisini í sjónini? (Sí undirgrein.)

6 Livgivende vand. I Ezekiels syn løb floden ud i Det Døde Hav og gav liv til en stor del af det. Læg mærke til at vandet gav liv til så store stimer af forskellige fisk at forholdene kunne sammenlignes med dem i Det Store Hav, Middelhavet. Mellem to kystbyer, der sandsynligvis lå i hver sin ende af Det Døde Hav, foregik der endda et livligt fiskeri. Englen sagde: “Alt vil leve der hvor strømmen kommer.” Men betyder det så at vandet fra Jehovas tempel nåede ud til alle områder af Det Døde Hav? Nej, som englen forklarede, ville der være nogle sumpområder hvor det livgivende vand ikke ville komme hen. Disse steder blev “overladt til saltet”. * (Ezek. 47:8-11) Det profetiske billede indeholdt altså et opmuntrende løfte om at folket gennem den rene tilbedelse igen ville blive levende og komme til at trives. Men der lå også en advarsel i profetien: Ikke alle ville tage imod Jehovas velsignelser så de kunne blive sunde igen.

7. Hvat vissaðu trøini, sum stóðu á áarbakkanum, jødarnar í útlegd um?

7 Træer der bærer frugt og virker helbredende. Hvad betyder træerne langs flodens bredder? Ud over at de gør billedet endnu smukkere, føjer de nogle spændende aspekter til profetien. Ezekiel og hans landsmænd glædede sig sikkert ved tanken om de lækre frugter sådanne træer kunne give, en ny høst hver måned! Dette smukke billede var et løfte om at Jehova ville give dem åndelig mad. Men lå der mere i det? Læg mærke til at træernes blade ville “virke helbredende”. (Ezek. 47:12) Jehova vidste at de der vendte tilbage fra eksil, først og fremmest ville have behov for åndelig helbredelse, og det lovede han at give dem. Hvordan han gjorde det, beskrives i andre genoprettelsesprofetier, som behandlet i kapitel 9 i denne publikation.

8. Hvat vísir, at sjónin hjá Ezekieli skuldi fáa eina størri uppfylling?

8 Som vi også var inde på i kapitel 9, oplevede de jøder der vendte tilbage fra eksilet, dog kun en begrænset opfyldelse af disse profetier, men det var deres egen skyld. Hvordan skulle Jehova kunne velsigne dem fuldt ud når de den ene gang efter den anden var ulydige mod ham og forsømte den rene tilbedelse? Det smertede og skuffede de trofaste jøder at så mange i folket svigtede Jehova. Men Jehovas loyale tilbedere vidste at hans løfter aldrig slår fejl – de bliver altid opfyldt. (Læs Josva 23:14). En dag ville Ezekiels profetiske syn altså få en større opfyldelse. Men hvornår?

Áin rennur í dag!

9. Nær fær tempulsjónin hjá Ezekieli eina størri uppfylling?

9 Som nævnt i kapitel 14 i denne publikation får Ezekiels tempelsyn en større opfyldelse “i de sidste dage”, den periode hvor den rene tilbedelse bliver ophøjet mere end nogensinde før. (Esa. 2:2) Hvordan bliver denne del af Ezekiels syn opfyldt lige nu?

10, 11. (a) Hvørjar signingar streyma til okkara sum ein á í dag? (b) Hvussu er streymurin av signingum frá Jehova blivin størri fyri at kunna nøkta vaksandi tørvin á síðstu døgum?

10 En flod af velsignelser. Vandet der flyder ud fra Jehovas tempel, minder os om alt det der nærer og styrker vores åndelige sundhed i dag. Det allervigtigste er den rensende virkning som Kristus’ offer har, for løsesummen gør det muligt for os at få tilgivet vores synder. Også de rene sandheder i Guds ord sammenlignes med rensende, livgivende vand. (Ef. 5:25-27) Hvordan har der været en flod af velsignelser i vores tid?

11 I 1919 var der kun nogle få tusind der tjente Jehova, og de var lykkelige for at få den åndelige mad de havde brug for. I de efterfølgende årtier blev de flere og flere. Og i dag er der langt over otte millioner som hører til Guds folk. Har strømmen af rene og klare sandheder kunnet blive ved med at dække behovet? Ja! Vi har adgang til en næsten overvældende mængde stof der forklarer Guds ord. Bogstaveligt talt er der strømmet milliarder af bibler, bøger, blade, brochurer og foldere ud til Guds folk de sidste hundrede år. Og ligesom floden i Ezekiels syn er strømmen af rene sandheder hurtigt blevet kraftigere så åndeligt søgende mennesker i hele verden har kunnet få slukket deres tørst. Det har længe været muligt at få bibelske publikationer i trykt form. Og nu findes den slags materiale elektronisk på over 900 sprog på hjemmesiden jw.org! Hvilken virkning har sandhedens vand på mennesker der oprigtigt søger Gud?

12. (a) Hvussu hava vit sæð, at boðskapurin um sannleikan hevur gjørt fólk livandi og andaliga sunn? (b) Hvør ávaring er í sjónini til okkum í dag? (Sí eisini undirgrein.)

12 Livgivende vand. Englen sagde til Ezekiel: “Alt vil leve der hvor strømmen kommer.” Tænk på hvordan sandhedens budskab er strømmet ud til alle der er kommet ind i vores genoprettede åndelige land. Sandhederne fra Bibelen har givet liv og åndelig sundhed til millioner af mennesker med et modtageligt hjerte. Men synet indeholder også en vigtig advarsel: Ikke alle bliver ved med at være modtagelige for sandheden. Ligesom de sumpede moseområder i Det Døde Hav i Ezekiels syn er der nogle hjerter som bliver uimodtagelige og ikke længere vil acceptere og følge sandheden. * Vi vil gøre alt for at det aldrig kommer til at gælde os! – Læs 5. Mosebog 10:16-18.

13. Hvat kunnu vit læra av sjónini av trøunum í dag?

13 Træer der bærer frugt og virker helbredende. Indeholder træerne som voksede langs flodbredderne, et opmuntrende budskab til os i dag? Ja, helt sikkert! Husk at træerne bar nye, lækre frugter hver måned, og at deres blade virkede helbredende. (Ezek. 47:12) De minder os om at vi tjener en gavmild Gud, der sørger rigeligt for os og helbreder os på den allervigtigste måde, nemlig åndeligt. Verden i dag er syg og åndeligt udhungret. Og tænk så på kontrasten til hvordan Jehovas tjenere har det. Hvordan har du det når du har læst en artikel i et af vores blade, har sunget den afsluttende sang ved et stævne eller har set en film eller et program på JW Broadcasting? Føler du dig ikke velsignet? Vi får virkelig masser af åndelig mad! (Esa. 65:13, 14) Hvordan styrker den åndelige mad så vores åndelige helbred? Den sunde vejledning vi får, der er solidt baseret på Guds ord, hjælper os til at bekæmpe åndelige fjender som umoral, begærlighed og mangel på tro. Jehova har også sørget for en ordning som kan hjælpe kristne til at overvinde åndelig sygdom der skyldes en alvorlig synd. (Læs Jakob 5:14). Vi er virkelig blevet velsignet, som det skildres i Ezekiels syn af træerne.

14, 15. (a) Hvat kunnu vit læra av, at tað vóru nøkur mýrilendi, sum ikki blivu sunn? (b) Hvussu gagnar sjónin av ánni okkum í dag?

14 Men vi må alligevel huske den advarsel der ligger i at der var nogle sumpede områder som ikke blev sunde. Vi ønsker bestemt ikke at lukke af for strømmen af Jehovas velsignelser i vores liv. Det ville være tragisk hvis vi ikke holdt os åndeligt sunde og igen blev lige så syge som så mange andre i denne verden. (Matt. 13:15) Vi tager med glæde imod strømmen af velsignelser. Når vi ivrigt slukker vores tørst i de rene og klare sandheder fra Guds ord, når vi fortæller andre om det vi har lært, og når vi tager imod kærlig vejledning, trøst og hjælp fra de ældste der er blevet oplært af den trofaste træl, kan vi tænke på den flod Ezekiel så i sit syn. Det er en flod der skaber liv og sundhed overalt!

15 Hvordan bliver synet af floden så opfyldt i fremtiden? I det kommende paradis vil floden strømme som aldrig før. Lad os se hvordan!

Hvussu verður sjónin uppfylt í paradísinum?

16, 17. (a) Hví verður áin við lívsins vatni enn størri í paradísinum? (b) Hvat fer henda áin við signingum at merkja fyri okkum í paradísinum?

16 Kan du se dig selv i Paradiset, omgivet af venner og familie, mens I virkelig nyder livet? Når du studerer Ezekiels syn af floden, vil du komme til at se det hele endnu mere tydeligt for dig. Hvordan det? Lad os igen se på de tre klare hovedpunkter der viser Jehovas store kærlighed.

17 En flod af velsignelser. Den symbolske flod vil på en måde blive langt større i Paradiset, for til den tid vil den ikke kun bringe åndelige velsignelser med sig, men også fysiske. I de tusind år hvor Jesus er Konge, vil Guds rige hjælpe trofaste mennesker til at få gavn af løsesummen på en endnu mere storslået måde. Lidt efter lidt vil de blive fuldkomne. Det vil være slut med sygdomme, læger, sygeplejersker, hospitaler og sygesikring! Denne flod med livgivende vand vil strømme ud til de millioner der overlever Harmagedon, “en stor skare” der kommer ud af “den store trængsel”. (Åb. 7:9, 14) Men selvom den flod af velsignelser der vil strømme i begyndelsen af tusindårsriget, er imponerende, vil den kun være som en lille bæk i sammenligning med det der kommer til at ske senere. Som i Ezekiels syn vil floden blive bredere og dybere efterhånden som der bliver behov for det.

I Paradiset vil floden med velsignelser gøre alle unge og raske (Se paragraf 17)

18. Á hvønn hátt fer ’lívsvatnsáin’ at renna í stríðum streymum í túsundáraríkinum?

18 Livgivende vand. I løbet af tusindårsriget vil ‘floden med livets vand’ blive en rivende strøm. (Åb. 22:1) Utallige millioner, ja, endda milliarder, vil blive oprejst fra de døde og få mulighed for at leve evigt i Paradiset! Som en del af de velsignelser Jehova vil lade strømme ud gennem Riget, vil han sørge for at et enormt antal døde der længe har ligget magtesløse i jorden, får livet igen. (Esa. 26:19) Men vil alle der bliver oprejst, komme til at leve evigt?

19. (a) Hvat vísir, at nýggir sannleikar koma frá Gudi í paradísinum, sum gera ánna enn djypri? (b) Hvat merkir tað, at nøkur í framtíðini verða ’givin saltinum’?

19 Hver enkelt må selv vælge. Til den tid bliver der nemlig åbnet nye skriftruller, og det forfriskende vand fra Jehova vil indbefatte nye sandheder, ny åndelig vejledning. Er det ikke et spændende perspektiv? Ikke desto mindre vil der være nogle der afviser denne velsignelse og i stedet vælger at være ulydige mod Jehova. Enkeltpersoner vil måske gøre oprør i løbet af tusindårsriget, men de vil ikke få lov til at spolere Paradiset. (Esa. 65:20) Så kan vi tænke på de sumpede områder i Ezekiels syn, der blev ved med at være livløse, “overladt til saltet”. Hvor vil det være tåbeligt hvis man stædigt nægter at drikke af det livgivende vand! Efter tusindårsriget vil en gruppe oprørere stille sig på Satans side. Alle der afviser Jehovas retfærdige styre, vil få samme endeligt: evig død. – Åb. 20:7-12.

20. Hvørja skipan í túsundáraríkinum fáa trøini í sjónini hjá Ezekieli okkum at hugsa um?

20 Træer der bærer frugt og virker helbredende. Jehova ønsker ikke at nogen af os skal gå glip af det evige liv. For at hjælpe os til at tage imod det fantastiske liv han tilbyder os, vil han igen sørge for en ordning der har samme effekt som de træer Ezekiel så. Men i Paradiset vil velsignelserne fra Jehova være både fysiske og åndelige. I himlen vil Jesus Kristus og hans 144.000 medregenter herske som konger i tusind år. Som præster vil de 144.000 hjælpe trofaste mennesker til at få gavn af løskøbelsen så de når frem til fuldkommenhed. (Åb. 20:6) Denne ordning med fysisk og åndelig helbredelse minder os om de træer Ezekiel så langs flodbredderne, træer der bærer nærende frugt og har helbredende blade. Ezekiels syn danner også en parallel til en anden smuk profetisk passage, som blev nedskrevet af apostlen Johannes. (Læs Åbenbaringen 22:1, 2). Bladene på de træer Johannes så, vil virke “helbredende på nationerne”. Utallige millioner af trofaste mennesker vil få gavn af den tjeneste de 144.000 udfører som præster.

21. Hvussu ávirkar tað teg at hugsa um sjónina hjá Ezekieli av ánni, og hvat er tað næsta, vit fara at kanna? (Sí rammuna „Et vandløb bliver til en rivende strøm!“)

21 Bliver dit hjerte ikke fyldt med fred og håb når du tænker over Ezekiels syn af floden? Sikke en vidunderlig tid der ligger foran os! Og tænk, for mange, mange år siden malede Jehova med ord nogle billeder for os der skildrer denne fremtid, og tålmodigt inviterer han os til selv at være der og se den større opfyldelse, den virkelighed som billederne er en garanti for. Vil du være der? Du spekulerer måske på om der virkelig vil være en plads til dig i Paradiset. Hvis du gør det, vil du synes at de afsluttende passager i Ezekiels profeti er meget opmuntrende.

^ stk. 3 De deporterede jøder der stadig kunne huske terrænet i deres hjemland, vidste sikkert også at den flod der var tale om her, ikke kunne være en bogstavelig flod, for den udsprang fra templet, fra et meget højt bjerg som ikke engang lå på det sted der blev beskrevet. Desuden antydede synet at floden løb i en direkte og uhindret bane ned mod Det Døde Hav, hvilket også var umuligt rent geografisk.

^ stk. 6 Nogle bibelkommentatorer betragter dette som et positivt udtryk og peger på at man længe har udvundet salt i området omkring Det Døde Hav og solgt det som konserveringsmiddel. Men læg mærke til at beretningen specifikt siger om de sumpede områder at de ‘ikke vil blive gjort sunde’. Områderne bliver ved med at være livløse og usunde, for det livgivende vand fra Jehovas tempel når dem ikke. Det støtter tanken om at de saltholdige sumpe her skal opfattes som noget negativt. – Sl. 107:33, 34; Jer. 17:6.

^ stk. 12 Tænk i den forbindelse på Jesus’ illustration med voddet. Mange fisk bliver fanget i nettet, men de er ikke alle sammen “gode”. De ubrugelige “smider man ud”. Jesus advarede altså om at en betragtelig del af dem der kommer ind i Jehovas organisation, måske ikke vil forblive trofaste. – Matt. 13:47-50; 2. Tim. 2:20, 21.