1. Hvussu hava summi tað við at venda sær til fólk í boðanini? (Hygg eisini at myndini.)

 VI FORKYNDER fordi vi elsker Jehova og gerne vil have at andre lærer ham at kende. Mange elsker at være med i tjenesten. Men andre er aldrig rigtig blevet glade for det. Hvordan kan det være? De er måske generte eller føler ikke at de er særligt gode til at undervise. Nogle bryder sig ikke om at komme til folks dør uden at de er inviteret. Det kan også være at de er bange for at blive afvist. Andre er blevet opdraget til at undgå konflikter for enhver pris. Selvom de her brødre og søstre elsker Jehova meget højt, har de svært ved at henvende sig til fremmede for at forkynde. Men de ved hvor vigtigt et arbejde det er, og derfor er de regelmæssigt med i det. Jehova er helt sikkert meget glad for det de gør!

2. Hví skalt tú ikki missa mótið, viss tær ikki dámar so væl at boða?

² Kan du genkende nogle af de følelser vi lige har beskrevet? Hvis du kan, må du ikke miste modet. Det at du er tilbageholdende, kan være et tegn på at du er ydmyg og ikke har lyst til at tiltrække dig opmærksomhed eller at diskutere med folk. Og der er ingen der synes det er sjovt at blive afvist, særligt ikke hvis man prøver at gøre noget godt for andre. Jehova ved hvad du kæmper med, og vil meget gerne hjælpe dig. (Esa. 41:13) I den her artikel vil vi se på fem forslag der kan hjælpe dig til at overvinde de svære følelser og blive glad for at forkynde.

FÁ STYRKI FRÁ GUDS ORÐI

3. Hvat hjálpti Jeremiasi at boða fyri øðrum?

³ Når Guds tjenere har haft en opgave de syntes var svær, har de altid kunnet finde styrke i Guds ord. Sådan var det for eksempel for profeten Jeremias. Han blev ret nervøs da Jehova gav ham til opgave at forkynde. Han  sagde: “Jeg ved ikke hvordan jeg skal tale, for jeg er kun en dreng.” (Jer. 1:6) Hvordan overvandt han sin frygt? Han fik styrke fra Guds ord. Han sagde at Guds ord blev som en brændende ild der var lukket inde i hans knogler, og at han blev træt af at holde det tilbage. (Jer. 20:8, 9) Jeremias havde bestemt ikke et nemt distrikt, men det budskab han var sendt ud for at forkynde, gav ham den styrke han havde brug for for at klare opgaven.

4. Hvat hendir, tá ið vit lesa í Guds orði og hugsa um tað? (Kolossebrævið 1:9, 10)

⁴ Budskabet i Guds ord kan give os stor styrke. Apostlen Paulus skrev til sine trosfæller i Kolossæ at det at få nøjagtig kundskab ville motivere dem til at “leve på en måde der er Jehova værdig”, og at “blive ved med at bære frugt i form af gode gerninger”. (Læs Kolossenserne 1:9, 10). De gode gerninger der er tale om, er blandt andet forkyndelsen. Når vi læser i Guds ord og tænker over det, vil det styrke vores tro på Jehova, og det vil stå helt klart for os hvorfor det er så vigtigt at forkynde den gode nyhed.

5. Hvussu fáa vit mest burtur úr, tá ið vit lesa og kanna Bíbliuna?

⁵ For at få mest muligt ud af Guds ord må vi undgå at have for travlt når vi læser og studerer. Tag dig god tid, også til at tænke over det du lærer. Hvis du støder på et vers du har svært ved at forstå, så skynd dig ikke bare videre. Brug i stedet for Register til Vagttårnets publikationer eller Researchguide for at finde en forklaring på verset. Hvis du tager dig god tid når du studerer, vil du blive endnu mere overbevist om at Guds ord er sandt. (1. Thess. 5:21) Jo mere sikker du er på at du har sandheden, jo mere vil du have lyst til at fortælle andre om det du ved.

FYRIREIKA TEG VÆL

6. Hví er tað gott, at vit fyrireika okkum væl, áðrenn vit fara í boðanina?

⁶ Hvis man er godt forberedt til forkyndelsen, vil det være lettere for en at slappe af når man taler med andre. Jesus hjalp sine disciple til at være forberedt inden han sendte dem ud for at forkynde. (Luk. 10:1-11) Fordi de fulgte de gode råd Jesus havde givet dem,  blev forkyndelsen en god oplevelse for dem som gjorde dem meget glade. – Luk. 10:17.

7. Hvussu kunnu vit fyrireika okkum til boðanina? (Hygg eisini at myndini.)

⁷ Hvad kan vi helt konkret gøre for at forberede os til forkyndelsen? Vi må tænke over hvad vi gerne vil sige, og hvordan vi kan udtrykke det på en naturlig måde med vores egne ord. Det vil også være en god idé at forudse to eller tre reaktioner som mennesker i vores distrikt kan have, og tænke over hvordan vi vil gribe situationerne an. Og når vi så taler med folk, kan vi prøve at slappe af, smile og være venlige.

8. Hví samanber Paulus tey, sum tæna Jehova, við leiríløt?

⁸ Paulus illustrerer vores rolle som forkyndere med ordene: “Denne kostbare skat har vi i skrøbelige lerkar.” (2. Kor. 4:7) Hvilken skat er der tale om? Det er det livreddende arbejde med at forkynde budskabet om Riget. (2. Kor. 4:1) Hvad er lerkarrene? De symboliserer Guds tjenere, der bringer den gode nyhed ud til andre. På Paulus’ tid brugte købmænd lerkar til at transportere penge og værdifulde varer, som for eksempel mad og vin. Jehova bruger os til at levere sit værdifulde budskab til andre. Og med Jehovas hjælp kan vi få kraft og mod til at forkynde.

BIÐ UM DIRVI

9. Hvussu kunnu vit vinna á mannaótta og óttanum fyri at blíva avvíst? (Hygg eisini at myndini.)

⁹ Det kan være at vi nogle gange bliver ramt af menneskefrygt eller frygten for at blive afvist. Hvad kan vi så gøre? Vi kan lære meget af det apostlene gjorde da de fik forbud mod at forkynde. De lod sig ikke skræmme men bad Jehova om hjælp. De bad: “Hjælp dine trælle til at blive ved med at tale dit ord med stor frimodighed.” Og Jehova besvarede straks deres bøn. (Ap.G. 4:18, 29, 31) Hvis vi indimellem har svært ved at forkynde på grund af menneskefrygt, skal vi også hente styrke hos Jehova. Bed Jehova om hjælp til at bekæmpe din menneskefrygt med kærlighed til mennesker.

10. Hvussu hjálpir Jehova okkum at vera hansara vitni? (Esaias 43:10-12)

 ¹⁰ Jehova har givet os den opgave at være hans vidner, og han har lovet at hjælpe os til at være modige. (Læs Esajas 43:10-12). Han hjælper os på mange måder, og her er fire af dem. For det første er Jesus med os og støtter os hver gang vi forkynder. (Matt. 28:18-20) For det andet har Jehova sat engle til at hjælpe os. (Åb. 14:6) For det tredje har han givet os den hellige ånd, som kan hjælpe os til at huske ting vi har lært. (Joh. 14:25, 26) Og for det fjerde har han givet os brødre og søstre vi kan følges med i tjenesten. Med Jehova i ryggen og vores kærlige trosfæller ved vores side har vi alt hvad vi skal bruge for modigt at blive ved med at forkynde.

VER SMIDLIGUR OG POSITIVUR

11. Hvussu kanst tú hitta fleiri fólk, tá ið tú ert í boðanini? (Hygg eisini at myndini.)

¹¹ Kan du godt miste motivationen hvis du ikke rigtig træffer nogen hjemme? Så spørg dig selv: ‘Hvor er de der bor i mit distrikt, mon henne lige nu?’ (Ap.G. 16:13) ‘Er de på arbejde eller ude at handle?’ Vil gadeforkyndelse i så fald give dig mulighed for at tale med flere mennesker? En bror der hedder Joshua, siger: “Jeg synes at shoppingcentre og parkeringspladser er rigtig gode steder at komme i snak med folk og på den måde få mulighed for at forkynde.” Han og hans kone, Bridget, har også opdaget at der er mange flere hjemme når de går ud først på aftenen og søndag eftermiddag. – Ef. 5:15, 16.

12. Hvussu kunnu vit finna út av, hvat fólk trúgva upp á ella ganga upp í?

¹² Hvis folk du møder, ikke umiddelbart er interesseret i det du kommer med, så prøv at finde ud af hvad de tror på eller går op i. Joshua og Bridget kan godt lide at indlede samtaler ved hjælp af spørgsmålet på forsiden af vores foldere. Når de for eksempel bruger folderen Hvad mener du om Bibelen?, siger de: “Nogle mener at Bibelen er fra Gud, men  det tror andre ikke på. Hvad mener du?” Det fører tit til en god samtale.

13. Hví kann mann siga, at boðanin er væleydnað, sjálvt um eingin vil lurta eftir okkum? (Orðtøkini 27:11)

¹³ Om vores tjeneste er en succes, afhænger ikke af resultaterne. Hvorfor ikke? Fordi vi hver gang vi er ude at forkynde, gør det Jehova og Jesus har bedt os om – vi aflægger et vidnesbyrd. (Ap.G. 10:42) Selv hvis vi ikke er kommet til at tale med nogen eller vi er blevet afvist, kan vi være glade fordi vi ved at Jehova er glad. – Læs Ordsprogene 27:11.

14. Hví kunnu vit vera glað, tá ið ein annar boðari hittir ein, sum hevur áhuga?

¹⁴ Vi bliver meget opmuntret når en anden forkynder finder en i distriktet der er interesseret. Vagttårnet har sammenlignet vores forkyndelse med det eftersøgningsarbejde der sker når et barn er forsvundet. Der er rigtig mange med til at lede, og man gennemsøger det ene område efter det andet. Når barnet bliver fundet, er alle virkelig glade, ikke kun den person der fandt barnet. På samme måde er det en teamindsats at finde og hjælpe nogle der gerne vil lære Jehova at kende. Der er brug for os alle sammen til at finkæmme distriktet, og hele menigheden bliver opmuntret når en ny begynder at komme til møderne.

FOKUSERA UPP Á TÍN KÆRLEIKA TIL JEHOVA OG MENNISKJU

15. Hvussu kann Matteus 22:37-39 hjálpa okkum at blíva meira íðin í boðanini? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁵ Når vi fokuserer på vores kærlighed til Jehova og til vores medmennesker, vil det helt automatisk give os mere lyst til at forkynde. (Læs Matthæus 22:37-39). Prøv for eksempel at forestille dig hvor glad Jehova bliver hver gang han ser at vi er ude at forkynde. Og tænk også på hvor glade mennesker bliver når de lærer sandheden fra Bibelen at kende. Det er også en motiverende tanke at de der lytter til os og begynder at tjene Jehova, kan få evigt liv. – Joh. 6:40; 1. Tim. 4:16.

16. Hvat kunnu vit gera fyri at fáa størri gleði í boðanini, viss vit ikki eru før fyri at fara heimanífrá? Nevn nøkur dømi.

 ¹⁶ Er du af en eller anden grund bundet til hjemmet? Hvis du er, så fokusér på det du kan gøre for at vise at du elsker Jehova og dine medmennesker. Under covid-19-pandemien måtte Samuel og Dania isolere sig derhjemme. Det var en svær tid, men de holdt sig i gang ved at forkynde over telefonen, skrive breve og lede bibelstudier over Zoom. Samuel forkyndte også for folk han mødte på den klinik hvor han blev behandlet for kræft. Han siger: “Problemer slider på os følelsesmæssigt, fysisk og åndeligt. Derfor er vi nødt til at finde glæde i vores tjeneste for Jehova.” Midt i alt det her faldt Dania og kom meget alvorligt til skade. Hun måtte ligge i sengen i tre måneder. Og efter det sad hun i kørestol i et halvt år. Hun siger: “Jeg gjorde hvad jeg kunne på trods af mine omstændigheder. Jeg fik mulighed for at forkynde for en sygeplejerske der kom og hjalp, og jeg talte med dem der leverede varer hjem til os. Jeg havde også flere gode telefonsamtaler med en kvinde der arbejdede inden for sundhedsbranchen.” Samuel og Danias omstændigheder begrænsede deres muligheder, men de gjorde hvad de kunne, og det gjorde dem meget glade.

17. Hvussu kanst tú fáa mest burtur úr uppskotunum í hesi greinini?

¹⁷ Forslagene vi har set på, fungerer allerbedst når de bliver brugt sammen, ligesom de forskellige ingredienser i en opskrift. Når alle ingredienser kombineres, får man en lækker ret. Og når du følger alle forslagene her, vil du få et godt resultat – du vil blive bedre til at overvinde negative følelser og blive gladere for at forkynde.