1-2. Hvat er loysigjaldið, og hví hava vit brúk fyri tí?

DA DEN fuldkomne mand Adam syndede, mistede han muligheden for at leve evigt, og det gjorde alle hans fremtidige efterkommere også. Der var ingen undskyldning for det Adam gjorde – han var fuldt ud klar over at han syndede. Men hvad med hans efterkommere? De havde jo ikke haft noget at gøre med hans synd. (Rom. 5:12, 14) Kunne der gøres noget for at redde dem fra den dødsdom som deres forfar så rigeligt havde fortjent? Ja! Kort efter at Adam havde syndet, begyndte Jehova at åbenbare hvordan han ville redde millioner af Adams efterkommere fra synd og død. (1. Mos. 3:15) Når tiden var inde, ville Jehova sende sin Søn ned fra himlen så han kunne “give sit liv som en løsesum i bytte for mange”. – Mark. 10:45; Joh. 6:51.

² Hvad er løsesummen? Når udtrykket bruges i De Kristne Græske Skrifter, sigter det til at Jesus ofrede sit liv for at købe det tilbage som Adam havde mistet. (1. Kor. 15:22) Hvorfor har vi brug for at blive løskøbt? Fordi Jehovas norm for retfærdighed, som kom til udtryk i Moseloven, krævede at der blev betalt et liv for et liv. (2. Mos. 21:23, 24) Adam satte sit fuldkomne liv over styr. Så af hensyn til Jehovas norm for retfærdighed måtte Jesus ofre sit fuldkomne liv som et menneske. (Rom. 5:17) På den måde bliver Jesus “Evig Far” for alle der tror på løsesummen. – Esa. 9:6; Rom. 3:23, 24.

3. Hví var Jesus villigur at ofra sítt fullkoma mannalív sambært Jóhannes 14:31 og 15:13?

³ Jesus var villig til at give sit liv fordi han elsker sin  himmelske Far og elsker os meget højt. (Læs Johannes 14:31; 15:13). Det var den kærlighed der motiverede ham til at forblive trofast til det sidste og at gøre sin Fars vilje. På grund af det han gjorde, vil Jehovas oprindelige hensigt med menneskene og med jorden blive gennemført. I denne artikel vil vi se på hvorfor Gud tillod at Jesus gennemgik så frygtelige lidelser før han døde. Vi vil også kort se på hvad vi kan lære af en bibelskribent der viste at han havde stor værdsættelse af løsesummen. Og til sidst vil vi se på hvordan vi kan vise at vi er taknemmelige for løsesummen, og hvordan vi kan få større værdsættelse af det offer Jehova og Jesus har bragt.

4. Greið frá, hvussu Jesus doyði.

⁴ Prøv at forestille dig hvordan den sidste dag på jorden var for Jesus. Selvom han godt kunne bede legioner af engle om at komme og beskytte ham, lader han sig anholde af romerske soldater, der brutalt pisker ham. (Matt. 26:52-54; Joh. 18:3; 19:1) De bruger en pisk der skærer sig ind i huden og flænger den. Senere lægger de en tung bjælke på hans mishandlede ryg. Jesus begynder at slæbe bjælken ud mod det sted hvor han skal henrettes. Men på et tidspunkt slipper hans kræfter op, og en af de tilstedeværende bliver pålagt at bære den for ham. (Matt. 27:32) Da Jesus ankommer til det sted hvor han skal dø, nagler soldaterne hans hænder og fødder til pælen. Vægten af Jesus’ krop trækker i hans åbne sår og gør smerten endnu mere ulidelig. Hans venner og hans mor græder, men de jødiske ledere håner ham. (Luk. 23:32-38; Joh. 19:25) Der går den ene smertefulde time efter den anden. Hans hjerte og lunger bliver presset til det yderste, og det er svært for ham at trække vejret. Jesus ved at han har været trofast fra først til sidst, og lige inden han dør, beder han højt til Jehova. Så bøjer han hovedet og udånder. (Mark. 15:37; Luk. 23:46; Joh. 10:17, 18; 19:30) Jesus døde virkelig på en langsom, smertefuld og ydmygende måde!

5. Hvat var verri fyri Jesus enn sjálvur mátin, hann varð dripin?

⁵ For Jesus var den måde han blev henrettet på, ikke det værste ved hans prøvelse. Det var meget værre for ham at han blev anklaget og dømt for blasfemi – altså for at mangle respekt for Gud og hans navn. (Matt. 26:64-66) Alene tanken om den anklage smertede Jesus så meget at han håbede at hans Far ville skåne ham for den ydmygelse. (Matt. 26:38, 39, 42) Hvorfor tillod Jehova at hans elskede Søn gennemgik alle de smerter og døde? Lad os se på tre grunde.

6. Hví mátti Jesus doyggja á einum steyra?

⁶ For det første måtte Jesus henrettes ved at blive hængt op på en pæl for at frigøre jøderne fra en særlig forbandelse. (Gal. 3:10, 13) De kom under den forbandelse fordi de havde lovet Gud at overholde hans lov, men langtfra gjorde det. Den forbandelse kom oveni den de allerede var underlagt fordi de var efterkommere af den syndige Adam. (Rom. 5:12) I den lov Gud gav Israel, stod der at hvis en mand begik en synd der var dødsstraf for, skulle han henrettes, og i nogle tilfælde blev liget derefter hængt op på en pæl. * (5. Mos. 21:22, 23; 27:26) Ved at blive  hængt op på en pæl påtog Jesus sig den forbandelse der hvilede over jøderne, og de kunne derfor blive befriet fra den og få gavn af hans offer, selvom de havde forkastet ham.

7. Hvat er ein onnur grund til, at Jehova loyvdi, at Jesus bleiv royndur?

⁷ Her er en anden grund til at Jehova tillod at hans Søn blev udsat for lidelser. Han oplærte Jesus til at tage sig af sin fremtidige opgave som ypperstepræst for os. Jesus oplevede på egen krop hvor meget det kræver at være lydig mod Gud når man bliver udsat for et ekstremt pres. Han var så hårdt presset at han bad Jehova om hjælp “med intense råb og tårer”. De frygtelige ting Jesus oplevede, hjælper ham til at forstå hvordan Guds tjenere har det, uanset hvad de kommer ud for, og sætter ham i stand til at “hjælpe dem der bliver prøvet”. Hvor kan vi være taknemmelige for at Jehova har udnævnt en medfølende ypperstepræst der kan “sætte sig ind i vores svagheder”! – Hebr. 2:17, 18; 4:14-16; 5:7-10.

8. Hvat er ein triðja grund til, at Jehova loyvdi, at Jesus bleiv so illa royndur?

⁸ En tredje grund til at Jehova tillod at Jesus blev prøvet så hårdt, var at et vigtigt spørgsmål skulle besvares: Vil et menneske forblive trofast mod Jehova når det bliver udsat for svære prøver? Det siger Satan nej til! Han påstår at mennesker kun tjener Gud af egoistiske grunde, og han tror at de alle er ligesom deres forfar Adam og ikke virkelig elsker Jehova. (Job 1:9-11; 2:4, 5) Men Jehova stolede fuldt ud på at hans Søn ville forblive loyal, så han tillod at han blev prøvet helt til grænsen for hvad et menneske kan klare. Jesus bevarede sin integritet og beviste at Satan er en løgner.

9. Hví er Jóhannes ein góð fyrimynd hjá okkum?

⁹ Læren om løsesummen har styrket mange kristne og gjort dem faste i troen. De er blevet ved med at forkynde på trods af modstand og har udholdt alle mulige former for prøvelser hele livet igennem. Tænk for eksempel på apostlen Johannes. Han forkyndte loyalt sandheden om Jesus og løsesummen, sikkert i mere end 60 år. Da han var næsten 100 år gammel, blev han åbenbart betragtet som så stor en trussel mod det romerske rige at han blev fængslet på øen Patmos. Hvad havde den gamle mand dog gjort? Han havde “talt om Gud og vidnet om Jesus”. (Åb. 1:9) Sikke et eksempel i tro og udholdenhed!

10. Hvussu vísir tað, sum Jóhannes skrivaði, at hann virðismetti loysigjaldið?

¹⁰ I de bibelbøger Johannes skrev, giver han udtryk for dyb kærlighed til Jesus og stor værdsættelse af løsesummen. Over 100 gange omtaler han enten løsesummen eller de gode ting som løskøbelsen vil medføre. For eksempel skrev han: “Hvis I ... begår en synd, skal I vide at vi har en hjælper hos Faren, nemlig Jesus Kristus, der selv er retfærdig.” (1. Joh. 2:1, 2) Han understreger også hvor vigtigt det er “at vidne om Jesus”. (Åb. 19:10) Det er tydeligt at Johannes var meget taknemmelig for løsesummen. Hvordan kan vi vise at vi også er det?

11. Hvat kann hjálpa okkum at standa ímóti freistingum?

¹¹ Modstå fristelsen til at synde. Hvis vi virkelig værdsætter løsesummen, vil vi ikke tænke: ‘Jeg behøver ikke at kæmpe så meget imod når jeg bliver fristet. Hvis jeg  begår en synd, kan jeg jo bare bede om tilgivelse bagefter.’ Når vi bliver fristet til at gøre noget forkert, vil vi derimod sige: ‘Nej! Hvordan skulle jeg kunne gøre det efter alt det Jehova og Jesus har gjort for mig?’ Og så kan vi bede Jehova om styrke og sige: ‘Hjælp mig så jeg ikke giver efter for fristelsen.’ – Matt. 6:13.

12. Hvussu kunnu vit fylgja vegleiðingini í 1. Jóhannesarbrævi 3:16-18?

¹² Elsk dine brødre og søstre. Når vi gør det, viser vi at vi er taknemmelige for løsesummen. Hvorfor kan man sige det? Fordi Jesus ikke kun gav sit liv for dig, men også for dine brødre og søstre. Han var villig til at dø for dem, så det er tydeligt at han elsker dem meget højt. (Læs 1. Johannes 3:16-18). Vi viser at vi elsker vores brødre og søstre, ved den måde vi behandler dem på. (Ef. 4:29, 31 – 5:2) For eksempel hjælper vi dem når de er syge, eller når de befinder sig i en svær situation, måske på grund af en naturkatastrofe. Men hvordan skal vi reagere når en trosfælle gør eller siger noget der sårer os?

13. Hví eiga vit at fyrigeva okkara brøðrum og systrum?

¹³ Synes du nogle gange det kan være svært at tilgive en bror eller en søster? (3. Mos. 19:18) Så tænk dybt over den her vejledning: “Bliv ved med at bære over med hinanden og at tilgive hinanden villigt, selv hvis I har en grund til at klage over en anden. Ligesom Jehova villigt har tilgivet jer, skal I også tilgive andre.” (Kol. 3:13) Hver gang vi tilgiver en af vores brødre eller søstre, viser vi vores himmelske Far at vi virkelig værdsætter løskøbelsen. Hvad kan vi gøre for at få endnu større værdsættelse af denne fantastiske gave fra Jehova?

14. Hvat mugu vit gera fyri at virðismeta loysigjaldið enn meira?

¹⁴ Sig tak til Jehova for løsesummen. “For mig er det vigtigt at nævne løskøbelsen hver dag i mine bønner og at takke Jehova for den,” siger en 83-årig søster ved navn Joanna, som bor i Indien. Når du beder en personlig bøn til Jehova, så nævn nogle bestemte fejl du har begået den dag, og bed ham om at tilgive dig for dem. Hvis du har begået en alvorlig synd, vil du selvfølgelig også have brug for hjælp fra de ældste. De vil lytte  til dig og give dig kærlig vejledning fra Guds ord. De vil også bede sammen med dig og anmode Jehova om at tilgive dig på grundlag af løsesummen, så du igen kan få et godt forhold til Jehova. – Jak. 5:14-16.

15. Hví mugu vit taka okkum tíð til at lesa og meditera um loysigjaldið?

¹⁵ Meditér over løsesummen. “Jeg får tårer i øjnene når jeg læser om de lidelser Jesus gennemgik,” siger en 73-årig søster der hedder Rajamani. Måske bliver du også meget berørt når du læser om alt det Jesus var udsat for. Men jo mere du mediterer over det offer Jesus bragte, jo større kærlighed vil du få til ham og hans Far. Som en hjælp til det kunne du gøre emnet til et særligt studieprojekt.

16. Hvussu ávirkar tað okkum at fortelja øðrum um loysigjaldið? (Hygg at forsíðumyndini.)

¹⁶ Fortæl andre om løsesummen. Hver gang vi taler med andre om løsesummen, får vi selv større værdsættelse af den. Vi har nogle gode værktøjer der kan hjælpe os til at forklare andre hvorfor Jesus skulle lide og dø. For eksempel kan vi bruge lektion 4 i brochuren Gode nyheder fra Gud! Lektionen hedder “Hvem er Jesus Kristus?” Vi har også bogen Hvad kan Bibelen lære os? Kapitel 5 i den bog hedder “Løskøbelsen – Guds største gave”. Og hvert år vokser vores værdsættelse af løskøbelsen når vi overværer højtiden til minde om Jesus’ død og er optaget af arbejdet med at invitere andre til denne vigtige aften. Jehova har givet os et stort privilegium ved at betro os den opgave at fortælle andre om hans Søn og det han har gjort for os!

17. Hví er loysigjaldið størsta gávan, sum Gud hevur givið menniskjum?

¹⁷ Vi har virkelig mange gode grunde til at blive ved med at vise værdsættelse af det offer Jesus har bragt. På grund af løsesummen kan vi have et nært venskab med Jehova selvom vi er ufuldkomne. På grund af løsesummen vil alt det Djævelen har gjort, blive fuldstændigt tilintetgjort. (1. Joh. 3:8) Og på grund af løsesummen vil Jehovas oprindelige hensigt med jorden blive gennemført – hele kloden vil blive et paradis, og alle der bor på den, vil elske Jehova og tjene ham. Så lad os hver eneste dag være på udkig efter muligheder for at vise vores værdsættelse af løsesummen – Guds største gave til os mennesker!