1. Hvat segði ein drongur, sum vísti, at hann trúði upp á uppreisnina?

 EN DRENG ved navn Matthew lider af en alvorlig sygdom der har krævet mange operationer. Som syvårig sad han en dag sammen med sin familie og så et månedsprogram på JW Broadcasting^®. Hen imod slutningen af programmet blev der vist en musikvideo hvor man så nogle få deres datter tilbage i opstandelsen. b Efter programmet tog Matthew sine forældre i hånden og sagde: “Så I det, mor og far? Selv hvis jeg dør, vil jeg vågne når jeg får en opstandelse. Så kan I bare vente på mig. Det skal nok blive godt igen.” Forestil dig hvor rørte forældrene blev da de hørte deres søn give udtryk for sin stærke tro på opstandelsen.

2-3. Hví gagnar tað okkum at hugsa um uppreisnarvónina?

² Det er godt for os indimellem at bruge tid på at meditere over Bibelens løfte om en opstandelse. (Joh. 5:28, 29) Hvorfor? Fordi vi pludselig kan blive ramt af en livstruende sygdom eller miste nogen vi elsker. (Præd. 9:11; Jak. 4:13, 14) Opstandelseshåbet kan hjælpe os til at holde ud i den slags situationer. (1. Thess. 4:13) Bibelen forsikrer os om at vores Far i himlen kender os indgående og elsker os højt. (Luk. 12:7) Tænk på hvor godt Jehova må kende os når han er i stand til at genskabe os med alle vores personlighedstræk og minder. Og hvor må Jehova elske os højt siden han er villig til om nødvendigt at give os en opstandelse for at vi kan leve evigt.

³ I den her artikel vil vi først se på hvorfor vi kan tro på  løftet om en opstandelse. Derefter vil vi gå i dybden med den trosstyrkende beretning i Bibelen hvor Jesus sagde: “Din bror skal opstå.” (Joh. 11:23) Til sidst vil vi få nogle gode forslag til hvordan vi kan gøre opstandelseshåbet mere virkeligt for os selv.

4. Hvat má mann vera vísur í, viss mann skal líta á eitt lyfti? Lýs við einum dømi.

⁴ Hvis man skal kunne stole på et løfte, må man være overbevist om at den der giver løftet, både har ønsket om og evnen til at opfylde det. Forestil dig at dit hus er blevet raseret af en orkan. En af dine venner kommer og lover dig: ‘Jeg skal nok hjælpe med at reparere dit hus.’ Han mener det oprigtigt, og du kan mærke at han har et ønske om at hjælpe dig. Desuden er han en dygtig håndværker med alt det nødvendige værktøj, så du ved at han også har evnen til at hjælpe. Der er altså god grund til at stole på hans løfte. Hvad så med Guds løfte om opstandelsen? Har han også ønsket om og evnen til at opfylde det?

5-6. Hvussu vita vit, at Jehova hevur hug til at geva teimum deyðu livið aftur?

⁵ Har Jehova ønsket om at oprejse de døde? Det er der ingen tvivl om at han har. Han inspirerede adskillige bibelskribenter til at nedskrive hans løfte om en opstandelse. (Esa. 26:19; Hos. 13:14; Åb. 20:11-13) Og når Jehova giver et løfte, holder han det altid. (Jos. 23:14) Jehova længes faktisk efter at give de døde livet igen. Hvordan ved vi det?

⁶ Tænk på patriarken Job. Han var overbevist om at hvis han døde, ville Jehova længes efter at oprejse ham. (Job 14:14, 15) Jehova har det på samme måde med alle sine tjenere der sover i døden. Han glæder sig til at vække dem til live igen, sunde og raske. Hvad med de milliarder der er døde uden at have haft mulighed for at lære om Jehova? Dem har vores kærlige Gud også et ønske om at oprejse. (Ap.G. 24:15) Han vil gerne have at de får mulighed for at blive hans venner og leve evigt på jorden. (Joh. 3:16) Jehova har tydeligvis et ønske om at oprejse de døde.

7-8. Hvussu vita vit, at Jehova er førur fyri at geva teimum deyðu lívið aftur?

⁷ Har Jehova også evnen til at oprejse de døde? Absolut! Han er jo “Den Almægtige”. (Åb. 1:8) Han har kraft til at overvinde enhver fjende, også døden. (1. Kor. 15:26) Det er meget opmuntrende at vide. Søster Emma Arnold og hendes familie kom ud for svære trosprøver under Anden Verdenskrig. Nogle af deres kære døde i koncentrationslejrene, og for at trøste sin datter sagde Emma: “Hvis døden holdt mennesker fanget for evigt, var den stærkere end Gud, ikke?” Intet er stærkere end Jehova! Den almægtige Gud, som har skabt livet, er selvfølgelig også i stand til at give de døde livet igen!

⁸ En anden grund til at vi ved at Gud er i stand til at oprejse de døde, er at hans hukommelse er ubegrænset. Han kalder alle stjernerne ved navn. (Esa. 40:26) Og han husker også alle dem der er døde. (Job 14:13; Luk. 20:37, 38) Han husker uden problemer alle detaljer om dem han vil oprejse, deriblandt deres gener og alt det de har oplevet og lært.

9. Hví lítur tú á lyftið, sum Jehova hevur givið um eina uppreisn?

 ⁹ Vi kan altså have tillid til Jehovas løfte om at der vil komme en opstandelse i fremtiden, fordi vi ved at han har både ønsket om og evnen til at opfylde det. Men der er også en anden god grund til at tro på hans løfte: Han har gjort det før. I fortiden gav han nogle trofaste mænd, deriblandt Jesus, kraft til at oprejse døde. Lad os nu se nærmere på en beretning i Johannes, kapitel 11, hvor Jesus gav en mand livet igen.

10. Hvat hendir, meðan Jesus boðar hinumegin Jordanánna, og hvat ger hann? (Jóhannes 11:1-3)

¹⁰ Læs Johannes 11:1-3. Forestil dig situationen, der fandt sted i slutningen af år 32. I landsbyen Betania bor Jesus’ nære venner – Lazarus og hans to søstre, Maria og Martha. (Luk. 10:38-42) Lazarus er blevet alvorligt syg, og hans søstre er bekymrede. De sender en budbringer afsted til Jesus, der befinder sig på den anden side af Jordanfloden, cirka to dages rejse fra Betania. (Joh. 10:40) Men omkring det tidspunkt hvor budbringeren finder Jesus, dør Lazarus. Selvom Jesus er klar over at hans ven lige er død, bliver han hvor han er, i to dage og rejser først derefter til Betania. Så på det tidspunkt Jesus når frem, har Lazarus været død i fire dage. Jesus har til hensigt at gøre noget helt fantastisk for sine venner som vil bringe stor ære til Gud. – Joh. 11:4, 6, 11, 17.

11. Hvat lærir frásøgan okkum um vinir?

¹¹ Beretningen lærer os noget vigtigt om venskab. Tænk over det her: Da Maria og Martha sendte bud afsted til Jesus, bad de ham ikke om at komme til Betania. De fortalte ham blot at hans ven var syg. (Joh. 11:3) Og da Lazarus var død, havde Jesus i virkeligheden kraft til at oprejse ham på lang afstand. Men han valgte alligevel at tage til Betania for at være der for sine venner Maria og Martha. Har du en ven der vil komme dig til hjælp helt uden at du behøver at spørge, og som du kan regne med i “svære tider”? (Ordsp. 17:17) Den slags venner er meget værdifulde. Og du vil helt sikkert gerne selv være sådan en ven for andre. Lad os nu vende tilbage til beretningen og se hvad der sker.

12. Hvat lovar Jesus Martu, og hví er tað eitt álítandi lyfti? (Jóhannes 11:23-26)

¹² Læs Johannes 11:23-26. Martha hører at Jesus nærmer sig Betania. Hun kommer ham i møde og siger: “Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.” (Joh. 11:21) Det er rigtigt at Jesus kunne have helbredt Lazarus, men i den her situation har han et meget større mirakel i tanke. Han lover: “Din bror skal opstå.” Han giver også Martha yderligere  grund til at tro på hans løfte ved at sige: “Jeg er opstandelsen og livet.” Ja, Gud har givet ham magt over livet og døden. Tidligere har han oprejst en lille pige kort efter at hun var sovet ind. Og han har også givet en ung mand livet igen, sandsynligvis samme dag som han var død. (Luk. 7:11-15; 8:49-55) Men kan han oprejse nogen der har været død i fire dage, og hvis lig er begyndt at gå i forrådnelse?

13. Hvussu ávirkar tað Jesus at síggja Mariu og hini gráta sambært Jóhannes 11:32-35? (Hygg eisini at myndini.)

¹³ Læs Johannes 11:32-35. Maria, Lazarus’ anden søster, kommer også ud til Jesus. Hun siger det samme som Martha: “Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.” Hun og de andre der er sammen med hende, er i dyb sorg. Da Jesus ser hvor fortvivlet de græder, skærer det ham i hjertet, og han begynder også at græde. Han forstår hvor ondt det gør at miste en man elsker, og han er helt sikkert ivrig efter at rette op på det hele og vende deres sorg til ubeskrivelig glæde.

14. Hvat lærir tað okkum um Jehova, at Jesus varð so ávirkaður av at síggja Mariu gráta?

¹⁴ Jesus’ reaktion på Marias tårer lærer os at Jehova har inderlig medfølelse. Hvordan kan vi sige det? Som vi var inde på i den foregående artikel, stemte alt hvad Jesus sagde og gjorde, overens med hans Fars tanker og følelser. (Joh. 12:45) Så når vi læser at Jesus havde så ondt af sine sørgende venner at det fik ham til at græde, lærer det os at Jehova også føler inderligt med os når han ser vores tårer. (Sl. 56:8) Giver det dig ikke lyst til at knytte dig endnu nærmere til vores kærlige Gud?

15. Hvat hendir við grøvina hjá Lazarusi sambært Jóhannes 11:41-44? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁵ Læs Johannes 11:41-44. Da Jesus kommer hen til Lazarus’ grav, beder han nogle af de tilstedeværende om at rulle stenen væk fra indgangen. Martha protesterer og siger at liget må være  begyndt at lugte. Jesus svarer: “Fortalte jeg dig ikke at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?” (Joh. 11:39, 40) Derefter kigger han op mod himlen og beder højt. Han vil gerne give Jehova æren for det der skal til at ske. Så råber han: “Lazarus, kom ud!” Og Lazarus kommer ud af graven! Jesus har gjort noget som mange mente ville være umuligt. – Se studienote til Johannes 11:17.

16. Hvussu styrkir frásøgan í Jóhannes kapittul 11 okkara trúgv á uppreisnina?

¹⁶ Beretningen i Johannes, kapitel 11, styrker vores tro på opstandelsen. Husk på Jesus’ løfte til Martha: “Din bror skal opstå.” (Joh. 11:23) Ligesom sin Far har Jesus både ønsket om og evnen til at give mennesker livet igen. De tårer han græd, viser os at han længes inderligt efter at fjerne døden og den sorg den er skyld i. Og med Lazarus’ opstandelse viste han endnu en gang at han også har kraft til at gøre det. Tænk også over den påmindelse Jesus gav Martha: “Fortalte jeg dig ikke at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?” (Joh. 11:40) Der er god grund til at tro på at Guds løfte om opstandelsen vil blive til virkelighed. Men hvad vil hjælpe os til at gøre håbet endnu mere virkeligt for os?

17. Hvat kunnu vit gera, tá ið vit lesa um uppreisnir í Bíbliuni?

¹⁷ Læs og meditér over opstandelsesberetningerne. Bibelen indeholder otte beretninger om nogle der fik livet igen som mennesker. c Kunne det ikke være interessant at gå i dybden med hver af beretningerne? Når du gør det, så husk at det drejede sig om virkelige mennesker – mænd, kvinder og børn. Vær på udkig efter ting du kan lære noget af.  Tænk over hvordan hver beretning viser at Gud både ønsker og har kraften til at give døde livet igen. Brug også tid på at meditere over den allervigtigste opstandelse der har fundet sted – Jesus’. Husk at hans opstandelse er bekræftet af flere hundrede vidner og er en del af grundlaget for vores tro. – 1. Kor. 15:3-6, 20-22.

18. Hvussu kanst tú brúka sangirnar um uppreisnarvónina? (Sí eisini undirgreinina.)

¹⁸ Brug de “åndelige sange” der handler om opstandelseshåbet. d (Ef. 5:19) Sangene gør opstandelsen mere virkelig for os og styrker vores tro på det dejlige håb vi har. Lyt til dem ved jeres familiestudie, øv dem sammen, og tal om teksten. Lær dem udenad, og tænk over hvad ordene betyder for dig. Hvis du på et tidspunkt kommer i en livstruende situation eller mister en du elsker, i døden, kan Jehovas ånd hjælpe dig til at huske de sange og finde styrke og trøst i dem.

19. Hvussu kunnu vit brúka hugflogið, tá ið vit hugsa um uppreisnina? (Sí rammuna „ Hvad ville du spørge dem om?“)

¹⁹ Brug din fantasi. Jehova har givet os evnen til at se os selv i den nye verden. En søster fortæller: “Jeg har brugt så meget tid på at forestille mig hvordan det bliver at være i den nye verden, at jeg nærmest kan dufte roserne i Paradiset.” Forestil dig at møde nogle af de trofaste mænd og kvinder vi kan læse om i Bibelen. Hvem glæder du dig især til at tale med? Hvilke spørgsmål vil du stille ham eller hende? Forestil dig også hvordan det bliver at tage imod dem du har mistet i døden, når de bliver oprejst. Og glem ikke detaljerne – de første ord, den varme omfavnelse, glædestårerne.

20. Hvat hava vit sett okkum fyri?

²⁰ Hvor er vi taknemmelige for Jehovas løfte om opstandelsen! Vi kan være sikre på at det vil blive til virkelighed, for Jehova har både ønsket om og evnen til at opfylde det. Så lad os blive ved med at styrke vores tro på det fantastiske håb. Det vil knytte os endnu nærmere til den Gud som lover hver af os: ‘Dine kære skal opstå!’