1. Hvussu var støðan, tá ið Jesus gjørdi sítt fyrsta undur?

 VI BEFINDER os i efteråret i år 29, og Jesus har lige påbegyndt sin tjeneste. Jesus, hans mor, Maria, og nogle af hans disciple er til bryllup i Kana, en landsby der ligger nord for Jesus’ hjemby, Nazaret. Maria er en ven af brudeparrets familie og hjælper åbenbart med at sørge for gæsterne. Under bryllupsfesten opstår der et problem der kunne sætte det nygifte par og deres familie i en pinlig situation – vinen slipper op. b Måske er der kommet flere gæster end de regnede med. Maria finder hurtigt Jesus og siger: “De har ikke mere vin.” (Joh. 2:1-3) Hvad gør Jesus? Noget meget overraskende: Han laver mirakuløst vand om til god vin. – Joh. 2:9, 10.

2-3. (a) Hvussu brúkti Jesus sínar gávur at gera undur? (b) Hví er tað gott fyri okkum at kanna undrini hjá Jesusi?

² Jesus udførte mange andre mirakler i løbet af sin tjeneste og hjalp på den måde titusindvis af mennesker. c Han udførte for eksempel to mirakler hvor han sørgede for mad til henholdsvis 5.000 mænd og 4.000 mænd. Hvis man regner kvinder og børn med, kan over 27.000 mennesker have fået noget at spise. (Matt. 14:15-21; 15:32-38) Ved begge lejligheder helbredte Jesus også mange der var syge. (Matt. 14:14; 15:30, 31) Tænk på hvor forundrede folk må have været over at Jesus mirakuløst  sørgede for mad til dem og helbredte dem.

³ Vi kan lære meget af Jesus’ mirakler. I den her artikel vil vi først se på hvordan de kan styrke vores tro. Derefter vil vi undersøge hvordan vi kan efterligne den ydmyghed og medfølelse som Jesus viste når han udførte sine mirakler.

4. Hvønn læra vit nakað um, tá ið vit kanna undrini hjá Jesusi?

⁴ Jesus’ mirakler lærer os mange ting, ikke bare om ham, men også om hans Far. Det var jo i virkeligheden Jehovas kraft der gjorde miraklerne mulige. Apostlenes Gerninger 10:38 fortæller at “Gud salvede Jesus ... med hellig ånd og kraft”, og at Jesus “gik igennem landet og gjorde godt mod andre og helbredte alle der var undertrykt af Djævelen, for Gud var med ham”. Husk også at alt hvad Jesus sagde og gjorde, deriblandt hans mirakler, stemte fuldstændigt overens med hans Fars tanker og følelser. (Joh. 14:9) Lad os se på tre trosstyrkende ting vi kan lære af Jesus’ mirakler.

5. Hvat var tað, sum fekk Jesus at gera undur? (Matteus 20:30-34)

⁵ Jesus og hans Far elsker os højt. Jesus’ store kærlighed kom blandt andet til udtryk ved at han brugte sine mirakuløse evner til at hjælpe dem der havde det svært. På et tidspunkt var der to blinde mænd der råbte til Jesus om hjælp. (Læs Matthæus 20:30-34). Læg mærke til at Jesus “fik inderligt ondt af dem” og derefter helbredte dem. Det græske ord der her er oversat med “fik inderligt ondt af”, beskriver en intens medfølelse man føler dybt indeni. Det var den samme dybe medfølelse der fik Jesus til at give de sultne mad og helbrede en der var spedalsk. (Matt. 15:32; Mark. 1:41) Jesus elskede virkelig mennesker højt. Og vi kan være sikre på at både han og Jehova også elsker os og har inderlig medfølelse med os når vi har det svært. (Luk. 1:78; 1. Pet. 5:7) Hvor må de længes efter at fjerne alt det der plager os i dag.

6. Hvat hevur Jehova givið Jesusi kraft at gera?

⁶ Jehova har givet Jesus kraften til at fjerne alle menneskehedens problemer. Jesus’ mirakler viser at han har fået en helt særlig kraft. Han kan gøre langt mere end vi mennesker er i stand til. For eksempel kan han befri os fra den grundlæggende årsag til menneskers problemer – den nedarvede synd – og fra resultaterne af den, deriblandt sygdom og død. (Matt. 9:1-6; Rom. 5:12, 18, 19) Hans mirakler viser at han kan helbrede “alle slags sygdomme” og endda give de døde livet igen. (Matt. 4:23; Joh. 11:43, 44) Desuden har han magt over naturkræfterne og er stærkere end de onde åndeskabninger. (Mark. 4:37-39; Luk. 8:2) Det er meget trøstende at vide at Jehova har givet sin Søn så stor kraft!

7-8. (a) Hvat geva undrini hjá Jesusi okkum álit á? (b) Hvat undur gleðir tú teg serliga til at uppliva í nýggja heiminum?

⁷ Vi kan have fuldstændig tillid til at Guds løfter vil blive opfyldt under hans rige. De mirakler Jesus udførte mens han var på jorden, lærer os hvad han vil gøre i fremtiden i langt større skala som konge i Guds rige. Her er nogle af de ting  vi vil komme til at opleve: Vi vil få et perfekt helbred, for Jesus vil fjerne alle sygdomme, handicap og skavanker. (Esa. 33:24; 35:5, 6; Åb. 21:3, 4) Vi vil aldrig mangle mad eller blive ramt af naturkatastrofer. (Esa. 25:6; Mark. 4:41) Vi vil få den store glæde at tage imod vores kære når de kommer tilbage fra mindegravene. (Joh. 5:28, 29) Hvilket mirakel glæder du dig især til at opleve i den nye verden?

⁸ Når Jesus udførte mirakler, viste han stor ydmyghed og medfølelse. Lad os se nærmere på to eksempler på det og på hvordan vi kan efterligne ham. Vi begynder med beretningen om brylluppet i Kana.

9. Hvat gjørdi Jesus í brúdleypsveitsluni? (Jóhannes 2:6-10)

⁹ Læs Johannes 2:6-10. Var Jesus forpligtet til at gøre noget ved det da vinen slap op ved brylluppet? Nej. Der var ingen profeti om at Messias mirakuløst ville frembringe vin. Men tænk på hvordan du ville have det hvis I løb tør for drikkevarer til dit bryllup. Jesus syntes sikkert at det var meget synd for familien, især for brudeparret, og ville gerne hjælpe dem ud af den pinlige situation. Så han udførte det mirakel vi var inde på i indledningen til artiklen. Han lavede op mod 400 liter vand om til god vin. Måske  var hans tanke med at frembringe så stor en mængde vin at der så ville være noget tilovers som de kunne bruge senere, eller som de kunne sælge og få et økonomisk tilskud ud af. Det nygifte par må have været meget taknemmelige.

10. Hvat er gott at leggja merki til í frásøguni í Jóhannes kapittul 2? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁰ Lad os se nærmere på nogle detaljer i beretningen i Johannes, kapitel 2. Lagde du mærke til at det ikke var Jesus der fyldte krukkerne med vand? Han holdt sig i baggrunden og bad tjenerne om at fylde krukkerne. (Vers 6, 7) Efter at han havde lavet vandet om til vin, gik Jesus ikke selv hen med noget af det til lederen af festen. Det bad han også tjenerne om at gøre. (Vers 8) Og der står ingen steder at Jesus tog et bæger vin, holdt det op foran gæsterne og pralende sagde: ‘Prøv at smage noget af den udsøgte vin jeg lige har frembragt!’

11. Hvat kunnu vit læra av undrinum hjá Jesusi?

¹¹ Hvad kan vi lære af Jesus’ mirakel ved bryllupsfesten? Vi lærer noget om ydmyghed. Jesus pralede ikke af sit mirakel. Faktisk pralede han aldrig af noget af det han udrettede. Nej, han var altid ydmyg og gav al æren til sin Far. (Joh. 5:19, 30; 8:28) Vi kan efterligne Jesus ved at have et beskedent syn på os selv og ikke prale af de ting vi udretter. Uanset hvilken opgave vi får i tjenesten for Jehova, vil vi ikke fremhæve os selv, men henlede opmærksomheden på den fantastiske Gud vi har fået lov til at tjene. (Jer. 9:23, 24) Det er ham der fortjener al æren. Når alt kommer til alt, er det kun på grund af ham at vi kan udrette noget som helst. – 1. Kor. 1:26-31.

12. Hvussu kunnu vit vera eyðmjúk líkasum Jesus? Lýs við einum dømi.

¹² Lad os se på en situation hvor vi kan efterligne Jesus’ ydmyghed. Forestil dig at en ældstebror bruger en hel del tid på at hjælpe en ung menighedstjener med hans første offentlige foredrag. Den unge bror holder et meget opmuntrende foredrag, og hele menigheden er begejstret. Efter mødet kommer der en hen til ældstebroren og siger: ‘Vores unge bror holdt et fantastisk foredrag, synes du ikke?’ Er det nødvendigt at ældstebroren siger: ‘Jo, men jeg brugte også en hel del tid på at hjælpe ham’? Eller kunne han bare ydmygt sige: ‘Jo, det synes jeg. Han gjorde det super godt.’ Når man er ydmyg, prøver man ikke at fiske efter anerkendelse for det gode man gør for andre. Det er nok for en at vide at Jehova ser og værdsætter det man gør. (Se også Matthæus 6:2-4; Hebr. 13:16). Det er helt sikkert at Jehova bliver glad når han ser at vi efterligner Jesus’ ydmyghed. – 1. Pet. 5:6.

13. Hvat sær Jesus uttan fyri býin Nain, og hvat ger hann? (Lukas 7:11-15)

¹³ Læs Lukas 7:11-15. Dette mirakel fandt sted cirka halvvejs i Jesus’ tjeneste. Se situationen for dig: Jesus nærmer sig Nain, en galilæisk by i nærheden af Shunem, hvor profeten Elisa oprejste en kvindes søn omkring 900 år tidligere. (2. Kong. 4:32-37) Uden for byen ser Jesus et begravelsesoptog der kommer ud ad byporten. Det er en meget tragisk situation – en enke har mistet sit eneste barn. Den sørgende mor bliver fulgt på  vej af en stor skare mennesker fra byen. Jesus standser dem og gør noget helt utroligt for den ulykkelige mor. Han oprejser hendes søn! Det er den første af tre beretninger i evangelierne hvor Jesus giver en livet igen.

14. Hvat er gott at leggja merki til í frásøguni í Lukas kapittul 7? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁴ Lad os se nærmere på nogle detaljer i beretningen i Lukas, kapitel 7. Lagde du mærke til at Jesus først “så hende” og derefter fik “dyb medfølelse med hende”? (Vers 13) Han var altså opmærksom på mennesker. Og det han så, måske en mor der var opløst i tårer mens hun gik foran ligbåren med sin søn, skar ham i hjertet. Jesus følte ikke bare med hende, han viste sin medfølelse. Han henvendte sig til hende og sagde, uden tvivl med varme i stemmen: “Græd ikke længere.” Og så gjorde han noget for at hjælpe hende. Han vækkede sønnen til live igen og “overlod ham til hans mor”. – Vers 14, 15.

15. Hvat kunnu vit læra av undrinum hjá Jesusi?

¹⁵ Hvad kan vi lære af Jesus’ mirakel ved Nain? Vi lærer noget om hvordan man kan vise medfølelse med dem der sørger. Vi kan selvfølgelig ikke give nogen livet igen. Men når vi ligesom Jesus har øje for dem der har mistet nogen, og sætter os ind i hvordan de har det, vil vi få større medfølelse med dem. Vi kan vise vores medfølelse ved at gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe og trøste dem. d (Ordsp. 17:17; 2. Kor. 1:3, 4; 1. Pet. 3:8) Selv små udtryk for omsorg i ord eller handling kan betyde meget.

16. Hvat kunnu vit læra av tí, sum ein mamma upplivdi, sum vit síggja á myndini?

¹⁶ Tænk over det her eksempel: For nogle år siden lagde en søster mærke til at der var en mor der stod og græd under en sang i rigssalen. Sangen handlede om opstandelseshåbet, og moren havde  lige mistet sin datter. Søsteren gik med det samme over til hende, lagde en arm omkring hende og sang resten af sangen sammen med hende. Moren fortalte senere: “Kærligheden til brødrene og søstrene vældede op i mig.” Hun var meget glad for at hun havde valgt at tage til møde den dag. “Det var her hjælpen var,” sagde hun, “her i rigssalen.” Vi kan være sikre på at Jehova ser og værdsætter selv de små ting vi gør for at vise medfølelse med dem der sørger og føler sig knust. – Sl. 34:18.

17. Hvat hevur henda greinin lært okkum?

¹⁷ Det er både spændende og lærerigt at gå i dybden med beretningerne om Jesus’ mirakler i evangelierne. De forsikrer os om at Jehova og Jesus elsker os højt, at Jesus har kraft til at fjerne alle menneskehedens problemer, og at de ting vi glæder os til i fremtiden under Guds rige, vil blive til virkelighed. Når vi studerer de beretninger, kan vi også lægge mærke til Jesus’ egenskaber og tænke over hvordan vi kan efterligne ham. Måske kunne nogle af Jesus’ andre mirakler være temaet for dit næste personlige studieprojekt eller jeres næste teokratiske familieaften. Led efter noget vi kan lære af i dag, og del de gode tanker med andre. Tænk bare på hvor mange opmuntrende samtaler det kunne føre til! – Rom. 1:11, 12.

18. Hvat fara vit at kanna í næstu greinini?

¹⁸ Det tredje tilfælde hvor Bibelen beskriver at Jesus gav et menneske livet igen, var hen imod slutningen af hans tjeneste. Her oprejste han en af sine nære venner under usædvanlige omstændigheder. Hvad kan vi lære af det mirakel? Og hvordan kan vi styrke vores tro på opstandelseshåbet? Det vil vi se på i den næste artikel.