1. Hvat eru vit sannførd um?

 SOM Jehovas tjenere ved vi at Jehova elsker os, og at han ønsker at vi skal have det bedst mulige liv. (Rom. 8:35-39) Vi er også helt overbevist om at det altid vil være godt for os at leve efter Bibelens principper. (Esa. 48:17, 18) Men hvad så hvis vi kommer ud for nogle problemer vi ikke havde regnet med?

2. Hvørjar trupulleikar kunnu vit fáa, og hvat kann tað fáa okkum at hugsa um?

² Alle Jehovas tjenere oplever svære ting. Det kan for eksempel være at et familiemedlem har skuffet os på en eller anden måde. Det kan være at vi kæmper med et alvorligt helbredsproblem der begrænser hvad vi kan gøre i tjenesten for Jehova. Måske har vi været udsat for en naturkatastrofe. Eller det kan være at vi bliver forfulgt på grund af vores tro. Når vi kommer ud for sådan nogle prøver, tænker vi måske: ‘Hvorfor sker det her for mig? Har jeg gjort noget forkert? Er det fordi Jehova ikke er med mig?’ Har du nogensinde tænkt sådan? Hvis du har, skal du ikke være ked af det. Mange af Jehovas loyale tjenere har kæmpet med lignende tanker og følelser. – Sl. 22:1, 2; Hab. 1:2, 3.

3. Hvat kunnu vit læra av Sálmi 34:20?

³ Læs Salme 34:19. Læg mærke til to vigtige ting i det her vers: (1) Retfærdige mennesker kommer ud for problemer. (2) Jehova redder os ud af vores problemer. Hvordan gør han det? Han hjælper os til at have et realistisk syn på livet i den her verden. Jehova lover os at det  vil give os stor glæde at tjene ham, men han har aldrig lovet os et liv uden problemer. (Esa. 66:14) Han tilskynder os til at fokusere på fremtiden, hvor vi vil kunne glæde os over livet for evigt. (2. Kor. 4:16-18) Indtil da giver han os det der skal til for at vi kan holde ud og blive ved med at tjene ham. – Kla. 3:22-24.

4. Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

⁴ Lad os nu se på hvad vi kan lære af nogle af Jehovas trofaste tjenere fra Bibelens tid og fra vores tid. Som vi vil komme ind på, kan der opstå uventede problemer. Men når vi har tillid til Jehova, vil han altid holde os oppe. (Sl. 55:22) Mens vi ser på de forskellige eksempler, så spørg dig selv: ‘Hvordan ville jeg have reageret hvis jeg stod i en lignende situation? Hvordan kan det her eksempel styrke min tillid til Jehova? Er der nogle ting jeg kan bruge i mit eget liv?’

5. Hvørjar trupulleikar gav Laban Jákupi? (Hygg at forsíðumyndini.)

⁵ Nogle af Jehovas trofaste tjenere på Bibelens tid kom også ud for uforudsete prøver. Tag for eksempel Jakob. Han fik at vide af sin far at han skulle vælge en hustru blandt sin onkel Labans døtre, og hans far lovede ham at Jehova ville være med ham og velsigne ham. (1. Mos. 28:1-4) Jakob gjorde det rigtige. Han forlod Kanaan og tog afsted til Laban, der havde to døtre – Lea og Rakel. Her bliver Jakob forelsket i Labans yngste datter, Rakel, og han laver en aftale med Laban om at han vil arbejde for ham i syv år for at kunne gifte sig med hende. (1. Mos. 29:18) Men tingene går ikke som Jakob havde håbet. Laban narrer ham, og han bliver gift med hans ældste datter, Lea, i stedet for. Laban siger til Jakob at han kan blive gift med Rakel en uge senere, men kun hvis han arbejder for ham i syv år til. (1. Mos. 29:25-27) Laban narrede ham også på flere andre måder. Og i alt udnyttede han Jakob i 20 år! – 1. Mos. 31:41, 42.

6. Hvørjar aðrar trupulleikar fekk Jákup?

⁶ Jakob kom også ud for andre svære ting. Han havde en stor familie, men hans sønner kom ikke altid godt ud af det med hinanden. Nogle af dem solgte ligefrem deres bror Josef som slave. To af Jakobs sønner, Simeon og Levi, bragte skam over familien og over Jehovas navn. Og hans elskede kone, Rakel, døde da hun fødte deres andet barn. Og på grund af en slem hungersnød var han tvunget til i en høj alder at flytte til Egypten. – 1. Mos. 34:30; 35:16-19; 37:28; 45:9-11, 28.

7. Hvussu vísti Jehova, at hann var við Jákupi?

⁷ På trods af alt det Jakob kom ud for, bevarede han en stærk tro på Jehova og havde fuld tillid til hans løfter. Og Jehova gjorde det klart for Jakob at han var med ham. Det gjorde han blandt andet ved at velsigne ham materielt i den tid hvor Laban behandlede ham uretfærdigt. Og tænk bare på den glæde og taknemmelighed han må have følt da han blev genforenet med sin søn Josef, som han troede var død! Det var Jakobs nære venskab med Jehova der gjorde ham i stand til at udholde de svære ting han kom ud for. (1. Mos. 30:43;  32:9, 10; 46:28-30) Når vi bevarer et tæt forhold til Jehova, kan vi også klare uventede problemer.

8. Hvat vildi Dávid kongur gjarna gera?

⁸ Kong David kunne ikke gøre alle de ting han gerne ville i tjenesten for Jehova. For eksempel havde han et brændende ønske om at bygge et tempel til Jehova. Det ønske gav han udtryk for over for profeten Natan, og som svar sagde Natan: “Gør alt hvad der ligger dig på hjerte, for den sande Gud er med dig.” (1. Krøn. 17:1, 2) Hvor må det have været opmuntrende for David at høre det. Måske gik han med det samme i gang med at planlægge det store projekt.

9. Hvat gjørdi Dávid, tá ið hann fekk eini skuffandi boð?

⁹ Kort efter kom Jehovas profet dog tilbage med en besked der virkelig må have skuffet David. “Samme nat” sagde Jehova til Natan at det ikke ville blive David der skulle bygge templet; det ville derimod blive en af hans sønner der skulle gøre det. (1. Krøn. 17:3, 4, 11, 12) Hvordan reagerede David på den besked? Han tilpassede sig. Han fokuserede på at indsamle de midler og materialer som hans søn Salomon ville få brug for til projektet. – 1. Krøn. 29:1-5.

10. Hvat gjørdi Jehova fyri Dávid?

¹⁰ Lige efter at Jehova havde informeret David om at det ikke ville blive ham der byggede templet, indgik Jehova en pagt med ham. Han lovede David at en af hans efterkommere skulle herske for evigt. (2. Sam. 7:16) Prøv at forestille dig hvor glad David bliver når han i tusindårsriget finder ud af at Kongen, Jesus, er en af hans efterkommere! Det er måske ikke altid muligt at gøre de ting i tjenesten for Jehova som vi gerne ville, men den her beretning viser at Jehova kan velsigne os på andre måder – på måder vi slet ikke havde forestillet os.

11. Hvat gott upplivdu tey fyrstu kristnu, sjálvt um Guds ríki ikki kom, tá ið tey væntaðu tað? (Ápostlasøgan 6:7)

¹¹ De kristne i det første århundrede kom også ud for uventede prøver. De var for eksempel meget ivrige efter at Guds rige skulle komme, men de vidste ikke hvornår det ville ske. (Ap.G. 1:6, 7) Så hvad gjorde de? De blev ved med at være travlt optaget af at forkynde. Mens de forkyndte den gode nyhed vidt og bredt, så de klare beviser for at Jehova var med dem og velsignede dem. – Læs Apostlenes Gerninger 6:7.

12. Hvat gjørdu tey fyrstu kristnu, tá ið hungursneyð var?

¹² På et tidspunkt kom der en stor hungersnød “over hele den beboede jord”. (Ap.G. 11:28) Det påvirkede selvfølgelig også de første kristne. Familieoverhoveder har sikkert været bekymret for hvordan de skulle sørge for deres familie. Hvad med de unge som havde planlagt at gøre mere i tjenesten for Jehova? Måske har de følt at de var nødt til at udskyde deres planer. Uanset hvilken situation de kristne var i, har de tilpasset sig. De blev ved med at forkynde og delte med glæde det de havde, med deres trosfæller i Judæa. – Ap.G. 11:29, 30.

13. Hvat gjørdi Jehova fyri tey fyrstu kristnu, meðan hungursneyðin var?

¹³ Hvilke velsignelser oplevede de første kristne under hungersnøden? De der modtog nødhjælp, så klart og tydeligt hvordan Jehova hjalp dem. (Matt.  6:31-33) Det har helt sikkert også styrket forholdet mellem dem og de trosfæller der kom dem til hjælp. Og de der gav bidrag og på anden måde var med i nødhjælpsarbejdet, oplevede glæden ved at give. (Ap.G. 20:35) Jehova velsignede dem fordi de tilpassede sig den svære situation.

14. Hvat hendi við Paulusi og Barnabasi, og hvat hevði tað við sær?

¹⁴ Noget andet de første kristne ofte kom ud for, var forfølgelse, nogle gange når de mindst ventede det. Tænk bare på hvad der skete for Paulus og Barnabas da de forkyndte i området omkring Lystra. Til at begynde med blev de taget rigtig godt imod, og mange lyttede til dem. Men senere kom der nogle modstandere som “overtalte folkeskarerne”, og nogle af dem der før havde lyttet, stenede Paulus indtil de troede at han var død. (Ap.G. 14:19) Men Paulus og Barnabas fortsatte deres forkyndelse andre steder. Hvad førte det til? De gjorde “adskillige til disciple”, og både deres gode eksempel og det de sagde, opmuntrede deres trosfæller. (Læs Apostlenes Gerninger 14:21, 22). Det medførte mange gode ting at Paulus og Barnabas ikke gav op da der pludselig opstod forfølgelse. Når vi trofast holder ud i det arbejde Jehova har givet os, vil han også velsigne os.

15. Hvat hevur tú lært av A.H. Macmillan?

¹⁵ I årene op til 1914 havde Jehovas tjenere høje forventninger. En af dem var bror A.H. Macmillan. Ligesom mange andre på det tidspunkt var bror Macmillan overbevist om at han inden længe ville modtage sin himmelske belønning. I et foredrag han holdt i september 1914, sagde han: “Det er sandsynligvis det sidste offentlige møde jeg taler ved.” Men sådan gik det ikke. Bror Macmillan skrev senere: “Nogle af os [havde måske] været lidt for hastige med at tro at vi skulle til himlen med det samme”. Han tilføjede: “Det vi nu havde at gøre, var at arbejde ivrigt i Herrens tjeneste.” Og det gjorde han! Han havde det store privilegie at opmuntre mange brødre der sad fængslet på grund af deres neutralitet. Og han overværede trofast møderne, selv da han var kommet højt op i årene. Hvordan gavnede det bror Macmillan at bruge sin tid klogt og holde sig i gang mens han ventede på sin himmelske belønning? Kort før sin død i 1966 skrev han: “I dag er min tro ... så stærk som nogensinde.” Hvor er han et godt eksempel for os – især hvis vi føler at vi har holdt ud i den her verden i længere tid end vi havde forventet. – Hebr. 13:7.

16. Hvat komu Herbert Jennings og kona hansara knappliga út fyri? (Jákupsbrævið 4:14)

¹⁶ Mange af Jehovas tjenere har kæmpet med uventede helbredsproblemer. I sin livsberetning fortæller bror Herbert Jennings b for eksempel om sit og sin kones liv som missionærer i Ghana. På et tidspunkt blev han syg, og han fik senere konstateret en alvorlig psykisk sygdom. Med Jakob 4:14 i tanke kaldte han det: “En uventet ændring i vores tilværelse”. (Læs). Han skrev: “Vi måtte se kendsgerningerne i øjnene. Vi planlagde derfor at forlade Ghana og vore mange nære venner og vende hjem  til Canada i juni 1975 [for at modtage professionel behandling].” Jehova hjalp bror Jennings og hans kone til fortsat at tjene ham trofast på trods af den svære situation.

17. Hvussu hevur frásøgan hjá bróður Jennings hjálpt øðrum?

¹⁷ I sin livsberetning fortæller Herbert Jennings åbent og ærligt om sin situation, og det er noget der har været til stor trøst og opmuntring for andre. En søster skrev: “Jeg [har] aldrig før følt mig så berørt af en artikel. ... Da jeg læste om hvordan broder Herbert Jennings måtte holde op i sin tildelte opgave af hensyn til sit helbred, fik det mig til at se mere afbalanceret på min egen situation.” En bror skrev: “Efter at have virket som ældste i menigheden i ti år måtte jeg opgive dette privilegium på grund af en psykisk lidelse. Jeg følte mig som en fiasko, og derfor var det ofte nedslående for mig at læse livsberetningerne i vores blade. ... Men broder Herbert Jennings’ udholdenhed var til stor opmuntring for mig.” Vi kan altså være til stor opmuntring for andre når vi udholder uventede prøver. Når der sker nogle ting i vores liv som vi slet ikke havde forventet, kan vi blive levende eksempler i tro og udholdenhed. – 1. Pet. 5:9.

18. Hvat kanst tú læra av einkjuni úr Nigeria, sum er lýst á myndini?

¹⁸ Katastrofer som covid-19-pandemien påvirker mange af Jehovas tjenere. I Nigeria var der for eksempel en enke som ikke havde meget at klare sig for. En morgen spurgte hendes datter hende hvad de skulle spise når de havde kogt deres sidste kopfuld ris. Hun sagde til sin datter at de hverken havde flere penge eller mere mad tilbage, men at de ville gøre ligesom enken fra Sarepta – forberede deres sidste måltid og have tillid  til at Jehova ville hjælpe dem. (1. Kong. 17:8-16) Inden de overhovedet var begyndt at tænke på deres næste måltid, fik de en pakke med nødhjælp fra nogle af deres trosfæller. I pakken var der mad nok til over to uger. Søsteren fortæller hvor trosstyrkende det har været at opleve at Jehova lyttede til det hun sagde til sin datter. Ja, når vi viser tillid til Jehova, kan de uventede prøver vi kommer ud for, styrke vores forhold til ham. – 1. Pet. 5:6, 7.

19. Hvat hevur bróðir Aleksej Jersjov verið fyri?

¹⁹ I de senere år har mange af vores brødre og søstre udholdt en forfølgelse som de måske ikke lige havde forventet. Tænk bare på bror Aleksej Jersjov, som bor i Rusland. Da bror Jersjov blev døbt i 1994, var der en vis frihed i det område. Men i løbet af de senere år har situationen forandret sig. I 2020 blev bror Jersjovs hjem ransaget, og mange af hans ting blev konfiskeret. Flere måneder senere indledte myndighederne en straffesag mod ham. Anklagerne var baseret på nogle videooptagelser som var lavet af en person der i over et år havde spillet interesseret og studeret Bibelen. Sikke et forræderi!

20. Hvussu hevur bróðir Jersjov styrkt sítt samband við Jehova?

²⁰ Er der kommet noget godt ud af det bror Jersjov har været igennem? Ja. Hans forhold til Jehova er blevet styrket. “Min kone og jeg er begyndt at bede meget oftere sammen end vi gjorde før,” fortæller han. “Jeg ved at jeg slet ikke ville kunne klare situationen uden Jehovas hjælp.” Han tilføjer: “Personligt studie har hjulpet mig til at holde modet oppe. Og jeg mediterer ofte over hvordan personer på Bibelens tid har klaret at bevare deres ro og tillid til Jehova – hvad det er der har hjulpet dem.”

21. Hvat hava vit lært í hesi greinini?

²¹ Så længe vi lever i den her verden, ved vi aldrig hvad der kan ske. Men Jehova hjælper altid sine tjenere når de holder sig nær til ham. Som der står i temaverset, ‘kommer den retfærdige ud for mange problemer, men Jehova redder ham ud af dem alle’. (Sl. 34:19) Lad os blive ved med at fokusere på Jehova og på hvordan han hjælper os – ikke på de problemer vi kommer ud for. Så vil vi kunne sige ligesom apostlen Paulus: “Alt har jeg styrke til på grund af ham der giver mig kraft.” – Flp. 4:13.