1. Hví svara vit á møtunum?

 HVORFOR kommer vi til møderne? Først og fremmest for at lovprise Jehova. (Sl. 26:12; 111:1) Men vi kommer også til møderne for at opmuntre hinanden i de her svære tider. (1. Thess. 5:11) Og når vi rækker hånden op og giver en kommentar, gør vi begge dele.

2. Nær kunnu vit svara á møtunum?

² Hver uge har vi flere muligheder for at være aktivt med ved møderne. Ved weekendmødet kan vi deltage i Vagttårnsstudiet. Og ved midtugemødet kan vi give kommentarer under punktet Søg efter åndelige perler, ved Menighedsbibelstudiet og når der er andre drøftelser.

3. Hvørjar avbjóðingar kunnu vera í sambandi við at svara, og hvussu kann Hebrearabrævið 10:24, 25 hjálpa okkum?

³ Vi vil alle sammen gerne lovprise Jehova og opmuntre vores brødre og søstre. Men når det gælder det at svare, kan der være nogle udfordringer. Måske er vi meget nervøse, eller måske vil vi meget gerne være med men får ikke lov til at svare så tit som vi gerne ville. Hvad kan man gøre? Paulus skrev noget i Hebræerbrevet der kan hjælpe os. Da han skrev om hvor vigtigt det er at komme til møderne, understregede han at vi skal “opmuntre hinanden”. (Læs Hebræerne 10:24, 25). Hvis du er nervøs for at række hånden op, er det godt at tænke på at selv en meget enkel kommentar vil være til opmuntring for andre. Og hvis ikke vi får lov til at svare så tit som vi gerne ville, kan vi glæde os over at andre i menigheden får mulighed for at svare. – 1. Pet. 3:8.

4. Hvørji trý høvuðspunkt eru í hesi greinini?

⁴ I den her artikel vil vi først se på hvordan vi kan opmuntre hinanden i en lille menighed hvor der ikke er ret mange til at kommentere. Derefter vil vi se på hvordan vi kan opmuntre hinanden i en stor menighed hvor der er mange der rækker hånden op. Og til sidst vil vi se på hvordan vi kan sikre os at det vi siger når vi svarer, virkelig er opmuntrende.

5. Hvussu kunnu vit uppmuntra hvønn annan í eini lítlari samkomu?

⁵ I en lille menighed eller gruppe er der ikke så mange til at kommentere. Nogle gange bliver den der leder mødet, nødt til at vente et stykke tid før nogen rækker hånden op. Det kan måske gøre at mødet føles kedeligt, og det er jo ikke særligt opmuntrende. Hvad kan du gøre? Vær parat til ofte at række hånden op. På den måde kan du motivere andre til også at være mere med.

6-7. Hvat kunnu vit gera, viss vit eru bangin fyri at svara?

⁶ Hvad hvis du er nervøs bare ved tanken om at række hånden op? Så er du ikke den eneste. Men hvis du har lyst til at opmuntre dine brødre og søstre endnu mere, hvad kan du så gøre for at mindske din nervøsitet?

⁷ Det kan være en hjælp at se hvilke råd der tidligere er givet i Vagttårnet. b Et af rådene er at forberede sig godt. (Ordsp. 21:5) Jo bedre kendt du er med stoffet, jo lettere vil du have ved at række hånden op. Et andet råd er at forberede korte svar. (Ordsp. 15:23; 17:27) Et kort svar giver dig mindre at være nervøs for. En kommentar der måske bare består af en eller to sætninger, kan også være lettere for andre at forstå end en lang kommentar der indeholder en masse forskellige tanker. Når du kommer med et kort svar hvor du bruger dine egne ord, viser det at du er velforberedt, og at du har en god forståelse af stoffet.

8. Hvussu dámar Jehova, at vit gera okkara besta?

⁸ Hvad nu hvis du prøver nogle af de her forslag men stadig føler at du er for nervøs til at kommentere mere end en eller to gange? Du kan være sikker på at Jehova vil glæde sig over at du gør hvad du kan, selvom det er svært for dig. (Luk. 21:1-4) At gøre sit bedste betyder ikke at man stiller urimelige krav til sig selv. (Flp. 4:5) Mærk efter hvad du kan gøre, sæt dig det som et konkret mål, og bed om hjælp til at styre din nervøsitet. Til at begynde med kan dit mål måske være at komme med én kort kommentar.

9. Hvør avbjóðing kann vera í stórum samkomum?

⁹ Hvis du er i en stor menighed, oplever du måske en anden udfordring. Det kan være at der er så mange der gerne vil være med til at svare, at du ofte bliver overset. Det oplevede Danielle. c Hun har altid elsket at svare ved møderne. Hun betragter det som en del af sin tilbedelse, som en måde at opmuntre andre på og som en måde at styrke sin egen tro på. Men på et tidspunkt flyttede hun til en større menighed og fik ikke  lov til at svare lige så ofte – nogle gange ikke en eneste gang under et helt møde. “Jeg blev så frustreret,” siger hun. “Jeg følte det som om jeg havde mistet et privilegie. Når man den ene gang efter den anden har hånden oppe uden at blive taget, begynder man at tro at det er med vilje.”

10. Hvat kunnu vit gera, fyri at møguleikin at svara verður størri?

¹⁰ Har du det ligesom Danielle? Hvis du har, kunne du måske føle dig fristet til at give op og bare lytte til mødet. Men hvad kan du gøre i stedet for? Det kan være en god idé at forberede flere forskellige kommentarer til hvert møde. Hvis du så ikke får lov til at svare de første gange du har hånden oppe, kan det være du får muligheden senere. Når du forbereder dig til Vagttårnsstudiet, så tænk over hvordan hver enkelt paragraf er forbundet med artiklens tema. Så vil du sikkert have nogle gode tanker du kan bidrage med undervejs. Du kunne også forberede dig på at svare på paragraffer der indeholder dybere bibelske sandheder som det kræver lidt mere at forklare. (1. Kor. 2:10) Det er en god idé fordi der måske ikke er lige så mange der har mod på at svare på de paragraffer. Hvad hvis du nu har fulgt alle de her forslag men stadig ikke har fået lov til at svare ved flere møder i træk? Så kan du måske inden mødet henvende dig til den bror der skal lede drøftelsen, og sige til ham hvilket spørgsmål du godt kunne tænke dig at svare på.

11. Hvat verða vit eggjað til í Filippibrævinum 2:4?

¹¹ Læs Filipperne 2:4. Paulus tilskyndede sine trosfæller til at være optaget af det der gavner andre. Hvordan kan vi følge det råd når vi er til møde? Ved at huske at vi ikke er de eneste der har lyst til at svare.

12. Hvussu kunnu vit vísa, at vit hugsa um onnur, tá ið vit eru á møti? (Hygg eisini at myndini.)

¹² Det kan sammenlignes med det at have en samtale med nogle venner. Vil du selv snakke hele tiden, så de ikke får  et ord indført? Selvfølgelig ikke! Du vil gerne have at alle er med i samtalen. Når vi er til møde, ønsker vi også at så mange som muligt deltager. En af de bedste måder at opmuntre vores brødre og søstre på er faktisk ved at give dem en chance for at give udtryk for deres tro. (1. Kor. 10:24) Hvordan kan man helt konkret gøre det?

13. Hvat kunnu vit gera, fyri at fleiri sleppa at svara?

¹³ For det første kan vi sørge for at give korte kommentarer, så der bliver tid til at flere kan være med. Det vil være rigtig godt hvis ældste og andre erfarne forkyndere går foran med et godt eksempel. For det andet: Undgå at tage for mange punkter med. Hvis du dækker alle tankerne i en paragraf, er der ikke så meget tilbage som andre kan kommentere på. I den her paragraf bliver der for eksempel givet to forslag – at give korte kommentarer og at undgå at tage for mange punkter med. Hvis du er den første der får lov til at svare på den her paragraf, vil det være godt at du kun nævner et af punkterne.

14. Hvat kann hjálpa okkum at finna út av, hvussu ofta vit skulu rætta hondina upp? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁴ Det er godt at tænke over hvornår og hvor ofte man skal række hånden op. Hvis vi rækker hånden op alt for mange gange, kunne studielederen føle sig presset til at give os ordet flere gange selvom der er nogle der endnu ikke har haft mulighed for at svare. Det kunne tage modet fra andre så de ikke rækker hånden op. – Præd. 3:7.

15. (a) Hvussu skulu vit reagera, viss vit ikki sleppa at svara? (b) Hvussu kann hann, sum leiðir lesturin, vísa, at hann hugsar um øll? (Sí rammuna „ Hvis du er studieleder“.)

¹⁵ Når mange rækker hånden op under en drøftelse, får vi måske ikke lov til at  svare lige så ofte som vi gerne ville. Det kan endda ske at vi slet ikke får lov til at svare. Det kan godt gøre en skuffet, men man må prøve ikke at tage det personligt. – Præd. 7:9.

16. Hvussu kunnu vit uppmuntra tey, sum svara á møtinum?

¹⁶ Hvad nu hvis der ikke er så mange muligheder for at svare? Så lyt opmærksomt til hvad de andre siger, så du efter mødet kan rose dem for deres svar. Dine brødre og søstre vil sikkert blive mindst lige så opmuntret af din ros som de ville være blevet af at høre dine kommentarer. (Ordsp. 10:21) At give ros er også en måde at opmuntre på.

17. (a) Hvussu kunnu foreldur hjálpa børnunum at fyrireika nøkur svar, sum hóska til aldurin? (b) Hvørji fýra ting skal mann gera sambært videonum, tá ið mann fyrireikar eitt svar? (Sí eisini undirgreinina.)

¹⁷ Hvad kan vi ellers være opmærksomme på for at opmuntre hinanden ved møderne? Hvis du har børn, kan du hjælpe dem til at forberede kommentarer der passer til deres alder. (Matt. 21:16) Nogle gange kan det være ret alvorlige emner der bliver taget op under en drøftelse, for eksempel ægteskabsproblemer eller seksuel umoral. Men måske vil der være en enkelt paragraf eller to som et barn kan kommentere på. Hjælp også  dine børn til at forstå hvorfor de sikkert ikke får lov til at svare hver eneste gang de har hånden oppe. Det kan hjælpe dem til ikke at blive skuffede når andre bliver taget i stedet for dem. – 1. Tim. 6:18. d

18. Hvat skulu vit fokusera upp á, tá ið vit svara? (Orðtøkini 27:2)

¹⁸ Vi kan alle sammen forberede gode kommentarer der ærer Jehova og opmuntrer vores brødre og søstre. (Ordsp. 25:11) Det kan være at vi fra tid til anden vælger at fortælle en kort personlig oplevelse, men vi skal undgå at tale for meget om os selv. (Læs Ordsprogene 27:2; 2. Kor. 10:18) Det er vigtigt at vi fokuserer på Jehova, hans ord og hans folk som et hele. (Åb. 4:11) Hvis spørgsmålet til en paragraf opfordrer os til at komme med en personlig betragtning, er det selvfølgelig helt på sin plads at gøre det. Det er der et eksempel på i den næste paragraf.

19. (a) Hvat verður úrslitið, tá ið vit hugsa um tað, sum gagnar øðrum? (Rómbrævið 1:11, 12) (b) Hví dámar tær væl at svara á møtunum?

¹⁹ Der er ikke nogen faste regler for hvordan man skal give kommentarer, men det er vigtigt at vi altid virker opmuntrende. Det kan betyde at vi skal prøve at være lidt mere med. Eller det kan betyde at vi må være tilfredse med de muligheder vi får for at svare, og glæde os over at mange andre også har lyst til at være med. Når vi er optaget af det der gavner andre i menigheden, vil vi kunne opmuntre hinanden ved møderne. – Læs Romerne 1:11, 12.