1-2. Hvat viðgjørdu vit í seinastu greinini? Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

I SIDSTE artikel så vi på nogle vigtige ting vi kunne lære af lovene i 3. Mosebog, kapitel 19. For eksempel sagde Jehova i vers 3 at israelitterne skulle have respekt for deres forældre. Vi drøftede hvordan vi kan følge den vejledning i dag, ved at sørge for vores forældres fysiske, åndelige og følelsesmæssige behov. I det samme vers sagde Jehova at hans folk skulle holde sabbat. Vi er ikke underlagt sabbatsloven i dag, men princippet i den lov lærer os at vi regelmæssigt må sætte tid af til vores tilbedelse af Jehova. Når vi er opmærksomme på de ting, gør vi i virkeligheden en indsats for at være hellige, som vi bliver opfordret til i 3. Mosebog 19:2 og 1. Peter 1:15.

² I den her artikel vil vi se nærmere på nogle flere vers i 3. Mosebog, kapitel 19. Kapitlet kommer ind på hvor vigtigt det er at vi viser venlighed mod dem der har nogle fysiske begrænsninger, er ærlige i forretningsanliggender og viser vores medmennesker kærlighed. Vi vil jo gerne være hellige ligesom Jehova Gud, så lad os se hvad vi kan lære.

3-4. Hvussu skuldi mann fara við blindum og deyvum sambært 3. Mósebók 19:14?

³ Læs 3. Mosebog 19:14. Jehova krævede at hans folk viste venlighed mod dem der havde nogle fysiske begrænsninger. For eksempel måtte israelitterne ikke forbande  en der var døv. At forbande nogen ville sige at man truede vedkommende eller nedkaldte ondt over ham. Hvor ville det være ondskabsfuldt at gøre sådan noget mod en der var døv! Vedkommende ville jo ikke have mulighed for at høre hvad der blev sagt og forsvare sig selv.

⁴ I verset stod der også at Guds tjenere ikke måtte “lægge noget i vejen for en blind”. Om dem der havde fysiske begrænsninger på Bibelens tid, siger et opslagsværk: “I oldtidens Mellemøsten blev [de] ofte udnyttet og behandlet dårligt.” En person med onde bagtanker eller en syg form for humor kunne måske finde på at lægge noget i vejen for en blind for at få ham til at falde. Hvor ville det være hårdhjertet! Men med denne lov hjalp Jehova sit folk til at forstå at de skulle vise medfølelse og venlighed over for nogle der havde visse begrænsninger.

5. Hvussu kunnu vit vísa samkenslu?

⁵ Jesus viste stor omsorg over for dem der havde fysiske begrænsninger. Tænk på hvad Johannes Døber fik at vide om Jesus’ tjeneste: “Blinde ser, halte går omkring, spedalske bliver helbredt, døve hører, døde bliver oprejst.” Når folk så Jesus’ mirakler, begyndte de at lovprise Gud. (Luk. 7:20-22; 18:43) Som kristne forsøger vi at efterligne Jesus ved at være venlige, hensynsfulde og tålmodige når vi hjælper nogle der har en eller anden begrænsning. Jehova har ikke givet os evnen til at udføre mirakler. Men vi har fået den fantastiske opgave at fortælle andre om Paradiset, hvor alle mennesker vil have et perfekt helbred, både fysisk og åndeligt. (Luk. 4:18) Denne gode nyhed har allerede nu fået mange til at prise Gud.

6. Hvørjum hjálpir 3. Mósebók kapittul 19 okkum við?

⁶ Nogle af versene i 3. Mosebog, kapitel 19, bidrager til en større forståelse af De Ti Bud. For eksempel lød det ottende bud kort og godt: “Du må ikke stjæle.”  (2. Mos. 20:15) Nogle kunne måske tænke at de overholdt det bud så længe de var omhyggelige med ikke at tage noget der ikke tilhørte dem. Men man kunne også stjæle på andre måder.

7. Hvussu kundi ein handilsmaður bróta tað áttanda boðið?

⁷ En købmand kunne måske tænke at han aldrig havde stjålet, fordi han aldrig havde taget noget der ikke tilhørte ham. Men hvilke metoder brugte han når han handlede med folk? Læg mærke til hvad Jehova sagde i 3. Mosebog 19:35, 36: “I må ikke være uærlige når I måler længde, vægt eller volumen. I skal bruge nøjagtige vægtskåle, nøjagtige lodder, et nøjagtigt mål for tørre varer og et nøjagtigt mål for væsker.” En købmand der snød med mål og vægt, stjal i virkeligheden fra sine kunder. Det kan man også se af noget andet der står i 3. Mosebog, kapitel 19.

8. Hvussu hjálpti 3. Mósebók 19:11-13 ísraelsfólki at halda tað áttanda boðið? Hvussu kunnu ørindini hjálpa okkum?

⁸ Læs 3. Mosebog 19:11-13. Det første der står i vers 11, er: “I må ikke stjæle.” Men vers 13 uddyber hvad der ligger i det, ved at sige: “Du må ikke bedrage dit medmenneske.” På den måde kædes det at stjæle sammen med uærlige forretningsmetoder. Det ottende bud gjorde det klart at man ikke måtte stjæle, men detaljerne i Tredje Mosebog hjalp israelitterne til at forstå og leve efter det grundlæggende princip i det bud. Det er også vigtigt at vi der lever i dag, tænker over Jehovas syn på uærlighed og tyveri. Vi kan spørge os selv: ‘Når jeg tænker over det der står i 3. Mosebog 19:11-13, er der så noget i mit liv jeg skal have rettet op på? Er der noget jeg skal ændre i mine forretningsmetoder eller arbejdsvaner?’

9. Hvussu var lógin í 3. Mósebók 19:13 ein vernd?

⁹ Der er også et andet aspekt af ærlighed som en kristen må tænke over i forbindelse med forretningsanliggender. Til sidst i 3. Mosebog 19:13 står der: “Du må ikke tilbageholde en daglejers løn natten over til om morgenen.” De fleste i Israel arbejdede med landbrug, og loven sagde altså at de arbejdere der blev hyret for én dag ad gangen, skulle have deres løn ved slutningen af hver arbejdsdag. Hvis man holdt en daglejers løn tilbage, var det ikke sikkert at han kunne sørge for mad til sin familie den dag. Jehova forklarede: “Han er fattig, og hans liv afhænger af hans løn.” – 5. Mos. 24:14, 15; Matt. 20:8.

10. Hvat kunnu vit læra av 3. Mósebók 19:13?

¹⁰ I dag får mange ansatte udbetalt deres løn en eller to gange om måneden, ikke hver dag. Men princippet i 3. Mosebog 19:13 er stadig relevant. Nogle arbejdsgivere udnytter deres ansatte ved at give dem en unfair løn. De ved at de ansatte måske ikke har andet valg end at blive ved med at arbejde for dem selvom lønnen er urimeligt lav. På en måde kan man sige at sådan nogle arbejdsgivere ‘tilbageholder en daglejers løn’. En kristen der har ansatte, må tænke grundigt over dette punkt. Lad os nu se på noget andet vi kan lære af det spændende kapitel.

11-12. Hvat legði Jesus dent á, tá ið hann siteraði úr 3. Mósebók 19:17, 18?

¹¹ Jehova går meget op i hvordan hans tjenere behandler andre mennesker, og  han forventer mere af os end at vi bare undgår at skade andre. Det kan vi se i 3. Mosebog 19:17, 18. (Læs). Læg mærke til at Jehova direkte siger: “Du skal elske dit medmenneske som dig selv.” For at blive godkendt af Gud må vi vise sådan en kærlighed.

¹² Jesus understregede hvor vigtigt det er at følge loven i 3. Mosebog 19:18. En farisæer spurgte på et tidspunkt: “Hvad er det største bud i Loven?” Jesus svarede at “det største og vigtigste bud” er at vi skal elske Jehova af hele vores hjerte, sjæl og sind. Og så citerede han 3. Mosebog 19:18. Han sagde: “Derefter kommer der et der ligner det: ‘Du skal elske dit medmenneske som dig selv.’” (Matt. 22:35-40) Kærlighed til vores medmennesker kan komme til udtryk på mange måder, og i 3. Mosebog, kapitel 19, nævnes nogle af dem.

13. Hvussu hjálpir frásøgan um Jósef okkum at skilja lógina í 3. Mósebók 19:18?

¹³ Vi kan blandt andet vise kærlighed ved at følge buddet i 3. Mosebog 19:18, hvor der står: “Du må ikke hævne dig eller bære nag.” De fleste af os har sikkert hørt om nogle der har båret nag til en kollega, en klassekammerat, en slægtning eller et nært familiemedlem – måske endda i årevis! Tænk på beretningen om Josef. Hans ti halvbrødre var misundelige på ham og hadede ham, og det førte til at de gjorde noget frygteligt imod ham. (1. Mos. 37:2-8, 25-28) Men Josef bar ikke nag til dem. Da han senere var i en situation hvor han kunne have taget hævn, valgte han i stedet at tilgive dem. Ja, han fulgte i virkeligheden den lov som Jehova senere gav i 3. Mosebog 19:18. – 1. Mos. 50:19-21.

14. Hvat vísir, at tey kristnu framvegis mugu fylgja meginreglunum í 3. Mósebók 19:18?

¹⁴ Hvis vi gerne vil glæde Gud, må vi efterligne Josef ved at være tilgivende i stedet for at bære nag eller tage hævn. På den måde følger vi også det Jesus lærte os i Fadervor, hvor han opfordrer os til at tilgive dem der synder imod os. (Matt. 6:9, 12) Og Paulus gav kristne det  her råd: “I må ikke hævne jer, elskede venner.” (Rom. 12:19) Han sagde også: “Bliv ved med at bære over med hinanden og at tilgive hinanden villigt, selv hvis I har en grund til at klage over en anden.” (Kol. 3:13) Jehovas principper forandrer sig ikke. Vi må stadig leve efter de principper der lå til grund for loven i 3. Mosebog 19:18.

15. Hvør mynd undirstrikar, at tað er skilagott at fyrigeva, tá ið onkur særir okkum?

¹⁵ Tænk over den her illustration: Sårede følelser kan sammenlignes med et fysisk sår. Nogle sår er mindre, andre er mere alvorlige. For eksempel kan det gøre ret ondt at skære sig på et stykke papir, men der går ikke længe før smerten er væk, og efter en dag eller to har vi sikkert glemt hvor vi skar os. Sådan er det også nogle gange når en anden sårer os. Det kan være en ven der kommer til at sige eller gøre et eller andet dumt – det gør lidt ondt, men vi har let ved at tilgive ham. Men det kan også ske at vi får et mere alvorligt sår, hvor det kan være nødvendigt at en læge syr det og forbinder det. Hvis vi blev ved med at kradse i såret, ville vi skade os selv. Det er desværre noget vi let kan komme til at gøre hvis en siger eller gør noget der sårer os dybt. Vores tanker begynder måske at kredse om hvad personen gjorde, og hvor meget det sårede os. Men vi skader kun os selv hvis vi bærer nag. Det ville være så meget bedre at følge rådet i 3. Mosebog 19:18!

16. Hvussu skuldi ísraelsfólk fara við fólkum, sum vóru úr øðrum londum, sambært 3. Mósebók 19:33, 34? Hvat kann hetta læra okkum?

¹⁶ Da Jehova sagde at israelitterne skulle elske deres medmennesker, mente han ikke kun mennesker af samme race eller nationalitet som dem. De skulle også elske de udlændinge der boede iblandt dem. Det står klart og tydeligt i 3. Mosebog 19:33, 34. (Læs). Israelitterne skulle behandle en udlænding “som en indfødt” og “elske ham” lige så højt som de elskede sig selv. For eksempel skulle de give både udlændinge og fattige mulighed for at indsamle det der blev efterladt efter en høst. (3. Mos. 19:9, 10) Det princip gælder også Guds tjenere i dag. (Luk. 10:30-37) Millioner af mænd, kvinder og børn er flyttet eller flygtet til et andet land, og nogle af  dem bor sikkert i nærheden af dig. Du ønsker uden tvivl at behandle dem alle med værdighed og respekt!

17-18. (a) Hvat verða vit motiverað til í 3. Mósebók 19:2 og í 1. Pætursbrævi 1:15? (b) Hvat týðandi arbeiði eggjar Pætur okkum til at gera?

¹⁷ Både i 3. Mosebog 19:2 og i 1. Peter 1:15 opfordres Guds tjenere til at være hellige. I 3. Mosebog, kapitel 19, findes der mange vers som viser hvordan vi kan glæde Jehova. De vers vi har behandlet, har gjort os opmærksomme på nogle ting vi må gøre, og nogle ting vi må undgå. * De Kristne Græske Skrifter viser at de samme grundlæggende principper gælder i dag. Men apostlen Peter tilføjer noget vigtigt.

¹⁸ Vi kan være optaget af mange åndelige aktiviteter og gøre mange gode ting for vores medmennesker, men Peter fremhævede især én ting vi må gøre. Kort før han tilskyndede os til at blive hellige i alt hvad vi gør, skrev han: “I skal … gøre jeres sind klar til at arbejde.” (1. Pet. 1:13, 15) Hvad er det for et arbejde? Peter skrev at de salvede vidt og bredt skulle “forkynde om hvor vidunderlig [Jehova] er”. (1. Pet. 2:9) Faktisk har alle der er en del af Guds hellige folk, fået den ære at forkynde, og på den måde gør vi det absolut bedste vi kan gøre for andre. Vi betragter det som et stort privilegium at forkynde og undervise, og derfor ønsker vi at gøre så meget som muligt i dette vigtige arbejde. (Mark. 13:10) Når vi omhyggeligt følger de principper der findes i 3. Mosebog, kapitel 19, viser vi at vi elsker vores hellige Gud og vores medmennesker. Og vi viser at vi ønsker at være hellige i alt hvad vi gør.