1. Hvussu svarar Jehova ofta bønunum hjá sínum tænarum?

 ER DU klar over at du kan blive brugt af Jehova til at besvare en andens inderlige bøn? Det gælder uanset om du er ældste, menighedstjener, pioner eller almindelig forkynder. Det gælder også uanset om du er ung eller ældre, og uanset om du er bror eller søster. Når en der elsker Jehova, anråber ham om hjælp, bruger Jehova ofte de ældste og andre af sine trofaste tjenere så de bliver “til stor trøst” for den der har bedt. (Kol. 4:11) Det er en stor glæde at kunne tjene Jehova og hjælpe vores brødre og søstre på den måde! Det er især aktuelt når der er et sygdomsudbrud, en katastrofe eller forfølgelse.

2. Hví kann tað vera ringt at hjálpa øðrum, tá ið ein farsótt herjar?

² Et sygdomsudbrud kan gøre det svært for os at hjælpe andre. For eksempel vil vi måske gerne besøge vores venner, men der er for stor risiko forbundet med det. Vi vil måske også gerne invitere nogle der har det svært økonomisk, på et måltid mad, men det er heller ikke muligt. Det kan også være svært at hjælpe andre hvis nogen i vores egen familie ikke har det godt på grund af pandemien. Men uanset hvad vil vi gerne hjælpe vores brødre og søstre, og Jehova glæder sig over det når vi gør hvad vi kan for dem. (Ordsp. 3:27; 19:17) Så hvad kan vi gøre?

3. Hvat kunnu vit læra av tí, sum teir elstu í samkomuni hjá Desi gjørdu? (Jeremias 23:4)

³ Hvad ældste kan gøre. Hvis du er ældste, så sørg for at kende fårene godt. (Læs Jeremias 23:4). Desi, der blev citeret i den forrige artikel, siger: “De ældste i min tjenestegruppe har været gode til at følges med os i forkyndelsen  og bruge tid sammen med os i andre sammenhænge.” b Det de ældste havde gjort inden covid-19-pandemien brød ud, gjorde det lettere for dem at være der for Desi da hun mistede nogle i sin familie der blev ramt af virusset.

4. Hvat gjørdi tað lættari hjá teimum elstu at hjálpa Desi, og hvat kunnu aðrir elstar læra av tí?

⁴ Desi fortæller: “Fordi de ældste allerede var mine gode venner, var det let for mig at fortælle dem hvordan jeg havde det, og hvad jeg var bekymret for.” Hvad kan ældste lære af det? Vær en god hyrde for dem I har ansvaret for, før der opstår en krise. Vær deres venner. Hvis der opstår et sygdomsudbrud der gør at I ikke kan besøge dem personligt, så sørg for at holde kontakten på andre måder. “Nogle dage var der flere forskellige ældste der ringede til mig eller sendte mig sms’er,” fortæller Desi. “De bibelvers de delte med mig, rørte mig rigtig meget, også selvom det var bibelvers jeg kendte godt i forvejen.”

5. Hvussu kunnu teir elstu finna út av, hvat teirra brøður og systrar hava brúk fyri, og hvussu kunnu teir hjálpa teimum?

⁵ Du kan finde ud af hvad dine brødre og søstre har brug for, ved for eksempel at stille dem taktfulde spørgsmål. (Ordsp. 20:5) Har de nok forsyninger af mad, medicin og andre nødvendige ting? Kan de risikere at miste deres job eller ikke at have råd til at betale deres husleje? Har de brug for at du hjælper dem til at ansøge om hjælp fra det offentlige? Desi fik økonomisk hjælp fra sine trosfæller. Men det var den følelsesmæssige og åndelige støtte hun fik fra de ældste, der især hjalp hende gennem prøvelserne. Hun fortæller: “De ældste bad sammen med mig. Jeg kan ikke huske præcis hvad de sagde, men jeg kan huske hvordan de fik mig til at føle. Jeg følte at det var Jehova der sagde: ‘Du er ikke alene.’” – Esa. 41:10, 13.

6. Hvat kunnu øll í samkomuni gera fyri at hjálpa øðrum? (Hygg eisini at myndini.)

⁶ Hvad andre kan gøre. De ældste har fået et særligt ansvar for at vise omsorg i menigheden, men Jehova tilskynder os alle sammen til at opmuntre og hjælpe hinanden. (Gal. 6:10) Selv små ting kan gøre en stor forskel for en der er syg. Et barn kunne måske sende et lille opmuntrende kort eller en tegning til en bror. En ung kan måske tilbyde at handle for en  søster. Et forslag kunne også være at lave et måltid mad der kan sættes uden for døren hos en der er syg. Men når der er et sygdomsudbrud, har alle i menigheden selvfølgelig brug for at blive opmuntret. Måske kan vi blive lidt længere end normalt efter møderne for at tale med vores brødre og søstre, uanset om man overværer møderne fysisk eller via videokonference. De ældste har også brug for opmuntring. Nogle har sendt takkekort til de ældste, som jo har endnu mere at lave når der er et sygdomsudbrud. Hvor er det skønt når vi alle sammen gør noget for at “opmuntre og styrke hinanden”. – 1. Thess. 5:11.

7. Hvørjari støðu kunnu tey, sum hava verið rakt av eini vanlukku, vera í?

⁷ En katastrofe kan forandre et menneskes liv fuldstændigt fra det ene øjeblik til det andet. Ofrene mister måske deres ejendele, deres hjem og endda nogle af dem de elsker. Ingen af os er skånet for den slags tragedier. Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem der bliver ramt?

8. Hvat kunnu elstar og familjuhøvd gera, áðrenn ein vanlukka rakar?

⁸ Hvad ældste kan gøre. Hjælp jeres trosfæller til at være forberedt inden katastrofen rammer. Sørg for at alle i menigheden ved hvad de skal gøre i en katastrofesituation, og mind dem om straks at kontakte de ældste. Margaret, der blev citeret i den forrige artikel, fortæller: “De ældste holdt et foredrag under ‘Tilrettelægges lokalt’, hvor de advarede os om at det stadig var højsæson for naturbrande. De sagde at vi straks skulle forlade vores hjem hvis myndighederne ville evakuere os eller situationen blev farlig.” Det var en meget aktuel advarsel, for bare fem uger efter udbrød der en livstruende naturbrand. Familieoverhoveder kan bruge en teokratisk familieaften på at gennemgå hvad hver enkelt i familien skal gøre i tilfælde af en katastrofe. Når alle i familien er godt forberedt, vil I bedre kunne bevare roen hvis en katastrofe indtræffer.

9. Hvat skulu teir elstu gera áðrenn og aftan á eina vanlukku?

⁹ Hvis du er gruppetilsynsmand, så sørg for at få nøjagtige kontaktoplysninger fra alle i din tjenestegruppe før en katastrofe indtræffer. Lav en liste, og hold den opdateret. Hvis der opstår en katastrofe, vil du så kunne kontakte hver enkelt forkynder i din gruppe for at finde ud af hvad han eller hun har brug for. Sørg for straks at give den information videre til koordinatoren for ældsterådet. Så snart han får informationen, vil han give kredstilsynsmanden besked. De her brødres samlede indsats kan gøre en kæmpe forskel. Efter branden var Margarets kredstilsynsmand vågen i 36 timer for at koordinere de ældstes arbejde med at kontakte og tage sig af omkring 450 brødre og søstre der havde måttet forlade deres hjem. (2. Kor. 11:27) Alle der havde brug for et sted at bo, fik dækket deres behov.

10. Hví er hirðaarbeiðið ein týðandi partur av uppgávuni hjá teimum elstu? (Jóhannes 21:15)

¹⁰ De ældste har et ansvar for at hjælpe deres trosfæller åndeligt og følelsesmæssigt. (1. Pet. 5:2) Når der sker en katastrofe, er det første de må sikre sig, at hver eneste bror og søster befinder sig et sikkert sted og har mad, tøj og et sted at overnatte. Men i mange måneder efter katastrofen vil de der har overlevet, sikkert have brug for både åndelig og følelsesmæssig  støtte. (Læs Johannes 21:15). Harold, der er medlem af udvalget på et afdelingskontor, har mødt mange brødre og søstre der har været berørt af en katastrofe. Han siger: “Det tager tid at komme sig. De begynder måske at få en mere normal hverdag igen, men savnet af en de elsker, minderne om alle de ting de har mistet, og tanken om at de selv kun med nød og næppe har overlevet, kan blive ved med at dukke op. Minderne kan rippe op i sorgen igen og igen. Det skyldes ikke at man har en svag tro. Det er en helt normal menneskelig reaktion.”

11. Hvat kunnu familjur hava brúk fyri í longri tíð eftir eina vanlukku?

¹¹ Hvor er det godt når ældste følger rådet om at ‘græde sammen med dem der græder’. (Rom. 12:15) Nogle der har overlevet en katastrofe, kan have brug for at blive forsikret om at Jehova og deres brødre og søstre stadig elsker dem. Ældste vil hjælpe familier til at holde fast i deres åndelige rutine, der indbefatter bøn, studie, mødedeltagelse og forkyndelse. De ældste kan også tilskynde forældre til at hjælpe deres børn til at fokusere på ting som ingen katastrofe kan tage fra dem. Og I forældre må minde jeres børn om at Jehova altid vil være deres ven, og at han altid vil tage sig af dem. Og forklar dem at de har en global familie af brødre og søstre der er parat til at hjælpe dem uanset hvad der sker. – 1. Pet. 2:17.

12. Hvat kann mann gera, viss mann gjarna vil vera við í neyðhjálpararbeiðinum? (Hygg eisini at myndini.)

¹² Hvad andre kan gøre. Hvis der sker en katastrofe i nærheden af hvor du bor, så spørg de ældste hvad du kan gøre for at hjælpe. Måske kan du tilbyde at have nogle boende et stykke tid, enten nogle af dem der har mistet deres hjem, eller nogle af de byggefrivillige. Det kan også være at du kan komme med mad eller andre forsyninger til de brødre og søstre der er berørt. Hvis der sker en katastrofe længere væk, har du også mulighed for at hjælpe. Hvordan? Ved at huske dine brødre og søstre i dine bønner. (2. Kor. 1:8-11) Måske kan du også støtte nødhjælpsarbejdet økonomisk ved at give bidrag til det globale arbejde. (2. Kor. 8:2-5) Hvis du har mulighed for at rejse ud til et katastrofeområde for at hjælpe, så spørg de ældste hvordan du kan stille dig til rådighed. Hvis du bliver inviteret til at deltage  i nødhjælpsarbejde, vil du sandsynligvis modtage noget oplæring så du kan hjælpe til på den bedst mulige måde.

13. Hvørjar trupulleikar hava okkara brøður og systrar í londum, har okkara arbeiði er bannað?

¹³ I lande hvor vores arbejde er forbudt, gør forfølgelse livet endnu mere kompliceret for vores brødre og søstre. De må stadig kæmpe med økonomiske problemer, og de kan blive syge og miste nogen de elsker. Men på grund af forbuddet har de ældste måske ikke mulighed for at besøge dem der har brug for opmuntring, eller kommunikere frit med dem. Sådan var det for Andrej, der blev omtalt i den forrige artikel. En søster i hans tjenestegruppe havde det svært økonomisk. Og så blev hun involveret i et biluheld. Hun skulle gennem flere operationer og kunne ikke passe sit arbejde. Brødrene gjorde hvad de kunne for at hjælpe hende på trods af forbuddet og pandemien, og Jehova så hendes behov.

14. Hvussu kunnu teir elstu vísa, at teir líta á Jehova?

¹⁴ Hvad ældste kan gøre. Andrej lagde tingene i Jehovas hånd og gjorde hvad han selv kunne. Hvordan besvarede Jehova hans bønner? Han motiverede nogle i menigheden der havde mere bevægelsesfrihed, til at gøre noget for søsteren. Nogle kørte for hende når hun skulle til læge, og andre støttede hende økonomisk. Jehova fik dem til at gøre hvad de kunne, og han velsignede deres samlede, modige indsats. (Hebr. 13:16) Hvis vores arbejde er forbudt, er det vigtigt at I ældste uddelegerer opgaver. (Jer. 36:5, 6) Og frem for alt må I have tillid til Jehova. Han kan hjælpe jer til at dække jeres brødres og søstres behov.

15. Hvussu kunnu vit varðveita einleikan, tá ið vit blíva forfylgd?

¹⁵ Hvad andre kan gøre. Når vores arbejde er forbudt, er vi måske nødt til kun at mødes i mindre grupper. Og så er det vigtigere end nogensinde at vi har det godt med hinanden. Det er Satan vi skal kæmpe mod, ikke vores brødre og søstre. Se gennem fingre med andres fejl, eller sørg for at få løst uoverensstemmelser så hurtigt som muligt. (Ordsp. 19:11; Ef. 4:26) Tag initiativet til at hjælpe andre. (Tit. 3:14) Den hjælp der blev givet til søsteren som havde et særligt behov, havde en positiv  indvirkning på hele tjenestegruppen. De blev knyttet nært sammen og blev som en familie. – Sl. 133:1.

16. Hvussu kunnu vit hjálpa okkara brøðrum og systrum, sum blíva forfylgd sambært Kolossebrævinum 4:3, 18?

¹⁶ Tusindvis af vores brødre og søstre tjener Jehova trods regeringsforbud. Nogle af dem sidder i fængsel på grund af deres tro. Vi kan bede for dem, for deres familier og for dem der sætter deres egen frihed på spil for at give de her brødre og søstre åndelig, fysisk og juridisk hjælp. c (Læs Kolossenserne 4:3, 18). Glem aldrig hvor stor en forskel dine bønner kan gøre! – 2. Thess. 3:1, 2; 1. Tim. 2:1, 2.

17. Hvussu kann mann fyrireika seg til forfylging longu nú?

¹⁷ Du og din familie kan allerede nu forberede jer på forfølgelse. (Ap.G. 14:22) Prøv ikke at forestille jer alle de forfærdelige ting der kunne ske. Gør i stedet noget for at styrke dit venskab med Jehova, og hjælp dine børn til at gøre det samme. Hvis du indimellem bliver overvældet af bekymring, så udøs dit hjerte for Jehova. (Sl. 62:7, 8) Tal i familien om alle de grunde I har til at have tillid til ham. d Ligesom det hjælper dine børn at være forberedt på en katastrofe, vil det hjælpe dem at være forberedt på forfølgelse. Forberedelsen og din tillid til Jehova vil gøre dem modige og give dem indre ro.

18. Hvussu sær framtíðin út?

¹⁸ Guds fred gør os trygge. (Flp. 4:6, 7) Den giver os ro i hjertet trods epidemier, katastrofer og forfølgelse. Jehova bruger kærlige og flittige ældste til at tage sig af os. Og han giver os alle sammen muligheden for at hjælpe hinanden. Den fred vi oplever nu, vil gøre at vi vil kunne klare endnu større prøvelser i fremtiden, endda den store trængsel. (Matt. 24:21) Til den tid er det vigtigt at vi bevarer vores indre fred og hjælper andre til at gøre det samme. Men når den store trængsel er overstået, vil vi ikke længere komme ud for noget der gør os bange og bekymrede. Til den tid vil vi kunne glæde os over en fuldkommen og varig fred – det Jehova altid har ønsket for os. – Esa. 26:3, 4.