LESTRARGREIN 51
Vit kunnu hava innara frið í truplum tíðum
„Hjarta tykkara óttist ikki og missi ikki mótið.“ – JÓH. 14:27.
SANGUR NR. 112 Jehova, Gud friðarins
FORMÅL a
1. Hvat er ’Guds friður’, og hvussu kann hann hjálpa okkum?
DER findes en form for fred som mennesker i den her verden slet ikke kender til. Det er “Guds fred”, den indre ro der kommer af at have et nært forhold til vores himmelske Far. Når vi har Guds fred, føler vi os trygge. (Læs Filipperne 4:6, 7). Vi har nære venskaber med andre der elsker Jehova. Og vi har et nært, personligt forhold til “fredens Gud”. (1. Thess. 5:23) Når vi kender vores Far og har fuld tillid til ham og gør som han ønsker, vil hans fred berolige os når vi står i en vanskelig situation.
2. Hvussu vita vit, at tað ber til at fáa Guds frið?
2 Er det virkelig muligt at have indre fred når man står over for noget så voldsomt som sygdomsudbrud, en naturkatastrofe, uroligheder i samfundet eller forfølgelse? Det er alt sammen noget der kan fylde os med frygt. Men Jesus sagde til sine disciple: “Lad ikke jeres hjerte blive foruroliget, og vær ikke bange.” (Joh. 14:27) Det er skønt at se at vores brødre og søstre har fulgt det råd. Med Jehovas hjælp har de fundet indre fred selv i meget svære situationer.
INNARI FRIÐUR, TÁ IÐ EIN FARSÓTT HERJAR
3. Hvussu kann ein farsótt taka friðin frá okkum?
3 En epidemi eller en pandemi kan vende ens liv fuldstændigt på hovedet. Tænk bare på hvordan covid-19-pandemien har påvirket manges liv. I en spørgeundersøgelse svarede over halvdelen at de havde fået søvnproblemer under pandemien. Der skete også en voldsom stigning i tilfælde af angst og depression, alkohol- og stofmisbrug, vold i hjemmet og selvmordsforsøg. Hvordan kan du mindske din bekymring og få Guds fred hvis der er et sygdomsudbrud der hvor du bor?
4. Hvussu hjálpir profetiin hjá Jesusi um teir síðstu dagarnar okkum at hava frið í sinninum?
4 Jesus forudsagde at der i de sidste dage ville være epidemier “det ene sted efter det andet”. (Luk. 21:11) Hvordan kan den viden give os fred i sindet? De sygdomsudbrud vi ser, overrasker os ikke. Det viser bare at tingene udvikler sig præcis som Jesus sagde de ville. Vi har derfor god grund til at følge den advarsel Jesus gav dem der ville komme til at leve i endens tid: “Pas på at I ikke bliver foruroligede.” – Matt. 24:6.
5. (a) Hvussu hjálpir Filippibrævið 4:8, 9 okkum í sambandi við, hvat vit skulu biðja um, tá ið ein farsótt herjar? (b) Hvussu kunnu ljóðupptøkur av Bíbliuni hjálpa okkum?
5 Men en epidemi kan let få en til at blive usikker og endda gøre at man bliver grebet af panik. Det var det der skete for en søster der hedder Desi. b Hendes onkel, fætter og læge døde alle tre af covid-19, og hun var bange for at hun selv ville få virusset og give det videre til sin ældre mor. På grund af pandemien var hun også i fare for at miste sit job, så hun var bekymret for om hun ville have råd til mad og husleje. De her bekymringer begyndte at fylde så meget i hendes hoved at hun ikke kunne sove om natten. Men Desi fik sin indre fred tilbage. Hvordan? Hun bad specifikt Jehova om hjælp til at kunne genfinde roen og tænke positive tanker. (Læs Filipperne 4:8, 9). Hun lod Jehova “tale” til sig når hun lyttede til indspilninger af Bibelen. Hun siger: “Oplæsernes behagelige stemmer dæmpede min angst og mindede mig om Jehovas kærlighed.” – Sl. 94:19.
6. Hvussu kunnu møtini og tað at studera persónliga hjálpa tær?
6 En epidemi vil uden tvivl påvirke visse sider af vores liv, men det er vigtigt at vi ikke lader det gå ud over vores personlige studie og møderne. Vores publikationer og videoer indeholder beretninger om brødre og søstre der har holdt ud i lignende situationer, og det kan hjælpe os til at se at vi også kan klare det. (1. Pet. 5:9) Den bibelske undervisning vi får ved møderne, kan fylde os med positive tanker. Og ved møderne har vi også mulighed for at opmuntre andre og selv blive opmuntret. (Rom. 1:11, 12) Når du tænker over hvordan Jehova har hjulpet sine tjenere når de har været syge eller følt sig bange eller alene, vil det styrke din tro, og det vil overbevise dig om at han også vil hjælpe dig.
7. Hvat kanst tú læra av Jóhannesi?
7 Sørg for at holde kontakten med dine brødre og søstre. Under en epidemi kan det være nødvendigt at vi holder fysisk afstand, selv når det gælder vores trosfæller. I sådan en situation kan det være at du har det ligesom apostlen Johannes, der gerne ville se sin ven Gajus ansigt til ansigt. (3. Joh. 13, 14) Men han vidste at det ikke kunne lade sig gøre på det tidspunkt. Så han gjorde hvad han kunne – han skrev et brev til Gajus. Hvis ikke det er muligt for dig at være sammen med dine brødre og søstre, så hold kontakten med dem via telefon, videoopkald eller sms’er. Det kan give dig ro og hjælpe dig til ikke at føle dig alene. Og hvis du føler dig meget utryg og bekymret, så kontakt de ældste og tag imod deres kærlige opmuntring. – Esa. 32:1, 2.
INNARI FRIÐUR, TÁ IÐ EIN VANLUKKA RAKAR
8. Hvussu kann ein vanlukka taka friðin frá okkum?
8 Hvis det område du bor i, har været udsat for en oversvømmelse, et jordskælv eller en naturbrand, har det måske påvirket dig stærkt længe efter katastrofen. Hvis du har mistet en du elsker, eller dit hjem og alle dine ejendele, kæmper du måske med sorg eller følelsen af håbløshed eller vrede. Det betyder ikke at du er materialistisk, eller at du har en svag tro. Du har været igennem noget meget, meget svært, og nogle vil måske ligefrem forvente at du reagerer negativt. (Job 1:11) Men selvom du befinder dig i en situation der virker fuldstændigt håbløs, er det muligt at få indre fred. Hvordan?
9. Hvat segði Jesus, sum hjálpir okkum at vera fyrireikað til eina vanlukku?
9 Husk hvad Jesus forudsagde. I modsætning til nogle mennesker i verden der ikke forestiller sig at de nogensinde vil blive berørt af en katastrofe, ved vi at der vil ske flere og flere katastrofer, og at vi selv kan blive berørt. Jesus sagde til sine disciple at der ville være “store jordskælv”, og at der ville ske andre voldsomme ting inden enden ville komme. (Luk. 21:11) Stigningen i kriminalitet, vold og terrorangreb kommer heller ikke bag på os, for Jesus forudsagde at ‘ondskaben ville brede sig’. (Matt. 24:12) Jesus sagde aldrig at de her forfærdelige ting kun ville ramme dem der ikke tjener Jehova. Faktisk er mange af Jehovas trofaste tjenere blevet ramt af katastrofer og andre ulykker. (Esa. 57:1; 2. Kor. 11:25) Jehova beskytter os ikke mirakuløst mod den slags, men han vil give os det der skal til, for at vi kan bevare roen og vores indre fred.
10. Hví er tað, at vit fyrireika okkum til eina vanlukku, eitt prógv um, at vit hava trúgv? (Orðtøkini 22:3)
10 Det vil være lettere for os at bevare roen i en nødsituation hvis vi er forberedte og ved hvad vi vil gøre. Men viser det at man forbereder sig på en katastrofe, ikke at man mangler tillid til Jehova? Slet ikke. Faktisk er det netop et udtryk for tillid til at han vil tage sig af os. Hvordan det? I Bibelen bliver vi rådet til at forberede os på eventuelle katastrofer. (Læs Ordsprogene 22:3). Og gennem artikler, indlæg på møderne og meddelelser har Jehovas organisation igen og igen tilskyndet os til at være forberedt på en katastrofe. c Har vi tillid til Jehova? Hvis vi har det, vil vi følge det råd nu – inden katastrofen rammer.
11. Hvat hevur tú lært av Margaret?
11 Tænk over det der skete for en søster der hedder Margaret. Hun fik at vide at hun skulle forlade sit hjem da en naturbrand brød ud i det område hun bor i. Fordi der var så mange der skulle evakueres på én gang, gik trafikken helt i stå. I et stykke tid sad Margaret fanget i sin bil mens luften blev fyldt med tyk, sort røg. Men hun overlevede fordi hun var forberedt. I sin taske havde hun et kort over området. Hun havde også testet en evakueringsrute på forhånd så hun vidste hvad hun skulle gøre i en nødsituation. Margarets forberedelse reddede hendes liv.
12. Hví fylgja vit vegleiðingini, sum vit fáa?
12 For at beskytte os vil myndighederne måske evakuere os, bede os om at overholde et udgangsforbud eller om at tage andre forholdsregler. Nogle mennesker er lang tid om at adlyde, eller de udskyder det måske ligefrem fordi de ikke ønsker at forlade deres hjem og ejendele. Hvordan reagerer vi? I Bibelen står der: “For Herrens skyld skal I underordne jer enhver menneskeskabt instans, uanset om det er kongen som den øverste eller statholdere der er udsendt af ham.” (1. Pet. 2:13, 14) Vi får også anvisninger fra organisationen som er en beskyttelse for os. Vi bliver jævnligt mindet om at vi skal opdatere vores kontaktoplysninger så de ældste kan få fat i os i en nødsituation. Har du gjort det? Vi får måske også anvisninger om at vi skal holde os hjemme, eller om at vi skal evakueres, sørge for at have nødforsyninger eller om hvordan og hvornår vi skal hjælpe andre. Hvis ikke vi følger de anvisninger, kunne vi risikere at sætte vores eget eller de ældstes liv på spil. Husk at de her trofaste mænd har fået den opgave at passe godt på os. (Hebr. 13:17) Margaret siger: “Jeg er helt overbevist om at det at jeg fulgte anvisningerne fra de ældste og organisationen, reddede mit liv.”
13. Hvat hevur hjálpt brøðrum og systrum, sum máttu fara frá øllum, at varðveita gleðina og innara friðin?
13 Mange brødre og søstre der har været nødt til at forlade deres hjem på grund af en katastrofe, krig eller uroligheder, har gjort alt hvad de kunne, for at tilpasse sig deres nye situation og med det samme engagere sig i menigheden og forkyndelsen. Ligesom de første kristne der blev spredt på grund af forfølgelse, bliver de ved med at forkynde “Guds ords gode nyhed”. (Ap.G. 8:4) Det at forkynde hjælper dem til at fokusere på Riget i stedet for deres egen svære situation. Og dét har hjulpet dem til at bevare deres glæde og indre fred.
INNARI FRIÐUR UNDIR FORFYLGING
14. Hvussu kann forfylging taka friðin frá okkum?
14 Forfølgelse kan tage nogle af de ting fra os som normalt giver os fred. Vi føler os glade og trygge når vi frit kan mødes, forkynde og udføre de ting vi plejer at gøre, uden frygt for at blive arresteret. Hvis den frihed bliver taget fra os, kan det gøre os bange og få os til at frygte hvad der ellers kan ske. Det er helt normalt at have det sådan. Men vi må passe på. Jesus advarede om at forfølgelse kunne få hans disciple til at snuble. (Joh. 16:1, 2) Så hvordan kan vi bevare vores indre fred under forfølgelse?
15. Hví skulu vit ikki vera bangin fyri at blíva forfylgd? (Jóhannes 15:20; 16:33)
15 I Bibelen står der: “Alle der ønsker at leve gudhengivent som disciple af Kristus Jesus, vil blive forfulgt.” (2. Tim. 3:12) En bror der hedder Andrej, som bor i et land hvor vores arbejde blev forbudt, havde svært ved at acceptere det faktum. Han tænkte: ‘Der er så mange Jehovas Vidner her. Myndighederne kan umuligt anholde os alle sammen.’ Men den tanke gav ikke Andrej fred, det førte tværtimod til en masse bekymringer. Andre brødre og søstre lagde det i Jehovas hænder og prøvede ikke at overbevise sig selv om at de ikke ville blive anholdt. De vidste at det sagtens kunne ske for dem, men de var slet ikke lige så bekymrede som Andrej. Så han besluttede sig for at tænke ligesom dem og lægge det hele i Jehovas hænder. Der gik ikke længe før han fik indre ro, og nu er han glad, selvom der er mange udfordringer. Vi kan opleve det samme. Samtidig med at Jesus sagde at vi kunne forvente at blive forfulgt, forsikrede han os også om at vi kan forblive trofaste. – Læs Johannes 15:20; 16:33.
16. Hvørjari vegleiðing mugu vit fylgja, tá ið forfylging er?
16 Hvis vores arbejde bliver forbudt eller underlagt begrænsninger, vil vi modtage anvisninger fra afdelingskontoret og de ældste. Formålet med dem er at de skal beskytte os, sikre at vi bliver ved med at få åndelig mad, og hjælpe os til at blive ved med at forkynde på de måder det er muligt. Gør hvad du kan for at følge anvisningerne, også selvom du ikke altid føler at de giver mening. (Jak. 3:17) Og sørg for aldrig at afsløre oplysninger om dine brødre og søstre eller om menighedens aktiviteter over for nogle der ikke har ret til at få de oplysninger. – Præd. 3:7.
17. Hvat hava vit sett okkum fyri at gera eins og ápostlarnir í fyrstu øld?
17 En af hovedårsagerne til at Satan fører krig mod Guds folk, er at de “har den opgave at vidne om Jesus”. (Åb. 12:17) Lad ikke Satan og hans verden skræmme dig. Det at forkynde og undervise selvom vi bliver forfulgt, giver os glæde og fred. Da de jødiske myndigheder i det første århundrede befalede apostlene at holde op med at forkynde, lod de sig ikke skræmme men valgte at adlyde Gud. De blev ved med at forkynde, og det arbejde fyldte dem med glæde. (Ap.G. 5:27-29, 41, 42) Når vores arbejde er underlagt begrænsninger, er det selvfølgelig vigtigt at vi er forsigtige når vi forkynder. (Matt. 10:16) Men hvis vi gør vores bedste, vil vi mærke den fred det giver at vide at vi glæder Jehova, og at vi deler et livreddende budskab med mennesker.
’GUD FRIÐARINS SKAL VERA VIÐ TÆR’
18. Hvør kann geva okkum sannan frið?
18 Du kan have fuld tillid til at du selv i de sværeste tider kan have fred. Det er vigtigt at huske at den fred vi har brug for, er Guds fred, det vil sige den fred som kun Jehova kan give. Hav fuld tillid til ham i en tid med sygdomsudbrud, katastrofer eller forfølgelse. Hold dig nær til hans organisation. Og tænk på den fantastiske fremtid der venter dig. Når du gør det, ‘vil fredens Gud være med dig’. (Flp. 4:9) I den næste artikel vil vi se på hvordan vi kan hjælpe trosfæller der står i en meget svær situation, til at have Guds fred.
SANGUR NR. 38 Hann skal styrkja teg
a Jehova lover at han vil give dem der elsker ham, indre fred. Hvad er “Guds fred”, og hvordan kan vi få den? Hvordan kan Guds fred hjælpe os i tider med sygdomsudbrud, naturkatastrofer og forfølgelse? Det vil vi få svar på i den her artikel.
b Nogle af navnene er ændret.
c Se artiklen “Når katastrofen rammer – Praktiske skridt der kan redde liv” i Vågn op! nr. 5, 2017.