1. Hvørjar kenslur gevur Guds kærleiki tær?

“GUD er kærlighed,” skrev apostlen Johannes. (1. Joh. 4:8) Denne korte, klare sætning minder os om en fundamental sandhed: Gud er ikke bare livets Kilde, men også kærlighedens Kilde. Jehova elsker os! Hans kærlighed får os til at føle os trygge, tilfredse og lykkelige.

2. Hvørji eru tvey tey størstu boðini sambært Matteus 22:37-40, og hví kann tað vera ringt hjá okkum at akta tað seinna boðið?

² At vise kærlighed er ikke noget vi som kristne kan vælge eller fravælge. Det er et bud – vi skal vise kærlighed. (Læs Matthæus 22:37-40). Når vi lærer Jehova at kende, vil vi måske finde det let at adlyde det første bud. Jehova er jo fuldkommen, og han behandler os altid mildt og omsorgsfuldt. Men det kan være sværere for os at adlyde buddet om at elske vores medmennesker. Hvorfor det? Fordi vores brødre og søstre – der jo er de nærmeste blandt vores medmennesker – er ufuldkomne. De kan gøre og sige noget vi synes er ukærligt eller uvenligt. Jehova ved at vi vil støde på denne udfordring. Derfor har han ladet nogle af bibelskribenterne give specifik vejledning om hvorfor og hvordan vi skal vise hinanden kærlighed. En af dem er Johannes. – 1. Joh. 3:11, 12.

3. Hvat legði Jóhannes dent á í sínum skriftum?

³ Når vi læser de bøger og breve Johannes har skrevet, ser vi at han lægger stor vægt på at kristne skal vise kærlighed. I den beretning han skrev om Jesus’ liv, finder vi ordene “elske” og “kærlighed” oftere end i de tre andre evangelieberetninger tilsammen. Da Johannes skrev  sit evangelium og de tre breve, var han blevet omkring hundrede år gammel. Det fremgår klart af disse skrifter at kærlighed må påvirke en kristen i alt hvad han gør. (1. Joh. 4:10, 11) Men det var noget Johannes havde været nødt til at lære, og det havde taget sin tid.

4. Hevði Jóhannes altíð víst øðrum kærleika?

⁴ Da Johannes var ung, viste han ikke altid kærlighed. Ved en lejlighed var Jesus og hans disciple på vej til Jerusalem, og på rejsen kom de gennem Samaria. I en landsby i Samaria nægtede de lokale beboere at vise dem gæstfrihed. Hvordan reagerede Johannes på det? Han bad om lov til at kalde ild ned fra himlen så alle i byen kunne blive udslettet! (Luk. 9:52-56) Ved en anden lejlighed opførte Johannes sig ukærligt over for de andre apostle. Sammen med sin bror Jakob fik han sin mor til at bede Jesus om at give dem de bedste pladser ved siden af Jesus i Riget. Da de andre apostle hørte hvad Jakob og Johannes havde gjort, blev de virkelig vrede! (Matt. 20:20, 21, 24) Men på trods af de fejl Johannes havde, elskede Jesus ham. – Joh. 21:7.

5. Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

⁵ Her i artiklen vil vi se på Johannes’ eksempel og nogle af de ting han skrev om kærlighed. Mens vi gør det, vil vi komme ind på hvordan vi kan vise kærlighed over for vores brødre og søstre. Vi vil også drøfte en vigtig måde hvorpå et familieoverhoved kan vise at han elsker sin familie.

6. Hvussu hevur Jehova víst, at hann elskar okkum?

⁶ Vi tænker måske på kærlighed som en varm følelse der kan udtrykkes med varme ord. Men der hører noget mere til ægte kærlighed, nemlig handlinger. (Se Jakob 2:17, 26). Tænk på Jehovas eksempel. Han elsker os. (1. Joh. 4:19) Og han udtrykker sin kærlighed i de smukke vendinger vi finder i Bibelen. (Sl. 25:10; Rom. 8:38, 39) Det der overbeviser os om Jehovas kærlighed, er imidlertid ikke bare det han siger, men også det han gør. Johannes skrev: “Over for os blev Guds kærlighed åbenbaret ved at han sendte sin enestefødte Søn til verden for at vi kunne få livet gennem ham.” (1. Joh. 4:9) Ja, Jehova tillod at hans elskede Søn gennemgik frygtelige lidelser og ofrede livet for vores skyld. (Joh. 3:16) Kan der være nogen som helst tvivl om at Jehova elsker os højt?

7. Hvat gjørdi Jesus fyri at vísa, at hann elskar okkum?

 ⁷ Jesus forsikrede sine disciple om at han holdt af dem. (Joh. 13:1; 15:15) Men det var ikke bare hans ord der viste hvor højt han elskede dem og os. Det var også hans handlinger. Som han selv sagde: “Ingen har større kærlighed end den der giver sit liv for sine venner.” (Joh. 15:13) Når vi tænker over det Jehova og Jesus har gjort for os, hvordan bør det så virke på os?

8. Hvat sigur 1. Jóhannesarbræv 3:18, at vit skulu gera?

⁸ Vi kan bevise at vi elsker Jehova og Jesus, ved at adlyde dem. (Joh. 14:15; 1. Joh. 5:3) Og Jesus gav os faktisk et specifikt bud om at vi skal elske hinanden. (Joh. 13:34, 35) Men vores kærlighed til vores brødre og søstre må ikke bare komme til udtryk i ord. Den må også komme til udtryk i den måde vi behandler dem på. (Læs 1. Johannes 3:18). Hvad kan vi helt konkret gøre for at bevise at vi elsker dem?

9. Hvat fekk kærleikin Jóhannes at gera?

⁹ Johannes kunne godt være blevet sammen med sin far og have tjent penge ved at fiske ligesom ham. Men det gjorde han ikke. I stedet brugte han resten af sit lange liv på at hjælpe andre til at lære sandheden om Jehova og Jesus at kende. Det liv Johannes valgte, var ikke let. Han blev udsat for forfølgelse, og hen imod slutningen af det første århundrede, da han var en gammel mand, blev han sendt i eksil. (Ap.G. 3:1; 4:1-3; 5:18; Åb. 1:9) Men selv mens han var i fængsel for at forkynde om Jesus, viste han at han tænkte på andre. Da han var på øen Patmos, beskrev han den åbenbaring han havde fået, og sørgede for at beretningen blev sendt ud til menighederne for at de kunne vide ‘hvad der snart skulle ske’. (Åb. 1:1) Og sandsynligvis efter at han var blevet løsladt fra fangenskabet på Patmos, skrev han sin evangelieberetning om Jesus’ liv og tjeneste. Han skrev også tre breve for at opmuntre og styrke sine brødre og søstre. Hvordan kan du efterligne Johannes, der viste så stor selvopofrelse?

10. Hvussu kanst tú vísa, at tú elskar onnur?

¹⁰ Det du vælger at bruge dit liv til, kan bevise din kærlighed til andre. Satans verden vil gerne have dig til at bruge al din tid og energi på dig selv – på at tjene penge eller på at blive kendt. Vores selvopofrende brødre og søstre jorden over gør det modsatte. De bruger så meget tid som muligt på at forkynde den gode nyhed og hjælpe andre til at komme nær til Jehova. Nogle har endda mulighed for at være i heltidstjenesten.

11. Hvussu vísa nógv trúføst kristin, at tey elska Jehova og sínar brøður og systrar?

¹¹ Mange trofaste kristne er nødt til at have et fuldtidsjob for at kunne forsørge sig selv og deres familie. Men de støtter alligevel Guds organisation på alle de måder de kan. Nogle kan for eksempel deltage i nødhjælpsarbejde, nogle kan være med til byggerier, og alle kan vise deres støtte ved at give bidrag til det globale arbejde. Det er alt sammen noget de gør fordi de elsker Gud og elsker deres medmennesker. Hver uge viser vi også kærlighed til vores brødre og søstre ved at overvære menighedens møder og deltage i dem. Vi kan være trætte, men vi  kommer alligevel til møderne. Vi kan være nervøse, men vi er alligevel med til at svare. Og selvom vi hver især har vores egne problemer, opmuntrer vi andre før og efter møderne. (Hebr. 10:24, 25) Hvor er vi taknemmelige for alt det vores venner i menigheden gør!

12. Á hvønn annan hátt vísti Jóhannes sínum brøðrum og systrum kærleika?

¹² Johannes viste ikke bare kærlighed til sine brødre og søstre ved at rose dem, men også ved at give dem råd og vejledning. I sine breve roste han dem for deres tro og gode gerninger, men han gav dem også meget direkte vejledning angående synd. (1. Joh. 1:8 – 2:1, 13, 14) Vi kan også rose vores brødre og søstre for de gode ting de gør. Men hvis én begynder at få en forkert indstilling eller en dårlig vane, kan vi vise kærlighed ved på en taktfuld måde at sige det der er nødvendigt. Det kræver mod at give vejledning til en ven, men Bibelen siger at sande venner “skærper” hinanden, og det gør man blandt andet ved at give nødvendige råd. – Ordsp. 27:17.

13. Hvat skulu vit ikki gera?

¹³ Sommetider viser vi kærlighed til vores venner ved det vi ikke gør. For eksempel vil vi ikke være hurtige til at tage anstød af noget andre siger. Her kan vi tænke på noget der skete på et tidspunkt under Jesus’ tjeneste på jorden. Han sagde til sine disciple at de måtte spise hans kød og drikke hans blod for at opnå livet. (Joh. 6:53-57) Den udtalelse var så chokerende at mange af hans disciple forlod ham. Men hans sande venner, deriblandt Johannes, var loyale og blev hos ham. De forstod ganske vist ikke det Jesus sagde, og de var sikkert også overraskede. Men som loyale venner begyndte de ikke at tro at han havde sagt noget forkert, og de tog heller ikke anstød af hans ord. Nej, de stolede på ham, for de vidste at alt hvad han sagde, var sandt. (Joh. 6:60, 66-69) Hvor er det vigtigt at vi ikke er hurtige til at tage anstød af noget vores venner siger! Det er meget bedre at vi giver dem lejlighed til at forklare noget der måske kunne misforstås. – Ordsp. 18:13; Præd. 7:9.

14. Hví mugu vit ongantíð lata hatur menna seg í okkara hjarta?

¹⁴ Johannes sagde også at vi ikke må hade vores brødre og søstre. Hvis vi  ikke følger den vejledning, risikerer vi at Satan bruger os som sine redskaber. (1. Joh. 2:11; 3:15) Sådan gik det for nogle af de kristne i slutningen af det første århundrede. Satan gjorde alt hvad han kunne, for at skabe had og splid i Guds folk. Da Johannes skrev sine breve, havde nogle mænd der viste samme indstilling som Satan, sneget sig ind i menigheden. For eksempel fremkaldte en mand ved navn Diotrefes alvorlige splittelser i en af menighederne. (3. Joh. 9, 10) Han havde ingen respekt for de rejsende brødre der repræsenterede det styrende råd. Han var så arrogant at han endda prøvede at få nogle bortvist fra menigheden når de gerne ville vise gæstfrihed over for dem han ikke brød sig om. Satan prøver stadig desperat på at vinde over Guds folk ved at skabe splittelser. Lad os aldrig give rum for et had der kunne skille os ad!

15. Hvat má eitt familjuhøvd minnast til?

¹⁵ En af de vigtige måder et familieoverhoved viser kærlighed til sin familie på, er ved at sørge for familiens materielle behov. (1. Tim. 5:8) Men han må huske at det materielle ikke kan dække familiens åndelige behov. (Matt. 5:3) Læg mærke til hvordan Jesus var et godt eksempel for familieoverhoveder. Ifølge beretningen i det evangelium Johannes skrev, tænkte Jesus på sin familie helt frem til sin død. Mens han hang på pælen, stod Johannes ved siden af Jesus’ mor, Maria. På trods af frygtelige smerter sørgede Jesus for at Johannes fremover kunne tage sig af Maria. (Joh. 19:26, 27) Jesus havde nogle søskende der uden tvivl kunne sørge for Marias fysiske behov, men det ser ikke ud til at nogen af dem endnu var blevet disciple af Jesus. Han ønskede altså at der både materielt og åndeligt blev sørget for Maria.

16. Hvørja ábyrgd hevði Jóhannes?

¹⁶ Johannes havde et stort ansvar. Som apostel gik han foran i forkyndelsesarbejdet. Det er muligt at han også var gift, og det ville betyde at han måtte sørge for at dække sin families behov – både de åndelige og de materielle. (1. Kor. 9:5) Hvad kan familieoverhoveder lære af det i dag?

17. Hvussu kann eitt familjuhøvd vísa, at hann elskar sína familju?

 ¹⁷ En bror der har ansvar for en familie, kan have mange vigtige opgaver. For eksempel må han være en god medarbejder på sit verdslige job så hans måde at være på kan være med til at ære Jehova. (Ef. 6:5, 6; Tit. 2:9, 10) Samtidig er han måske en udnævnt tjener i menigheden, så han må bruge tid på hyrdearbejde, og han må gå foran i forkyndelsen. Men det er vigtigt at han også regelmæssigt studerer Bibelen sammen med sin kone og sine børn. Han har ansvar for at tage sig af dem både materielt, følelsesmæssigt og åndeligt, og de vil værdsætte ham højt for at han gør det. – Ef. 5:28, 29; 6:4.

18. Hvørjum var Jóhannes vísur í?

¹⁸ Johannes’ liv blev langt og begivenhedsrigt. Han blev stillet over for mange udfordringer der kunne have svækket hans tro. Men han gjorde altid sit yderste for at holde Jesus’ bud – herunder buddet om at elske sine brødre og søstre. Som følge af det kunne Johannes føle sig sikker på at Jehova og Jesus elskede ham, og at de ville give ham styrke til at klare enhver prøvelse. (Joh. 14:15-17; 15:9, 10; 1. Joh. 4:16) Intet som Satan eller hans verden gjorde, kunne forhindre Johannes i at føle, udtrykke og vise kærlighed.

19. Hvat verða vit mælt til í 1. Jóhannesarbrævi 4:7, og hví?

¹⁹ Ligesom Johannes lever vi i en verden der styres af Satan, som er fuld af had. (1. Joh. 3:1, 10) Han prøver at få os til at holde op med at elske vores brødre og søstre. Men det er umuligt for ham – medmindre vi selv tillader det. Lad os være besluttet på at være fyldt med kærlighed til vores brødre og søstre, at udtrykke vores kærlighed i alt hvad vi siger, og at bevise den med alt hvad vi gør. På den måde viser vi at vi hører til Jehovas kærlige familie, og vores liv vil virkelig være værd at leve. – Læs 1. Johannes 4:7.