1. Hvussu ávirkaði ein fyrilestur, sum varð hildin í 1935, ein ungan mann?

DEN unge mand var 18 år gammel da han blev døbt i 1926. Hans forældre var Bibelstudenter, som Jehovas Vidner blev kaldt dengang. De havde tre sønner og to døtre, som de oplærte til at tjene Jehova og følge Jesus’ gode eksempel. Ligesom alle andre Bibelstudenter dengang spiste den oprigtige unge mand af brødet og drak af vinen hvert år ved Herrens aftensmåltid. Men hele hans syn på fremtiden ændrede sig på grund af et historisk foredrag med titlen “Den store skare”. Det blev holdt i 1935 af J.F. Rutherford ved et stævne i Washington, D.C. Hvad var det der kom frem ved det stævne?

2. Hvørja nýggja fatan avdúkaði bróðir Rutherford í sínum fyrilestri?

² Bror Rutherford forklarede i sit foredrag hvem der skulle udgøre den store skare der omtales i Åbenbaringen 7:9. Indtil da mente man at denne gruppe var en sekundær himmelsk skare af mennesker der ikke havde været helt igennem trofaste. Ved hjælp af henvisninger til Bibelen forklarede bror Rutherford at den store skare ikke er udvalgt til at leve i himlen, men at den består af Kristus’ andre får, * som vil komme igennem “den store  trængsel” og leve evigt på jorden. (Åb. 7:14) Jesus havde sagt: “Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold. Dem skal jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord under én hyrde.” (Joh. 10:16) Disse symbolske får er loyale tjenere for Jehova der har det håb at komme til at leve evigt i et paradis på jorden. (Matt. 25:31-33, 46) Lad os nu se hvad denne nye forståelse betød for mange af Jehovas tjenere, deriblandt den unge bror vi har omtalt. – Sl. 97:11; Ordsp. 4:18.

3-4. Hvat gekk upp fyri nógvum á stevnuni í 1935, og hví?

³ Et højdepunkt ved stævnet kom da bror Rutherford sagde til tilhørerne: “Vil alle de der har det håb at leve evigt på jorden, være så venlige at rejse sig?” Ifølge et øjenvidne rejste omkring halvdelen af de 20.000 tilstedeværende sig op. Derefter proklamerede bror Rutherford: “Se! Den store skare!” Så brød jublen løs! De der havde rejst sig op, forstod nu at de ikke var udvalgt til at skulle leve i himlen. De vidste at de ikke var blevet salvet med Guds hellige ånd. Dagen efter blev 840 nye døbt, og de fleste af dem bekendte sig til de andre får.

⁴ Efter det foredrag holdt den unge mand og tusinder af andre op med at tage af brødet og vinen ved mindehøjtiden. Mange havde det ligesom en bror der ydmygt sagde: “Mindehøjtiden i 1935 var sidste gang jeg tog af symbolerne. Jeg forstod nu at Jehova ikke havde givet mig det himmelske håb gennem sin hellige ånd. I stedet havde jeg fået håbet om at leve på jorden og være med til at gøre den til et paradis.” (Rom. 8:16, 17; 2. Kor. 1:21, 22) Siden dengang er den store skare vokset i antal, og den har arbejdet skulder ved skulder med den salvede rest. *

5. Hvussu metir Jehova tey, sum eru givin at fáa sær av breyðinum og víninum á minningarhøgtíðini?

⁵ Hvordan ser Jehova på dem der holdt op med at tage af brødet og vinen ved mindehøjtiden efter den nye forståelse i 1935? Og hvad hvis et døbt Jehovas Vidne i dag i al oprigtighed tager af brødet og vinen ved mindehøjtiden, men senere når frem til at han eller hun ikke er salvet? (1. Kor. 11:28) Nogle har gjort det fordi de tog fejl af hvilket håb de havde fået. Men hvis de ærligt erkender at de tog fejl, holder op med at tage af symbolerne og trofast bliver ved med at tjene Jehova, vil han helt sikkert regne dem blandt de andre får. Og de vil selvfølgelig fortsætte med at komme til mindehøjtiden for at vise deres dybe værdsættelse af det Jehova og Jesus har gjort for dem.

6. Hvat hevur Jesus givið einglunum boð um?

⁶ Nu hvor den store trængsel er så tæt på, vil det være opmuntrende for os at se hvad mere Åbenbaringen, kapitel 7, siger om de salvede kristne og om den store skare af andre får. Jesus giver englene besked på at blive ved med at holde de fire ødelæggende vinde tilbage. De må ikke lade vindene ramme jorden før  alle de salvede kristne er blevet beseglet, det vil sige endeligt godkendt af Jehova. (Åb. 7:1-4) Som en belønning for deres trofasthed vil Jesus’ salvede brødre komme til at tjene som konger og præster sammen med ham i himlen. (Åb. 20:6) Jehova, Jesus og englene ser frem til at alle de 144.000 salvede vil modtage deres himmelske belønning.

7. Hvørji sær Jóhannes í eini sjón í Opinberingini 7:9, 10, og hvat gera tey? (Hygg at forsíðumyndini.)

⁷ Efter at have omtalt de 144.000 konger og præster ser apostlen Johannes noget andet spændende, “en stor skare” der overlever Harmagedon. Den store skare består af mange flere mennesker end 144.000, men der er ikke fastsat noget antal. (Læs Åbenbaringen 7:9, 10). De er “klædt i lange, hvide klæder”, noget der viser at de har holdt sig “uplettet” af Satans verden og er forblevet loyale mod Jehova og Jesus. (Jak. 1:27) De råber højt at de er blevet frelst på grund af det Jehova og Jesus, Guds Lam, har gjort. De har palmegrene i hænderne, og det symboliserer at de med glæde anerkender Jesus som Jehovas udnævnte Konge. – Se også Johannes 12:12, 13.

8. Hvat fortelur Opinberingin 7:11, 12 okkum um Guds himmalsku familju?

⁸ Læs Åbenbaringen 7:11, 12. Hvordan var reaktionen i himlen? Johannes ser at hele den himmelske del af Jehovas familie fryder sig og lovpriser Gud idet den store skare træder frem. Der er ingen tvivl om at alle der er i himlen, glæder sig til at se synet gå i opfyldelse ved at alle disse mennesker overlever den store trængsel.

9. Hvat eru tey, sum hoyra til tann stóra skaran, í holt við nú sambært Opinberingini 7:13-15?

⁹ Læs Åbenbaringen 7:13-15. Johannes fortæller at de der hørte til den store skare, havde “vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod”. Det betegner at de har en ren samvittighed, og at Jehova betragter dem som retfærdige. (Esa. 1:18) De er indviede, døbte kristne, som har en fast tro på Jesus’ offer og et nært forhold til Jehova. (Joh. 3:36; 1. Pet. 3:21) Derfor er de kvalificeret til at stå foran Guds trone og ‘udføre hellig tjeneste for ham dag og nat’ i den jordiske forgård til hans åndelige tempel. De er ivrigt optaget af arbejdet med at forkynde og gøre disciple – ja, de udfører størstedelen af dette arbejde og sætter Guds riges interesser over deres egne. – Matt. 6:33; 24:14; 28:19, 20.

10. Hvat fer Gud at blíva við at gera, og hvat lyfti fer tann stóri skarin at síggja ganga út?

¹⁰ De der kommer ud af den store trængsel, kan være sikre på at Gud vil blive ved med at vise dem omsorg, for “Han der sidder på tronen, vil slå sit telt op over dem”. Det som alle de andre får har længtes efter, vil ske når dette løfte bliver opfyldt helt og fuldt: “Gud ... vil tørre alle tårer væk fra deres øjne, og døden vil ikke findes mere. Sorg, skrig og smerte vil heller ikke findes mere.” – Åb. 21:3, 4.

11-12. (a) Hvørjar signingar fer tann stóri skarin at fáa sambært Opinberingini 7:16, 17? (b) Hvat kunnu tey, sum hoyra til hin seyðin, gera á minningarhøgtíðini, og hvat fær tey at gera tað?

¹¹ Læs Åbenbaringen 7:16, 17. I øjeblikket lider nogle af Jehovas tjenere rent bogstaveligt af sult på grund af de vanskelige økonomiske forhold eller på  grund af krig og uroligheder. Andre er i fængsel på grund af deres tro. Men det er en stor opmuntring for den store skare at vide at når de har overlevet ødelæggelsen af denne onde verden, vil de altid have rigeligt med både bogstavelig og åndelig mad. Når ødelæggelsen bliver sluppet løs over Satans verden, vil den store skare blive beskyttet mod den “brændende hede”, Jehovas vrede. Og når den store trængsel er forbi, vil Jesus lede de overlevende på jorden til “kilder med livets vand”, det vil sige hjælpe dem til at opnå evigt liv. Tænk engang: Ud af alle de milliarder der har levet, har de der hører til den store skare, det helt unikke håb aldrig at skulle dø! – Joh. 11:26.

¹² De andre får har et vidunderligt håb, som de er Jehova og Jesus dybt taknemmelige for! De er ikke blevet udvalgt til liv i himlen, men de er bestemt ikke mindre dyrebare for Jehova af den grund. Både de salvede og de andre får kan lovprise Jehova og Kristus. Det gør de blandt andet ved at overvære Herrens aftensmåltid.

13-14. Hví eiga vit øll at koma á minningarhøgtíðina?

¹³ I de senere år har det været omkring 1 ud af 1.000 af dem der har overværet mindehøjtiden, som har spist af brødet og drukket af vinen. Så i de fleste menigheder er der ikke nogen der tager af symbolerne. Det store flertal af dem der kommer til mindehøjtiden, har det jordiske håb. Hvorfor kommer de så til dette særlige møde? Af de samme grunde som gør at man overværer en vens bryllup. Man kommer til et bryllup fordi man gerne vil vise brudeparret at man elsker dem og støtter dem. De der hører til de andre får, kommer til mindehøjtiden fordi de gerne vil vise at de elsker og støtter Jesus og de salvede. De gør det også for at vise deres taknemmelighed for det offer vi mindes ved Herrens aftensmåltid, et offer der gør det muligt for dem at få evigt liv på jorden.

¹⁴ Der er også en anden vigtig grund til at de andre får kommer til mindehøjtiden: De ønsker at adlyde Jesus.  Da Jesus indstiftede denne højtid, sagde han til sine trofaste apostle: “Bliv ved med at gøre sådan til minde om mig.” (1. Kor. 11:23-26) Derfor bliver de andre får ved med at overvære Herrens aftensmåltid lige så længe der er nogle af de salvede tilbage her på jorden. Og de inviterer alle til at komme til højtiden sammen med dem.

15. Hvussu kunnu vit sum einstaklingar lovprísa Gudi og Jesusi á minningarhøgtíðini?

¹⁵ Når vi er til stede ved mindehøjtiden, har vi lejlighed til at lovprise Jehova og Jesus i sang og bøn. Det foredrag der bliver holdt i år, har temaet “Værdsæt det Gud og Jesus har gjort for dig!” Det vil styrke vores taknemmelighed over for Jehova og Jesus. Når brødet og vinen bliver rakt rundt, vil vi blive mindet om det de symboliserer – Jesus’ krop og hans blod. Vi vil tænke på at Jehova lod sin Søn ofre sit liv for at vi kunne opnå livet. (Matt. 20:28) Alle der elsker vores Far i himlen og hans Søn, vil have lyst til at overvære mindehøjtiden.

16. Hvat er galdandi bæði fyri tey salvaðu og hin seyðin?

¹⁶ Forskellen mellem de salvede og de andre får er ikke den betydning de har i Guds øjne. Jehova elsker dem lige højt. Han har jo betalt den samme høje pris for både de salvede og de andre får, for han ofrede sin elskede Søns liv for begge grupper. Forskellen mellem de to kategorier er at de har hver sit fremtidshåb. Begge grupper må dog være loyale mod Gud og Kristus. (Sl. 31:23) Og husk at Guds ånd kan virke med samme styrke på os alle sammen. Jehova giver os sin hellige ånd efter hvad vi hver især har brug for.

17. Hvat gleðir salvaða leivdin seg til?

¹⁷ De salvede kristne bliver ikke født med det himmelske håb. Det er et håb Gud indgiver i deres hjerte. De tænker på deres håb, de taler med Jehova om det i bøn, og de er ivrige efter at modtage den belønning som livet i himlen er. De kan ikke forestille sig hvordan deres åndelige legeme i himlen vil være. (Flp. 3:20, 21; 1. Joh. 3:2) Men de glæder sig til at møde Jehova, Jesus, englene og de andre af de salvede og indtage deres plads sammen med dem i det himmelske rige.

18. Hvat gleðir hin seyðurin seg til?

¹⁸ De andre får glæder sig over deres håb om at få et evigt liv på jorden, et håb der er naturligt for mennesker.  (Præd. 3:11) De ser frem til at kunne være med til at gøre hele jorden til et paradis. De længes efter den dag hvor de kan bygge et hus, anlægge en have og leve et liv uden sygdom sammen med deres børn. (Esa. 65:21-23) De ser også frem til at kunne udforske jorden – dens skove, bjerge og have – og studere alt det Jehova har skabt. Mere end noget andet glæder de sig til at deres venskab med Jehova vil blive stærkere og stærkere.

19. Hvønn møguleika gevur minningarhøgtíðin okkum øllum, og nær verður hon í ár?

¹⁹ Jehova har givet hver eneste af sine indviede tjenere et fantastisk fremtidshåb. (Jer. 29:11) Højtiden til minde om Jesus’ død giver os alle en ganske særlig mulighed for at lovprise Gud og Kristus for alt det de har gjort for at vi kan få et liv der aldrig vil ende. Den årlige mindehøjtid er helt sikkert det vigtigste møde for sande kristne. Denne gang vil mindehøjtiden blive holdt lørdag den 27. marts 2021 efter solnedgang. Mange vil kunne overvære den under forholdsvis frie forhold. Andre gør det trods modstand. Nogle vil holde højtiden mens de er i fængsel. Jehova, Jesus og hele den himmelske del af Guds familie vil glæde sig over at følge med. Vi beder til at hver eneste menighed, familie og enkeltperson må opleve en smuk mindehøjtid!