1. Hvussu síggja vit, at kærleikin manglar í nógvum familjum í dag?

BIBELEN har forudsagt at mennesker i de sidste dage vil være “uden naturlig hengivenhed”. (2. Tim. 3:1, 3) Og det er lige præcis det vi ser i dag. For eksempel er millioner af familier gået i opløsning på grund af skilsmisse, hvilket ofte resulterer i bitre følelser hos forældrene og børn der føler sig uelskede. Selv familiemedlemmer der bor under samme tag, kan være som fremmede for hinanden. “Mor, far og børn har alle mistet forbindelsen til hinanden og er i stedet konstant tilsluttet en computerskærm, tablet, smartphone eller spillekonsol,” siger en familierådgiver. “Selvom de bor sammen, kender de nærmest ikke hinanden.”

2-3. (a) Hvørjum eiga vit sambært Rómbrævinum 12:10 at vísa inniliga umsorgan? (b) Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

² Vi ønsker ikke at blive formet af den kærlighedsløse indstilling der præger verden. (Rom. 12:2) Vi ønsker i stedet at styrke vores inderlige omsorg, både over for dem vi er i familie med, og over for vores åndelige brødre og søstre. (Læs Romerne 12:10). Men hvad er inderlig omsorg? Udtrykket “inderlig omsorg” bliver brugt til at beskrive det varme forhold der er mellem nære familiemedlemmer. Det er den slags kærlighed vi skal have til vores åndelige familie, vores brødre og søstre i menigheden. Når vi viser andre inderlig omsorg, er vi med til at bevare den enhed der er så vigtig blandt Jehovas tjenere. – Mika 2:12.

³ Vi vil nu se på nogle bibelske eksempler der kan hjælpe  os til at styrke vores kærlighed så vi kan vise vores brødre og søstre endnu større omsorg.

4. Hvørjar kenslur hevur Jehova fyri okkum sambært 2. Mósebók 34:6, Dahl/Viderø?

⁴ I Bibelen kan vi lære om Jehovas smukke egenskaber. For eksempel siger den at “Gud er kærlighed”. (1. Joh. 4:8) Den beskrivelse alene giver os lyst til at være hans venner. Men Bibelen beskriver også Jehova som en “medfølende Gud”, der er “fuld af loyal kærlighed”. (Læs 2. Mosebog 34:6). Det er virkelig rørende at tænke på hvor stor omsorg og hvor dybe følelser Jehova har for os.

5. Hvussu vísir Jehova miskunn, og hvussu kunnu vit taka eftir honum?

⁵ Anden Mosebog 34:6 nævner også et andet aspekt af Jehovas kærlighed der får os til at elske ham endnu mere, nemlig hans barmhjertighed. (Jak. 5:11) En måde Jehova viser os sin barmhjertighed på, er ved at tilgive os når vi begår fejl. (Sl. 51:1) Når Bibelen taler om barmhjertighed, indebærer det dog meget mere end det at tilgive. Barmhjertighed er en stærk indre følelse der fremkaldes når en person ser at nogen er i nød, og som motiverer ham eller hende til at gøre noget for at hjælpe. Jehova beskriver det inderlige ønske han har om at hjælpe os, som værende endnu stærkere end de følelser en mor har for sit barn. (Esa. 49:15) Når vi har det svært, får Jehovas barmhjertighed ham til at hjælpe os. (Sl. 37:39; 1. Kor. 10:13) Vi kan vise vores brødre og søstre barmhjertighed ved at tilgive dem og ikke bære nag hvis de skuffer os. (Ef. 4:32) En anden meget vigtig måde vi kan vise barmhjertighed på, er ved at støtte og hjælpe vores brødre og søstre når de kæmper med problemer. Når vores kærlighed og barmhjertighed motiverer os til at gøre noget for andre, efterligner vi Jehova, der er det allerbedste eksempel i at vise inderlig omsorg og medfølelse. – Ef. 5:1.

6. Lýs sambandið millum Jónatan og Dávid.

⁶ I Bibelen kan vi læse om ufuldkomne mennesker der viste andre inderlig omsorg. Tænk for eksempel på Jonatan og David. Bibelen siger: “Jonatan og David [blev] nære venner, og Jonatan elskede ham som sig selv.” (1. Sam. 18:1) David var blevet salvet til at overtage tronen efter Saul. Det gjorde Saul jaloux, og han prøvede at slå David ihjel. Men Sauls søn Jonatan støttede ikke sin fars hadefulde forsøg på at rydde David af vejen. Jonatan og David lovede at de altid ville støtte hinanden og holde fast ved deres venskab. – 1. Sam. 20:42.

7. Hvat kundi havt forðað fyri, at Jónatan og Dávid blivu vinir?

⁷ Det stærke bånd der var mellem Jonatan og David, bliver endnu mere bemærkelsesværdigt når vi tænker på nogle af de ting der kunne have afholdt dem fra at blive venner. For eksempel var Jonatan omkring 30 år ældre end David. Derfor kunne han nemt have tænkt at han ikke havde noget tilfælles med en der var så ung og uerfaren. Men Jonatan havde stor respekt for David og tænkte aldrig at han var mindre værd.

8. Hví heldur tú, at Jónatan var ein so góður vinur?

⁸ Jonatan kunne være blevet jaloux på David. Som kongens søn kunne han have insisteret på at han var berettiget til at arve tronen. (1. Sam. 20:31) Men Jonatan var ydmyg, og han var loyal mod Jehova. Derfor støttede han helt og fuldt Jehovas beslutning om at David skulle være den næste konge. Han var også loyal mod David, selvom det gjorde Saul rasende. – 1. Sam. 20:32-34.

9. Sá Jónatan Dávid sum ein kappingarneyta? Greið frá.

⁹ Jonatan elskede David, og derfor betragtede han ham ikke som en rival. Jonatan var en dygtig bueskytte og en modig kriger. Han og hans far, Saul, havde ry for at være “hurtigere end ørne” og “stærkere end løver”. (2. Sam. 1:22, 23) Jonatan kunne altså nemt have pralet af sine egne imponerende præstationer, men han havde ikke behov for at fremhæve sig selv. Han glædede sig derimod over andres succes. Jonatan beundrede David for hans mod og tillid til Jehova. Faktisk var det efter at David havde dræbt Goliat, at Jonatan begyndte at elske ham som sig selv. Hvordan kan vi vise vores brødre og søstre samme oprigtige kærlighed?

10. Hvat ber tað í sær, at vit skulu hava „brennandi kærleika hvør til annan“?

¹⁰ Sande kristne må “virkelig elske hinanden – inderligt og af hjertet”. (1. Pet. 1:22) Jehova er vores store forbillede. Hans kærlighed er så stærk og inderlig at så længe vi er loyale mod ham, er der intet der kan skille os fra den. (Rom. 8:38, 39) Det græske ord der er oversat med “inderligt”, indeholder tanken om at strække sig eller anstrenge sig. Nogle gange må vi måske strække os eller anstrenge os for at vise vores trosfæller kærlighed. Når andre sårer os, må vi blive ved med at ‘bære over med dem i kærlighed og oprigtigt bestræbe os for at bevare åndens enhed og freden, det bånd der binder os sammen’. (Ef. 4:1-3) Vi er  med til at bevare freden i menigheden når vi gør en indsats for ikke at fokusere på vores brødres og søstres fejl, men derimod prøver at få Jehovas syn på dem. – 1. Sam. 16:7; Sl. 130:3.

11. Hví er tað ikki altíð so lætt at vísa kærleika?

¹¹ Det er ikke altid let at vise vores brødre og søstre kærlighed, især ikke når vi bliver bevidste om deres fejl. For nogle af de kristne i det første århundrede var det åbenbart en stor udfordring at behandle hinanden som åndelige familiemedlemmer. For eksempel havde Euodia og Syntyke tilsyneladende ikke noget problem med at arbejde “side om side med [Paulus] for at fremme den gode nyhed”. Men af en eller anden grund kunne de ikke komme ud af det med hinanden. Derfor tilskyndede Paulus dem til “at være enige og tjene Herren sammen”. – Flp. 4:2, 3.

12. Hvussu kunnu vit fáa størri kærleika til okkara brøður og systrar?

¹² Hvad kan vi gøre for at få større kærlighed til vores trosfæller? Når vi lærer vores brødre og søstre bedre at kende, vil vi nemmere kunne forstå dem og vise dem inderlig omsorg. Alder og baggrund behøver ikke at være en hindring. Husk at Jonatan var omkring 30 år ældre end David, og alligevel blev de nære venner. Kunne du tage initiativ til at lære nogen i din menighed som er yngre eller ældre end dig, bedre at kende? Ved at gøre det viser du at du ‘elsker hele brodersamfundet’. – 1. Pet. 2:17.

13. Hví eru vit kanska ikki líka tætt knýtt at øllum í samkomuni?

¹³ Betyder det at vi har inderlig omsorg for vores trosfæller, at vi skal føle os lige nært knyttet til alle i menigheden? Nej, det ville ikke være realistisk. Det er helt normalt at vi føler en stærkere tilknytning til nogen vi har mere tilfælles med. Jesus kaldte alle sine apostle for “venner”, men han holdt særligt meget af Johannes. (Joh. 13:23; 15:15; 20:2) Jesus favoriserede dog ikke Johannes. Da Johannes og hans bror Jakob for eksempel  bad om en fremtrædende stilling i Guds rige, sagde Jesus til dem: “Hvem der skal sidde ved min højre eller venstre side, har jeg ikke myndighed til at bestemme.” (Mark. 10:35-40) Ligesom Jesus skal vi heller ikke favorisere vores nære venner, altså behandle dem bedre end andre. (Jak. 2:3, 4) Hvis vi gør det, kan det i sidste ende føre til splittelser – noget der bestemt ikke hører hjemme i den kristne menighed. – Jud. 17-19.

14. Hvussu lærir Filippibrævið 2:3 okkum, at vit ikki skulu kappast við okkara brøður og systrar?

¹⁴ Når vi viser inderlig omsorg for vores brødre og søstre, er vi med til at beskytte menigheden mod en konkurrencepræget ånd. Husk at Jonatan ikke så David som sin rival og ikke var jaloux fordi han var blevet udvalgt til at være konge. Vi kan alle sammen lære noget af Jonatan. Betragt ikke dine trosfæller som konkurrenter fordi de er dygtige på et bestemt område, ‘men vær ydmyg og betragt andre som nogle der betyder mere end dig selv’. (Læs Filipperne 2:3). Husk at hver eneste af os har noget værdifuldt at bidrage med til menigheden. Når vi har et ydmygt syn på os selv, vil vi kunne se vores brødres og søstres gode egenskaber og lære af deres trofaste eksempel. – 1. Kor. 12:21-25.

15. Hvat lærir tú av tí, sum Tanya og familjan upplivdi?

¹⁵ Når vi helt uventet kommer ud for noget svært, trøster Jehova os gennem brødre og søstre der hjælper os og viser os inderlig omsorg. Det oplevede en familie efter at have overværet lørdagens program ved det internationale stævne i 2019, “Kærligheden svigter aldrig!”,  i USA. “Vi var på vej tilbage til vores hotel,” fortæller Tanya, der er mor til tre, “da en anden bil kom ud af kontrol, kørte over i vores vejbane og stødte lige ind i os. Ingen kom til skade, men vi skyndte os ud af bilen og stod helt chokerede på motorvejen. En der var holdt ind til siden, vinkede os over til sin bil så vi kunne komme i sikkerhed. Det var en af vores brødre der også var på vej hjem fra stævnet. Og han var ikke den eneste; fem delegerede fra Sverige holdt også ind. De svenske søstre gav min datter og mig de største kram, og det var lige hvad vi havde brug for. Jeg forsikrede dem om at vi nok skulle klare den, men de insisterede på at blive. De blev hos os selv efter at ambulancen var kommet, og de sikrede sig at vi havde alt hvad vi skulle bruge. Hele vejen igennem mærkede vi Jehovas kærlighed. Oplevelsen fik os til at elske vores brødre og søstre endnu mere, og den styrkede vores kærlighed til Jehova og vores taknemmelighed mod ham.” Kan du komme i tanke om en situation hvor du havde brug for hjælp og en trosfælle viste dig inderlig omsorg?

16. Hví skulu vit hava inniliga umsorgan fyri hvørjum øðrum?

¹⁶ Hvad fører det til når vi viser hinanden inderlig omsorg? Vi kan være en trøstende hjælp for vores brødre og søstre når de har brug for det. Vi styrker enheden blandt Guds tjenere. Vi viser at vi er Jesus’ disciple, og det er med til at drage oprigtige mennesker til sandheden. Men frem for alt ærer vi Jehova, “den inderlige barmhjertigheds Far, den Gud som giver al trøst”. (2. Kor. 1:3) Lad os alle blive ved med at vise hinanden inderlig omsorg og kærlighed!