1. Hvønn spurning seta summi av okkum kanska, líkasum Dávid kongur gjørdi?

VI VIL alle sammen gerne være fri for bekymringer og i stedet opleve fred og ro. Men sådan er vores liv ikke altid. Nogle af Jehovas tjenere er i en situation hvor de spørger ligesom kong David: “Hvor længe skal jeg være urolig og bekymret og hver eneste dag have sorg i hjertet?” – Sl. 13:2.

2. Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

² I dag kan vi ikke blive fuldstændigt fri for bekymringer, men der er meget vi kan gøre for at tackle den slags tanker og følelser. Her i artiklen vil vi først pege på nogle af de ting der kunne gøre os bekymrede. Og så vil vi se på seks konkrete ting der kan hjælpe os til at bevare roen i svære tider.

3. Hvørjum trýsti eru vit fyri, og hvussu nógv kunnu vit sjálvi gera við tað?

³ Nogle af de ting der kan gøre os bekymrede, kan vi måske ikke selv gøre ret meget ved. For eksempel kan vi ikke bestemme hvor meget udgifterne til mad, tøj og bolig stiger hvert år. Vi kan heller ikke styre hvor ofte vores kolleger eller skolekammerater vil prøve at friste os til at gøre noget der strider imod Jehovas normer. Og vi kan ikke sætte en stopper for kriminaliteten i det område hvor vi bor. Mange af de udfordringer skyldes at vi  lever i en verden hvor de fleste mennesker tænker på en måde der ikke bygger på Bibelens principper. Desuden er Satan, som styrer verden, klar over at nogle vil lade “denne verdens bekymringer” hindre dem i at tjene Jehova. (Matt. 13:22; 1. Joh. 5:19) Det er ikke så mærkeligt at verden er fuld af problemer der gør folk urolige!

4. Hvussu kundu stúranir ávirkað okkum?

⁴ Vi kan blive så opslugt af bekymringer at vi ikke kan tænke på noget som helst andet. Måske bliver vi bange for at vi ikke vil tjene penge nok til at vi kan klare os, eller at vi vil blive syge og miste vores job. Vi tænker måske også på om vi vil give efter hvis vi en dag bliver fristet til at bryde Guds lov. Desuden ved vi at Satan snart vil få alle dem han har magten over, til at angribe Guds folk, og vi er måske bekymret for om vi vil stå fast under angrebet. Det kunne give anledning til spørgsmålet: Er det forkert at føle en vis bekymring over den slags ting?

5. Hvat meinti Jesus við, tá ið hann segði: „Stúrið ikki“?

⁵ Vi ved at Jesus sagde til sine disciple: “Hold op med at bekymre jer.” (Matt. 6:25) Betyder det at han forventer at vi aldrig vil føle nogen som helst bekymring? Nej, slet ikke! Nogle af Jehovas loyale tjenere i fortiden kæmpede med store bekymringer uden at de mistede Jehovas godkendelse. * (1. Kong. 19:4; Sl. 6:3) Det Jesus mente, var at vi aldrig behøvede at blive så tynget af dagliglivets bekymringer at det gik ud over vores tjeneste for Gud. Men hvad kan vi så gøre for at holde vores bekymringer under kontrol? – Se oversigten “ Hvordan du kan gøre det”.

6. Hvat kann gera okkum minni stúrin sambært Filippibrævinum 4:6, 7?

⁶ (1) Bed ofte til Jehova. En kristen der er under pres, kan få hjælp ved at bede inderligt til Jehova. (1. Pet. 5:7) Som svar på dine bønner kan du få “Guds fred, som overgår al forstand”. (Læs Filipperne 4:6, 7). Gennem sin magtfulde hellige ånd kan Jehova give os en indre ro der overgår alt hvad vi mennesker forstår. – Gal. 5:22.

7. Hvat mugu vit hugsa um viðvíkjandi bøn?

⁷ Når du henvender dig til Jehova i bøn, må du åbne dit hjerte helt for ham. Vær specifik. Fortæl ham hvad dit problem er, og forklar ham hvordan det påvirker dig. Hvis der kunne være en løsning på problemet, så bed ham om visdom til at finde den og styrke til at anvende den. Hvis problemet er noget du ikke har indflydelse på, så bed Jehova om hjælp til ikke at bekymre dig unødigt om det. Når du er specifik i det du beder om, bliver det lettere for dig at se hvordan Jehova besvarer dine bønner. Du skal ikke give op hvis der ikke kommer et svar lige efter at du har bedt. Jehova ønsker ikke alene at du skal være specifik, men også at du skal være vedholdende i dine bønner. – Luk. 11:8-10.

8. Hvat mugu vit minnast at hava við í okkara bønum?

⁸ Når du kaster dine bekymringer på  Jehova i bøn, må du også huske at sige tak. Det er godt for os at være opmærksomme på de gode ting i vores liv, også når vores situation er særligt vanskelig. Hvis du sommetider har svært ved at sætte ord på dine stærke følelser, må du huske at Jehova også besvarer din bøn hvis du kun kan sige: ‘Hjælp mig!’ – 2. Krøn. 18:31; Rom. 8:26.

9. Hvat skal til, fyri at vit kunnu kenna okkum trygg?

⁹ (2) Støt dig til Jehovas visdom, ikke din egen. I det ottende århundrede f.v.t. følte indbyggerne i Juda sig truet af assyrerne. I et desperat forsøg på at undgå at komme under assyrisk herredømme vendte de sig til det hedenske Egypten for at få hjælp. (Esa. 30:1, 2) Jehova advarede dem om at deres ukloge valg ville føre til en katastrofe. (Esa. 30:7, 12, 13) Gennem Esajas fortalte Jehova judæerne hvad der i virkeligheden skulle til for at de kunne blive beskyttet. Jehova opfordrede dem til at søge nær til ham og sagde: “I vil få styrke ved at holde jer i ro og vise tillid.” – Esa. 30:15b.

10. Nær hava vit høvi at vísa, at vit líta á Jehova?

¹⁰ Hvordan kan vi vise at vi har tillid til Jehova? Tænk over disse situationer. Forestil dig at du får tilbudt et job der giver mere i løn men kræver en meget stor del af din tid og griber ind i din tjeneste for Jehova. Eller forestil dig at en på din arbejdsplads lægger an på dig, men vedkommende er ikke en døbt tjener for Jehova. Eller hvis en i din nære familie giver dig et ultimatum: “Du må vælge mellem din Gud og mig!” I alle de tilfælde står du over for en svær beslutning, men Jehova vil altid give dig den vejledning du har brug for. (Matt. 6:33; 10:37; 1. Kor. 7:39) Spørgsmålet er: Har du så stor tillid til Jehova at du vil følge hans vejledning?

11. Hvørjar frásøgur í Bíbliuni kunnu vit studera fyri at blíva við at vera rólig, tá ið vit eru fyri mótstøðu?

¹¹ (3) Lær af både gode og dårlige eksempler. Mange beretninger i Bibelen understreger hvor vigtigt det er at vi ‘holder os i ro og viser tillid’ til Jehova. Når du studerer beretningerne, så læg mærke til hvad det var der hjalp Guds tjenere til at bevare roen når de stod over for ekstrem modstand. For eksempel lod apostlene sig ikke skræmme da de stod over for jødernes øverste domstol og fik ordre til at holde op med at forkynde. De erklærede modigt: “Man skal adlyde Gud som hersker mere end mennesker.” (Ap.G. 5:29) Selv da de blev pisket, blev de ikke grebet af panik. Hvorfor ikke? Fordi de vidste at Jehova var på deres side. Han glædede sig over deres loyalitet. Derfor fortsatte de med at forkynde den gode nyhed. (Ap.G. 5:40-42) Noget lignende gjorde sig gældende da disciplen Stefanus stod over for døden. Han var så fredfyldt og afklaret “at hans ansigt var som en engels ansigt”. (Ap.G. 6:12-15) Hvorfor var han det? Fordi han var sikker på at Jehova havde godkendt ham.

12. Hví kunnu vit vera lukkulig, tá ið vit verða atsøkt sambært 1. Pætursbrævi 3:14 og 4:14?

¹² Apostlene havde håndgribelige beviser for at Jehova var med dem. For eksempel havde han givet dem evnen til at udføre mirakler. (Ap.G. 5:12-16; 6:8) Den evne har vi ikke i dag. Men gennem sit ord forsikrer Jehova os kærligt  om at han glæder sig over vores loyalitet og støtter os med sin hellige ånd når vi ‘lider fordi vi gør det rigtige’. (Læs 1. Peter 3:14; 4:14). Så i stedet for at spekulere over hvordan vi mon vil reagere på forfølgelse i fremtiden, må vi styrke vores tillid til at Jehova både kan og vil hjælpe os i svære situationer. Ligesom apostlene må vi stole på at Jesus ‘vil give os ord og visdom som alle vores modstandere tilsammen ikke vil kunne modstå eller modsige’. Og vi har fået den her garanti: “Vær udholdende, så vil I bevare livet.” (Luk. 21:12-19) Jehova husker hver en detalje om sine trofaste tjenere, så han vil kunne oprejse os hvis vi skulle miste livet.

13. Hvat kunnu vit læra av teimum bíbilsku persónunum, sum vóru vánaligar fyrimyndir?

¹³ Vi kan også lære af de dårlige eksempler i Bibelen. At studere beretningerne om personer der ikke bevarede roen og deres tillid til Jehova, kan hjælpe os til ikke at begå de samme fejl som de gjorde. Som eksempel kunne nævnes kong Asa af Juda. I begyndelsen af sin regeringstid støttede han sig til Jehova da en enorm hær kom imod ham, og Jehova sørgede for at han vandt kampen. (2. Krøn. 14:9-12) Men senere, da kong Basha af Israel kom imod ham med en meget mindre hær, betalte han aramæerne for at hjælpe ham i kampen i stedet for at støtte sig til Jehova. (2. Krøn. 16:1-3) Og i de sidste år af sit liv, hvor han kæmpede med sygdom, søgte han heller ikke hjælp hos Jehova. – 2. Krøn. 16:12.

14. Hvat kunnu vit læra av mistøkunum hjá Asa?

¹⁴ Til at begynde med søgte Asa altså nær til Jehova når han stod i en svær situation. Men senere foretrak han åbenbart at klare problemerne selv. Umiddelbart så det ud til at Asa havde succes med at hente hjælp hos aramæerne, men af beretningen fremgår det at der ikke var fred i Juda ret længe. Gennem en profet sagde Jehova til Asa: “Fordi du stolede på Arams konge og ikke din Gud Jehova, er Arams konges hær sluppet fra dig.” (2. Krøn. 16:7) Hvad kan vi lære af det? Vi må ikke få så stor tillid til vores egen evne til at løse problemer at vi holder op med at søge råd og vejledning i Guds ord, Bibelen. Nogle gange er vi måske nødt til at træffe en hurtig beslutning, men hvis vi bevarer roen og stoler på Jehova, vil han hjælpe os til at gøre det rigtige.

15. Hvat mugu vit gera, tá ið vit lesa í Bíbliuni?

¹⁵ (4) Lær nogle bibelvers udenad. Når du læser i Bibelen, vil du støde på passager der viser at man ‘får styrke ved at holde sig i ro og vise tillid’ til Jehova. Du kan have stor gavn af at lære nøgleversene i sådan nogle passager udenad. Hvordan kan du gøre det? Det er godt at læse dem højt. Du kan også skrive versene op og se på dem med jævne mellemrum. Jehova sagde til Josva at han regelmæssigt skulle læse i Loven med dæmpet stemme. Det ville hjælpe ham til at handle klogt og styrke ham til at klare den vanskelige opgave han havde fået. (Jos. 1:8, 9) Der findes mange vers i Guds ord der kan give dig fred og ro indeni når du står i situationer der normalt ville fylde dig med uro eller frygt. – Sl. 27:1-3; Ordsp. 3:25, 26.

16. Hvussu hjálpir Jehova okkum gjøgnum samkomuna, so vit kunnu vera rólig og líta á hann?

 ¹⁶ (5) Kom sammen med Guds folk. Gennem vores brødre og søstre kan Jehova styrke vores tillid til ham og hjælpe os til at bevare roen. Tænk bare på hvilken effekt det har på dig at være til møde og lytte til den gode undervisning, høre vennernes personlige svar og snakke med dine brødre og søstre før og efter mødet. (Hebr. 10:24, 25) Det kan også virke meget opmuntrende at betro sig til forstående venner i menigheden. Som Bibelen siger, kan “gode ord” fra en ven være med til at dæmpe vores bekymringer. – Ordsp. 12:25.

17. Hvussu ávirkar tað okkum at hava eina sterka vón sambært Hebrearabrævinum 6:19?

¹⁷ (6) Bevar et stærkt håb. Vores håb er som “et anker for sjælen” – det kan holde os fast og give stabilitet når vi oplever storme i vores liv eller føler os urolige. (Læs Hebræerne 6:19). Meditér over det løfte Jehova har givet dig om en fremtid hvor du ikke vil være plaget af negative tanker og dårlige minder. (Esa. 65:17) Forestil dig hvordan det bliver at leve i Paradiset, hvor der ikke vil være noget som helst der vækker bekymring. (Mika 4:4) Det vil også styrke dit håb at fortælle andre om Guds rige, så gør alt hvad du kan, i forkyndelsesarbejdet. Når vi gør de ting, “kan [vi] være faste i håbet lige til det sidste”. – Hebr. 6:11.

18. Hvat kunnu vit vænta í nærmastu framtíð, og hvussu kunnu vit klára tað?

¹⁸ Efterhånden som enden for denne onde verden nærmer sig, vil vi komme til at opleve flere og flere situationer der kan gøre os urolige. Årsteksten for 2021 kan hjælpe os til at klare de prøver og samtidig bevare roen – ikke fordi vi i os selv er stærke, men fordi vi stoler på Jehova. Så lad os tage ordene i årsteksten til os og vise at vi virkelig tror på Jehovas løfte: “I vil få styrke ved at holde jer i ro og vise tillid.” – Esa. 30:15.