1. Hvørjari ringari støðu var Dávid í?

 DAVID flygtede for at redde sit liv. Den magtfulde kong Saul jagtede ham for at slå ham ihjel. Da David kom til Nob, gik han ind i byen for at få noget mad til sig selv og de mænd der var med ham. Han bad beskedent om fem brød. (1. Sam. 21:1, 3) Senere søgte han og mændene tilflugt i en hule. (1. Sam. 22:1) Hvorfor var David endt i den situation?

2. Hví var tað, sum Saul gjørdi, tápuligt? (1. Sámuelsbók 23:16, 17)

² Saul var sygeligt jaloux på David fordi han var populær og havde vundet mange krige. Saul vidste også at hans egen ulydighed havde ført til at Jehova havde forkastet ham som konge over Israel, og at Jehova havde besluttet at David skulle være konge i stedet for. (Læs 1. Samuel 23:16, 17). Men Saul var stadig konge, så han havde en stor hær og mange der støttede ham, og derfor måtte David flygte. Troede Saul virkelig at han kunne forhindre Gud i at gennemføre sin hensigt med David? (Esa. 55:11) Det siger Bibelen ikke noget om, men én ting er sikker: Saul havde bragt sig selv i en farlig situation. De der kæmper imod Gud, vil altid tabe!

3. Hvussu hevði Dávid tað, hóast støðuna hann var í?

³ David var en ydmyg og beskeden mand. Han havde ikke selv valgt at han skulle være konge over Israel. Det var Jehova der havde givet ham den opgave. (1. Sam.  16:1, 12, 13) Saul begyndte at betragte David som sin værste fjende. Men David bebrejdede ikke Jehova at han nu befandt sig i en farlig situation. Han klagede heller ikke over at han ikke havde særligt meget mad, og at han måtte bo i en hule. Faktisk er det muligt at det var imens han skjulte sig i den hule, at han skrev den smukke sang som ordene i temaverset er hentet fra: “De der søger Jehova, vil aldrig mangle noget godt.” – Sl. 34:10.

4. Hvørjar spurningar fara vit at kanna, og hví hava teir týdning?

⁴ I dag er der mange af Jehovas tjenere som oplever ikke at have nok mad eller andre nødvendige ting. * Under pandemien er det blevet endnu værre. Og forholdene vil kun blive sværere efterhånden som vi nærmer os den store trængsel. (Matt. 24:21) Derfor vil vi nu se nærmere på fire spørgsmål: Hvorfor kunne David sige at han ikke ‘manglede noget godt’? Hvorfor er det vigtigt at vi lærer at være tilfredse? Hvorfor kan vi have tillid til at Jehova vil være med os og hjælpe os? Og hvordan kan vi allerede nu forberede os på fremtiden?

5-6. Hvussu hjálpir Sálmur 23:1-6 okkum at skilja, hvat Dávid meinti við, tá ið hann segði, at Guds tænarar einki gott skuldu mangla?

⁵ Hvad mente David da han sagde at Jehovas tjenere ikke ville “mangle noget godt”? Det kan vi få en idé om ved at se på ordene i Salme 23, hvor David gav udtryk for en lignende tanke. (Læs Salme 23:1-6). David indleder salmen med at sige: “Jehova er min Hyrde. Jeg skal intet mangle.” I resten af salmen nævner David nogle ting som har virkelig værdi, nemlig alt det Jehova gør for ham fordi han har valgt ham som sin  Hyrde. Jehova leder ham “på retfærdighedens stier” og støtter ham loyalt i både gode og dårlige tider. David er klar over at han godt kan komme ud for problemer selvom han befinder sig på Jehovas “grønne græsgange”. Det sker også at han er modløs, som om han “går i dalen med dystert mørke”, og han har fjender. Men fordi Jehova er hans Hyrde, “frygter [han] ikke noget ondt”.

⁶ Så hvorfor kunne David sige at han ikke ‘manglede noget godt’? Fordi David åndeligt set havde alt hvad han havde brug for. Hans glæde afhang ikke af materielle ting. David var tilfreds med det Jehova gav ham. Det der betød mest for ham, var at Jehova velsignede ham og beskyttede ham.

7. Hvørja ringa støðu skuldu tey kristnu í Judea koma í sambært Lukas 21:20-24?

⁷ Davids ord lærer os hvor vigtigt det er at vi har det rigtige syn på materielle ting. Det er helt i orden at nyde de ting vi har, men de må aldrig blive det vigtigste i vores liv. Det var en sandhed som de kristne i Judæa i det første århundrede lærte at forstå. (Læs Lukas 21:20-24). Jesus havde advaret dem om at Jerusalem på et tidspunkt ville blive “omringet af hære”. Når de så det ske, måtte de “flygte til bjergene”. Det ville redde deres liv, men det havde sin pris! For nogle år siden stod der i Vagttårnet: “De forlod hus og marker uden at tage deres ejendele med sig. Forvisset om at Jehova ville beskytte dem og sørge for dem, satte de tilbedelsen af ham over alt andet der kunne forekomme at være af betydning.”

8. Hvat kunnu vit læra av teimum kristnu í Judea?

⁸ Hvad kan vi lære af det de kristne i Judæa kom ud for? Der stod videre i Vagttårnet: “Det kan være at vi i fremtiden vil blive prøvet i forbindelse med vort syn på materielle ting; er de vigtigere for os end den frelse som alle der står på Guds side, vil erfare? Flugten i dag kan betyde at vi kommer ud for visse trængsler og må lide visse afsavn. Vi må være parate til at tage hvad der kommer, ligesom vore trosfæller i fortiden der flygtede fra Judæa.” *

9. Hvat kunnu vit læra av ráðunum hjá Paulusi í Hebrearabrævinum?

⁹ Kan du forestille dig hvor svært det må have været for de kristne at forlade næsten alt hvad de ejede, og starte forfra et andet sted? Det har krævet en stærk tro at stole på at Jehova ville dække deres grundlæggende behov. Men fem år før romerne omringede Jerusalem, havde Paulus givet dem et godt råd der kunne hjælpe dem. I brevet til hebræerne havde han skrevet: “Lad jeres måde at leve på være fri for kærlighed til penge, og vær tilfredse med det I har, for han har sagt: ‘Jeg vil aldrig svigte dig, og jeg vil aldrig forlade dig.’ Ja, vi kan være ved godt mod og sige: ‘Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’” (Hebr. 13:5, 6) De der havde været hurtige til at tage Paulus’ råd til sig, havde uden tvivl lettere ved at vænne sig til det mere simple liv det nye sted. De var helt sikre på at Jehova ville dække deres behov. Vi kan have samme tillid til Jehova.

10. Hvat ’loyndarmál’ hevur Paulus fortalt okkum um?

¹⁰ Paulus gav et lignende råd til Timotheus, og dermed også til os. Han skrev: “Når vi har mad og tøj, skal vi være tilfredse med det.” (1. Tim. 6:8) Betyder det at vi ikke må spise et lækkert måltid mad, have et godt sted at bo eller købe noget nyt tøj en gang imellem? Det var ikke det Paulus mente. Han sagde bare at vi skal være tilfredse, uanset hvad vi har materielt set. (Flp. 4:12) Det var den ‘hemmelighed’ Paulus havde lært. Det mest værdifulde vi har, er vores forhold til Jehova, ikke vores ejendele. – Hab. 3:17, 18.

11. Hvat lærir tað, sum Móses segði við ísraelsfólk, okkum um nøgdsemi?

¹¹ Der kan godt være forskel på hvad vi synes vi har brug for, og hvad Jehova synes vi har brug for. Tænk over hvad Moses sagde til israelitterne efter at de havde tilbragt 40 år i ørkenen: “Jehova jeres Gud har velsignet alt hvad I har foretaget jer. Han har fulgt jer på jeres vandring gennem denne store ørken. I 40 år har Jehova jeres Gud været med jer, og I har ikke manglet noget.” (5. Mos. 2:7) I de 40 år gav Jehova dem manna at spise. Og han sørgede for at det tøj de havde på da de forlod Egypten, ikke blev slidt. (5. Mos. 8:3, 4) Selvom nogle måske har følt at de havde alt  for lidt, mindede Moses israelitterne om at de havde alt hvad de havde brug for. Det vil glæde Jehova hvis vi lærer at være tilfredse – altså at værdsætte selv de basale ting han giver os, betragte dem som gaver fra ham og sige tak for dem.

12. Hvussu vita vit, at Dávid hevði álit á Jehova og ikki leit á seg sjálvan?

¹² David vidste at Jehova er loyal og har stor omsorg for dem der elsker ham. Selvom hans liv var i fare da han skrev Salme 34, kunne han med troens øjne se at ‘Jehovas engel havde slået en lejr op omkring ham’. (Sl. 34:7) David sammenlignede muligvis Jehovas engel med en soldat der slår en lejr op og hele tiden er på vagt over for om der er en fjende der nærmer sig. David var en dygtig kriger, og Jehova havde lovet at han skulle være konge, men det var ikke hans evner med en stenslynge eller et sværd der fik ham til at føle sig tryg. (1. Sam. 16:13; 24:12) Nej, han stolede fuldt ud på Gud og havde tillid til at Jehovas engel ‘redder dem der frygter Ham’. Vi forventer selvfølgelig ikke en eller anden form for mirakuløs beskyttelse i dag, men vi ved at hvis vi stoler fuldt ud på Jehova, vil vi ikke blive udsat for noget der vil skade os for evigt.

13. Hví fer tað at síggja út til, at vit eru verjuleys, tá ið Gog frá Magog loypir á? Hví skulu vit ikki vera bangin? (Hygg at forsíðumyndini.)

¹³ I nær fremtid vil vores tillid til Jehova og hans evne til at beskytte os blive sat på prøve. Når Gog fra Magog, en koalition af nationer, angriber Guds folk, vil det umiddelbart se ud som om vores liv er i fare. Så er det vigtigt at vi er helt overbevist om at Jehova både kan og vil redde os. I nationernes øjne vil vi ligne forsvarsløse får. (Ezek. 38:10-12) Vi har ikke nogen våben og har ikke fået nogen militær træning. Nationerne vil betragte os som et let mål. De kan ikke se det som vi med troens øjne ser – en stor hær af engle som har slået lejr rundt om Guds folk og er klar til at forsvare os. Selvfølgelig vil nationerne ikke kunne se det. De har jo ikke noget åndeligt udsyn. De vil blive helt chokerede når hærene i himlen kommer os til hjælp! – Åb. 19:11, 14, 15.

14. Hvussu kunnu vit fyrireika okkum upp á tað, sum fer at henda í framtíðini?

¹⁴ Hvad kan vi gøre for at forberede os på det der snart vil ske? For det første må vi sørge for at have det rigtige syn på materielle ting og være klar til en dag at forlade det hele. Vi må også lære at være tilfredse og lade vores forhold til Jehova være det der fylder vores liv med glæde. Jo bedre vi lærer vores Gud at kende, jo større tillid vil vi få til at han både kan og vil beskytte os når Gog fra Magog angriber.

15. Hvat hevði Dávid upplivað, tá ið hann var ungur, og hvat sannførdi tað hann um?

¹⁵ Der var også noget andet der hjalp David, og som kan forberede os på fremtidige prøver. David sagde: “Smag og se at Jehova er god; lykkelig er den der søger tilflugt hos ham.” (Sl. 34:8) De ord viser hvorfor David havde fuld tillid til at Jehova ville hjælpe ham. David havde ofte stolet på Jehova, og hans  Gud havde aldrig svigtet ham. For eksempel havde David som ung stået over for den frygtindgydende kriger Goliat og sagt til ham: “I dag vil Jehova overgive dig til mig.” (1. Sam. 17:46) Senere tjente David hos kong Saul, som flere gange prøvede at slå ham ihjel, men “Jehova var med ham”. (1. Sam. 18:12) Fordi David tidligere havde oplevet at Jehova hjalp ham, vidste han at han også kunne regne med ham nu.

16. Hvussu kunnu vit ’smakka’, at Jehova er góður?

¹⁶ Hvis vi allerede nu lader os lede af Jehova og oplever hans hjælp, vil vi få større tillid til at han også vil hjælpe og lede os i fremtiden. Det kræver tro og tillid til Jehova at bede vores arbejdsgiver om fri så vi kan overvære et stævne, eller at bede om at få justeret vores arbejdsskema så vi kan overvære alle møderne eller få mere tid til tjenesten. Hvad nu hvis vores arbejdsgiver siger nej og vi mister vores arbejde? Har vi så tillid til at Jehova aldrig vil svigte os eller forlade os, og at han altid vil sørge for at dække vores grundlæggende behov? (Hebr. 13:5) Mange der er i heltidstjenesten, kan fortælle hvordan Jehova har hjulpet dem når de har haft allermest brug for det. Jehova er trofast!

17. Hvat er ársteksturin fyri 2022, og hvat er endamálið við honum?

¹⁷ Jehova er på vores side, og derfor har vi ikke grund til at frygte fremtiden. Så længe vi sætter Jehovas vilje først i vores liv, vil han aldrig svigte os. For at minde os om hvor vigtigt det er at vi forbereder os allerede nu på det der ligger forude, og har fuld tillid til at Jehova ikke vil forlade os, har Det Styrende Råd valgt Salme 34:10 som årstekst for 2022: “De der søger Jehova, vil aldrig mangle noget godt.”