1. Hví er tað skilagott at fyrireika seg til vanlukkur?

 GOD forberedelse redder liv. Når en katastrofe for eksempel rammer, er det dem der er forberedt, der vil have størst chance for at overleve og for at hjælpe andre. En humanitær organisation i Europa har sagt det på den her måde: “God forberedelse kan gøre hele forskellen.”

2. Hví mugu vit fyrireika okkum til ta stóru trongdina? (Matteus 24:44)

² Den store trængsel vil komme meget pludseligt. (Matt. 24:21) Men den store trængsel vil være anderledes end mange andre katastrofer fordi den ikke kommer bag på os. For omkring 2.000 år siden advarede Jesus sine disciple om at den dag ville komme, og opfordrede dem til at være parate. (Læs Matthæus 24:44). Hvis vi er forberedt, vil det være lettere for os at klare os igennem den vanskelige tid og at hjælpe andre til også at klare det. – Luk. 21:36.

3. Hvussu fer tað at halda út, vísa samkenslu og kærleika at hjálpa okkum at vera klár til ta stóru trongdina?

³ Lad os se på tre egenskaber der kan hjælpe os til at blive klar til den store trængsel. Hvordan vil vi reagere hvis vi bliver bedt om at forkynde et hårdtslående domsbudskab og møder stor modstand? (Åb. 16:21) Vi vil have brug for udholdenhed hvis vi skal kunne adlyde Jehova og have tillid til at han vil beskytte os. Hvad vil vi gøre hvis nogle af vores brødre og søstre kommer i nød og måske mister alt hvad de ejer? (Hab. 3:17, 18) Vi vil have brug for medfølelse så vi bliver motiveret til at sørge for den hjælp de har brug for. Hvordan vil vi reagere når en koalition af nationer angriber Guds folk og vi måske bliver nødt til at bo tæt sammen med nogle af vores brødre og søstre i et stykke tid? (Ezek. 38:10-12) Vi vil have brug for ægte kærlighed hvis vi skal kunne klare os igennem den svære tid.

4. Hvørji bíbliuørindi vísa, at tað er viktigt at blíva við at arbeiða upp á at halda út, vísa samkenslu og kærleika?

 ⁴ I Bibelen bliver vi tilskyndet til at blive ved med at arbejde på vores udholdenhed, medfølelse og kærlighed. Lukas 21:19 siger: “Vær udholdende, så vil I bevare livet.” I Kolossenserne 3:12 står der: ‘Ifør jer inderlig medfølelse.’ Og 1. Thessaloniker 4:9, 10 siger: “I er allerede oplært af Gud til at elske hinanden. ... Men vi tilskynder jer til at gøre det i endnu højere grad.” De tilskyndelser blev givet til kristne der allerede viste udholdenhed, medfølelse og kærlighed. Men det var vigtigt at de blev ved med at arbejde på de egenskaber, og det må vi også gøre. Nu vil vi se på hvordan de første kristne viste de her egenskaber, og hvad vi kan lære af dem. Når vi efterligner dem, vil vi kunne være klar til den store trængsel.

5. Hvat hjálpti teimum fyrstu kristnu at halda út?

⁵ De kristne i det første århundrede havde brug for udholdenhed. (Hebr. 10:36) De blev ramt af de samme problemer som alle andre mennesker, men ud over det havde de også nogle udfordringer fordi de var kristne. Mange af dem blev forfulgt, ikke kun af jødernes religiøse ledere og de romerske myndigheder men også af nogle i deres egen familie. (Matt. 10:21) Og i menigheden måtte de nogle gange kæmpe med frafaldne og deres lære, som truede med at splitte menigheden. (Ap.G. 20:29, 30) Trods alle de udfordringer holdt de kristne ud. (Åb. 2:3) Hvordan? De reflekterede over hvordan andre trofaste tjenere for Jehova havde holdt ud, for eksempel Job. (Jak. 5:10, 11) De bad også om styrke. (Ap.G. 4:29-31) Og de fokuserede på alt det gode der ville komme ud af det når de holdt ud. – Ap.G. 5:41.

6. Hvat kanst tú læra av tí, sum Merita gjørdi?

⁶ Vi kan også holde ud hvis vi regelmæssigt læser om andre der har holdt ud, både i Bibelen og i vores publikationer, og mediterer over hvad vi kan lære af dem. Det var noget der hjalp Merita, en søster i Albanien, til at klare meget voldsom modstand fra familien. Hun siger: “Det gjorde stort indtryk på mig at fordybe mig i beretningen om Job. Han blev udsat for så mange svære ting – og han vidste ikke hvem der stod bag – og alligevel sagde han: ‘Jeg vil blive ved med at være trofast lige til jeg dør!’ (Job 27:5) Det hjalp mig til at sætte mine egne prøvelser i perspektiv, og i modsætning til Job vidste jeg hvem der stod bag.”

7. Hvat er umráðandi at gera nú, sjálvt um vit kanska ikki eru í einari ringari støðu í løtuni?

⁷ Vi kan også få større udholdenhed hvis vi altid åbent fortæller Jehova om vores bekymringer. (Flp. 4:6; 1. Thess. 5:17) Selvom du måske ikke lige nu står midt i en stor udfordring, beder du så til Jehova om hjælp hver gang du er ked af det, frustreret eller i tvivl om hvad du skal gøre? Hvis du er vant til at bede Jehova om hjælp til at klare de udfordringer du møder i hverdagen, vil det også være naturligt for dig at bede til ham når du møder større udfordringer i fremtiden. Det vil give dig tillid til at han ved præcis hvornår du har brug for hjælp, og hvad du har brug for. – Sl. 27:1, 3.

8. Hvussu vísir tað, sum Mira sigur, at tað at klára royndir í dag kann hjálpa okkum at klára royndir í framtíðini? (Jákupsbrævið 1:2-4) (Hygg eisini at myndini.)

⁸ De prøver vi udholder nu, vil forberede os på at klare den store trængsel. (Rom. 5:3) Mange brødre og søstre har erfaret at  hver eneste trosprøve har rustet dem til at klare den næste udfordring. Det at de har holdt ud, har gjort dem stærkere og givet dem større tillid til at Jehova er parat til at hjælpe dem. Den tillid hjalp dem så til at klare den næste prøve. (Læs Jakob 1:2-4). Mira, en pionersøster i Albanien, har opdaget at de prøver hun tidligere har klaret, har hjulpet hende til at klare nye problemer. Hun fortæller ærligt at hun nogle gange føler at hun er den eneste der har så mange problemer. Men så tænker hun tilbage på hvordan Jehova har hjulpet hende gennem de sidste 20 år, og så siger hun til sig selv: ‘Hold ud! Lad ikke alle de her år og alle de kampe du har vundet med Jehovas hjælp, være spildt.’ Det kan også hjælpe dig at tænke tilbage på hvordan Jehova har hjulpet dig. Du kan være sikker på at han lægger mærke til det hver eneste gang du klarer en prøvelse, og at han vil belønne dig. (Matt. 5:10-12) Og når den store trængsel så begynder, vil du have lært at holde ud, og du vil være besluttet på at blive ved med at holde ud.

9. Hvussu vísti samkoman í Antiokia í Sýria samkenslu?

⁹ Lad os se på hvad der skete da der opstod en stor hungersnød i Judæa. Da menigheden i Antiokia i Syrien hørte om hungersnøden, er der ingen tvivl om at de følte med deres brødre og søstre i Judæa. Men de gjorde også noget for at vise deres medfølelse i handling. De besluttede at de “alt efter hvad den enkelte havde råd til, ville sende nødhjælp til brødrene i Judæa”. (Ap.G. 11:27-30) Selvom de brødre der var ramt af hungersnøden, boede langt væk, var de kristne i Antiokia besluttet på at hjælpe dem. – 1. Joh. 3:17, 18.

10. Hvussu kunnu vit vísa samkenslu, tá ið okkara trúarfelagar eru raktir av eini vanlukku? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁰ Vi kan også vise medfølelse når vi hører at nogle af vores trosfæller er berørt af en katastrofe. Det kan vi ved at reagere hurtigt, måske ved at spørge de ældste om vi kan være med på et nødhjælpsprojekt, ved at give bidrag til det globale arbejde eller ved at bede for dem der er berørt af katastrofen. b (Ordsp. 17:17) I 2020 blev der for eksempel oprettet over 950 nødhjælpskomitéer i hele verden der skulle tage sig af dem der havde brug for hjælp på grund af covid-19-pandemien. Vi er meget taknemmelige for alle de brødre og søstre der yder en stor indsats i forbindelse med nødhjælpsarbejde. Medfølelse har motiveret dem til at uddele nødhjælpsforsyninger, at sørge for åndelig hjælp og i nogle tilfælde at reparere eller genopbygge huse og rigssale. – Se også 2. Korinther 8:1-4.

11. Hvussu ærir tað Jehova, tá ið vit vísa samkenslu?

¹¹ Når vi viser medfølelse med vores trosfæller efter en katastrofe, lægger andre mærke til det. Det var for eksempel tilfældet da en rigssal i Bahamas var blevet ødelagt af orkanen Dorian i 2019. Mens brødrene var i gang med at genopbygge rigssalen, bad de en entreprenør om at komme med et tilbud på noget arbejde de skulle have udført. Han sagde: “Jeg vil gerne donere ... udstyr, arbejdskraft og materialer. ... Jeg har lyst til at støtte jeres organisation. Det har gjort stort indtryk på  mig at se det [I] gør for jeres venner.” De fleste i verden kender ikke Jehova. Men mange af dem ser det Jehovas Vidner gør for at hjælpe andre. Hvor er det skønt at vide at den medfølelse vi viser, kan give andre lyst til at lære vores medfølende og barmhjertige Gud at kende. – Ef. 2:4.

12. Hvussu kann tað at vísa samkenslu nú fyrireika okkum til ta stóru trongdina? (Opinberingin 13:16, 17)

¹² Hvorfor vil der være brug for at vi viser medfølelse under den store trængsel? Bibelen viser at de der ikke støtter det politiske system, vil komme ud for store udfordringer – både nu og under den store trængsel. (Læs Åbenbaringen 13:16, 17). Vores brødre og søstre får måske brug for hjælp til at få dækket deres helt basale behov. Når vores konge, Jesus, kommer for at eksekvere dom, vil han lægge mærke til al den medfølelse vi har vist, og belønne os ved at lade os arve Riget. – Matt. 25:34-40.

13. Hvat gjørdu tey fyrstu kristnu fyri at styrkja kærleikan sínámillum sambært Rómbrævinum 15:7?

¹³ De første kristne var kendt for deres kærlighed til hinanden. Men var det altid let for dem at vise kærlighed? Tænk på hvor forskellige de kristne i menigheden i Rom var. Nogle af dem var jøder, der var opdraget til at følge Moseloven, og andre var ikkejøder, der havde en helt anden baggrund. Nogle af dem var sikkert trælle, mens andre var frie og måske selv havde trælle. Hvordan kunne de tackle forskellighederne og blive ved med at elske hinanden? Paulus tilskyndede dem til at ‘tage godt imod hinanden’. (Læs Romerne 15:7). Hvad lå der i det? Ordet det er oversat fra, indeholder tanken om at tage venligt eller gæstfrit imod nogen, for eksempel ved at byde dem velkommen i ens hjem eller vennekreds. Paulus sagde til Filemon hvordan han skulle forholde sig over for sin træl Onesimos, som var stukket af. Han sagde: ‘Tag venligt imod ham.’ (Filem. 17) Og Priskilla og Akvila tog godt imod Apollos, der vidste mindre om den kristne lære end de gjorde, og der står at de ‘tog ham med sig’. (Ap.G. 18:26) De kristne vi her har været inde på, lod ikke forskellighederne skille dem ad men overvandt forskellene og tog godt imod hinanden.

14. Hvussu vístu Anna og maður hennara kærleika?

¹⁴ Vi kan også vise vores brødre og søstre kærlighed ved at lade dem komme ind i vores vennekreds. Når vi er åbne over for dem, vil de ofte reagere ved at vise os kærlighed. (2. Kor. 6:11-13) Det oplevede Anna og hendes mand. De flyttede til et nyt missionærdistrikt i Vestafrika, og kort tid efter brød covid-19-pandemien ud. På grund af pandemien kunne de ikke mødes fysisk med deres brødre og søstre i menigheden, og derfor var det ikke let at lære dem at kende. Hvad kunne de så gøre for at vise at de gerne ville være venner med dem? De brugte videoopkald for at holde kontakten med brødrene og søstrene og fortalte dem at de gerne ville lære dem bedre at kende. Familierne blev meget rørt over det og begyndte at ringe til dem og sende dem beskeder. Hvad fik missionærparret til at tage det initiativ? Anna siger: “Al den kærlighed min familie og jeg er blevet vist i gode tider og i dårlige tider, motiverer mig til selv at vise kærlighed.”

15. Hvat gjørdi Vanessa fyri at elska sínar brøður og systrar enn meira, og hvat kunnu vit læra av tí? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁵ Mange af os er i en menighed med  brødre og søstre der har vidt forskellig baggrund og vidt forskellig personlighed. Det bliver lettere for os at elske dem alle sammen når vi fokuserer på deres gode egenskaber. En søster der hedder Vanessa, som bor i New Zealand, havde det tidligere lidt svært med nogle i sin menighed. Men så besluttede hun at bruge mere tid sammen med dem der irriterede hende, i stedet for at prøve at undgå dem. Det hjalp hende til at få øje på hvorfor Jehova elsker dem. Hun fortæller: “Nu er vi i kredstjenesten, og vi er sammen med rigtig mange brødre og søstre med forskellige personligheder, men det er blevet meget lettere for mig at holde af dem alle sammen. Jeg er kommet til at elske den store variation. Jehova må også elske variation, for han har draget så mange forskellige mennesker til sig.” Når vi lærer at se andre som Jehova ser dem, kan de mærke at vi elsker dem. – 2. Kor. 8:24.

16. Hví verður tað lívsneyðugt at vísa kærleika í stóru trongdini? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁶ Under den store trængsel vil det være livsvigtigt at vi viser kærlighed. Hvordan vil Jehova beskytte os når trængslen begynder? Læg mærke til hvad han sagde til sit folk da Babylon blev angrebet: “Gå, mit folk, gå ind i jeres inderste rum og luk jeres døre bag jer. Skjul jer et kort øjeblik indtil vreden er drevet over.” (Esa. 26:20) Måske vil vi få nogle lignende instruktioner når den store trængsel begynder. De “inderste rum” kunne henvise til vores menigheder. Jehova har lovet at beskytte os under den store trængsel hvis vi bliver ved med at tjene ham sammen med vores brødre og søstre. Derfor må vi arbejde bevidst på at elske vores brødre og søstre og ikke kun tolerere dem. Det kan gøre forskellen for om vi overlever!

17. Hvat verða vit før fyri í stóru trongdini, viss vit fyrireika okkum nú?

¹⁷ “Jehovas store dag” vil blive en svær tid for mennesker. (Sef. 1:14, 15) Det vil også blive svært for Jehovas tjenere. Men hvis vi forbereder os nu, vil vi kunne være rolige og i stand til at hjælpe andre. Vi vil kunne holde ud uanset hvilke udfordringer vi møder. Når vores trosfæller har det svært, vil vi vise dem medfølelse og gøre alt hvad vi kan, for at dække deres behov. Og vi vil holde os nær til vores brødre og søstre, som vi allerede elsker. Jehova vil belønne os med et evigt liv i en verden hvor alle katastrofer og prøver vil være glemt. – Esa. 65:17.