1-2. Hvat fortelur Bíblian um kongarnar í Ísrael?

 Bibelen nævner flere end 40 forskellige konger der regerede over Israel. a Vi kan læse ærlige beretninger der indeholder mange detaljer om deres liv. For eksempel får vi at vide at selv de gode konger indimellem gjorde ting Jehova ikke syntes om. David var en god konge. Jehova sagde om ham: “Min tjener David ... fulgte mig af hele sit hjerte ved kun at gøre det der var rigtigt i mine øjne.” (1. Kong. 14:8) Men vi ved jo også at David var utro med en gift kvinde og endda sørgede for at få hendes mand dræbt i krig. – 2. Sam. 11:4, 14, 15.

² På den anden side var der også nogle af de konger der ikke var trofaste mod Jehova, der gjorde nogle gode ting, for eksempel Rehabeam. Jehova beskrev ham som en konge der “gjorde det der var ondt”. (2. Krøn. 12:14) Men Rehabeam adlød Jehova da han bad ham om ikke at kæmpe mod de ti stammer der gerne ville løsrive sig. Han gjorde også noget godt for nationen ved at bygge befæstede byer. – 1. Kong. 12:21-24; 2. Krøn. 11:5-12.

3. Hvør týðandi spurningur stingur seg upp, og hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

³ Når nu Israels konger både gjorde gode ting og forkerte ting, hvad var så kriterierne der afgjorde om Jehova kunne godkende en konge eller ej? Det er et interessant spørgsmål det er vigtigt at få svar på, for det vil hjælpe os til at forstå hvad Jehova kigger efter hos os. Vi vil tale om tre faktorer Jehova tog i betragtning når han bedømte kongerne: den  hjerteindstilling de havde, om de angrede, og om de holdt fast ved den sande tilbedelse.

TEIR TÆNA JEHOVA AV HEILUM HJARTA

4. Hvat var ein av mununum á kongunum, sum vóru trúfastir, og kongunum, sum ikki vóru tað?

⁴ De konger Jehova så som trofaste, tilbad ham med et helt hjerte. b Den gode kong Joshafat “søgte Jehova af hele sit hjerte”. (2. Krøn. 22:9) Og om Josija siger Bibelen: “Før ham havde der ikke været nogen konge som ham, der vendte tilbage til Jehova af hele sit hjerte.” (2. Kong. 23:25) Hvad med Salomon, der endte med at gøre det der var forkert? “Hans hjerte var ikke helt med Jehova.” (1. Kong. 11:4) Og præcis det samme siges der om kong Abijam, der heller ikke var trofast mod Jehova. – 1. Kong. 15:3.

5. Hvat merkir tað at tæna Jehova av heilum hjarta?

⁵ Hvis man tilbeder Jehova med et helt hjerte, tilbeder man ham ikke af ren og skær pligtfølelse. Man gør det fordi man har lyst til det, og fordi man elsker ham meget højt. Og derudover vil man blive ved med at elske Jehova og respektere ham hele sit liv.

6. Hvussu kunnu vit blíva við at tæna Jehova av heilum hjarta? (Orðtøkini 4:23; Matteus 5:29, 30)

⁶ Hvad kan vi gøre for at efterligne de trofaste konger og blive ved med at tjene Jehova med et helt hjerte? Vi må undgå det der kan påvirke os negativt. Det gælder for eksempel nedbrydende underholdning og dårligt selskab. Vi må også passe på at penge og ting ikke kommer til at fylde for meget for os. Hvis vi opdager at der er noget der er begyndt at svække vores kærlighed til Jehova, må vi reagere hurtigt og få det ud af vores liv. – Læs Ordsprogene 4:23; Matthæus 5:29, 30.

7. Hví er tað umráðandi, at vit halda okkum frá øllum tí, sum kann ávirka okkum negativt?

⁷ Vi må aldrig lade vores hjerte blive delt. Hvis ikke vi passer på, kunne vi nemt komme til at tro at vi ikke behøver at holde os fra det der kunne påvirke os negativt, hvis bare vi skruer op for de åndelige aktiviteter. Men det ville være at narre os selv. Forestil dig at du har været udenfor på en iskold og blæsende dag. Når du kommer hjem, tænder du straks for varmen. Men hvad gavn ville det gøre dig hvis du lod døren stå åben? Den kolde luft ville jo hurtigt fylde hele huset. Hvad er pointen? Det er ikke nok at vi bare skruer op for varmen ved at gøre de ting vi ved styrker vores venskab med Jehova. Vi er også nødt til lukke døren for skadelig påvirkning så den her verdens kolde “luft” ikke sniger sig ind i vores hjerte og det bliver delt. – Ef. 2:2.

TEIR ANGRAÐU SÍNAR SYNDIR

8-9. Hvussu reageraðu Dávid kongur og Ezekias kongur, tá ið teir blivu rættleiddir? (Hygg at forsíðumyndini.)

⁸ Som vi allerede har været inde på, begik David nogle alvorlige synder. Men da profeten Natan konfronterede ham med det han havde gjort, reagerede han ydmygt og angrede. (2. Sam. 12:13) Når vi læser hans ord i Salme 51, kan vi mærke hvor ægte hans anger var. Det er tydeligt at David ikke bare lod som om at han var ked af det han havde gjort, for at narre Natan eller for at undgå straf. – Sl. 51:3, 4, 17, overskrift.

⁹ Kong Hizkija syndede også mod Jehova. Bibelen siger: “Hans hjerte blev stolt. Derfor blev han og Juda og Jerusalem  ramt af Guds vrede.” (2. Krøn. 32:25) Hvorfor blev Hizkija stolt? Måske følte han sig bedre end andre fordi han var så rig, fordi han havde vundet over assyrerne, eller fordi Jehova mirakuløst havde helbredt ham for hans sygdom. Måske var det stolthed der fik ham til at vise babylonierne hele sit skatkammer. Det gjorde Jehova meget vred, og han sendte profeten Esajas for at fortælle Hizkija det. (2. Kong. 20:12-18) Hizkija reagerede ligesom David havde gjort, og angrede ydmygt. (2. Krøn. 32:26) Når alt kom til alt, hvordan betragtede Jehova ham så? Som en der “gjorde det der var rigtigt” i hans øjne. – 2. Kong. 18:3.

10. Hvussu reageraði Amazja kongur, tá ið hann bleiv rættleiddur?

¹⁰ Kong Amasja af Juda gjorde det der var rigtigt i Jehovas øjne, men i modsætning til David og Hizkija gjorde han det “ikke af et helt hjerte”. (2. Krøn. 25:2) Hvad var problemet? Efter at Amasja med Jehovas hjælp havde sejret over edomitterne, tog han deres guder med hjem og begyndte at tilbede dem. c Da så Jehovas profet konfronterede kongen med det han havde gjort, nægtede han at lytte til ham og smed ham ud. – 2. Krøn. 25:14-16.

11. Hvat mugu vit gera sambært 2. Korintbrævi 7:9, 11, fyri at Jehova kann fyrigeva okkum? (Hygg eisini at myndunum.)

¹¹ Hvad kan vi lære af de konger vi lige har set på? Hvis vi begår en synd, må vi angre det vi har gjort, og gøre alt hvad vi kan, for at det ikke sker igen. Men hvad hvis vi bliver vejledt af de ældste, måske for noget vi ikke synes er særligt alvorligt? Vi må ikke begynde at føle at Jehova ikke elsker os længere, eller at de ældste er imod os. Selv de gode konger i Israel havde brug for at blive vejledt og retledt. (Hebr. 12:6) Når vi bliver gjort opmærksomme på noget vi gør forkert, må vi (1) ydmygt tage imod vejledningen, (2) gøre de nødvendige forandringer og (3) blive ved med helhjertet at tjene Jehova. Hvis vi angrer vores synder, vil Jehova tilgive os. – Læs 2. Korinther 7:9, 11.

TEIR HILDU FAST VIÐ SONNU TILBIÐINGINA

12. Hvat eyðkendi teir trúføstu kongarnar?

¹² De konger Jehova betragtede som trofaste, holdt fast ved den sande tilbedelse. Og de hjalp folket til at gøre det samme. De begik selvfølgelig også fejl, som vi har været inde på. Men de elskede Jehova og var besluttet på kun at tilbede ham. Og de gjorde alt hvad de kunne, for at rense landet for afgudsdyrkelse. d

13. Hví metti Jehova ikki Akab sum ein trúfastan kong?

¹³ Hvordan var det med de konger Jehova ikke betragtede som trofaste? Det var jo ikke alt det de gjorde, der var forkert. Selv den onde kong Akab ydmygede sig til en vis grad fordi han tilsyneladende fortrød at han havde fået Nabot slået ihjel. (1. Kong. 21:27-29) Han byggede også byer og vandt krige for Israel. (1. Kong. 20:21, 29; 22:39) Men Akab gjorde noget der sårede Jehova meget dybt. Under indflydelse af sin kone blev han ved med at tilbede falske guder og påvirke andre til at  gøre det samme. Den synd angrede han aldrig. – 1. Kong. 21:25, 26.

14. (a) Hví var Rehabeam kongur ikki trúfastur í Guds eygum? (b) Hvat høvdu teir trúleysu kongarnir í felag?

¹⁴ En anden dårlig konge var Rehabeam. Som vi har været inde på, gjorde han en hel del gode ting i sin tid som konge. Men da hans kongedømme var blevet solidt etableret, forlod han Jehova og begyndte at tilbede falske guder. (2. Krøn. 12:1) Og efter det blev han ved med at vakle mellem sand og falsk tilbedelse. (1. Kong. 14:21-24) Rehabeam og Akab var ikke de eneste konger der holdt op med at tjene Jehova på den rigtige måde. Faktisk vendte langt de fleste dårlige konger sig til falske guder og påvirkede folket til at gøre det samme. Det er tydeligt at det at holde fast ved den sande tilbedelse var en afgørende faktor for om Jehova så en konge som god eller ond.

15. Hví hevur spurningurin um tilbiðing so stóran týdning fyri Jehova?

¹⁵ Hvorfor var det ikke lige meget hvordan kongerne tjente Jehova? Fordi de havde ansvaret for at gå foran i tilbedelsen. Og hvis ikke kongerne og folket tilbad Jehova på den rigtige måde, ville det helt automatisk føre til at de begik andre alvorlige synder og opførte sig på en måde der gik ud over andre. (Hos. 4:1, 2) Vi må også huske at kongerne og hele folket var indviet til Jehova. Derfor sammenligner Bibelen deres afgudsdyrkelse med utroskab. (Jer. 3:8, 9) En der er utro, begår en frygtelig synd mod sin ægtefælle og sårer vedkommende dybt. På samme måde vil en  indviet tjener for Jehova der engagerer sig i noget der har med falsk religion at gøre, synde mod ham på en meget direkte måde som sårer ham dybt. e – 5. Mos. 4:23, 24.

16. Hvat metir Jehova sum tann størsta munin á einum, sum er rættvísur, og einum, sum er óndur?

¹⁶ Hvad er det vigtigt at vi tager med os? Vi må være besluttet på aldrig at have noget som helst med falsk religion at gøre. Men vi må også holde fast ved den sande tilbedelse og blive ved med aktivt at tjene Jehova. Profeten Malakias sagde meget direkte hvad der i Jehovas øjne er forskellen mellem en der er god, og en der er ond. Han skrev: “I vil igen kunne se forskel på en retfærdig person og en ond person, på en der tjener Gud, og en der ikke tjener ham.” (Mal. 3:18) Derfor må vi ikke lade noget som helst, heller ikke vores egne fejl og ufuldkommenheder, tage modet fra os så vi holder op med at tjene Gud. At holde op med at tjene Jehova er i sig selv en alvorlig synd.

17. Hví skulu vit hugsa okkum væl um, áðrenn vit velja ein hjúnafelaga?

¹⁷ Hvis du er single og overvejer at blive gift, kan du så se hvordan Malakias’ ord kan hjælpe dig til at vælge den rigtige? Det kan være at den person du overvejer, har nogle rigtig gode egenskaber, men hvis vedkommende ikke tjener Jehova, er han eller hun så retfærdig i Jehovas øjne? (2. Kor. 6:14) Hvis I blev gift, ville han eller hun så hjælpe dig til at få et stærkere forhold til Jehova? Tænk over det her: De hedenske kvinder kong Salomon giftede sig med, har sikkert haft nogle gode egenskaber. Men de tjente ikke Jehova, og lidt efter lidt påvirkede de Salomon så han  svigtede Jehova og begyndte at tilbede falske guder. – 1. Kong. 11:1, 4.

18. Hvat mugu foreldur læra síni børn?

¹⁸ Hvis du er forælder, kan du bruge Bibelens beretning om Israels konger til at hjælpe dine børn til at få et stærkt ønske om at tjene Jehova. Hjælp dem til at forstå at noget af det der afgjorde om Jehova bedømte en konge til at være god eller dårlig, var om kongen aktivt tilbad ham og hjalp andre til at gøre det samme. Gennem det du siger, og det du gør, må du hjælpe dine børn til at forstå at det der styrker deres venskab med Jehova, som for eksempel at studere Bibelen, komme til møderne og være med i forkyndelsen, er det vigtigste i livet. (Matt. 6:33) Det er vigtigt at dine børn ved at det at være et af Jehovas Vidner ikke bare er at tilhøre en “familiereligion”. De må have deres eget nære venskab med Jehova. Ellers kan det være at de ikke tager sandheden alvorligt, eller at de helt holder op med at tjene Jehova.

19. Er nøkur vón fyri teimum, sum ikki tæna Jehova longur? (Sí eisini rammuna „ Du kan vende tilbage til Jehova“.)

¹⁹ Er alt håb ude hvis en er holdt op med at tjene Jehova? Nej, for han har mulighed for at angre og komme tilbage til Jehova. For at gøre det kan det være at han må sluge sin stolthed og tage imod hjælp fra de ældste. (Jak. 5:14) Men at blive Jehovas ven igen er alle anstrengelser værd.

20. Hvussu metir Jehova okkum, viss vit taka eftir teimum trúføstu kongunum?

²⁰ Hvad har den her artikel lært os? Vi kan være ligesom de trofaste konger hvis vi sørger for at vores hjerte er helt med Jehova. Vi må lære af vores fejl, angre og gøre de nødvendige forandringer. Og vi må forstå hvor vigtigt det er at vi holder fast ved den sande tilbedelse. Hvis du viser at dit venskab med Jehova er det vigtigste for dig, så vil han se dig som en der gør det rigtige.