1. Hvussu hevur tú tað við sannleikanum?

 JEHOVAS tjenere elsker sandheden fra Guds ord. Vores tro er baseret på den. (Rom. 10:17) Vi er overbevist om at Jehova har gjort den kristne menighed til “en søjle og støtte for sandheden”. (1. Tim. 3:15) Og vi er med glæde lydige mod “dem der fører an” iblandt os, når de forklarer sandheden fra Bibelen og giver os vejledning der hjælper os til at gøre Guds vilje. – Hebr. 13:17.

2. Hvat kann henda, eftir at vit hava lært sannleikan at kenna sambært Jákupsbrævinum 5:19?

² Efter at vi har lært sandheden at kende og er blevet overbevist om at vi må følge den vejledning der kommer fra Jehovas organisation, kan vi dog stadig blive ført på vildspor. (Læs Jakob 5:19). Satan ville elske hvis vi mistede tilliden til Bibelen eller til den vejledning vi får fra Guds organisation. – Ef. 4:14.

3. Hví mugu vit halda fast við sannleikan? (Efesusbrævið 6:13, 14)

³ Læs Efeserne 6:13, 14. Inden længe vil Djævelen ved hjælp af voldsom propaganda få hele nationer til at gå imod Jehova. (Åb. 16:13, 14) Vi kan også forvente at Satan vil intensivere sine forsøg på at vildlede Jehovas tjenere. (Åb. 12:9) Det er derfor vigtigt at vi lærer at kunne skelne mellem hvad der er sandt og falsk, og at vi lærer at være lydige mod sandheden. (Rom. 6:17; 1. Pet. 1:22) Det er nødvendigt for at vi kan overleve den store trængsel.

4. Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

 ⁴ I artiklen her vil vi komme ind på to egenskaber vi har brug for for at kunne kende sandheden fra Bibelen og tage imod vejledning fra Guds organisation. Derefter vil vi komme ind på tre ting vi må gøre for at kunne blive ved med at holde fast ved sandheden.

HVØRJAR EGINLEIKAR MUGU VIT HAVA FYRI AT KENNA SANNLEIKAN AFTUR?

5. Hvussu hjálpir gudsótti okkum?

⁵ Gudsfrygt. Det at frygte Jehova vil sige at man elsker ham så højt at man ikke ønsker at gøre noget der kunne såre ham. Vi ønsker oprigtigt at kende forskel på hvad der er rigtigt og forkert, og på hvad der er sandt og falsk, så vi kan få Jehovas godkendelse. (Ordsp. 2:3-6; Hebr. 5:14) Vi må aldrig lade menneskefrygt blive stærkere end vores kærlighed til Jehova, for det at gøre mennesker tilfredse kræver ofte at man gør noget der strider mod Jehovas normer.

6. Hvussu fekk mannaótti tíggju ísraelitiskar høvdingar at brongla sannleikan?

⁶ Hvis vores menneskefrygt blev stærkere end vores gudsfrygt, kunne det føre os væk fra sandheden. Tænk over eksemplet med de tolv overhoveder der skulle udspionere landet Jehova havde lovet at give israelitterne. For ti af spionerne var deres frygt for kanaanæerne stærkere end deres kærlighed til Jehova. De sagde til folket: “Vi kan ikke drage op mod befolkningen, for den er stærkere end os.” (4. Mos. 13:27-31) Set med menneskers øjne var kanaanæerne rigtignok stærkere end israelitterne. Men ved at sige at israelitterne ikke ville være i stand til at besejre deres fjender, viste de ti spioner at de ikke havde taget Jehova med i betragtning. De burde have fokuseret på hvad Jehova ønskede at  israelitterne skulle gøre. De burde også have mediteret over hvad han havde gjort for dem kort forinden. Det ville have hjulpet dem til at se at kanaanæernes styrke var intet i forhold til Jehovas enorme kraft. I modsætning til de troløse spioner viste Josva og Kaleb tydeligt at de ønskede at have Jehovas godkendelse. De sagde til folket: “Hvis Jehova er tilfreds med os, vil han føre os ind i landet og give os det.” – 4. Mos. 14:6-9.

7. Hvussu kunnu vit fáa størri gudsótta? (Hygg eisini at myndini.)

⁷ Noget der kan give os større gudsfrygt, er at tænke over hvad der vil glæde Jehova, hver gang vi skal træffe en beslutning. (Sl. 16:8) Når du læser en beretning i Bibelen, så spørg dig selv: ‘Hvad ville jeg have gjort hvis jeg havde stået i den situation?’ Forestil dig for eksempel at du er en af israelitterne der står og lytter til de ti spioner som aflægger en dårlig rapport. Ville du have troet på det de sagde, og givet efter for menneskefrygt? Eller ville din kærlighed til Jehova og dit ønske om at glæde ham have været stærkere? En hel generation af israelitter troede ikke på at Josva og Kaleb talte sandt. Og derfor fik de ikke lov til at komme ind i det lovede land. – 4. Mos. 14:10, 22, 23.

8. Hvønn eginleika mugu vit royna at fáa, og hví?

⁸ Ydmyghed. Jehova gør sandheden kendt for dem der er ydmyge. (Matt. 11:25) Og vi tog ydmygt imod hjælp til at lære sandheden at kende. (Ap.G. 8:30, 31) Men vi må passe på at vi ikke bliver stolte. Stolthed kan nemlig føre til at vi begynder at betragte vores egne meninger som lige så kloge og vigtige som de bibelske principper og den vejledning der kommer fra Jehovas organisation.

9. Hvussu kunnu vit blíva við at vera eyðmjúk?

⁹ For at blive ved med at være ydmyge må vi huske hvor små vi er i forhold til Jehova. (Sl. 8:3, 4) Vi kan også bede ham om hjælp til at være ydmyge og lærevillige. Så vil han hjælpe os til at huske at hans tanker, som han giver os gennem sit ord og sin organisation, langt overgår vores. Prøv i din bibellæsning at lægge mærke til alt det der viser at Jehova elsker ydmyghed og hader stolthed, arrogance og overlegenhed. Og vær ekstra opmærksom på at bevare din ydmyghed hvis du modtager en opgave der giver dig en vis myndighed eller gør at andre lægger mærke til dig.

HVUSSU KUNNU VIT HALDA FAST VIÐ SANNLEIKAN?

10. Hvønn hevur Jehova brúkt til at geva sínum fólki vegleiðing?

¹⁰ Bevar tilliden til det der kommer fra Jehovas organisation. I fortidens Israel brugte Jehova Moses og derefter Josva til at videregive instruktioner til sit folk. (Jos. 1:16, 17) Det gik godt for israelitterne når de anerkendte at de her mænd var Jehovas repræsentanter. Flere hundrede år efter, da den første kristne menighed blev dannet, var det de tolv apostle der førte an. (Ap.G. 8:14, 15) Senere blev andre ældste i Jerusalem en del af den gruppe der ledte arbejdet. Menighederne fulgte den vejledning de fik af disse trofaste mænd, og derfor blev de “fortsat styrket i troen, og for hver dag der gik, voksede de i antal”. (Ap.G. 16:4, 5) I dag mærker vi også Jehovas  velsignelse når vi følger det der kommer fra Jehovas organisation. Men hvordan ville Jehova have det hvis vi nægtede at lytte til dem han har udnævnt? Det kan vi få svar på ved at se på noget der skete da israelitterne var på vej til det lovede land.

11. Hvat hendi við ísraelsmonnunum, sum gjørdu uppreistur ímóti Mósesi? (Hygg eisini at myndini.)

¹¹ På et tidspunkt under israelitternes rejse til det lovede land var der nogle fremtrædende mænd der gjorde oprør mod Moses. De sagde: “Hele folket [ikke kun Moses] er faktisk helligt, ja, alle sammen, og Jehova er midt iblandt dem.” (4. Mos. 16:1-3) Det var rigtigt nok at hele folket var helligt i Jehovas øjne, men Jehova havde altså udvalgt Moses til at lede sit folk. (4. Mos. 16:28) Så når oprørerne kritiserede Moses, var det i virkeligheden Jehova de kritiserede. De fokuserede ikke på det Jehova ønskede, de fokuserede på det de selv ønskede – større magt og anerkendelse. Jehova udryddede dem der gik foran i oprøret, og de mange tusind der stillede sig på deres side. (4. Mos. 16:30-35, 41, 49) Der er ingen tvivl om at Jehova også i dag er imod dem der ikke har respekt for hans organisation.

12. Hví kunnu vit hava álit á samskipanini hjá Jehova?

¹² Vi har god grund til at bevare tilliden til Jehovas organisation. Når det er tydeligt for dem der fører an, at der er brug for at justere en forståelse eller måden vores arbejde bliver udført på, tøver de ikke med at gøre det. (Ordsp. 4:18) Deres motiv til forandringen er at de ønsker at glæde Jehova. De gør alt for at basere deres beslutninger på Guds ord, den rettesnor som alle Jehovas tjenere må holde fast ved.

13. Hvørji eru „tey sunnu orðini“, og hvat mugu vit gera við tey?

 ¹³ “Hold fast ved de sunde ord jeg har givet dig som rettesnor.” (2. Tim. 1:13) Udtrykket “de sunde ord” der er som en rettesnor, henviser til den kristne lære der findes i Bibelen. (Joh. 17:17) Den lære danner selve grundlaget for vores tro. Jehovas organisation lærer os hvor vigtigt det er at vi holder fast i denne rettesnor af sunde ord. Når vi gør det, vil Jehova velsigne os.

14. Hví hildu summi kristin ikki fast við tey sunnu orðini?

¹⁴ Hvad kunne der ske hvis vi holdt op med at basere vores tro på den rettesnor af sunde ord vi har fået? Tænk på hvad der skete for nogle af de kristne i Thessalonika i det første århundrede. Der opstod åbenbart et rygte om at Jehovas dag allerede var kommet. Det ser ud til at der var et brev, som man troede var skrevet af apostlen Paulus, der indeholdt den påstand. Uden at tage sig tid til at undersøge om det var rigtigt, var der nogle af de kristne der troede på rygtet og ligefrem var med til at sprede det. Hvis de havde husket på de ting Paulus havde lært dem da han var hos dem, ville de ikke have ladet sig narre. (2. Thess. 2:1-5) Paulus understregede over for sine trosfæller at de ikke skulle tro på alt hvad de hørte. Og for at hjælpe dem fremover afsluttede han sit andet brev til thessalonikerne med ordene: “Her skriver jeg, Paulus, min hilsen med egen hånd, hvilket er et tegn i alle mine breve. Sådan skriver jeg.” – 2. Thess. 3:17.

15. Hvussu kunnu vit verja okkum ímóti lygnum, sum tykjast at vera sannar? Lýs við einum dømi. (Hygg eisini at myndunum.)

¹⁵ Hvad kan vi lære af Paulus’ ord til thessalonikerne? Når vi hører noget der ikke stemmer med det vi har lært ud fra Bibelen, eller hvis vi hører et chokerende rygte, må vi bruge dømmekraft. I det tidligere Sovjetunionen sendte nogle af vores modstandere et brev rundt der  så ud til at komme fra Hovedkontoret. Brevet opfordrede nogle af brødrene til at danne en separat, uafhængig organisation. Brevet så ud til at være ægte. Men trofaste brødre lod sig ikke narre. De kunne se at det budskab brevet indeholdt, ikke stemte med det de havde lært. I dag bruger vores modstandere nogle gange moderne teknologi for at prøve at gøre os usikre og skabe splittelser. I stedet for at blive “bragt ud af ligevægt” må vi beskytte os selv ved at tænke over om det vi hører eller læser, stemmer med det vi har lært ud fra Bibelen. – 2. Thess. 2:2; 1. Joh. 4:1.

16. Hvat skulu vit gera sambært Rómbrævinum 16:17, 18, viss onkur víkur frá sannleikanum?

¹⁶ Bliv ved med at være forenet med dem der er loyale mod Jehova. Jehova ønsker at vi skal være forenede i vores tilbedelse af ham. Det vil vi være så længe vi holder fast ved sandheden. Enhver der afviger fra sandheden, skaber splittelser i menigheden, og derfor siger Jehova at vi skal “undgå dem”. Ellers kunne der ske det at vi selv bliver trukket væk fra sandheden. – Læs Romerne 16:17, 18.

17. Hvussu gagnar tað okkum at kenna sannleikan og halda fast við hann?

¹⁷ Når vi kender sandheden og holder godt fast ved den, vil vi bevare et nært forhold til Jehova og en stærk tro. (Ef. 4:15, 16) Vi vil blive beskyttet mod Satans falske lære og propaganda, og Jehova vil være med os og hjælpe os under den store trængsel. Hold godt fast ved sandheden, ‘så vil fredens Gud være med dig’. – Flp. 4:8, 9.