LESTRARGREIN 26
Ert tú klárur til dagin hjá Jehova?
“Dagur Harrans kemur sum tjóvur á nátt.” – 1. TESS. 5:2.
SANGUR NR. 143 Røsk og árvakin skulu vit bíða
FORMÅL a
1. Hvat mugu vit gera fyri at yvirliva dagin hjá Jehova?
NÅR Bibelen bruger udtrykket “Jehovas dag”, henviser det til et tidspunkt hvor Jehova gør op med sine fjender og redder sit folk. Det har han gjort flere gange i fortiden. (Esa. 13:1, 6; Ezek. 13:5; Sef. 1:8) I vores tid vil Jehovas dag begynde med angrebet på Babylon den Store og kulminere i Harmagedonkrigen. Den periode kaldes også den store trængsel. Hvis vi skal overleve den “dag”, er der noget vi må gøre nu. Jesus sagde at det ikke er nok bare at blive parat til den store trængsel. Vi må også sørge for at ‘holde os parate’ til den. – Matt. 24:21; Luk. 12:40.
2. Hvat kunnu vit læra av Fyrra Tessalonikabrævi?
2 I sit første inspirerede brev til thessalonikerne brugte Paulus nogle forskellige billeder der skulle hjælpe hans trosfæller til at holde sig klar til Jehovas dag. Paulus vidste at der var noget tid til at den dag ville komme. (2. Thess. 2:1-3) Men han opfordrede dem alligevel til at forberede sig på den som om den allerede kom i morgen. Vi må også tage hans opfordring til os. Lad os se på det han sagde om (1) hvordan Jehovas dag vil komme, (2) hvem der ikke vil overleve den dag, og (3) hvad vi kan gøre for at overleve.
HVUSSU KEMUR DAGURIN HJÁ JEHOVA?
3. Hvat merkir tað, at dagurin hjá Jehova kemur sum tjóvur á nátt? (Hygg eisini at myndini.)
3 “Som en tyv om natten.” (1. Thess. 5:2) Det er den første af tre sammenligninger Paulus bruger til at beskrive den måde Jehovas dag kommer på. Når tyve bryder ind, sker det ofte hurtigt og i ly af mørket, og dem det går ud over, er slet ikke forberedt på det. Jehovas dag vil også ramme pludseligt og komme bag på de fleste. Selv vi der er sande kristne, vil måske blive overrasket over hvor hurtigt tingene udvikler sig. Men i modsætning til de onde vil vi ikke blive udslettet.
4. Hvussu er dagurin hjá Jehova sum verkir hjá eini barnakonu?
4 “Som fødselsveer over en gravid kvinde.” (1. Thess. 5:3) En kvinde der venter sig, kan ikke forudsige præcis hvornår fødslen vil gå i gang. Men hun er ikke i tvivl om at det vil ske. Fødslen vil sandsynligvis komme pludseligt og være smertefuld, og når først den er gået i gang, kan den ikke standses igen. Vi kender heller ikke det nøjagtige tidspunkt for hvornår Jehovas dag vil begynde. Men vi er helt sikre på at han vil gribe ind, og at hans dom over de onde vil komme pludseligt og være uundgåelig.
5. Hvussu verður dagurin hjá Jehova sum, tá ið tað lýsir fyri degi?
5 Som daggryet. I sin tredje illustration taler Paulus igen om tyve der stjæler om natten. Men nu bruger han en anden vinkel og sammenligner tilsyneladende Jehovas dag med daggryet. (1. Thess. 5:4) Tyve der bryder ind om natten, kan blive så optaget af det de har gang i, at de glemmer alt om tiden. Og så kan morgenens lys komme helt bag på dem og afsløre dem. Den store trængsel vil også afsløre dem der ligesom tyve elsker mørket, altså bliver ved med at gøre ting Jehova hader. I modsætning til dem holder vi os parate til Jehovas dag ved at gå langt uden om “handlinger der hører til i mørket”, og i stedet opdyrke “al slags godhed foruden retfærdighed og sandhed”. (Ef. 5:8-12) I de næste vers bruger Paulus to illustrationer der beskriver dem der ikke vil overleve Jehovas indgriben.
HVØRJI FARA IKKI AT YVIRLIVA DAGIN HJÁ JEHOVA?
6. Hví kann mann siga, at nógv menniskju sova í dag? (1. Tessalonikabræv 5:6, 7)
6 “De der sover.” (Læs 1. Thessaloniker 5:6, 7). Paulus sammenlignede dem der ikke vil overleve Jehovas dag, med nogle der er faldet i søvn. Når man sover, opfatter man ikke hvad der sker omkring en, og at tiden går. Derfor lægger man heller ikke mærke til det når der sker noget vigtigt, og kan ikke reagere på det. De fleste mennesker i dag sover åndeligt set. (Rom. 11:8) De ignorerer tegnene på at vi lever i “de sidste dage”, og at den store trængsel er meget tæt på. Når der sker katastrofer og store omvæltninger i verden, vågner nogle måske af deres åndelige søvn og viser en vis interesse for budskabet om Guds rige, men mange vælger desværre bare at lægge sig til at sove igen. Selv nogle der egentlig tror på en kommende domsdag, skubber tanken fra sig som noget der vil ske langt ude i fremtiden. (2. Pet. 3:3, 4) Vi holder os derimod vågne og forstår at dét bliver mere og mere vigtigt for hver dag der går.
7. Hvussu minna tey, sum blíva beind burtur, um drankarar?
7 “De der drikker sig fulde.” Paulus sammenlignede også dem der vil blive udslettet, med drankere. En der er påvirket af alkohol, har nedsat reaktionsevne og træffer dårlige beslutninger. På lignende måde reagerer de onde ikke på Guds advarsler. De vælger en livsstil der vil føre til deres egen undergang. Hvor er det vigtigt at vi som kristne ‘bevarer fornuftens fulde brug’, eller ‘er ædru’. (1. Thess. 5:6, fdn.) En bibelforsker har forklaret at det udtryk henviser til “en rolig og ligevægtig sindstilstand som sætter en i stand til at veje og vurdere tingene nøgternt og derved til at træffe den rette afgørelse”. Hvorfor er det så vigtigt at vi er rolige og ligevægtige? Fordi det vil hjælpe os til ikke at lade os rive med af de politiske og sociale stridigheder der er i dag. Presset til at tage stilling i den slags debatter vil kun stige jo tættere vi kommer på Jehovas dag. Vi behøver dog ikke at være overdrevet bekymret for hvad fremtiden vil bringe. Guds ånd vil hjælpe os til at bevare roen og ligevægten, forsvare vores standpunkt og træffe kloge beslutninger. – Luk. 12:11, 12.
HVAT KUNNU VIT GERA FYRI AT VERA KLÁR TIL DAGIN HJÁ JEHOVA?
8. Hvat kann sambært 1. Tessalonikabrævi 5:8 hjálpa okkum at halda okkum vakin og varðveita okkara vit og skil? (Hygg eisini at myndini.)
8 Tag brystharnisket og hjelmen på. Paulus sammenligner os med soldater der er i beredskab og klædt på til kamp. (Læs 1. Thessaloniker 5:8). Det forventes at en soldat i aktiv tjeneste altid er kampklar. Det må vi også være. Vi holder os parate til Jehovas dag ved at have tro og kærlighed på som et brystharnisk og have håbet på som en hjelm.
9. Hvussu kann trúgvin verja okkum?
9 Et brystharnisk var et værn der beskyttede en soldats hjerte. Tro og kærlighed kan beskytte vores symbolske hjerte. De egenskaber vil hjælpe os til at blive ved med at tjene Jehova og følge Jesus. Vores tro gør os helt overbevist om at Jehova vil belønne os når vi oprigtigt søger ham. (Hebr. 11:6) Tro vil også motivere os til at være loyale mod vores leder, Jesus, selv i meget svære situationer. Vi kan få en stærkere tro ved at læse om loyale tjenere fra vores tid der har holdt ud trods forfølgelse eller økonomiske vanskeligheder. Og når vi efterligner nogle der har forenklet deres liv for at sætte Riget først, vil det beskytte os mod materialisme. b
10. Hvussu hjálpir tað, at vit elska Jehova og okkara medmenniskju, okkum at halda út?
10 Kærlighed vil også beskytte vores symbolske hjerte og hjælpe os til at holde os åndeligt vågne. (Matt. 22:37-39) Vores kærlighed til Jehova får os til at holde ud i forkyndelsen, selv når det er svært. (2. Tim. 1:7, 8) Og kærligheden til vores medmennesker får os til grundigt at gennemgå vores distrikt igen og igen og at tage mange forskellige metoder i brug, deriblandt telefon- og brevforkyndelse. Vi bliver ved med at håbe at mennesker vil ændre sig og begynde at gøre det der er rigtigt. – Ezek. 18:27, 28.
11. Hvussu kann tað, at vit elska okkara trúarfelagar, verja okkum? (1. Tessalonikabræv 5:11)
11 Kærligheden til vores medmennesker omfatter også vores trosfæller. Vi kan vise den kærlighed ved at “opmuntre og styrke hinanden”. (Læs 1. Thessaloniker 5:11). Soldater der kæmper side om side, kan i kampens hede komme til at skade hinanden. Men de vil selvfølgelig aldrig gøre det med vilje. Vores brødre og søstre kan også komme til at såre os, men vi ved at det ikke er noget de gør med vilje. Og vi kunne selvfølgelig aldrig finde på at gøre gengæld. (1. Thess. 5:13, 15) Vores kærlighed kommer også til udtryk når vi viser respekt for de brødre der fører an i menigheden. (1. Thess. 5:12) Da Paulus skrev sit første brev til thessalonikerne, var deres menighed ikke engang et år gammel. Tilsynsmændene i menigheden var sandsynligvis uerfarne og begik sikkert en del fejl. Men de fortjente stadig at blive vist respekt. Det samme gør vores ældste i dag. I fremtiden vil vi måske være endnu mere afhængige af anvisninger fra de lokale ældste end vi er nu. Det kan være at vi i en periode mister kontakten med Hovedkontoret og afdelingskontoret. I den situation vil det være afgørende at vi har opbygget kærlighed til og respekt for vores lokale ældste. Uanset hvad der sker, må vi undgå at stirre os blinde på deres ufuldkommenheder og i stedet fokusere på det faktum at Jehova gennem Jesus leder disse trofaste mænd. På den måde holder vi os vågne og bevarer fornuftens fulde brug.
12. Hvussu verjir vónin okkara sinni?
12 Vi må også tage vores håb på som en hjelm. Ligesom en hjelm beskyttede en soldats hoved, beskytter håbet vores sind og tanker. Når vi har et stærkt håb, er det tydeligt for os at det verden har at byde på, er værdiløst. (Flp. 3:8) Håbet hjælper os også til at bevare roen og ligevægten. Det oplevede Wallace og Laurinda, der tjener i Afrika. Inden for bare tre uger mistede de begge to en forælder, og på grund af covid-19-pandemien var det ikke muligt for dem at tage hjem og være sammen med familien. Wallace fortæller: “Opstandelseshåbet hjælper mig til at se dem for mig, ikke sådan som de var i deres sidste tid i den her verden, men sådan som de vil være når de bliver oprejst i den nye verden. Håbet beroliger mig når jeg bliver overvældet af sorgen og savnet.”
13. Hvat kunnu vit gera fyri at fáa av Guds heilaga anda?
13 “Sluk ikke åndens flamme.” (1. Thess. 5:19) Paulus sammenlignede hellig ånd med en ild. Når vi er fyldt med Guds ånd, vil vi brænde for det der er rigtigt, og for tjenesten for Jehova. (Rom. 12:11) Hvad kan vi gøre for at få hellig ånd? Vi kan bede Jehova om den, studere hans inspirerede ord og være en aktiv del af hans organisation, der er ledet af den hellige ånd. Det vil alt sammen hjælpe os til at udvikle “åndens frugt”. – Gal. 5:22, 23.
14. Hvat mugu vit ikki gera, viss vit skulu blíva við at fáa av Guds anda? (Hygg eisini at myndini.)
14 Når vi har fået af Jehovas ånd, må vi passe på ikke at ‘slukke åndens flamme’. Gud giver kun hellig ånd til dem der bevarer en ren tankegang og adfærd, så hvis vi begynder at dvæle ved urene tanker og handler på dem, vil han ikke længere give os af sin ånd. (1. Thess. 4:7, 8) For at blive ved med at få af den hellige ånd må vi også huske det næste Paulus sagde: “Foragt ikke profetier.” (1. Thess. 5:20) I den her sammenhæng henviser ordet “profetier” til de budskaber Jehova giver os gennem sin hellige ånd, deriblandt dem der har at gøre med Jehovas dag og de kritiske tider vi lever i. Vi skubber ikke tanken om Harmagedon fra os som noget der ikke vil ske i vores levetid. Nej, vi venter Jehovas dag når som helst. Ved at sørge for at have en “hellig livsførelse” og have travlt med “gerninger der udspringer af gudhengivenhed”, viser vi at vi altid har den i tanke. – 2. Pet. 3:11, 12.
„ROYNIÐ ALT“
15. Hvat mugu vit gera fyri ikki at blíva lumpað av skeivum upplýsingum og propaganda frá illum andum? (1. Tessalonikabræv 5:21)
15 Snart vil Guds modstandere på en eller anden måde erklære “fred og sikkerhed”. (1. Thess. 5:3) Propaganda der stammer fra dæmoner, vil sprede sig til hele jorden og vildlede de fleste. (Åb. 16:13, 14) Hvad med os? Vi vil ikke blive ført bag lyset hvis vi sørger for at ‘forvisse os om [eller: ‘undersøge; prøve’] alle ting’. (Læs 1. Thessaloniker 5:21; se studienoter). Det græske ord der er oversat med “forvis jer om”, blev også brugt om det at teste ædelmetaller. Vi skal altså teste det vi hører og læser, og finde ud af om oplysningerne er sande. Det var vigtigt for thessalonikerne, det er vigtigt for os i dag, og det vil kun blive vigtigere jo tættere vi kommer på den store trængsel. I stedet for naivt at tro på hvad som helst bruger vi vores evne til at tænke og sammenholder det vi læser og hører, med det Bibelen og Jehovas organisation siger. Hvis vi gør det, vil vi ikke blive narret af dæmonisk løgn og propaganda. – Ordsp. 14:15; 1. Tim. 4:1.
16. Hvørjum kunnu vit vera vís í, og hvat fara vit at gera nú?
16 Som enkeltpersoner ved vi ikke hvad dagen i morgen vil bringe. (Jak. 4:14) Men vi ved at Guds tjenere som gruppe betragtet vil overleve den store trængsel. Og uanset om vi personligt kommer igennem den store trængsel eller vi dør inden Jehova griber ind, vil vi blive belønnet med evigt liv hvis vi forbliver trofaste. De salvede vil være sammen med Jesus i himlen, og de andre får vil komme til at bo i et paradis på jorden. Lad os altid have vores fantastiske fremtid i tanke og holde os parate til Jehovas dag!
SANGUR NR. 150 Søk Gud, og hann skal verja teg
a I 1. Thessaloniker, kapitel 5, bruger Paulus en række illustrationer og sammenligninger der lærer os noget om “Jehovas dag”. Hvad er det for en “dag”, og hvordan vil den komme? Hvem vil overleve den? Hvem vil ikke overleve den? Og hvordan kan vi forberede os på den? I artiklen her vil vi gå i dybden med Paulus’ ord og få svar på de spørgsmål.
b Se artikelserien “De mødte villigt frem”.