1-2. Hvørja innbjóðing gevur Jehova sínum trúføstu tænarum?

 HVIS nogen spurgte “Hvad er Gud for dig?”, ville du måske svare: “Ud over at han er min Gud, er han også min Far og min ven.” Det kan også være at der er andre ord eller titler som du vil bruge til at beskrive Jehova, men betragter du ham også som din vært?

² Kong David sammenlignede det venskab Jehova har med sine loyale tjenere, med det forhold der er mellem en vært og en gæst. Han spurgte: “Jehova, hvem kan være gæst i dit telt? Hvem kan få lov til at bo på dit hellige bjerg?” (Sl. 15:1) De ord viser os at vi kan blive Jehovas gæster, det vil sige hans venner. Er det ikke en helt fantastisk invitation?

JEHOVA VIL GJARNA HAVA OKKUM SUM GESTIR

3. Hvør var fyrsti gesturin hjá Jehova, og hvussu høvdu teir tað saman?

³ Før Jehova gik i gang med at skabe, var han alene. Men på et tidspunkt bød han sin førstefødte Søn indenfor i sit symbolske telt. Jehova var meget glad for sin nye rolle som vært. Bibelen fortæller os at “han holdt særligt meget af” sin Søn. Og hans første gæst ‘glædede sig hele tiden foran Jehova’. – Ordsp. 8:30.

4. Hvussu víðkaði Jehova teltið so við og við?

⁴ Senere skabte Jehova andre åndeskabninger og inviterede  dem til at være hans gæster. Hans engle bliver kaldt “Guds sønner”, og Bibelen viser at de er glade for at være sammen med Jehova. (Job 38:7; Dan. 7:10) I mange år var alle Jehovas venner sammen med ham i himlen. Men senere da han skabte menneskene, inviterede han også dem ind i sit telt. Nogle af hans gæster var Enok, Noa, Abraham og Job. De trofaste mænd bliver omtalt som Guds venner, eller som nogle der “vandrede med den sande Gud”. – 1. Mos. 5:24; 6:9; Job 29:4; Esa. 41:8.

5. Hvat kunnu vit læra av profetiini í Ezekiel 37:26, 27?

⁵ Op gennem tiden er Jehova fortsat med at invitere sine venner til at være gæster i hans telt. (Læs Ezekiel 37:26, 27). Ezekiels profeti viser os at Jehova virkelig ønsker at have et nært forhold til sine loyale tjenere. Han lover at han vil “indgå en fredspagt med dem”. Den profeti handler om en tid hvor de der har det himmelske håb, og de der har det jordiske håb, vil være i Jehovas symbolske telt som “én hjord”. (Joh. 10:16) Det er det vi oplever i dag.

GUD HEVUR UMSORGAN FYRI OKKUM, ÓANSÆÐ HVAR VIT ERU

6. Hvussu verður mann gestur í teltinum hjá Jehova, og hvar er teltið hjá honum?

⁶ På Bibelens tid var et telt et sted hvor man kunne slappe af og finde skygge for solen og ly for blæst og regn. Hvis man var gæst i en andens telt, kunne man forvente at værten ville tage sig godt af en. Når vi indvier os til Jehova, bliver vi gæster i hans symbolske telt. (Sl. 61:4) Som vores vært sørger han for masser af åndelig mad og godt selskab i form af andre der også har taget imod hans invitation. Jehovas telt er ikke begrænset til at være et bestemt sted. Hvis du har rejst til udlandet, måske for at overvære et særligt stævne, har du mødt andre der også er hans gæster. Jehovas telt er der hvor hans trofaste tjenere er. – Åb. 21:3.

7. Hví kunnu vit siga, at teir trúføstu tænararnir hjá Jehova, sum eru deyðir, framvegis eru gestir í hansara telti? (Hygg eisini at myndini.)

⁷ Hvad med Jehovas trofaste tjenere der lige nu er døde? Er de stadig gæster i hans telt? Ja. Hvorfor kan vi sige det? Fordi de lever i Jehovas hukommelse. Jesus forklarede: “At de døde bliver  oprejst, det har også Moses vist i beretningen om tornebusken ved at kalde Jehova ‘Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’. Han er ikke de dødes, men de levendes Gud. De er nemlig alle levende for ham.” – Luk. 20:37, 38.

FYRIMUNIR OG KRØV

8. Hvørjir fyrimunir eru við at vera gestur í teltinum hjá Jehova?

⁸ Ligesom et bogstaveligt telt kan være et sted hvor man kan hvile sig og få ly for sol, blæst og regn, giver Jehovas telt hans gæster ro fordi de har et håb for fremtiden, og beskytter dem mod åndelig skade. Når vi holder os nær til Jehova, vil Satan ikke kunne skade os for evigt. (Sl. 31:23; 1. Joh. 3:8) I den nye verden vil Jehova også beskytte sine trofaste venner, ikke kun mod åndelig skade, men også mod døden. – Åb. 21:4.

9. Hvat væntar Jehova av sínum gestum?

⁹ Det er en stor ære at være gæst i Jehovas telt – at have et personligt venskab med ham. Men hvordan skal vi opføre os hvis vi gerne vil blive ved med at være hans gæster? Hvis du bliver inviteret hjem til en anden, vil du sikkert gerne vide hvad han forventer af dig. Det kan for eksempel være at han gerne vil have at du tager skoene af inden du går indenfor, og det vil du selvfølgelig gøre. Sådan er det også med Jehova; vi vil gerne vide hvad han forventer af os for at vi kan blive ved med at være gæster i hans telt. Vores kærlighed til Jehova motiverer os til at ‘glæde ham i alt hvad vi gør’. (Kol. 1:10) Og selvom han er vores ven, forstår vi at han også er vores Gud og vores Far, og derfor fortjener han at vi har dyb respekt for ham. (Sl. 25:14) Det er vigtigt at vi husker hvem han er, for en sund frygt for Jehova vil hjælpe os til aldrig at gøre noget han ikke synes om. Vi vil gerne ‘vandre beskedent med vores Gud’. – Mika 6:8.

JEHOVA GJØRDI IKKI MUN Á NØKRUM Í OYÐIMØRKINI

10-11. Hvat vísir, at Jehova ikki gjørdi mun á ísraelsmonnum í Sinaioyðimørkini?

¹⁰ Jehova gør ikke forskel på nogen af sine gæster. (Rom. 2:11) Vi kan lære om Jehovas upartiskhed ved at se på hvordan han behandlede israelitterne i Sinajs ørken.

¹¹ Efter at have befriet sit folk fra slaveriet i Egypten udnævnte Jehova præster der skulle tjene ved telthelligdommen. Levitterne blev udnævnt til at udføre andre opgaver i forbindelse med tjenesten der. Tog Jehova sig bedre af dem der tjente ved telthelligdommen, eller af dem der boede i nærheden af den? Nej. Jehova gør ikke forskel på nogen.

12. Hvussu vísti Jehova sum vertur fyri nýstovnaðu tjóðina Ísrael, at hann ikki gjørdi mannamun? (2. Mósebók 40:38) (Hygg eisini at myndini.)

¹² Alle i lejren havde samme mulighed for at være Jehovas venner, uanset om de havde en særlig opgave, eller hvor de boede i forhold til telthelligdommen. For eksempel sørgede Jehova for at hele nationen kunne se den skysøjle og ildsøjle som var over telthelligdommen. (Læs 2. Mosebog 40:38). Når skyen begyndte at bevæge sig i en ny retning, kunne selv de der boede længst væk fra telthelligdommen, se det og pakke deres  ting og deres telt ned og følge med resten af nationen. (4. Mos. 9:15-23) Alle kunne høre de høje tydelige signaler fra de to sølvtrompeter om at det var tid til at lejren skulle bryde op. (4. Mos. 10:2) Så bare fordi man boede tættere på telthelligdommen, betød det ikke at man havde et nærmere forhold til Jehova end dem der boede længere væk. Nej, hver eneste israelit kunne blive Jehovas gæst og stole på at han ville vejlede og beskytte ham. Det samme gælder i dag; uanset hvor på jorden vi bor, kan vi mærke Jehovas kærlige omsorg og beskyttelse.

JEHOVA GER IKKI MUN Á NØKRUM Í DAG

13. Hvussu vísir Jehova, at hann framvegis ikki ger mannamun?

¹³ Nogle blandt Jehovas folk i dag bor i nærheden af Hovedkontoret eller et af vores afdelingskontorer, og andre tjener et af de her steder. Det betyder at de kan deltage i mange af de aktiviteter der foregår der, og være sammen med de brødre der fører an i organisationen. Andre igen er i kredstjenesten eller i en anden form for særlig heltidstjeneste. Er du en af de mange der lige nu ikke har mulighed for at tjene Jehova på den måde? Så kan du være sikker på at du stadig er Jehovas gæst, og at han elsker dig. Han kender dig indgående og giver dig det du har brug for. (1. Pet. 5:7) Ja, alle Guds tjenere får den åndelige mad, vejledning og beskyttelse de har brug for.

14. Hvat annað dømi er um, at Jehova ikki ger mun á fólki?

¹⁴ Et andet eksempel på Jehovas upartiskhed er at han sørger for at Bibelen er tilgængelig for mennesker overalt på jorden. De Hellige Skrifter blev oprindeligt skrevet på tre sprog: hebraisk,  aramæisk og græsk. Har de der kan læse Bibelen på et af de oprindelige sprog, et nærmere forhold til Jehova end dem der ikke kan? Nej, det har de ikke. – Matt. 11:25.

15. Nevn eitt dømi um, at Jehova ikki ger mannamun. (Hygg eisini at myndini.)

¹⁵ Vores uddannelse og sproglige evner har ikke nogen betydning for om Jehova vil tage imod os som gæster. Jehova gør ikke kun sin visdom tilgængelig for dem der er højtuddannede, men for mennesker overalt på jorden uanset deres baggrund. Hans inspirerede ord, Bibelen, er blevet oversat til tusinder af sprog så mennesker i hele verden kan få gavn af det og lære hvordan de kan blive venner med Jehova. – 2. Tim. 3:16, 17.

VIT MUGU BLÍVA VIÐ AT VERA GESTIR Í TELTINUM HJÁ JEHOVA

16. Hvat mugu vit gera fyri at sleppa at vera í teltinum hjá Jehova sambært Ápostlasøguni 10:34, 35?

¹⁶ Det er et stort privilegie at blive taget imod som gæster i Jehovas telt. Jehova er den mest venlige, kærlige og gæstfrie vært man kan forestille sig. Desuden er han upartisk og tager imod alle, uanset om man er mand eller kvinde, hvor man bor, ens baggrund, uddannelse, etnicitet og alder. Men det er kun dem der lever op til hans normer, der kan være gæster i hans telt. – Læs Apostlenes Gerninger 10:34, 35.

17. Hvar kunnu vit fáa meira at vita um tað at vera gestur í teltinum hjá Jehova?

¹⁷ I Salme 15:1 spørger David: “Jehova, hvem kan være gæst i dit telt? Hvem kan få lov til at bo på dit hellige bjerg?” Jehova inspirerede David til selv at svare på de spørgsmål. I den næste artikel vil vi se på nogle specifikke krav vi må leve op til for at kunne forblive Jehovas venner.