1. Hvussu var Jesus ein góð fyrimynd hjá lærisveinunum, og hvussu tóku teir eftir honum? (Hygg at forsíðumyndini.)

JESUS blev ved med at have en positiv indstilling til forkyndelsen gennem hele sin tjeneste på jorden, og han vil gerne have at de der følger ham, også bliver ved med at se positivt på forkyndelsen. (Joh. 4:35, 36) Disciplene var meget begejstret for forkyndelsesarbejdet mens Jesus var hos dem. (Luk. 10:1, 5-11, 17) Men da han blev arresteret og slået ihjel, mistede de for en tid deres lyst til at forkynde. (Joh. 16:32) Efter at Jesus var blevet oprejst, tilskyndede han disciplene til igen at fokusere på forkyndelsesarbejdet. Og de gjorde som han sagde, for efter at han var steget op til himlen, forkyndte disciplene så ivrigt at deres fjender klagede over at de ‘havde fyldt Jerusalem med deres lære’. – Ap.G. 5:28.

2. Hvussu hevur Jehova signað boðanina?

² Jesus fortsatte med at lede det forkyndelsesarbejde som de kristne i det første århundrede udførte, og Jehova velsignede deres indsats. På pinsedagen i år 33 var der for eksempel omkring 3.000 der blev døbt. (Ap.G. 2:41) Antallet af disciple fortsatte med at stige kraftigt i tiden derefter. (Ap.G. 6:7) Og Jesus forudsagde at mange flere mennesker ville tage imod den gode nyhed i de sidste dage. – Joh. 14:12; Ap.G. 1:8.

3-4. Hví kann boðanin vera ein avbjóðing summastaðni, og hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

³ Vi prøver alle sammen at have en positiv indstilling til forkyndelsen. I nogle lande er det ikke svært. Hvorfor ikke? Fordi der er så mange der gerne vil have et bibelstudie, at nogle af dem ligefrem må sættes på en venteliste! Men i andre dele af verden er forkyndelsen en større udfordring – det er svært at træffe folk hjemme, og når der endelig er  nogle hjemme, er de ikke særligt interesseret i Bibelen.

⁴ Hvis du bor et sted hvor folk ikke ligefrem står på venteliste for at få et bibelstudie, vil de råd du får her i artiklen, sikkert hjælpe dig i din tjeneste. Vi vil se på hvad nogle forkyndere har gjort for at komme i kontakt med flere folk i distriktet. Og vi vil drøfte hvad vi kan gøre for at bevare en positiv indstilling til forkyndelsen uanset hvordan folk reagerer.

5. Hvørjar avbjóðingar hava nógvir boðarar?

⁵ Mange Jehovas Vidner oplever at det bliver sværere og sværere at træffe folk i deres hjem. Nogle forkynder i områder med meget skrappe sikkerhedsforanstaltninger som gør det svært at komme i kontakt med beboerne. Måske er der vagter som kun vil lukke forkynderne ind hvis de har en aftale med en af beboerne. Andre forkyndere kan frit gå fra hus til hus, men til gengæld er der ikke ret mange hjemme. Og andre igen forkynder i landområder eller afsidesliggende egne hvor der ikke bor ret mange mennesker. Forkynderne sådan nogle steder må ofte tilbagelægge store afstande for at træffe en enkelt beboer. Og så er han måske ikke engang hjemme! Uanset hvilke udfordringer der er i vores distrikt, må vi ikke give op! Hvad kan vi gøre for at tackle sådan nogle problemer og stadig have en meningsfyldt tjeneste?

6. Hvussu eru boðarar líkasum fiskimenn?

⁶ Jesus sammenlignede forkyndelsesarbejdet med fiskeri. (Mark. 1:17) Nogle fiskere arbejder måske i flere dage uden rigtig at fange noget. Men det får dem ikke til at give op. I stedet forsøger de at tilpasse sig forholdene. De prøver at fiske på et andet tidspunkt, et andet sted eller med en anden metode. Den slags justeringer kan vi også lave i vores forkyndelse. Tænk over de her forslag.

7. Hví er tað gott at vera í boðanini ymiskar tíðir?

⁷ Prøv et andet tidspunkt. Vi vil komme til at tale med flere hvis vi forkynder på de tidspunkter hvor der er størst chance for at folk er hjemme. Alle må jo være hjemme på et eller andet tidspunkt! Mange brødre og søstre har oplevet at der er flere hjemme hvis de forkynder sidst på eftermiddagen eller om aftenen. Det er også som om beboerne er mere afslappede og klar til at snakke på det tidspunkt. Eller måske kan det hjælpe dig at gøre ligesom en ældste der hedder David. Når han er ude i et distrikt og har forkyndt et stykke tid, går han og hans forkyndermakker tilbage til de steder hvor der ikke var nogen hjemme, og prøver en gang mere. Han siger: “Jeg er meget overrasket over hvor mange der faktisk er hjemme når vi kommer for anden gang.” *

8. Hvussu kunnu vit vísa, at vit hava tann hugburðin, sum er lýstur í Prædikaranum 11:6?

⁸ Vi skal ikke give op. Temaverset for den her artikel minder os om den indstilling vi må have. (Læs Prædikeren 11:6). Det er den indstilling David, der blev nævnt tidligere, har. På et tidspunkt traf han endelig beboeren i et hus efter at have forsøgt mange gange. Det viste sig at manden gerne ville snakke om Bibelen, og han sagde: “Jeg har boet her i otte år, men jeg har aldrig talt med Jehovas Vidner her ved min dør.” David siger: “Jeg har oplevet at når  vi endelig træffer folk hjemme, vil de ofte gerne høre hvad vi har at sige.”

9. Hvussu hava nakrir boðarar fingið samband við fólk, sum eru ring at hitta heima við hús?

⁹ Prøv et andet sted. For at komme i kontakt med folk der er svære at træffe hjemme, har nogle prøvet at forkynde på andre steder end der hvor de plejer. For eksempel har det vist sig at være meget effektivt at gøre brug af gadeforkyndelse og litteraturvogne i områder med store lejlighedskomplekser hvor det ikke er tilladt at forkynde fra dør til dør. Det giver forkynderne mulighed for at tale ansigt til ansigt med beboerne. Mange forkyndere har også oplevet at folk har større lyst til at snakke og tage imod litteratur når de er i en park, på et marked eller i et forretningsområde. Floiran, en kredstilsynsmand i Bolivia, siger: “Vi besøger markederne og butikkerne mellem klokken 13 og klokken 15, hvor sælgerne ikke har helt så travlt. Det giver os tit nogle gode samtaler, og vi har også startet bibelstudier.”

10. Hvat kanst tú gera fyri at fáa samband við fólk?

¹⁰ Prøv en anden metode. Forestil dig at du har forsøgt mange gange at træffe en person hjemme. Du har endda prøvet på forskellige tidspunkter, men uden held. Kunne du bruge en anden metode for at komme i kontakt med vedkommende? Katarína siger: “Jeg skriver et personligt brev til dem jeg aldrig kan træffe hjemme, og fortæller dem hvad jeg gerne ville have sagt til dem.” Hvad er pointen? Prøv på den ene eller den anden måde at komme i kontakt med alle der bor i dit distrikt.

11. Hví eru nógv ikki áhugað í tí, vit boða um?

¹¹ Mange mennesker har ikke rigtig lyst til at lytte til det budskab vi forkynder. Måske føler de ikke at de har brug for Gud eller for Bibelen. Det kan være at de har mistet troen på Gud fordi der sker så meget ondt i verden. Eller måske forkaster de Bibelen fordi de ser så meget hykleri blandt religiøse ledere der påstår at følge Bibelen. Andre er helt opslugt af deres job, af familielivet eller af personlige problemer, og de kan ikke se hvad de skulle kunne bruge Bibelen til. Hvordan kan vi bevare glæden når dem vi forkynder for, ikke kan se at vores budskab har nogen værdi?

12. Hvussu hjálpir tað okkum at hava tann hugburðin, sum er nevndur í Filippibrævinum 2:4, tá ið vit eru í boðanini?

¹² Vis personlig interesse. Mange som ikke ville lytte til at begynde med, har senere fået lyst til at høre om den gode nyhed fordi de kunne mærke at en forkynder viste dem personlig interesse. (Læs Filipperne 2:4). Læg mærke til hvad David fortæller: “Når nogle siger at de ikke er interesserede, lægger vi vores bibler og litteratur væk og siger: ‘Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvorfor du siger det.’” Folk kan mærke det når vi oprigtigt ønsker at forstå dem. Det kan godt være at de glemmer hvad vi sagde, men de glemmer sikkert ikke hvordan vi behandlede dem. Selv hvis beboerne ikke lader os sige noget som helst, kan vi med vores opførsel og ansigtsudtryk vise oprigtig interesse for dem.

13. Hvussu kunnu vit laga samrøðuna eftir tí, sum tann vitjaði hevur brúk fyri og er áhugaður í?

¹³ Det er også et udtryk for personlig interesse når vi tilpasser vores budskab til beboeren. Er der for eksempel noget der tyder på at det er en børnefamilie der bor i huset? Så kan det være at forældrene er interesseret i Bibelens råd om hvordan de kan hjælpe deres børn og få et lykkeligere familieliv. Eller måske kommer vi til et sted hvor der er mange låse på døren. Så kan det være at vi beslutter at tale med beboeren om den kriminalitet og frygt der er i verden, og om at Guds rige vil sørge for en permanent løsning på det problem. Uanset hvilket besøg vi står over for, så prøv altid at hjælpe folk til at forstå at de kan bruge Bibelens råd i deres liv. Katarína, der blev nævnt tidligere, siger: “Jeg prøver at minde mig selv om hvor meget bedre mit eget liv er blevet efter at jeg har  lært sandheden at kende.” Det hjælper Katarína til at tale med overbevisning, og det kan folk mærke.

14. Hvussu kunnu boðarar hjálpa hvørjum øðrum við Orðtøkunum 27:17 í huga?

¹⁴ Lær af andre. I det første århundrede gav Paulus Timotheus nogle råd om hvordan han kunne forkynde og undervise. Og han opfordrede Timotheus til at bruge de metoder når han selv skulle undervise andre. (1. Kor. 4:17) Ligesom Timotheus kan vi også lære meget af dygtige forkyndere i vores menighed. (Læs Ordsprogene 27:17). Tænk over hvad en bror der hedder Shawn, fortæller. I en periode var han pioner i et tyndtbefolket område hvor de fleste var godt tilfredse med den religion de allerede havde. Hvordan bevarede han en positiv indstilling til forkyndelsen? “Når som helst det kunne lade sig gøre, arbejdede jeg sammen med en makker,” siger han. “Når vi kørte fra det ene besøg til det andet, brugte vi tiden på at hjælpe hinanden til at blive dygtigere. For eksempel snakkede vi om hvordan vi havde klaret det besøg vi lige havde taget. Og så talte vi om hvad vi kunne gøre anderledes hvis vi kom til at stå i den samme situation igen.”

15. Hví er tað umráðandi, at vit biðja, áðrenn vit boða?

¹⁵ Bed Jehova om hjælp. Søg Jehovas hjælp og vejledning hver gang du skal i forkyndelsen. Uden hans stærke hellige ånd vil vi ikke kunne udrette noget som helst. (Sl. 127:1; Luk. 11:13) Sørg for at være specifik. Bed for eksempel Jehova om at lede dig hen til dem der har den rigtige indstilling, og som gerne vil lytte. Og samarbejd derefter med Jehova om at opfylde bønnen ved at forkynde for alle du møder.

16. Hví hevur tað at studera persónliga so stóran týdning fyri okkara boðan?

¹⁶ Tag dig tid til at studere. Bibelen indeholder den her opfordring: “Få en klar forståelse af hvad der er Guds gode og fuldkomne vilje, og hvad han godkender.” (Rom. 12:2) Jo mere sikre vi er i vores tro, jo mere overbevisende vil vi være når vi taler med folk i forkyndelsen. Katarína siger: “For ikke så længe siden gik det op for mig at jeg havde brug for at styrke min tro på nogle af de grundlæggende sandheder i Bibelen. Så jeg studerede grundigt beviserne for at der er en Skaber, for at Bibelen virkelig er Guds ord, og for at Gud har en organisation der repræsenterer ham i dag.” Katarína siger at studiet styrkede hendes tro og gav hende større glæde ved at gå i forkyndelsen.

17. Hvat hjálpti Jesusi at blíva við at hava ein positivan hugburð til boðanina?

¹⁷ Jesus bevarede en positiv indstilling til forkyndelsen selvom mange ikke ville lytte. Hvad hjalp ham? Han vidste hvor meget folk havde brug for at høre den gode nyhed om riget, og han ønskede at så mange som muligt skulle have lejlighed til at tage imod sandheden. Han var også klar over at nogle der havde afvist budskabet til at begynde med, senere kunne blive interesserede. Faktisk var det præcis hvad der skete i hans egen familie. Ingen af hans brødre blev disciple i løbet af de tre og et halvt år han forkyndte. (Joh. 7:5) Men efter hans opstandelse blev de kristne. – Ap.G. 1:14.

18. Hví blíva vit við at boða?

¹⁸ Vi ved ikke hvem der vil ende med at tage imod sandheden. For nogle går der  lang tid før de begynder at lytte til vores budskab, andre vil slet ikke lytte til os. Men måske lægger de mærke til vores gode opførsel og positive indstilling til vores medmennesker, og det kan til sidst få dem til at “ære Gud”. – 1. Pet. 2:12.

19. Hvat mugu vit hava í huga sambært 1. Korintbrævi 3:6, 7?

¹⁹ I forkyndelsen er vi med til at plante og vande, men vi må altid huske at det er Gud der får det til at gro. (Læs 1. Korinther 3:6, 7). Getahun, en bror i Etiopien, siger: “I mere end 20 år var jeg det eneste Jehovas Vidne i et område hvor der kun sjældent blev forkyndt. Men nu er vi 14 forkyndere, og 13 af dem er døbt, deriblandt min kone og mine tre børn. I gennemsnit kommer der 32 til vores møder.” Getahun er lykkelig for at han blev ved med at forkynde og tålmodigt ventede på at Jehova drog oprigtige mennesker til sit folk. – Joh. 6:44.

20. Hvussu kann boðanin samanberast við eitt bjargingararbeiði?

²⁰ Jehova betragter hvert eneste menneskeliv som værdifuldt. Han har givet os det store privilegium at samarbejde med Jesus om at indsamle mennesker fra alle nationer inden den onde verden bliver ødelagt. (Hag. 2:7) Man kan sammenligne vores forkyndelsesarbejde med en redningsaktion. Vi er som redningsarbejdere der bliver sendt afsted for at redde nogle folk der er fanget i en mine. Selvom det kun er nogle få redningsarbejdere der finder frem til nogle i minen, udfører de alle et vigtigt arbejde. Sådan er det også med det arbejde vi udfører i forkyndelsen. Vi ved ikke hvor mange mennesker der vil blive reddet, men Jehova kan bruge hvem som helst af os til at hjælpe dem. Andreas, en bror i Bolivia, siger: “Hver gang en person lærer sandheden at kende og bliver døbt, betragter jeg det som resultatet af en gruppeindsats.” Vi må alle sammen bevare sådan en positiv indstilling til vores forkyndelse. Hvis vi gør det, vil Jehova velsigne os, og vores tjeneste vil fylde os med glæde.