1-2. Hvat hevur ein rithøvundur skrivað, og hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

MILLIONER i dag siger at de tror på Jesus, men de lever ikke efter det han underviste i. (2. Tim. 4:3, 4) En forfatter har skrevet: “Hvis der var en anden ‘Jesus’ iblandt os i dag der sagde de samme ting som den oprindelige Jesus sagde ..., ville vi så afvise ham i dag ligesom vi gjorde for 2.000 år siden? ... Generelt er svaret: Ja, det ville vi.”

² Mange i det første århundrede hørte Jesus undervise og så ham udføre mirakler, men alligevel fik de ikke tro på ham. Hvorfor ikke? I den foregående artikel så vi på fire ting der fik mange til at tage anstød af det Jesus sagde og gjorde. Lad os se på fire andre ting. Vi vil også se på hvorfor mange forkaster eller tager anstød af dem der følger Jesus i dag, og hvordan vi kan undgå at snuble ligesom dem.

3. Hvat gjørdi Jesus, sum nógv tóku illa upp?

³ Da Jesus var på jorden, brugte han tid sammen med alle slags mennesker. Han spiste sammen med rige og magtfulde, men han tilbragte også meget tid sammen med mennesker der var fattige og undertrykte. Og han viste medfølelse over for dem som andre kaldte “syndere”. Nogle selvretfærdige mennesker tog anstød af det Jesus gjorde, og så ned på ham. De spurgte hans disciple: “Hvorfor spiser og drikker I sammen med skatteopkrævere og syndere?” Jesus svarede dem: “De raske har ikke brug  for en læge, men det har de syge. Jeg er ikke kommet for at indbyde retfærdige, men for at motivere syndere til at angre.” – Luk. 5:29-32.

4. Hvat áttu jødarnir at verið fyrireikaðir uppá sambært Esaiasi profeti?

⁴ Hvad siger Bibelen? Længe før Messias kom, beskrev profeten Esajas ham som en mand der ikke ville blive accepteret af flertallet. Profetien lød: “Han blev foragtet og undgået af folk ... Det var som om hans ansigt var skjult for os. Han blev foragtet, og vi regnede ham ikke for noget.” (Esa. 53:3) Så jøderne i det første århundrede kunne forvente at Messias ville være en som mennesker så ned på.

5. Hvat halda nógv um tey, sum fylgja Jesusi í dag?

⁵ Er det samme et problem i dag? Ja. Mange religiøse ledere er begejstrede når nogle der er rige, kendte eller højt ansete i samfundet slutter sig til deres menighed. Og de ser gennem fingre med det når de nye medlemmer har en moral og en livsstil der går imod Guds normer. Samtidig ser de samme religiøse ledere ned på Jehovas flittige og moralsk rene tjenere fordi de ikke har en høj position i verden. Som Paulus sagde, har Gud valgt dem “der ses ned på”. (1. Kor. 1:26-29) Men i Jehovas øjne er alle hans trofaste tjenere værdifulde.

6. Hvussu kunnu vit taka eftir hugburðinum hjá Jesusi, sum vit lesa um í Matteus 11:25, 26?

⁶ Hvordan kan vi undgå at det bliver et problem for os? (Læs Matthæus 11:25, 26). Lad dig ikke påvirke af verdens syn på Guds folk. Husk at Jehova kun bruger ydmyge mennesker til at gennemføre det der er hans vilje. (Sl. 138:6) Og tag dig tid til at tænke over hvor meget Jehova har udrettet gennem mennesker der i verdens øjne hverken er kloge eller intellektuelle.

7. Hví rópti Jesus fariseararnar fyri hyklarar, og hvussu tóku teir tað?

⁷ Jesus afslørede modigt religiøst hykleri. For eksempel fordømte han farisæerne, der gik mere op i hvordan de vaskede deres hænder, end i hvordan de tog sig af deres forældre. (Matt. 15:1-11) Jesus’ ord kan have overrasket hans disciple. Faktisk spurgte de ham: “Er du klar over at farisæerne tog anstød af det du sagde?” Jesus svarede dem: “Enhver plante som min Far i himlen ikke har plantet, vil blive rykket op med rode. Lad dem være. De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.” (Matt. 15:12-14) Jesus holdt sig altså ikke tilbage fra at sige sandheden selvom det gjorde de religiøse ledere vrede.

8. Hvussu undirstrikaði Jesus, at Gud ikki góðtekur alla tilbiðing?

⁸ Jesus afslørede også falske religiøse læresætninger. Han sagde at det ikke er alle former for tilbedelse Gud kan godkende. Han forklarede at mange ville følge den brede vej der fører til døden, og at det kun er få der vil følge den trange vej der fører til livet. (Matt. 7:13, 14) Han gjorde det også klart at nogle ville se ud til at tjene Gud, men ikke gjorde det i virkeligheden. “Vær på vagt over for de falske profeter der kommer til jer forklædt som får, men som i virkeligheden er glubske ulve,” sagde han advarende og fortsatte: “I kan kende dem på deres frugter.” – Matt. 7:15-20.

9. Hvørjar falskar trúarlærur avdúkaði Jesus millum annað?

 ⁹ Hvad siger Bibelen? I Bibelen var det forudsagt at Messias ville brænde af hengivenhed for Jehovas hus. (Sl. 69:9; Joh. 2:14-17) Jesus’ hengivenhed fik ham til at afsløre falske religiøse læresætninger og skikke. For eksempel troede farisæerne på at sjælen lever videre når man dør, men Jesus lærte at de døde sover. (Joh. 11:11) Saddukæerne benægtede at de døde kunne få livet igen. Jesus oprejste sin ven Lazarus. (Joh. 11:43, 44; Ap.G. 23:8) Farisæerne sagde at alting kunne tilskrives skæbnen og Gud. Jesus lærte andre at de havde en fri vilje, og at de selv skulle vælge om de ville tjene Gud eller ej. – Matt. 11:28.

10. Hví taka nógv okkara læru illa upp?

¹⁰ Er det samme et problem i dag? Ja. Mange tager anstød fordi vores undervisning, der er baseret på Bibelen, afslører falske religiøse læresætninger. Mange præster fortæller for eksempel dem der hører til deres menighed, at Gud straffer de onde i et helvede. Ved hjælp af den falske lære forsøger de at styre folk. Jehovas tjenere, der ved at Gud er kærlighed, afslører den falske lære. Præster lærer også andre at sjælen er udødelig. Hvis det var sandt, ville der ikke være nogen som helst brug for opstandelsen, men ud fra Bibelen afslører vi at den læresætning er falsk. Og i modsætning til andre religioner som siger at alting er forudbestemt, lærer vi andre mennesker at de har en fri vilje og må vælge at tjene Gud. Hvordan reagerer religiøse ledere på vores undervisning? Mange af dem bliver rasende!

11. Hvat væntar Jehova av sínum fólki sambært Jóhannes 8:45-47?

¹¹ Hvordan kan vi undgå at det bliver et problem for os? Hvis vi elsker sandheden, vil vi tro på og følge “det der kommer fra Gud”. (Læs Johannes 8:45-47). I modsætning til Satan Djævelen står vi fast i  sandheden. Vi går aldrig på kompromis med det vi tror på! (Joh. 8:44) Jehova kræver at hans tjenere ‘afskyr alt hvad der er ondt’, og ‘holder fast ved det der er godt’, ligesom Jesus gjorde. – Rom. 12:9; Hebr. 1:9.

12. Hví var mátin, sum Jesus bleiv avrættaður uppá, orsøkin til, at nógvir jødar vrakaðu hann?

¹² Paulus nævnte endnu en grund til at jøderne forkastede Jesus. Han skrev: “Vi forkynder at Kristus blev henrettet på en pæl – et budskab der er en snublesten for jøderne.” (1. Kor. 1:23) Hvorfor var der mange jøder der tog anstød af Jesus på grund af den måde han blev henrettet på? Det at Jesus døde på en torturpæl, fik det i deres øjne til at se ud som om han var en forbryder og en synder – ikke den lovede Messias. – 5. Mos. 21:22, 23.

13. Hvat vóru jødarnir, sum vrakaðu Jesus, líkaglaðir við?

¹³ De jøder der forkastede Jesus, var ligeglade med at han var uskyldig, at anklagerne imod ham var falske, og at han blev behandlet uretfærdigt. De der førte sag mod Jesus, gik på ingen måde op i hvad der var ret og rigtigt. Den jødiske højesteret blev sammenkaldt i al hast og fulgte ikke reglerne for hvordan man skulle føre en retssag. (Luk. 22:54; Joh. 18:24) I stedet for at vurdere anklagerne og beviserne objektivt prøvede dommerne “at finde nogle der kunne vidne falsk imod Jesus så de kunne få ham henrettet”. Da det ikke lykkedes, prøvede ypperstepræsten at få Jesus til selv at sige noget de kunne dømme ham for. Den måde at føre retssag på var stik imod loven. (Matt. 26:59; Mark. 14:55-64) Og efter at Jesus var blevet oprejst, betalte de selv samme ondskabsfulde dommere de romerske soldater der vogtede graven, “et stort antal sølvstykker” for at sprede en løgnehistorie om hvorfor graven var tom. – Matt. 28:11-15.

14. Hvat hava Skriftirnar frammanundan boðað frá um Messias?

¹⁴ Hvad siger Bibelen? Mange af jøderne på Jesus’ tid forventede ikke at Messias  skulle dø. Men læg mærke til hvad der var blevet forudsagt i Skrifterne: “Han ofrede sit liv og blev regnet blandt forbrydere. Han påtog sig de manges synd og trådte ind som mægler for overtræderne.” (Esa. 53:12) Jøderne havde altså ikke nogen grund til at forkaste Jesus fordi han blev henrettet som en synder.

15. Hvørjar ákærur ímóti Jehova vitnum hava fingið summi at taka frástøðu frá okkum?

¹⁵ Er det samme et problem i dag? Helt sikkert! Jesus blev uretfærdigt sigtet og dømt, og Jehovas Vidner er blevet udsat for noget lignende. Her er nogle eksempler. I 1930’erne og 1940’erne måtte vi gang på gang ved domstolene i USA forsvare vores ret til at tilbede Gud. Nogle dommere havde tydeligvis mange fordomme imod os. I Quebec i Canada arbejdede kirken og staten tæt sammen for at forbyde vores arbejde, og mange forkyndere blev smidt i fængsel bare for at tale med deres medmennesker om Guds rige. I Tyskland blev mange trofaste unge brødre henrettet under det nazistiske rædselsregime. Og inden for de seneste år er mange af vores brødre og søstre i Rusland blevet dømt og fængslet for at tale om Bibelen, noget som myndighederne nu stempler som “ekstremistiske aktiviteter”. Selv Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen på russisk er blevet forbudt og klassificeret som “ekstremistisk materiale” fordi den indeholder navnet Jehova.

16. Hvat skulu vit gera, tá ið vit hoyra lygnir um Guds fólk sambært 1. Jóhannesarbrævi 4:1?

¹⁶ Hvordan kan vi undgå at det bliver et problem for os? Find ud af hvad der er rigtigt. I Bjergprædikenen advarede Jesus sine tilhørere om at nogle ‘løgnagtigt ville sige alt muligt ondt om dem’. (Matt. 5:11) Det er Satan der står bag de løgne. Han får vores modstandere til at sprede ondsindede løgnehistorier om os. (Åb. 12:9, 10) Det er vigtigt at vi ikke lytter til det de siger. Vi må aldrig lade sådan nogle løgne skræmme os eller undergrave vores tro. – Læs 1. Johannes 4:1.

17. Hvat kundi tað, sum hendi stutt áðrenn Jesus doyði, fingið summi at hugsað?

¹⁷ Kort før sin død blev Jesus forrådt af en af sine 12 apostle. En anden apostel nægtede tre gange at han kendte Jesus, og alle apostlene forlod Jesus aftenen før hans død. (Matt. 26:14-16, 47, 56, 75) Det kom ikke fuldstændigt bag på Jesus. Han havde ligefrem forudsagt at det ville ske. (Joh. 6:64; 13:21, 26, 38; 16:32) Hvis nogle havde set det der foregik, kunne det have fået dem til at tænke: ‘Hvis det er sådan Jesus’ apostle opfører sig, så vil jeg ikke have noget som helst at gøre med den gruppe!’

18. Hvussu var tað, sum hendi stutt áðrenn Jesus doyði, við til at uppfylla fleiri profetiir?

¹⁸ Hvad siger Bibelen? Flere hundrede år tidligere havde Jehova skildret i sit ord at Messias ville blive forrådt for 30 sølvstykker. (Zak. 11:12, 13) Og det var forudsagt at det var en af hans nære venner der ville forråde ham. (Sl. 41:9) Profeten Zakarias havde også skrevet: “Slå hyrden, og lad hjorden blive spredt.” (Zak. 13:7) Ydmyge og oprigtige mennesker ville ikke have forkastet Jesus på grund af de ting der skete. De ville derimod få styrket deres tro når de så profetierne blive opfyldt på Jesus.

19. Hvat eru eyðmjúk og rættsinnað menniskju greið yvir?

¹⁹ Er det samme et problem i dag? Ja! I nyere tid har nogle få Jehovas Vidner der var kendt af mange, forladt sandheden.  De er blevet frafaldne og har forsøgt at ødelægge andres tro. De har spredt negative historier, halve sandheder og direkte løgne om Jehovas Vidner gennem nyhedsmedier og internettet. Men mennesker der har den rigtige hjerteindstilling, har ikke ladet sig vildlede. De er derimod klar over at Bibelen har forudsagt at sådan nogle ting vil ske. – Matt. 24:24; 2. Pet. 2:18-22.

20. Hvat kann hjálpa okkum, so vit ikki blíva villleidd av teimum, sum eru farin frá sannleikanum? (2. Timoteusarbræv 4:4, 5)

²⁰ Hvordan kan vi undgå at det bliver et problem for os? Vi må bevare en stærk tro ved at studere regelmæssigt, blive ved med at bede og være travlt optaget af det arbejde Jehova har givet os. (Læs 2. Timotheus 4:4, 5). Hvis vi har en stærk tro, vil vi ikke gå i panik når vi hører noget negativt om Guds folk. (Esa. 28:16) Vores kærlighed til Jehova, til hans ord og til vores trosfæller vil hjælpe os til ikke at snuble på grund af dem der har forladt sandheden.

21. Hvat hjálpir okkum ikki at snáva?

²¹ I det første århundrede var der mange der tog anstød af Jesus og forkastede ham. Men der var også mange der begyndte at følge ham, deriblandt mindst ét medlem af den jødiske højesteret og endda “en stor skare præster”. (Ap.G. 6:7; Matt. 27:57-60; Mark. 15:43) Og i dag er der millioner af mennesker der trofast følger Jesus. Hvad har hjulpet dem til ikke at snuble? De har sat sig godt ind i Bibelens sandheder og elsker dem! Ja, som der står i Guds ord: “De der elsker din lov, har stor fred; intet kan få dem til at snuble.” – Sl. 119:165.