1. Hvat upplivdi tú kanska, tá ið tú byrjaði at fortelja øðrum um tað, sum tú lærdi úr Bíbliuni?

KAN du huske dengang det gik op for dig at du havde fundet sandheden? Det du lærte ud fra Bibelen, virkede fuldstændigt klart og logisk. Og du var sikker på at alle andre ville synes det samme. Du var overbevist om at Bibelens budskab ville give dem et meget bedre liv nu og et fantastisk fremtidshåb. (Sl. 119:105) Derfor begyndte du med stor begejstring at fortælle alle i din familie og alle dine venner om sandheden. Men hvordan reagerede de? Til din store overraskelse var der sikkert mange der reagerede negativt på det du fortalte dem.

2-3. Hvat hildu tey flestu um Jesus og boðskapin hjá honum?

² Vi skal ikke blive overraskede når andre nægter at lytte til det budskab vi forkynder. Da Jesus levede, blev han forkastet af flertallet selvom han udførte mirakler der beviste at Gud var med ham. For eksempel oprejste han Lazarus – et mirakel som ingen af hans modstandere kunne benægte. Men de jødiske ledere ville alligevel ikke anerkende at Jesus var Messias. De lagde ligefrem planer om at dræbe både Jesus og Lazarus! – Joh. 11:47, 48, 53; 12:9-11.

³ Jesus var helt klar over at de fleste ville nægte at anerkende ham som Messias. (Joh. 5:39-44) Han sagde til nogle af Johannes Døbers disciple: “Lykkelig er den der ikke tager anstød på grund af mig.” (Matt. 11:2, 3, 6) Hvorfor var der så mange der forkastede Jesus?

4. Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

⁴ I denne og den følgende artikel vil vi se på nogle af  grundene til at mange i det første århundrede ikke troede på Jesus. Vi vil også se hvorfor mange tager anstød af det Jesus’ disciple i dag siger og gør. Og som det vigtigste vil vi undersøge hvordan vi selv kan få en stærk tro, så vi undgår at snuble.

5. Hví hildu summi, at Jesus ikki kundi vera tann lovaði Messias?

⁵ Mange afviste Jesus på grund af hans baggrund. De kunne ikke nægte at han var en dygtig lærer, og at han gjorde mirakler. Men for dem var han bare søn af en fattig tømrer. Og så var han fra Nazaret – en by der ikke blev regnet for at være noget særligt. Nathanael, der selv senere blev en af Jesus’ disciple, sagde ligefrem: “Kan der komme noget godt fra Nazaret?” (Joh. 1:46) Nathanael havde måske ikke særligt høje tanker om den by Jesus boede i på det tidspunkt. Eller måske tænkte han på profetien i Mika 5:2, hvor det blev forudsagt at Messias skulle fødes i Betlehem, ikke i Nazaret.

6. Hvat hevði kunnað hjálpt fólki at skilt, at Jesus var Messias?

⁶ Hvad siger Bibelen? Profeten Esajas havde forudsagt at Jesus’ fjender ikke ville være opmærksomme på “detaljerne i hans afstamning”. (Esa. 53:8) Mange detaljer om Messias var blevet forudsagt. Hvis Jesus’ modstandere havde givet sig tid til at undersøge kendsgerningerne, ville de have fundet ud af at Jesus blev født i Betlehem og var en efterkommer af kong David. (Luk. 2:4-7) Jesus’ fødested stemte altså med profetien i Mika 5:2. Så hvad var problemet? Problemet var at folk var for hurtige til at drage en konklusion. De kendte ikke alle sagens fakta. Og derfor afviste de Jesus.

7. Hví avvísa nógv menniskju Guds tænarar í dag?

⁷ Er det samme et problem i dag? Ja. De fleste Jehovas Vidner kommer fra en beskeden baggrund. Mange ser ned på os fordi vi er jævne mennesker uden højere uddannelse. (Ap.G. 4:13) Nogle mener at vi ikke har lov til at undervise andre i Bibelen fordi vi ikke er uddannet ved en af de anerkendte teologiske læreanstalter. Andre påstår at Jehovas Vidner er en “amerikansk religion”, selvom det faktisk kun er hvert syvende Jehovas Vidne der bor i USA. Nogle har fået at vide at vi ikke tror på Jesus. I årenes løb er vi desuden blevet stemplet som “kommunister”, “amerikanske spioner” og “ekstremister”. Fordi mange ikke undersøger eller accepterer hvad der er fakta, afviser de os.

8. Hvat skal mann gera fyri at finna út av, hvørjir Guds tænarar eru í dag sambært Ápostlasøguni 17:11?

⁸ Hvordan kan man undgå at det bliver et problem for en? Man må sørge for at finde frem til hvad der er fakta. Det var Lukas besluttet på at gøre da han skrev sit evangelium. Hans mål var ‘omhyggeligt at gå alle ting igennem forfra’ så hans læsere kunne vide at de ting de havde hørt om Jesus, var pålidelige. (Luk. 1:1-4) Jøderne i fortidens Berøa havde samme indstilling som Lukas. Da de hørte den gode nyhed om Jesus, undersøgte de grundigt De Hebraiske Skrifter for at få bekræftet at det der blev forkyndt for dem, var sandt. (Læs Apostlenes Gerninger 17:11). I dag er man også nødt til at undersøge tingene for at finde frem til fakta. Man må sammenligne det  man bliver undervist i af Guds organisation, med hvad Bibelen siger. Man må også studere Jehovas folks historie i nyere tid. Hvis man foretager sådan et grundigt “baggrundstjek”, vil man ikke blive ført bag lyset af fordomme og falske rygter.

9. Hvat hevði tað við sær, at Jesus ikki vildi vísa eitt tekin úr himli?

⁹ Nogle af dem der levede på Jesus’ tid, var ikke tilfredse med hans fantastiske undervisning. De forlangte at han skulle bevise at han var Messias, ved at vise dem “et tegn fra himlen”. (Matt. 16:1) Måske var deres krav baseret på en forkert forståelse af Daniel 7:13, 14. Men Jehovas tid var endnu ikke inde til at den profeti skulle blive opfyldt. Jesus’ undervisning skulle have været tilstrækkelig til at overbevise dem om at han var Messias, men da han nægtede at give dem det tegn de forlangte, forkastede de ham. – Matt. 16:4.

10. Hvussu uppfylti Jesus tað, sum Esaias hevði skrivað um Messias?

¹⁰ Hvad siger Bibelen? Profeten Esajas skrev om Messias: “Han vil ikke råbe højt eller hæve stemmen, og han vil ikke lade sin stemme høre på gaden.” (Esa. 42:1, 2) Ja, Jesus udførte sin tjeneste på en beskeden måde. Han byggede ikke imponerende templer, han gik ikke i noget særligt tøj, og han forlangte ikke at man tiltalte ham med fornemme religiøse titler. Da Jesus blev afhørt af kong Herodes, ville kongen have ham til at udføre et mirakel lige for øjnene af ham, men Jesus nægtede at gøre det. (Luk. 23:8-11) Det er rigtigt at Jesus udførte nogle mirakler, men det han var allermest optaget af, var at forkynde den gode nyhed. “Det er jo derfor jeg er kommet,” sagde han til sine disciple. – Mark. 1:38.

11. Hví vraka summi Guds fólk í dag?

¹¹ Er det samme et problem i dag? Ja. I dag er mange betaget af store katedraler med uvurderlige kunstværker, af præster  med højtravende titler og af ceremonier hvis oprindelse og betydning de fleste har glemt for længe siden. Men hvor meget lærer de mennesker der kommer til gudstjenesterne, om Gud og hans hensigt? De der kommer til vores møder, bliver undervist i hvad Jehova forventer af os, og hvordan vi skal leve i harmoni med hans vilje. Vores rigssale er pæne, rene og funktionelle, men de er ikke overdådige. De der fører an, går ikke i noget særligt tøj, og de har ingen flotte titler. Alt det vi lærer og tror på, er baseret på Guds ord, Bibelen. Alligevel er der mange der tager afstand fra os fordi de synes at vores måde at tilbede Gud på er alt for simpel, og det vi underviser i, stemmer ikke med det de gerne vil høre.

12. Hvat eigur okkara trúgv at vera grundað á sambært Hebrearabrævinum 11:1, 6?

¹² Hvordan kan vi undgå at det bliver et problem for os? Paulus skrev til kristne der boede i Rom: “Troen kommer ... af det man hører. Og det man hører, kommer gennem forkyndelsen af Kristus.” (Rom. 10:17) Det der giver os tro, er altså at studere Bibelen, ikke at deltage i ubibelske religiøse ceremonier, uanset hvor imponerende de er. Vi må have en stærk tro der bygger på nøjagtig kundskab, for “hvis man ikke har tro, er det umuligt at blive godkendt af Gud”. (Læs Hebræerne 11:1, 6). Vi behøver altså ikke at se et iøjnefaldende tegn fra himlen for at være sikre på at vi har fundet sandheden. En omhyggelig undersøgelse af Bibelens trosstyrkende lære er nok til at overbevise os og fjerne enhver tvivl.

13. Hvat gjørdi Jesus, sum nógv tóku illa upp?

¹³ Johannes Døbers disciple undrede sig over at Jesus’ disciple ikke fastede. Jesus forklarede dem at de ikke havde nogen grund til at faste i øjeblikket, for han var stadig i live. (Matt. 9:14-17) Men Jesus blev fordømt af farisæerne og andre  modstandere fordi han ikke fulgte deres skikke og traditioner. For eksempel blev de vrede fordi han valgte at helbrede syge på en sabbat. (Mark. 3:1-6; Joh. 9:16) De hævdede selvretfærdigt at de selv overholdt Loven, blandt andet sabbatsloven, men samtidig godkendte de al den handel der foregik i templet. Og da Jesus fordømte dem for det, blev de rasende. (Matt. 21:12, 13, 15) Da Jesus forkyndte i synagogen i Nazaret, blev tilhørerne ophidsede da Jesus brugte eksempler fra Israels historie for at vise at de var selviske og manglede tro. (Luk. 4:16, 25-30) Ja, Jesus gjorde langtfra altid hvad andre forventede at han skulle gøre, og det fik mange til at tage anstød. – Matt. 11:16-19.

14. Hví fordømdi Jesus siðirnar, sum ikki vóru í samljóði við Skriftirnar?

¹⁴ Hvad siger Bibelen? Gennem sin profet Esajas havde Jehova sagt: “Dette folk holder sig nær til mig med deres mund, og de ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Og deres respekt for mig er baseret på menneskebud som man har lært dem at følge.” (Esa. 29:13) Det var med rette at Jesus fordømte de traditioner der ikke stemte med Skrifterne. De der gik mere op i menneskeskabte regler og traditioner end i at følge Guds ord, forkastede Jehova og den Messias han havde sendt.

15. Hví dámar nógvum kanska ikki Jehova vitni í dag?

¹⁵ Er det samme et problem i dag? Ja. Mange tager det fortrydeligt op at Jehovas Vidner ikke følger traditioner der strider imod Bibelen, som for eksempel at holde jul og fødselsdag. Andre bliver vrede når Jehovas Vidner ikke vil være med til nationalistiske fejringer eller ikke vil følge begravelsesskikke som strider imod Guds ord. De der tager anstød af sådan nogle ting, tror måske helt oprigtigt at de tilbeder Gud på en måde han accepterer. Men de kan ikke blive godkendt af Gud hvis de foretrækker denne verdens traditioner frem for Bibelens klare lære. – Mark. 7:7-9.

16. Hvat skulu vit gera og ikki gera sambært Sálmi 119:97, 113, 163-165?

¹⁶ Hvordan kan vi undgå at det bliver et problem for os? Vi må opbygge en stærk kærlighed til Jehovas love og principper. (Læs Salme 119:97, 113, 163-165). Når vi elsker Jehova, vil vi afvise enhver skik og tradition han ikke kan godkende. Vi vil ikke tillade at noget som helst bliver vigtigere for os end vores kærlighed til Jehova.

17. Hví vrakaðu nógv Jesus?

¹⁷ På Jesus’ tid ville nogle gerne have en politisk forandring lige med det samme. De forventede at Messias ville befri dem for romernes styre. Men da de prøvede at gøre Jesus til deres konge, afviste han det. (Joh. 6:14, 15) Andre – deriblandt præsterne – var bange for at det Jesus sagde og gjorde, ville blive årsag til politiske forandringer der provokerede romerne. Romerne havde nemlig givet de religiøse ledere en vis magt og myndighed. Mange jøder forkastede altså Jesus fordi de gik op i politik.

18. Hvørjar messiasprofetiir skúgvaðu nógv til viks?

¹⁸ Hvad siger Bibelen? Det er rigtigt at mange profetier forudsagde at Messias ville være en sejrende kriger, men der var andre profetier som viste at han først måtte dø for vores synder. (Esa. 53:9, 12)  Hvorfor havde jøderne forkerte forventninger? Fordi mange på Jesus’ tid ignorerede enhver profeti der ikke lovede dem en hurtig løsning på deres problemer. – Joh. 6:26, 27.

19. Hví taka nógv fólk frástøðu frá okkum í dag?

¹⁹ Er det samme et problem i dag? Ja. Mange i dag tager anstød fordi vi ikke på nogen måde vil blande os i politik. De vil gerne have at vi stemmer når der er valg. Men sådan som Jehova ser det, ville vi i virkeligheden forkaste ham hvis vi var med til at vælge et menneske som leder. (1. Sam. 8:4-7) Nogle mener også at vi skulle gå mere op i velgørende arbejde, som for eksempel at bygge skoler og hospitaler. Det provokerer dem at vi koncentrerer os om forkyndelsesarbejdet, ikke om at løse de problemer verden har her og nu.

20. Hvat skulu vit fyrst og fremst fokusera upp á sambært Matteus 7:21-23?

²⁰ Hvordan kan vi undgå at det bliver et problem for os? (Læs Matthæus 7:21-23). Vi må først og fremmest have fokus på det arbejde Jesus sagde vi skulle udføre. (Matt. 28:19, 20) Det er vigtigt at vi ikke lader os distrahere af denne verdens politiske og sociale anliggender. Vi elsker vores medmennesker og forstår deres problemer, men vi ved også at det bedste vi kan gøre for dem, er at fortælle dem om Guds rige og hjælpe dem til at få et nært venskab med Jehova.

21. Hvat mugu vit seta okkum fyri?

²¹ Her i artiklen har vi set på fire forskellige ting der fik mange til at forkaste Jesus i det første århundrede, og som også kunne få nogle i dag til at forkaste dem der følger ham. Men er det de eneste ting vi må passe på ikke bliver et problem for os? Nej. I den næste artikel vil vi se på fire andre ting der kunne få nogle til at tage anstød. Lad os bevare en stærk tro og ikke lade noget som helst forhindre os i at følge Jesus!