1-2. Hví er Opinberingin so áhugaverd hjá okkum?

 FORESTIL dig at du sidder hjemme ved en og kigger i et fotoalbum. De fleste af billederne er fyldt med mennesker du ikke kender. Men lige pludselig er der et af billederne der fanger din opmærksomhed. Hvorfor? Fordi du er med på billedet. Du ser nærmere på billedet og prøver at huske hvor og hvornår det blev taget. Du prøver også at finde ud af hvem de andre på billedet er. Det billede er du altså særligt interesseret i.

² Åbenbaringen er på en måde ligesom det billede. Hvorfor det? Det er der mindst to grunde til. For det første er den bog i Bibelen skrevet direkte til os. I det allerførste vers står der: “En åbenbaring ved Jesus Kristus, som Gud gav ham for at vise sine trælle hvad der snart skal ske.” (Åb. 1:1) Så det der står i bogen, er ikke skrevet til mennesker generelt, men til os, Guds tjenere. Derfor overrasker det os heller ikke at vi er med til at opfylde profetierne der findes i den spændende bog. Med andre ord er vi “med på billedet”.

3-4. Nær skuldu profetiirnar ganga út sambært Opinberingini? Hvat eigur henda vitanin at fáa okkum at gera?

³ Den anden grund til at Åbenbaringen er særligt interessant for os, har at gøre med tidspunktet for hvornår profetierne skulle opfyldes. Apostlen Johannes gav et  fingerpeg om det da han sagde: “Ved inspiration befandt jeg mig på Herrens dag.” (Åb. 1:10) Da Johannes skrev de ord omkring år 96, var der stadig meget lang tid til “Herrens dag”. (Matt. 25:14, 19; Luk. 19:12) Men Bibelens profetier viser at den dag begyndte i 1914 da Jesus blev indsat som Konge i himlen. Fra da af begyndte profetierne i Åbenbaringen at blive opfyldt. Ja, vi lever lige nu på “Herrens dag”!

⁴ Fordi vi lever på den spændende tid, må vi være særligt opmærksomme på den kærlige vejledning vi får i Åbenbaringen 1:3: “Lykkelig er den som oplæser denne profetis ord, og lykkelige er de som hører ordene og retter sig efter det der står skrevet i profetien, for den fastsatte tid er nær.” Ja, vi må ‘oplæse’, ‘høre’ og ‘rette os efter’ det der står i Åbenbaringen. Vi vil nu se nærmere på nogle af de ting vi må være opmærksomme på.

5. Hvat vísir, at vit mugu tryggja okkum, at Jehova kann góðtaka okkara tilbiðing?

⁵ Lige fra det første kapitel i Åbenbaringen ser vi at Jesus er fuldt ud klar over hvad der sker i menighederne. (Åb. 1:12-16, 20; 2:1) Det kan vi tydeligt se i de budskaber han sendte til syv menigheder i Lilleasien. De budskaber indeholdt specifik vejledning til de kristne i det første århundrede der skulle hjælpe dem til at tilbede Jehova på en måde han kunne godkende. Den vejledning gælder også for Guds tjenere i dag. Det viser at Jesus er meget opmærksom på hvordan det går os åndeligt set. Han ser alt hvad der foregår, og leder og beskytter os. Han ved også hvad vi må gøre for at blive ved med at have Jehovas godkendelse. Hvilken vejledning gav han som vi også må rette os efter i dag?

6. (a) Hvønn trupulleika vísti Jesus á í boðskapinum til samkomuna í Efesus? (Opinberingin 2:3, 4) (b) Hvat kunnu vit læra av hesum?

⁶ Læs Åbenbaringen 2:3, 4. Vi må ikke miste den kærlighed vi havde til Jehova i begyndelsen. Det Jesus sagde til de kristne i Efesos, fortæller os at de havde vist udholdenhed og var blevet ved med at tjene Jehova på trods af forskellige prøvelser. Men desværre havde de mistet den kærlighed de havde i begyndelsen. De var nødt til at genoplive deres kærlighed – ellers ville deres tilbedelse ikke blive godkendt. I dag må vi også gøre mere end bare at holde ud. Vi må holde ud af de rigtige grunde. Jehova går ikke kun op i hvad vi gør, men også hvorfor vi gør det. Han ønsker at vi tilbeder ham fordi vi elsker ham højt og værdsætter alt det han har gjort for os. – Ordsp. 16:2; Mark. 12:29, 30.

7. (a) Hvønn trupulleika hevði samkoman í Sardes? (Opinberingin 3:1-3) (b) Hvat mugu vit gera?

⁷ Læs Åbenbaringen 3:1-3. Vi må blive ved med at holde os åndeligt vågne og i gang. Brødrene og søstrene i menigheden i Sardes havde tidligere været meget aktive i tjenesten for Jehova, men nu var de ved at gå i stå. Jesus sagde derfor til dem at de skulle ‘vågne op’. Hvad kan vi lære af det? Jehova vil selvfølgelig ikke glemme det arbejde vi har  gjort før i tiden. (Hebr. 6:10) Men vi må ikke hvile på laurbærrene. Det kan godt være at vi har nogle begrænsninger vi ikke havde før. Men vi må blive ved med at være “travlt optaget af tjenesten for Herren”, altså holde os vågne og i gang helt til enden. – 1. Kor. 15:58; Matt. 24:13; Mark. 13:33.

8. Hvat kunnu vit læra av tí, sum varð sagt við samkomuna í Laodikea? (Opinberingin 3:15-17)

⁸ Læs Åbenbaringen 3:15-17. Vi må være ivrige og helhjertede i vores tilbedelse. Jesus gjorde de kristne i Laodikea opmærksomme på at de var ‘lunkne’ i deres tilbedelse. Fordi de var så uengagerede, beskrev Jesus dem som ‘elendige og ynkelige’. De måtte gøre noget for igen at komme til at brænde for tilbedelsen af Jehova. (Åb. 3:19) Hvad kan vi lære? Hvis vi er blevet lidt uengagerede, må vi gøre noget for at få større værdsættelse af alt det Jehova og hans organisation gør for os. (Åb. 3:18) Vi må aldrig blive så optaget af at få et behageligt liv at tjenesten for Jehova bliver skubbet ned på andenpladsen.

9. Hvørjum skulu vit ansa eftir, sum vit síggja í boðskapunum til Pergamus og Týatira?

⁹ Vi må afvise frafald. Jesus retledte nogle i menigheden i Pergamon fordi de skabte splittelser og fulgte sekters lære. (Åb. 2:14-16) Men han roste de brødre og søstre i Thyatira som havde styret uden om “Satans dybder”, og han tilskyndede dem til at “holde fast” ved sandheden. (Åb. 2:24-26) Kristne der var svage i troen, var blevet ført på vildspor af falsk lære, og det var nødvendigt at de vendte om. Hvad med os? Vi må afvise enhver lære der ikke stemmer med det Jehova siger. Det kan godt være at frafaldne ‘lader som om de har gudsfrygt’, men det er tydeligt at ‘den ikke virker i deres liv’. (2. Tim. 3:5) Hvis vi har en god vane med at studere Guds ord grundigt, vil det være lettere for os at se hvad der er falsk lære, og afvise det. – 2. Tim. 3:14-17; Jud. 3, 4.

10. Hvat annað kunnu vit læra av tí, sum Jesus segði við samkomurnar í Pergamus og Týatira?

¹⁰ Vi må holde os fra alt hvad der har med seksuel umoral at gøre, og ikke på  nogen måde acceptere det. Jesus retledte også nogle i Pergamon og Thyatira fordi de ikke afviste seksuel umoral. (Åb. 2:14, 20) Hvad lærer det os? Vi må ikke bilde os selv ind at Jehova vil se gennem fingre med at vi gør noget seksuelt umoralsk, heller ikke selvom vi har tjent ham i mange år og måske har nogle særlige tjenesteprivilegier. (1. Sam. 15:22; 1. Pet. 2:16) Han forventer at vi lever efter hans høje moralnormer uanset hvor dybt verden synker. – Ef. 6:11-13.

11. Hvat hava vit lært higartil? (Sí eisini rammuna „ Hvad vi kan lære“.)

¹¹ Indtil nu har vi set på hvor vigtig det er at vi tilbeder Jehova på en måde han kan godkende. Hvis vi gør noget der kunne få Jehova til at afvise vores tilbedelse, må vi med det samme rette op på tingene. (Åb. 2:5, 16; 3:3, 16) Der var også noget andet Jesus fremhævede i sine budskaber til menighederne. Hvad var det?

12. Hvat kunnu vit læra av tí, sum Jesus segði við samkomurnar í Smyrna og Filadelfia? (Opinberingin 2:10)

¹² Lad os se nærmere på hvad Jesus sagde til menighederne i Smyrna og Filadelfia. Han sagde til de kristne at de ikke skulle være bange for at blive udsat for forfølgelse, for deres trofasthed ville blive belønnet. (Læs Åbenbaringen 2:10; 3:10) Hvad kan vi lære af det? Vi må forvente at blive forfulgt og være indstillet på at udholde det. (Matt. 24:9, 13; 2. Kor. 12:10) Hvorfor er det en vigtig påmindelse?

13-14. Hvussu skuldi tað, sum er lýst í Opinberingini kapittul 12, ávirka Guds fólk?

¹³ Åbenbaringen fortæller os at Guds folk vil blive forfulgt på “Herrens dag” – altså på vores tid. I Åbenbaringen, kapitel 12, står der at der udbrød krig i himlen lige efter at Guds rige var blevet oprettet. Mikael – eller Jesus Kristus – og hans hære af engle kæmpede mod Satan og dæmonerne. (Åb. 12:7, 8) Guds fjender blev besejret og kastet ned til jorden, og det førte til helt ubeskrivelige lidelser for mennesker. (Åb. 12:9, 12) Hvordan ville det påvirke Guds folk?

¹⁴ Eftersom Satan ikke længere havde adgang til himlen, rettede han sin vrede mod de salvede der er tilbage på jorden. De er repræsentanter for Guds rige og “har den opgave at vidne om Jesus”. (Åb. 12:17; 2. Kor. 5:20; Ef. 6:19, 20)  Hvordan har Guds folk mærket opfyldelsen af den her profeti?

15. Hvønn ímynda tey bæði vitnini í Opinberingini kapittul 11, og hvat hendi við teimum?

¹⁵ Satan indledte et angreb på de salvede brødre der førte an i forkyndelsen af Riget. I 1918 blev otte ledende brødre fængslet på baggrund af falske anklager og idømt lange fængselsstraffe. De “to vidner” der bliver slået ihjel i Åbenbaringen, kapitel 11, er et billede på disse brødre. * (Åb. 11:3, 7-11) Umiddelbart så det ud som om der var blevet sat en stopper for de salvedes arbejde.

16. Hvat hendi í 1919? Hvat blívur Satan við at gera?

¹⁶ Profetien i Åbenbaringen, kapitel 11, viste også at de “to vidner” efter kort tid ville få livet igen. I opfyldelsen skete der noget meget overraskende allerede året efter at brødrene var blevet fængslet. I begyndelsen af 1919 blev de løsladt, og senere blev de renset for alle anklager. Brødrene tog med det samme fat på arbejdet igen. Men det fik ikke Satan til at holde op med at angribe Guds folk. Lige siden dengang har Satan sendt “en hel flod” af forfølgelse mod Guds folk. (Åb. 12:15) Derfor er det virkelig vigtigt at vi “viser udholdenhed og har tro”. – Åb. 13:10.

17. Hvørja óvæntaða hjálp hevur Guds fólk fingið?

¹⁷ Åbenbaringen, kapitel 12, viser at Guds folk ville få hjælp fra en uventet kant. Det ville være som om ‘jorden opslugte floden’ af forfølgelse. (Åb. 12:16) Det er præcis hvad der er sket. Nogle gange har instanser i Satans verden, som for eksempel visse dele af det juridiske system, hjulpet Guds folk. Jehovas tjenere har op gennem tiden vundet flere retssager som har givet dem større frihed. Hvordan har de brugt den frihed? De har udnyttet enhver mulighed for at udføre det arbejde Jehova har givet dem. (1. Kor. 16:9) Hvad er det for et arbejde?

18. Hvat týðandi arbeiði gera vit nú á síðstu døgum?

¹⁸ Jesus forudsagde at Guds tjenere  ville forkynde “den gode nyhed om Riget” ud over hele jorden inden enden kom. (Matt. 24:14) Når vi udfører det arbejde, får vi hjælp fra en engel, eller en gruppe af engle, som har ‘en god nyhed, et evigt budskab som skal forkyndes for dem der bor på jorden, for alle nationer, stammer, sprog og folkeslag’. – Åb. 14:6.

19. Hvønn annan boðskap mugu tey, sum elska Jehova, boða?

¹⁹ Guds folk forkynder ikke kun den gode nyhed om Riget. Vi hjælper også til i det arbejde der beskrives i Åbenbaringen, kapitel 8 til 10, hvor nogle engle udtaler veer over dem der afviser Guds rige. Hvordan gør vi det? Ved at forkynde et budskab der sammenlignes med “hagl og ild”, nemlig at Gud vil fælde dom over de forskellige dele af Satans onde verden. (Åb. 8:7, 13) Folk har brug for at høre det budskab så de kan ændre den måde de lever på, og overleve den dag Jehova griber ind. (Sef. 2:2, 3) Men det er ikke et populært budskab. Det kræver stort mod af os at forkynde det. Under den store trængsel vil det afsluttende domsbudskab ramme endnu hårdere. – Åb. 16:21.

20. Hvat fara vit at kanna í teimum næstu greinunum?

²⁰ Vi er med til at opfylde de ting vi læser i Åbenbaringen, og derfor har vi al mulig grund til at ‘rette os efter det der står skrevet i profetien’. (Åb. 1:3) Men hvad kan hjælpe os til at holde ud når vi bliver forfulgt, og til at være modige forkyndere? Der er to ting der vil give os styrke: det Åbenbaringen fortæller om Guds fjender, og det den fortæller om de velsignelser vi vil få i fremtiden hvis vi bliver ved med at være trofaste. De ting vil vi se nærmere på i de næste artikler.