1. Hví hava vit brúk fyri vísdóminum frá Jehova? (Orðtøkini 4:7)

 HAR du nogensinde truffet en meget vigtig beslutning? Så bad du sikkert Jehova om at give dig den visdom du havde brug for. (Jak. 1:5) Kong Salomon skrev: “Visdom er det vigtigste af alt.” (Læs Ordsprogene 4:7). Salomon talte selvfølgelig ikke om en hvilken som helst form for visdom. Han tænkte på den visdom der kommer fra Jehova Gud. (Ordsp. 2:6) Men kan den visdom hjælpe os med de udfordringer vi står over for i dag? Ja, det kan den, og det vil vi se på i den her artikel.

2. Hvussu kunnu vit fáa vísdóm?

² En af de måder vi kan få visdom på, er ved at studere og bruge de råd der blev givet af to mænd som er kendt for deres visdom. Den første vi vil se på, er Salomon. I Bibelen står der: “Gud gav Salomon visdom og dømmekraft i overflod.” (1. Kong. 4:29) Den anden vi vil se på, er Jesus, som er det klogeste menneske der nogensinde har levet. (Matt. 12:42) Om ham var der blevet forudsagt: “Jehovas ånd vil hvile over ham – en ånd der giver visdom og indsigt.” – Esa. 11:2.

3. Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

³ Gud gav Salomon og Jesus meget stor visdom, og derfor kunne de give praktiske råd som vi alle sammen kan få glæde af. I den her artikel vil vi se på tre af de råd, nemlig hvordan vi kan have et afbalanceret syn på penge, arbejde og os selv.

4. Hvussu var fíggjarstøðan hjá Sálomoni øðrvísi enn tann hjá Jesusi?

⁴ Salomon var enormt rig og boede meget luksuriøst. (1. Kong. 10:7, 14, 15) Jesus derimod ejede nærmest ingenting og havde heller ikke sit eget sted at bo. (Matt. 8:20) Alligevel havde de begge et afbalanceret syn på materielle ting. Hvorfor? Fordi deres visdom kom fra den samme Kilde – Jehova Gud.

5. Hvørja áskoðan hevði Sálomon á pengar?

⁵ Salomon sagde at penge er “en beskyttelse”. (Præd. 7:12) Det er fordi penge sætter os i stand til at dække vores behov og måske endda få opfyldt et par ønsker. Men selvom Salomon var rig, var han klar over at der er nogle ting der er vigtigere end penge. Han skrev for eksempel: “Det er bedre at have et godt omdømme end at være rig.” (Ordsp. 22:1, fdn.) Han havde også lagt mærke til at folk der går meget op i penge, sjældent er tilfredse med det de har. (Præd. 5:10, 12) Og han advarede imod at man stoler for meget på den sikkerhed penge kan give, fordi de penge man har, hurtigt kan forsvinde. – Ordsp. 23:4, 5.

6. Hvørja áskoðan hevði Jesus á tað materiella? (Matteus 6:31-33)

⁶ Jesus havde også et afbalanceret syn på det materielle. Han kunne glæde sig over mad og drikke. (Luk. 19:2, 6, 7) Faktisk var hans første mirakel at lave vand om til vin, og endda vin af god kvalitet. (Joh. 2:10, 11) Og han havde en dyr klædning på den dag han døde. (Joh. 19:23, 24) Men Jesus tillod ikke at materielle ting blev det hans liv drejede sig om. Han sagde til sine disciple: “Ingen kan være træl for to herrer … I kan ikke være trælle for både Gud og Rigdom.” (Matt. 6:24) Jesus lærte os at hvis vi søger Riget først, vil Jehova sørge for at vi får dækket vores behov. – Læs Matthæus 6:31-33.

7. Hvat fekk ein bróðir burtur úr at hava røttu áskoðanina á pengar?

 ⁷ Mange brødre og søstre har oplevet at det giver et godt liv at følge Jehovas råd om penge og materielle ting. Tænk over det her eksempel med en ugift bror der hedder Daniel. Han siger: “Allerede som teenager besluttede jeg mig for at tjenesten for Jehova skulle være det vigtigste i mit liv.” Fordi han har holdt sit liv enkelt, har han kunnet bruge sin tid og sine evner på spændende teokratiske opgaver. Daniel tilføjer: “Jeg kan helt ærligt sige at jeg aldrig har fortrudt den måde jeg har valgt at bruge mit liv på. Jeg kunne sikkert godt have tjent en masse penge hvis det var det jeg havde fokuseret på. Men hvad er penge i forhold til de gode venner jeg har fået? Og hvordan skulle penge kunne give mig den dybe tilfredshed jeg føler indeni fordi jeg søger Riget først? Penge er ingenting i sammenligning med de store velsignelser Jehova har givet mig.” Er det ikke tydeligt at det fører til et godt liv at fokusere på tjenesten for Jehova i stedet for på penge?

8. Hvat vísir, at Sálomon hevði røttu áskoðanina á arbeiði? (Prædikarin 5:17, 18)

⁸ Salomon sagde at den glæde man får når man er optaget af sit arbejde, er en gave fra Gud. (Læs Prædikeren 5:18, 19). Han skrev: “Enhver flittig indsats fører noget godt med sig.” (Ordsp. 14:23) Salomon vidste hvad han snakkede om. Han var selv en mand der fik meget fra hånden! Han byggede huse, plantede vingårde, anlagde haver og damme og byggede også byer. (1. Kong. 9:19; Præd. 2:4-6) Hans hårde arbejde har sikkert givet ham stor glæde, men han vidste også at der skulle noget mere til for at få et godt liv. Og derfor var han travlt optaget af tjenesten for Jehova. For eksempel førte han tilsyn med byggeriet af et smukt tempel der skulle bruges i tilbedelsen af Jehova – et projekt der varede syv år! (1. Kong. 6:38; 9:1) Salomon var virkelig optaget af mange forskellige ting men konkluderede at det vigtigste man kan være optaget af, er tjenesten for Jehova. Hans konklusion lød: “Frygt den sande Gud og hold hans bud.” – Præd. 12:13.

9. Hvat vísir, at Jesus hevði røttu áskoðanina á arbeiði?

⁹ Jesus var også hårdtarbejdende. Som ung mand arbejdede han som tømrer. (Mark. 6:3) Hans forældre har helt sikkert værdsat at han hjalp dem med at få mad på bordet til den store familie. De ting Jesus fremstillede som tømrer, var uden tvivl eftertragtede, for Jesus var jo fuldkommen! Han var sikkert også glad for sit arbejde. Men selvom han arbejdede hårdt, sørgede han alligevel for at sætte tid af til åndelige aktiviteter. (Joh. 7:15) Senere, da han brugte al sin tid i tjenesten for Jehova, gav han følgende råd: “Arbejd ikke for den mad der forgår, men for den mad der består og giver evigt liv.” (Joh. 6:27) Og i Bjergprædikenen sagde han at man skulle “samle [sig] værdier i himlen”. – Matt. 6:20.

10. Hvat kann vera ein avbjóðing í sambandi við arbeiði?

¹⁰ Den visdom der kommer fra Jehova, hjælper os til at have et afbalanceret syn på vores job. I Bibelen bliver vi opfordret  til at “arbejde flittigt og udføre godt arbejde”. (Ef. 4:28) Mange arbejdsgivere lægger mærke til at vi er ærlige og flittige og giver måske udtryk for at de sætter pris på vores høje arbejdsmoral. Det kunne få os til at tænke at hvis vi tog noget overarbejde, ville vores chef få et endnu mere positivt syn på Jehovas Vidner. Men før vi får set os om, begynder vi måske at forsømme vores familie og tilbedelsen af Jehova. I så fald er det på tide at stoppe op og finde balancen igen.

11. Hvat hjálpti Williami at fáa røttu áskoðanina á arbeiði?

¹¹ En bror der hedder William, har lagt mærke til hvor godt et liv det giver, når man holder sit job på den rigtige plads. Han siger følgende om en ældstebror som han var ansat hos: “[Broren] er et godt eksempel på en der har en afbalanceret arbejdsmoral. Han arbejder hårdt og har et godt renommé hos sine kunder fordi hans arbejde er af høj kvalitet. Men når dagen er omme og opgaven udført, er han også i stand til at lægge arbejdet bag sig og bruge tid på sin familie og på Gud. Og ved I hvad? Han er et af de lykkeligste mennesker jeg kender!” *

12. Hvussu vísti Sálomon, at hann hevði røttu áskoðanina á seg sjálvan, og hví misti hann hana?

¹² I den periode hvor Salomon tjente Jehova trofast, havde han et afbalanceret syn på sig selv. Mens han var en ung mand og forholdsvis ny som konge, viste han at han var både ydmyg og beskeden – han var bevidst om sine egne begrænsninger og søgte hjælp og vejledning hos Jehova. (1. Kong. 3:7-9) Salomon var også opmærksom på farerne ved at blive stolt. Han skrev: “Stolthed fører til at man falder; overlegenhed fører til at man snubler.” (Ordsp. 16:18) Desværre holdt Salomon på et tidspunkt op med at  følge sit eget råd. Han blev stolt og begyndte at ignorere Guds love. For eksempel stod der i Loven at en konge ‘ikke måtte tage sig mange hustruer, for at hans hjerte ikke skulle komme på vildspor’. (5. Mos. 17:17) Men Salomon tog sig 700 hustruer og 300 medhustruer, og mange af dem var endda afgudsdyrkere! (1. Kong. 11:1-3) Han følte måske at han havde styr på det. Men Salomon var kommet langt væk fra Jehova, og med tiden fik det nogle alvorlige konsekvenser. – 1. Kong. 11:9-13.

13. Hvat læra vit av, at Jesus var eyðmjúkur?

¹³ Jesus blev ved med at være ydmyg og have et afbalanceret syn på sig selv. I den tid han var sammen med Jehova inden han kom til jorden, udrettede han helt fantastiske ting! Ved hjælp af Jesus “blev alle andre ting i himlen og på jorden skabt”. (Kol. 1:16) Da Jesus blev døbt, sørgede Jehova tilsyneladende for at han igen kunne huske alt det han havde foretaget sig sammen med sin Far i himlen. (Matt. 3:16; Joh. 17:5) Men den viden gjorde ikke Jesus stolt eller opblæst. Ikke en eneste gang gav han udtryk for at han var hævet over andre. Han sagde derimod til sine disciple at han “ikke [var] kommet for at lade sig betjene, men for at tjene og give sit liv som en løsesum i bytte for mange”. (Matt. 20:28) Og han gav udtryk for at det var hans Far der satte ham i stand til at gøre de ting han gjorde. (Joh. 5:19) Sikke en ydmyghed! Vi kan virkelig lære meget af Jesus.

14. Hvussu hjálpir Jesus okkum at hava røttu áskoðanina á okkum sjálvi?

¹⁴ Jesus lærte dem der fulgte ham, at have et afbalanceret syn på sig selv. Ved en lejlighed sagde han: “Selv hårene på jeres hoved har Gud tal på.” (Matt. 10:30) Det er en meget opmuntrende tanke, især hvis vi har tendens til at have et negativt syn på os selv. Jesus’ ord viser at vores himmelske Far er meget opmærksom på os – at vi har stor værdi  i hans øjne. Hvis vi tænker at vi er uværdige til at tjene Jehova og til at få evigt liv i hans nye verden, sætter vi i virkeligheden spørgsmålstegn ved Jehovas måde at vurdere tingene på, og det ønsker ingen af os jo at gøre.

15. (a) Hvat hevur ein grein í Vakttorninum lært okkum um at hava røttu áskoðanina á okkum sjálvi? (b) Hvussu vísa myndirnar til stykki 15, at tað eru nakrar signingar, mann ikki fær, viss mann hugsar for nógv um seg sjálvan?

¹⁵ Vagttårnet har også tidligere anbefalet at vi har et ligevægtigt syn på os selv. Der stod: “Vi ønsker selvfølgelig ikke at få så høje tanker om os selv at vi ligefrem bliver indbildske. Vi ønsker dog heller ikke at gå til den anden yderlighed og slet ikke regne os selv for noget. Derimod skulle vi arbejde på at få et ligevægtigt syn på os selv, idet vi tager vores stærke sider såvel som vores begrænsninger i betragtning. En kristen kvinde udtrykker det på denne måde: ‘Jeg føler mig hverken værre eller bedre end andre. Ligesom alle andre har jeg både stærke og svage sider.’” * Er det ikke rigtigt at man får et bedre liv hvis man har sådan et afbalanceret syn på sig selv?

16. Hví gevur Jehova okkum ráð og vegleiðing?

¹⁶ De råd Jehova giver os gennem Bibelen, er fyldt med visdom. Han elsker os og ønsker at vi skal være glade. (Esa. 48:17, 18) Det vil derfor både være klogt og give stor glæde at gøre tjenesten for Jehova til det vigtigste i vores liv. Hvis vi gør det, undgår vi mange af de problemer der opstår når man fokuserer for meget på penge, arbejde eller sig selv. Så beslut dig for at bruge den visdom der kommer fra Jehova Gud, og glæde hans hjerte. – Ordsp. 23:15.