Far beinleiðis til innihaldið

Far til innihaldsyvirlit

LESTRARGREIN 46

Jehova hjálpir okkum at halda út við gleði

Jehova hjálpir okkum at halda út við gleði

„Jehova bíðar tolin eftir at vísa tykkum góðvild, og hann reisir seg upp fyri at vísa tykkum miskunn.“ – ES. 30:18NW.

SANGUR NR. 3 Tú ert styrkin og vónin, vit líta á

FORMÅL a

1-2. (a) Hvørjar spurningar fara vit at kanna? (b) Hvat vísir, at Jehova er fúsur at hjálpa okkum?

 JEHOVA kan hjælpe os til at klare de udfordringer vi møder, og bevare glæden i tjenesten for ham. Hvordan hjælper han os? Og hvordan kan vi få mest muligt ud af den hjælp Jehova giver os? De spørgsmål vil blive besvaret i den her artikel. Men inden vi dykker ned i dem, vil vi se på et andet spørgsmål der er vigtigt i den forbindelse: Har Jehova virkelig lyst til at hjælpe os?

2 I sit brev til hebræerne brugte Paulus et ord om Jehova der hjælper os til at finde svaret. Han skrev: “Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?” (Hebr. 13:6) Nogle bibelopslagsværker siger at ordet “hjælper” i det her vers henviser til en person der løber hen for at hjælpe en der råber om hjælp. Så Jehova skynder sig altså for at redde en der er i nød. Er det ikke en smuk beskrivelse af hvor ivrig Jehova er efter at hjælpe os? Når Jehova er ved vores side, kan vi klare vores prøvelser med glæde.

3. Hvussu hjálpir Jehova okkum at varðveita gleðina hóast avbjóðingar?

3 Hvordan hjælper Jehova os til at klare prøvelser med glæde? Vi finder svaret i Esajas’ Bog, for mange af de profetier Esajas blev inspireret til at nedskrive, er aktuelle for Guds tjenere i dag. Og så beskriver Esajas ofte Jehova med udtryk som er lette for os at forstå. Det er der flere eksempler på i Esajas, kapitel 30. Der bruger Esajas nogle spændende billeder der viser hvordan Jehova hjælper sit folk: (1) Han lytter opmærksomt til os og besvarer vores bønner, (2) han leder os, og (3) han giver os velsignelser både nu og i fremtiden. Lad os se på punkterne et ad gangen.

JEHOVA LURTAR EFTIR OKKUM

4. (a) Hvussu lýsti Jehova jødarnar á Esaiasar døgum, og hvat læt hann henda til síðst? (b) Hvørja vón gav Jehova teimum trúføstu jødunum? (Esaias 30:18, 19NW)

4 I indledningen til Esajas, kapitel 30, beskriver Jehova jøderne som “stædige sønner” der “føjer den ene synd til den anden”. Han siger også: “Det er et oprørsk folk, ... der ikke vil høre på Jehovas lov.” (Esa. 30:1, 9) Esajas forudsagde at fordi jøderne nægtede at lytte, ville Jehova tillade at de blev ramt af ulykke. (Esa. 30:5, 17; Jer. 25:8-11) Og sådan gik det – hele folket kom i fangenskab i Babylon. Men nogle af jøderne var trofaste, og dem havde Esajas et budskab om håb til. Han sagde at Jehova en dag igen ville vise dem sin godhed. (Læs Esajas 30:18, 19). Og sådan gik det. Jehova befriede dem fra Babylon. Men det var ikke noget der skete lige med det samme. Udtalelsen “Jehova venter tålmodigt på at vise jer sin godhed” viste at der ville gå noget tid før de trofaste ville blive udfriet. Faktisk var jøderne i eksil i Babylon i 70 år før en lille gruppe af dem fik lov til at vende tilbage til Jerusalem. (Esa. 10:21; Jer. 29:10) Og da de var tilbage i deres hjemland, blev alle de tårer de havde grædt mens de var i fangenskab, erstattet af glædestårer.

5. Hvat vissar Esaias 30:19 okkum um?

5 Ordene i Esajas 30:19 er også meget trøstende for os i dag. Der står: “Han vil helt sikkert vise dig godhed når du råber efter hjælp.” Esajas forsikrer os om at Jehova lytter opmærksomt til os. Han forsikrer os også om at Jehova hurtigt vil besvare vores bønner om hjælp, for han siger: “Han vil svare dig så snart han hører det.” Det er nogle meget trøstende ord, der minder os om hvor ivrig vores Far er efter at hjælpe dem der beder til ham. Det at vide det hjælper os til at holde ud med glæde.

6. Hvussu vísa orðini hjá Esaiasi, at Jehova lurtar eftir bønunum hjá hvørjum einstøkum av okkum?

6 Hvilken anden trøstende tanke i forbindelse med bøn finder vi i det her vers? Jehova lytter opmærksomt til de bønner vi hver især beder. Hvad bygger vi det på? I den første del af Esajas, kapitel 30, bruges stedordet “I” fordi Jehova henvender sig til sit folk som gruppe betragtet. Men i vers 19 bruges stedordet “du” fordi budskabet her er henvendt til enkeltpersoner. Esajas skriver ‘Du vil ikke græde længere’; “han vil helt sikkert vise dig godhed”; “han vil svare dig”. Jehova er vores kærlige Far, og derfor kunne han aldrig finde på at sammenligne os og sige til en der er nedtrykt: “Du burde være lige så stærk som din bror eller søster.” Nej, han har omsorg for hver enkelt af os og lytter til de bønner vi hver især beder til ham. – Sl. 116:1; Esa. 57:15.

Hvad mente Esajas da han sagde: “Giv ... ikke [Jehova] nogen ro”? (Se paragraf 7)

7. Hvussu leggja Esaias og Jesus dent á, at tað er umráðandi at blíva við at biðja?

7 Når vi står i en svær situation og beder til Jehova, vil Jehovas umiddelbare svar på vores bøn måske være at give os styrke til at udholde situationen. Og hvis prøvelsen ikke slutter så hurtigt som vi havde håbet på, bliver vi måske nødt til igen og igen at bede Jehova om styrke til at udholde den. Og det opfordrer han os faktisk til. Det fremgår af de her ord af Esajas: “Giv ... ikke [Jehova] nogen ro.” (Esa. 62:7) Hvad betyder det? Vi skal bede så ofte og vedvarende til Jehova at det er som om vi ikke giver ham nogen ro. Esajas’ ord får os måske til at tænke på Jesus’ illustrationer om bøn i Lukas 11:8-10, 13. Der tilskynder Jesus os til frimodigt at blive ved med at bede om hellig ånd. Vi kan også bede Jehova om at lede os så vi kan træffe kloge beslutninger.

JEHOVA LEIÐIR OKKUM

8. Hvussu gekk lyftið í Esaias 30:20, 21NW, út í forðum?

8 Læs Esajas 30:20, 21. I det halvandet år hvor den babyloniske hær belejrede Jerusalem, blev nød og undertrykkelse en lige så almindelig del af hverdagen som brød og vand. Men ifølge vers 20 og 21 lovede Jehova jøderne at hvis de angrede og vendte om, ville han redde dem. Esajas omtalte Jehova som deres “store Lærer”, og det var et løfte om at Jehova ville undervise dem og lære dem hvordan de skulle tilbede ham på en måde han kunne godkende. Det løfte blev opfyldt da jøderne blev udfriet fra fangenskab. Jehova blev deres store Lærer, og fordi han ledte sit folk, lykkedes det dem at genindføre den rene tilbedelse. Det er en stor velsignelse for os at vi har Jehova som vores store Lærer i dag.

9. Hvussu leiðir Jehova okkum millum annað í dag?

9 Som det næste beskriver Esajas os som elever der bliver undervist af Jehova på to måder. Først siger Esajas: “Du vil komme til at se din store Lærer med egne øjne.” I den her illustration står læreren foran sine elever. Og i dag har vi den ære at blive undervist af Jehova. Hvordan? Han underviser os gennem sin organisation. Hvor er vi taknemmelige for den vejledning og de gode råd vi får! Den undervisning vi får ved møderne, ved stævnerne, gennem vores publikationer, broadcastingprogrammer og på mange andre måder, hjælper os til at klare udfordringer og bevare glæden.

10. Hvussu hoyra vit ’eitt orð aftan fyri okkum’?

10 Esajas nævner også en anden måde Jehova underviser os på. Han siger: “Dine egne ører vil høre et ord bag dig.” Profeten beskriver Jehova som en opmærksom lærer der går bag sine elever for at guide dem og fortælle dem hvilken vej de skal gå. Hvordan hører vi Jehovas stemme bag os i dag? Guds inspirerede ord blev nedskrevet i Bibelen for lang tid siden. De lyder så at sige bag os, fra en fjern fortid. Så når vi læser i Bibelen, er det som om vi hører Guds stemme bag os. – Esa. 51:4.

11. Hvat krevst, viss vit skulu halda út við gleði, og hví?

11 Hvordan kan vi få fuld gavn af den vejledning Jehova sørger for gennem sin organisation og sit ord? Læg mærke til at Esajas siger to ting. For det første: “Her er vejen.” Og for det andet: “Den skal du gå på!” (Esa. 30:21) Det er altså ikke nok at kende vejen. Vi skal også gå på den. Gennem organisationen forklarer Jehova sit ord for os, og på den måde lærer vi hvad han forventer af os. Vi lærer også hvordan vi skal bruge det vi lærer, i praksis. Det er de to ting der er nødvendige hvis vi skal kunne holde ud i tjenesten for Jehova og bevare glæden. Og så kan vi være sikre på at Jehova vil velsigne os.

JEHOVA SIGNAR OKKUM

12. Hvussu ætlaði Jehova at signa sítt fólk sambært Esaias 30:23-26?

12 Læs Esajas 30:23-26. Hvordan blev den her profeti opfyldt da jøderne vendte tilbage til Israel efter at have været i fangenskab i Babylon? De fik masser af velsignelser – både fysiske og åndelige. Jehova velsignede sit folk med en overflod af fysisk mad. Men noget der var endnu vigtigere, var at han gav dem en overflod af åndelig mad efterhånden som den rene tilbedelse blev genindført. De åndelige velsignelser Guds folk fik på det tidspunkt, overgik alt hvad de tidligere havde oplevet. Og som det fremgår af vers 26, sørgede Jehova for at det åndelige lys voksede så de fik større forståelse. (Esa. 60:2) Jehovas velsignelser gjorde at hans tjenere følte sig “godt tilpas i deres hjerte”, og derfor kunne de blive ved med at tjene ham med glæde og indre styrke. – Esa. 65:14.

13. Hvussu er profetiin um endurreisingina av reinu tilbiðingini gingin út í dag?

13 Er profetien om at den rene tilbedelse skulle genindføres, også blevet opfyldt i dag? Det er den! Hvordan? Siden 1919 er millioner af mennesker sluppet fri af fangenskabet under Babylon den Store, al falsk religion. De er blevet ledt hen til et meget bedre sted end det lovede land, Israel. De er blevet ledt ind i et åndeligt paradis. (Esa. 51:3; 66:8) Hvad er det for et åndeligt paradis?

14. Hvat er tað andaliga paradísið, og hvørji eru ein partur av tí? (Sí „Forklaring“.)

14 Siden 1919 har de salvede været i et åndeligt paradis. b Senere blev de “andre får” også en del af det åndelige paradis, og de får de samme store velsignelser fra Jehova. – Joh. 10:16; Esa. 25:6; 65:13.

15. Hvar er tað andaliga paradísið?

15 Hvor findes det åndelige land, eller paradis, i dag? Jehovas folk er spredt ud over hele jorden, og derfor er det åndelige paradis heller ikke begrænset til et bestemt geografisk sted. Så uanset hvor vi bor på jorden, kan vi være en del af det åndelige paradis så længe vi aktivt støtter den sande tilbedelse.

Hvordan kan vi hver især bidrage til at det åndelige paradis bliver smukkere og smukkere? (Se paragraf 16-17)

16. Hvat kann hjálpa okkum at blíva við at leggja merki til, hvussu vakurt tað andaliga paradísið er?

16 Hvis vi skal forblive i det åndelige paradis, er det vigtigt at vi bevarer en dyb værdsættelse af det globale brodersamfund vi er en del af. Hvordan gør vi det? Ved at fokusere på hvor skønne vores brødre og søstre er, og ikke på deres ufuldkommenheder. (Joh. 17:20, 21) Hvorfor er det så vigtigt? Det kan belyses med en illustration. I en smuk park eller skov er der ofte mange forskellige slags træer. I det åndelige paradis er der mange forskellige mennesker, og i Esajas sammenlignes de med træer. (Esa. 44:4; 61:3) Vi må fokusere på hvor smuk “skoven” er som et hele og ikke gå op i de småfejl som “træerne” lige ved siden af os måske har. Vi skal blive ved med at se hvor smukt vores globale brodersamfund er, og ikke lade os distrahere af vores egne eller andres ufuldkommenheder.

17. Hvat kunnu vit hvør sær gera fyri at styrkja einleikan í samkomuni?

17 Hvad kan vi personligt gøre for at bidrage til enheden? Vi kan sørge for at være nogle der skaber fred. (Matt. 5:9; Rom. 12:18) Hver gang vi gør noget for at fremme freden i menigheden, gør vi det åndelige paradis endnu smukkere. Det er vigtigt at huske at Jehova personligt har draget hver enkelt til det åndelige paradis. (Joh. 6:44) Jehova betragter alle sine tjenere som værdifulde skatte, så forestil dig hvor glad han bliver hver gang nogen gør noget for at fremme freden og enheden i menigheden. – Esa. 26:3; Hag. 2:7.

18. Hvat mugu vit ofta meditera um, og hví?

18 Jehova giver sine tjenere mange gode ting. Hvordan kan vi få mest muligt ud af dem? Det kan vi ved at tænke dybt over det vi læser i Guds ord og i vores publikationer. Når vi studerer og mediterer, vil vi have lettere ved at opdyrke kristne egenskaber der vil få os til at vise “broderkærlighed” og “inderlig omsorg” for hinanden. (Rom. 12:10) Når vi mediterer over de velsignelser vi får lige nu, styrker det vores venskab med Jehova. Og når vi mediterer over de velsignelser Jehova vil give os i fremtiden, vil det holde vores håb levende. Alle de her ting vil hjælpe os til at tjene Jehova med glæde hver dag.

AVGJØRD UM AT HALDA ÚT

19. (a) Hvørjum kunnu vit vera vís í sambært Esaias 30:18NW? (b) Hvat hjálpir okkum at halda út við gleði?

19 Snart vil Jehova “rejse sig” og fjerne den her onde verden. (Esa. 30:18) Vi har tillid til at Jehova – der er “en retfærdig Gud” – ikke vil lade Satans verden eksistere én dag længere end retfærdigheden kræver. (Esa. 25:9) Sammen med Jehova venter vi tålmodigt på at den dag kommer. Indtil da er vi besluttet på at værdsætte det privilegium at kunne bede til ham, at studere hans ord og bruge det vi lærer, og at meditere over vores velsignelser. Når vi gør de ting, vil Jehova hjælpe os til at holde ud med glæde.

SANGUR NR. 142 Okkara trygga og fasta vón

a I den her artikel vil vi se på hvordan Jehova på tre måder hjælper sine tjenere til at bevare glæden når de kommer ud for problemer. Vi vil belyse de tre former for hjælp ud fra Esajas, kapitel 30. I vores gennemgang vil vi blive mindet om hvor vigtigt det er at bede til Jehova, at studere hans ord og at meditere over de velsignelser vi får nu, og dem vi vil få i fremtiden.

b FORKLARING: Udtrykket “åndeligt paradis” henviser til det trygge miljø vi befinder os i, når vi sammen tilbeder Jehova. Vi har masser af åndelig mad der er fri for religiøse løgne, og et tilfredsstillende arbejde med at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Vi har et nært forhold til Jehova og nyder den fred og enhed der er blandt vores brødre og søstre, som hjælper os til at klare livets udfordringer med glæde. Vi kommer ind i det åndelige paradis når vi begynder at tilbede Jehova på den rigtige måde, og når vi gør vores bedste for at efterligne ham.