1-2. Hvussu fáa vit mest burtur úr at lesa og kanna Bíbliuna? Lýs við eini mynd.

 FORESTIL dig at du gerne vil købe et hus. Hvad vil du se før du beslutter om du vil købe det? Vil du være tilfreds med bare at se et billede af husets forside? Nej, du vil sikkert gerne se huset rigtigt så du kan gå rundt om det, gå ind i det og inspicere alle værelserne og se huset i alle dets dimensioner. Du vil sikkert også gerne undersøge plantegningerne til huset så du kan se hvordan det er bygget. Det er forståeligt at du gerne vil vide så meget som muligt om dit fremtidige hjem.

² Vi kan gøre noget lignende når vi læser og studerer Bibelen. En bibelkommentar sammenligner Bibelen med “en kæmpestor, rummelig bygning med høje tårne og dybe fundamenter”. Så hvordan kan vi blive godt kendt med alt det der er i Bibelen? Hvis man bare læser det overfladisk, lærer man sikkert kun de grundlæggende ting at kende – “det elementære i Guds hellige udsagn”. (Hebr. 5:12) Ligesom med huset er det vigtigt at man går “indenfor” for at undersøge alle detaljerne. En god måde at studere Bibelen på er ved at se hvordan de forskellige dele hænger sammen. Det er vigtigt ikke kun at forstå hvad man tror på, men også hvorfor man tror på det.

3. Hvat eggjaði Paulus sínum trúarfelagum til at gera, og hví? (Efesusbrævið 3:14-19)

³ Hvis man skal kunne forstå alle dimensionerne af Guds ord, må man studere de dybe bibelske sandheder.  Paulus tilskyndede sine brødre og søstre til at studere Guds ord grundigt så de ‘fuldt ud kunne forstå hvad bredden og længden og højden og dybden’ af sandheden er. På den måde kunne de blive “rodfæstede og stå fast” i troen. (Læs Efeserne 3:14-19). Vi må gøre det samme. Lad os se hvordan vi kan dykke ned i Guds ord så vi får en større forståelse af de spændende detaljer.

4. Hvørji evni kunnu vit fara í dýpdina við fyri at fáa eitt enn tættari samband við Jehova?

⁴ Vi er ikke tilfredse med kun at have en overfladisk forståelse af Bibelen. Vi vil gerne lære “selv de dybe ting der kommer fra Gud”, at kende, og det kan vi gøre med den hellige ånds hjælp. (1. Kor. 2:9, 10) Når man virkelig går i dybden med sit personlige studie, vil man blive knyttet nærmere til Jehova. Ét studieprojekt kunne være at se nærmere på hvordan Jehova viste at han elskede sine tjenere i fortiden, og hvordan det viser at han også elsker dig. Du kunne også se nærmere på hvordan Jehova ønskede at israelitterne skulle tilbede ham, og hvilken sammenhæng der er mellem det og hvordan vi skal tilbede Jehova i dag. Eller måske kunne du gå i dybden med de profetier Jesus opfyldte mens han var på jorden.

5. Hvat evni kundi tú hugsað tær at farið í dýpdina við?

⁵ En række brødre og søstre der er gode til at gå i dybden med deres personlige studie, er blevet spurgt hvilke studieprojekter de kunne tænke sig at tage fat på. I boksen “ Forslag til studieprojekter” kan man se nogle af de emner de har nævnt. Den slags studieprojekter kan blive virkelig spændende hvis man bruger Register til Vagttårnets publikationer eller Researchguide for Jehovas Vidner. Når man går i dybden med sit studie, vil det styrke ens tro, og man vil lære Jehova bedre og bedre at kende. (Ordsp. 2:4, 5) Lad os nu se på nogle forslag til nogle dybe bibelske sandheder man kan studere.

6. (a) Hvat er munurin á eini plan og eini ætlan? (b) Hví kann mann siga, at ætlanin hjá Jehova við menniskjunum og jørðini er ’ævig’? (Efesusbrævið 3:11)

⁶ Tænk over hvad Bibelen siger om Guds hensigt. Der er en væsentlig forskel på at have en plan og at have en hensigt. En plan er som en specifik, fastlagt rute der kan føre en frem til en bestemt destination. Men planen kan blive ødelagt hvis der er noget der spærrer vejen. Det at have en hensigt er noget helt andet. Det handler mere om destinationen end om måden man når derhen på. Man har et mål men ikke nødvendigvis én bestemt måde at nå det på. Vi er taknemmelige for at Jehova lidt efter lidt har åbenbaret sin “evige hensigt” i Bibelen. (Se studienoten til Efeserne 3:11). “Jehova lader alle ting tjene sin hensigt,” og derfor vil hans vilje altid blive gennemført. (Ordsp. 16:4) Og resultaterne af det Jehova gør, vil være evige. Hvad er Jehovas hensigt, og hvilke justeringer har han foretaget undervejs for at gennemføre den?

7. Hvussu broytti Jehova mátan at fullføra sína ætlan, eftir at tey fyrstu menniskjuni høvdu gjørt uppreistur? (Matteus 25:34)

⁷ Jehova fortalte de første mennesker hvad hans hensigt med dem var. Han sagde til dem: “Få børn og bliv mange, fyld jorden og tag herredømmet over den, og hersk over ... alle de levende væsner” på jorden. (1. Mos. 1:28) Da Adam og Eva gjorde oprør og synden kom ind i verden, ændrede det ikke Jehovas hensigt. Endemålet var det samme, men Jehova justerede vejen derhen. Straks besluttede han at oprette et rige i himlen der ville gennemføre hans oprindelige hensigt med menneskene og jorden. (Læs Matthæus 25:34). Da Jehovas tid var inde, sendte han sin førstefødte Søn til jorden. Han skulle undervise mennesker om Riget og give sit liv så de kunne blive reddet fra synd og død. Senere blev Jesus oprejst og kom tilbage til himlen, hvor han skulle være konge i Guds rige. Men man kan lære endnu mere om Guds hensigt.

8. (a) Hvat er høvuðsevnið í Bíbliuni? (b) Hvat annað fer Jehova at syrgja fyri sambært Efesusbrævinum 1:8-11? (Hygg at forsíðumyndini.)

⁸ Hovedtemaet i Bibelen er at Jehovas navn skal renses. Det vil det blive når han opfylder sin hensigt med jorden ved hjælp af sit rige med Kristus som konge. Ingen kan ændre ved Jehovas hensigt. Han har lovet at han vil gennemføre alt hvad han har sagt. (Esa. 46:10, 11, fodnoter; Hebr. 6:17, 18) Jorden vil blive et paradis, hvor fuldkomne efterkommere af Adam og Eva vil glæde sig over livet til evig tid. (Sl. 22:26) Men Jehovas hensigt indebærer mere end det. Hans endelige hensigt er at forene alle tænkende skabninger i himlen og på jorden. Når han har gjort det, vil alle der lever, loyalt underordne sig Jehova som deres hersker. (Læs Efeserne 1:8-11). Gør det ikke indtryk på dig at tænke over den vidunderlige måde Jehova gennemfører sin hensigt på?

9. Hvussu langt síggja vit inn í framtíðina, tá ið vit lesa í Bíbliuni?

⁹ Tænk over den profeti Jehova udtalte i Edens Have, og som vi kan læse  i 1. Mosebog 3:15. b Den handlede om hans hensigt, men de ting der blev beskrevet, ville først ske flere tusind år senere. En af de ting havde med det lovede afkom at gøre, der skulle komme i Abrahams slægtslinje. (1. Mos. 22:15-18) Og i år 33 blev Jesus så hugget i hælen, som forudsagt. (Ap.G. 3:13-15) Den sidste del af profetien, at Satan vil få sit hoved knust, er noget der stadig ligger over 1.000 år ude i fremtiden. (Åb. 20:7-10) Og Bibelen fortæller mange flere detaljer om hvad der vil ske efterhånden som fjendskabet mellem Satans verden og Jehovas organisation eskalerer.

10. (a) Hvat vita vit fer at henda skjótt? (b) Hvussu kunnu vit fyrireika okkum? (Sí undirgreinina.)

¹⁰ Tænk engang over de særlige begivenheder som Bibelen har forudsagt. Først vil nationerne erklære “fred og sikkerhed”. (1. Thess. 5:2, 3) “Pludselig” vil den store trængsel begynde, når nationerne angriber al falsk religion. (Åb. 17:16) Derefter vil “Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og stor herlighed”, og måske er der her tale om en overnaturlig magtdemonstration. (Matt. 24:30) Jesus vil dømme menneskene og skille dem fra hinanden som får og geder. (Matt. 25:31-33, 46) Men Satan er endnu ikke sat ud af spillet. Fordi han hader Guds folk, vil han få en koalition af nationer som Bibelen kalder Gog fra Magogs land, til at angribe dem. (Ezek. 38:2, 10, 11) På et tidspunkt vil de salvede der er tilbage, komme til himlen, hvor de sammen med Kristus og hans himmelske hærstyrker skal udkæmpe Harmagedonkrigen, der er afslutningen på hele den store trængsel. c (Matt. 24:31; Åb. 16:14, 16) Og så begynder tusindårsriget, hvor Kristus vil herske som konge over hele jorden. – Åb. 20:6.

11. Hvørjar møguleikar gevur tað æviga lívið okkum? (Hygg eisini at myndini.)

 ¹¹ Prøv nu at tænke endnu længere ud i fremtiden. Bibelen siger at Skaberen har lagt evigheden i vores hjerte. (Præd. 3:11) Tænk over hvad det betyder for dig og for dit forhold til Jehova. Bogen Kom nær til Jehova, side 319, kommer med en spændende kommentar: “Efter at have levet i hundreder, tusinder, millioner, ja, milliarder af år, vil vi naturligvis vide langt mere om Jehova Gud end vi gør nu. Men alligevel vil vi stadig føle at der er utallige spændende sider af hans personlighed vi kan lære at kende. ... Det evige liv vil blive langt mere berigende og afvekslende end vi kan forestille os – og det vil altid være det stadig nærmere forhold til Jehova der giver os den største glæde.” Men hvad mere kan vi udforske i Guds ord inden vi når så langt?

12. Hvussu kunnu vit „hyggja“ inn í himmalin?

¹² Jehova “bor højt oppe”, og Bibelen giver os et lille glimt af hvordan det er at være i hans nærhed. (Esa. 33:5) Bibelen åbenbarer nogle spændende detaljer om Jehova og om den himmelske del af hans organisation. (Esa. 6:1-4; Dan. 7:9, 10; Åb. 4:1-6) For eksempel kan vi læse om de ærefrygtindgydende ting Ezekiel så da himlen åbnede sig og han fik syner fra Gud. – Ezek. 1:1.

13. Hví ert tú takksamur fyri tað, sum Jesus ger í himli, sambært Hebrearabrævinum 4:14-16?

¹³ Tænk også over hvad Jesus gør for os fra himlen som vores konge og medfølende ypperstepræst. Gennem ham kan vi træde frem for “den ufortjente godheds trone”, altså bede til Jehova om hjælp og tilgivelse når som helst vi har brug for det. (Læs Hebræerne  4:14-16). Lad os hver eneste dag tænke over hvad Jehova og Jesus har gjort og bliver ved med at gøre for os. Den kærlighed de har til os, rører os dybt og får os til at gøre alt hvad vi kan, i tjenesten. – 2. Kor. 5:14, 15.

14. Hvussu kunnu vit vísa, at vit eru takksom fyri tað, sum Jehova og Jesus gera fyri okkum? (Hygg eisini at myndunum.)

¹⁴ Vi kan vise hvor taknemmelige vi er mod Jehova og Jesus, ved at hjælpe andre til at lære dem at kende. (Matt. 28:19, 20) Det er Paulus et rigtig godt eksempel på. Han vidste at Jehovas vilje er “at alle slags mennesker skal frelses og få nøjagtig kundskab om sandheden”. (1. Tim. 2:3, 4) Han var meget flittig i forkyndelsen og gjorde alt hvad han kunne, for at hjælpe så mange som muligt til at lære Jehova at kende. – 1. Kor. 9:22, 23.

15. Hvussu verður mann lukkuligur sambært Sálmi 1:2?

¹⁵ Den der skrev Salme 1, beskrev et lykkeligt menneske som en der “glæder sig over Jehovas lov”, og som “mediterer over hans lov dag og nat”. (Sl. 1:1-3, fdn.) Bibelforskeren Joseph Rotherham kommenterer bibelverset i sin bog Studies in the Psalms. Han siger: “Et menneske skal glæde sig så meget over Guds råd og vejledning at det er noget han leder efter, sætter sig ind i og tænker dybt over.” Han tilføjede at for en bibellæser “er en dag gået tabt hvis ikke han har brugt tid på at få større indsigt i Guds visdom”. Du kan blive endnu gladere for at studere Bibelen hvis du dykker ned i alle dens fascinerende detaljer og ser hvordan de er forbundet med hinanden. Det giver så stor glæde at udforske alle dimensioner af Guds ord!

16. Hvat snýr næsta greinin seg um?

¹⁶ De smukke sandheder Jehova lærer os i sit ord, er ikke for svære for os at forstå. I den næste artikel vil vi se på en af de dybere sandheder – Jehovas store åndelige tempel, som Paulus beskrev i Hebræerbrevet. At udforske det emne er noget der kan give os stor glæde.