1-2. Hvat segði Haggai skuldi henda í okkara tíð?

“I LØBET af få minutter begyndte butikker og gamle bygninger at falde sammen som korthuse.” “Der var panik overalt ... Folk sagde at det kun varede to minutter. For mig var det som en evighed.” Sådan sagde nogle som havde overlevet et jordskælv der ramte Nepal i 2015. Hvis du skulle komme til at opleve en lignende rystelse, ville du sikkert aldrig glemme det.

² Men faktisk oplever vi lige nu en rystelse af en helt anden art, og den rammer ikke kun en enkelt by eller et enkelt land. Den foregår overalt i verden og har stået på i årtier. Profeten Haggaj forudsagde den med ordene: “Hør hvad Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Én gang til – om kort tid – vil jeg ryste himlen og jorden og havet og det tørre land.’” – Hag. 2:6.

3. Hvør munur er á einum bókstavligum jarðskjálvta og tí ímyndarligu ristingini?

³ Den rystelse Haggaj beskriver, er ikke et bogstaveligt jordskælv, som jo kun bringer ødelæggelse. Nej, det er en rystelse der fører til noget godt. Jehova siger selv: “Jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes værdifulde skatte skal komme hertil. Og jeg vil fylde dette hus med herlighed.” (Hag. 2:7) Hvad betød den profeti for dem der levede på Haggajs tid? Og hvad betyder den for os i dag? De spørgsmål vil vi se nærmere på, og vi vil også komme ind på hvordan vi er med til at ryste nationerne i dag.

4. Hví sendi Jehova Haggai profet til fólkið hjá sær?

⁴ Profeten Haggaj fik en vigtig opgave af Jehova. Haggaj var sikkert med blandt dem der kom tilbage fra eksil i Babylon i 537 f.v.t. Efter at de trofaste tilbedere af Jehova var kommet til Jerusalem, lagde de grundvolden til templet, Jehovas hus. (Ezra 3:8, 10) Men inden længe vendte stemningen. Fordi de mødte modstand, mistede de modet og standsede tempelbyggeriet. (Ezra 4:4; Hag. 1:1, 2) I 520 f.v.t. gav Jehova Haggaj til opgave at sætte mod i de hjemvendte jøder og opmuntre dem til at gøre templet færdigt. * – Ezra 6:14, 15.

5. Hví má boðskapurin hjá Haggai hava uppmuntrað Guds fólk?

⁵ Hensigten med Haggajs budskab var at styrke jødernes tro på Jehova. Profeten sagde til dem: “‘Vær stærke, alle I der bor i landet,’ siger Jehova, ‘og arbejd. Jeg er med jer!’ siger Hærstyrkers Gud, Jehova.” (Hag. 2:4) Udtrykket “Hærstyrkers Gud, Jehova” må have styrket deres mod. Jehova har en enorm hær af engle under sin kommando. Hvis jøderne stolede på ham, kunne de være sikre på at deres arbejde ville lykkes.

6. Hvat fór ristingin, sum Haggai hevði boðað frá, at hava við sær?

⁶ Jehova inspirerede Haggaj til at overbringe et budskab om at nationerne ville blive rystet i symbolsk forstand. Budskabet forsikrede de modløse tempelbyggere om at Jehova ville ryste Perserriget, der på det tidspunkt var en verdensmagt og regerede over mange nationer. Hvad ville den rystelse føre til? Først ville Guds folk bygge templet færdigt. Og derefter ville der være nogle ikkejøder som sluttede sig til dem i tilbedelsen af Jehova ved det genopbyggede tempel. Hvor må det have opmuntret Guds folk at høre det budskab! – Zak. 8:9.

7. Hvørjum arbeiði, sum hevur rist heimin, eru vit við í í dag? Greið frá.

⁷ Hvad betyder Haggajs profeti for os i dag? Jehova ryster igen nationerne, og denne gang er vi med til at gøre det! Tænk over dette: I 1914 indsatte Jehova Jesus som Konge i sit rige i himlen. (Sl. 2:6) At Riget blev oprettet, var ikke nogen god nyhed for nationernes ledere. Det betød nemlig at “nationernes fastsatte tider” – den periode hvor der ikke var nogen hersker som direkte repræsenterede Jehova – nu var forbi. (Luk. 21:24) Af den grund har Jehovas tjenere, især siden 1919, peget på at Guds rige er det eneste håb for os mennesker. De har forkyndt “den gode nyhed om Riget”, og det har rystet hele verden. – Matt. 24:14.

8. Hvussu hava tær flestu tjóðirnar sambært Sálmi 2:1-3 reagerað upp á boðskapin, ið er sum ein risting?

⁸ Hvordan har folk reageret på det budskab der er som en rystelse? De fleste har reageret negativt. (Læs Salme 2:1-3). Nationerne er blevet “ophidsede”. De nægter at acceptere den Jehova har indsat til at herske. De betragter ikke budskabet om Guds rige som en god nyhed. I nogle lande er vores forkyndelse endda blevet forbudt! Mange af dem der styrer  nationerne, påstår at de tjener Gud, men de har ikke tænkt sig at give slip på deres magt og myndighed. Ligesom på Jesus’ tid viser de deres modstand mod Jehovas salvede Konge ved at angribe hans loyale tjenere på jorden. – Ap.G. 4:25-28.

9. Hvørja áheitan hevur Jehova til tjóðirnar?

⁹ Hvilken appel retter Jehova til nationerne efter deres negative reaktion? Det kan vi læse i Salme 2:10-12: “I konger, nu må I vise jer kloge. Tag imod råd, I jordens dommere. Tjen Jehova med dyb respekt, og glæd jer med ærefrygt. Vis sønnen ære så Gud ikke skal blive vred og I vil forgå, for Hans vrede kan hurtigt flamme op. Lykkelige er alle der søger tilflugt hos Ham.” I sin kærlighed giver Jehova sine modstandere en mulighed for at omvende sig. De kan stadig nå at anerkende Jehovas rige. Men der er ikke lang tid tilbage. Vi lever i “de sidste dage” for denne verden. (2. Tim. 3:1; Esa. 61:2) Aldrig før har det været vigtigere at folk lærer sandheden at kende og træffer den rigtige beslutning.

10. Hvørja positiva reaktión upp á ristingina lesa vit um í Haggai 2:7-9?

¹⁰ På nogle mennesker har den symbolske rystelse som Haggaj forudsagde, en positiv virkning. Han fortæller at rystelsen fører til at “alle nationernes værdifulde skatte”, det vil sige oprigtige mennesker, kommer og tilbeder Jehova. * (Læs Haggaj 2:7-9). Både Esajas og Mika har forudsagt at der vil ske sådan en udvikling “i de sidste dage”. – Esa. 2:2-4; Mika 4:1, 2.

11. Hvat gjørdi ein bróðir, tá ið hann hoyrdi boðskapin um Guds ríki fyrstu ferð?

¹¹ Læg for eksempel mærke til hvordan det budskab der ryster nationerne, virkede på en bror der hedder Ken. I dag tjener han på Hovedkontoret i USA, men han kan tydeligt huske dengang for 40 år siden da han hørte budskabet om  Guds rige for første gang. Ken fortæller: “Da jeg første gang hørte sandheden fra Guds ord, var jeg meget taknemmelig for at få at vide at vi lever i de sidste dage for denne verden. Jeg forstod at hvis jeg skulle have Guds godkendelse og opnå evigt liv, måtte jeg se at komme ud af den gamle, vaklende verden og stille mig på Jehovas side. Så jeg bad til Gud og tog straks et fast standpunkt. Jeg lagde den gamle verden bag mig og fandt min sikkerhed i Guds rige, der ikke kan rokkes eller rystes.”

12. Hvussu er andaliga templið hjá Jehova blivið fylt við dýrd nú á síðstu døgum?

¹² Det er helt klart at Jehova har velsignet sit folk. Her i de sidste dage har vi set en fantastisk vækst i antallet af dem der tilbeder ham. I 1914 var vi kun nogle få tusind. Nu er vi over otte millioner aktive vidner for Jehova, og millioner af mennesker er sammen med os ved mindehøjtiden hvert år. På den måde er de jordiske forgårde til Jehovas åndelige tempel – hans ordning for ren tilbedelse – blevet fyldt med “alle nationernes værdifulde skatte”. Det fylder Jehovas hus med herlighed og ærer hans navn at alle disse mennesker ændrer deres liv og ifører sig den nye personlighed. – Ef. 4:22-24.

13. Hvussu er tann spennandi menningin, sum er farin fram, við til at uppfylla aðrar profetiir? (Hygg at forsíðumyndini.)

¹³ Den spændende udvikling der er sket, har også opfyldt andre profetier, for eksempel den vi finder i Esajas, kapitel 60. I vers 22 står der: “Den mindste vil blive til tusind, og den ubetydeligste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.” Fordi så mange slutter sig til den sande tilbedelse, sker der noget vidunderligt. Disse mennesker, de “værdifulde skatte”, kommer med alle mulige evner og færdigheder, og de er ivrige efter at deltage i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. Resultatet er at Jehovas folk nyder godt af “nationernes mælk”, som Esajas siger. (Esa. 60:5, 16) Med  hjælp fra alle disse værdifulde mænd og kvinder bliver forkyndelsen udført i 240 lande, og der bliver udgivet litteratur på over 1.000 sprog.

14. Hvat mugu øll velja ímillum í dag?

¹⁴ Her i endens tid bliver nationerne rystet, og det tvinger alle mennesker til at træffe et valg. Vil de gå ind for Guds rige, eller vil de sætte deres lid til denne verdens regeringer? Det er det vigtige valg alle står over for. Jehovas tjenere adlyder lovene i det land de bor i, men de er helt neutrale når det drejer sig om politik. (Rom. 13:1-7) De ved at Guds rige er den eneste løsning på menneskehedens problemer. Og det rige er ikke en del af denne verden. – Joh. 18:36, 37.

15. Hvussu verður trúfestið hjá Guds tænarum roynt sambært Opinberingini?

¹⁵ Åbenbaringens Bog fortæller os at Guds tjenere vil få prøvet deres loyalitet i de sidste dage. Vi vil blive ved med at møde stærk modstand og forfølgelse. De politiske systemer vil kræve at vi fuldstændigt underkaster os dem, og vil forfølge os når vi ikke støtter dem. (Åb. 13:12, 15) De vil tvinge “alle – de små og de store, de rige og de fattige, de frie og trællene – til at få et mærke på deres højre hånd eller på deres pande”. (Åb. 13:16) Når trælle i gammel tid blev brændemærket, var det for at vise hvem de tilhørte. I dag vil det også blive forventet at alle har et symbolsk mærke på panden eller på hånden – altså at mennesker med deres tanker og handlinger viser at de tilhører de politiske systemer og støtter dem.

16. Hví er tað umráðandi, at vit styrkja okkara trúfesti móti Jehova nú?

¹⁶ Vil vi personligt gå med til at bære det symbolske mærke og give vores fulde støtte til de politiske regeringer? Vi må være klar over at de der ikke vil tage imod mærket, udsætter sig for fare og vanskeligheder, for der står videre i Åbenbaringen: “Ingen kan købe eller sælge bortset fra den der har mærket.” (Åb. 13:17) Bibelen fortæller dog også tydeligt hvordan Gud vil reagere over for dem der har mærket. (Åb. 14:9, 10) I stedet for at bære det mærke vil Guds tjenere så at sige skrive på deres hånd: “Tilhører Jehova.” (Esa. 44:5) Det er nu vi må sikre os at vores loyalitet mod Jehova er stærk. Hvis den er det, vil Jehova med glæde bekræfte at vi tilhører ham!

17. Hvat mugu vit minnast til viðvíkjandi toli Guds?

¹⁷ Jehova har været meget tålmodig her i de sidste dage. Han ønsker ikke at nogen skal blive udslettet. (2. Pet. 3:9) Han har givet alle lejlighed til at angre, vende om og begynde at tjene ham. Men der er grænser for hans tålmodighed. De der afviser den mulighed han har givet dem, vil komme til at stå i samme situation som Farao på Moses’ tid. Jehova sagde til Farao: “Jeg kunne have rakt min hånd ud og slået dig og dit folk med en forfærdelig pest, og så var du blevet udslettet fra jorden. Men netop af denne grund har jeg ladet dig blive i live: for at vise dig min magt og få mit navn forkyndt på hele jorden.” (2. Mos. 9:15, 16) Alle nationer vil til sidst være tvunget til  at indse at Jehova er den eneste sande Gud. (Ezek. 38:23) Hvordan vil det ske?

18. (a) Hvør onnur risting verður lýst í Haggai 2:6, 20-22? (b) Hvussu vita vit, at orðini hjá Haggai verða uppfylt í framtíðini?

¹⁸ Flere hundrede år efter Haggajs tid blev apostlen Paulus inspireret af Gud til at pege på at ordene i Haggaj 2:6, 20-22 vil få en opfyldelse i fremtiden. (Læs). Paulus skrev: “Nu har han lovet: ‘Én gang til vil jeg ryste ikke bare jorden, men også himlen.’ Udtrykket ‘én gang til’ peger på at noget der er blevet dannet, vil blive rystet og skal fjernes, for at det der ikke bliver rystet, kan blive stående.” (Hebr. 12:26, 27) Den rystelse der omtales her, er ikke som den der nævnes i Haggaj 2:7. Rystelsen vil betyde evig udslettelse for dem der ligesom Farao nægter at anerkende Jehovas ret til at herske.

19. Hvat skal ikki ristast, og hvussu vita vit tað?

¹⁹ Hvad er det der ikke vil blive rystet og fjernet? Paulus fortsatte: “Da vi altså skal modtage et rige der ikke kan rystes, beder vi om at vi må blive ved med at få den ufortjente godhed som gør det muligt for os at tjene Gud på en måde han godkender, med gudsfrygt og ærefrygt.” (Hebr. 12:28) Ja, når støvet har lagt sig efter den sidste store rystelse, vil Guds rige stå tilbage, og det vil ikke blive rystet. Det vil blive stående solidt på sin plads! – Sl. 110:5, 6; Dan. 2:44.

20. Hvat mugu øll velja ímillum, og hvussu kunnu vit hjálpa teimum?

²⁰ Der er ingen tid at spilde! Alle må vælge: Vil de blive ved med at følge denne verdens levevis, som fører til udslettelse, eller vil de arbejde på at bringe deres liv i harmoni med Guds vilje så de kan få udsigt til evigt liv? (Hebr. 12:25) Vores forkyndelse hjælper folk til at træffe et valg i det her vigtige spørgsmål. Vi vil gerne hjælpe mange flere mennesker til at tage standpunkt for Guds rige så de kan blive “værdifulde skatte”. Og lad os stadig huske hvad Jesus har sagt: “Den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden så alle nationer kan høre den, og så vil enden komme.” – Matt. 24:14.