1. Hvørja uppgávu fekk Pætur ápostul, stutt áðrenn hann doyði?

 APOSTLEN Peter vidste at hans liv snart ville være slut. Han havde tjent Jehova trofast i mange år, og i den tid havde han været sammen med Jesus, var begyndt at forkynde for nye grupper af mennesker og havde været medlem af det styrende råd. Men der ventede Peter endnu en opgave. Mellem år 62 og 64 brugte Jehova ham til at nedskrive to breve – breve der senere blev en del af Bibelen. Hans håb var at brevene ville hjælpe hans trosfæller efter at han var død. – 2. Pet. 1:12-15.

2. Hví vóru brøvini hjá Pæturi so aktuell?

² Peter skrev sine breve på et tidspunkt hvor hans trosfæller blev “udsat for forskellige prøvelser”. (1. Pet. 1:6) Onde mennesker prøvede at inficere menigheden med falsk lære og seksuel umoral. (2. Pet. 2:1, 2, 14) Og de kristne der boede i Jerusalem, ville snart opleve “afslutningen på det hele” – romernes ødelæggelse af byen og afslutningen på den jødiske ordning. (1. Pet. 4:7) Der er ingen tvivl om at Peters breve hjalp de kristne til at se hvad de kunne gøre for at klare de nuværende prøvelser og forberede sig på det der ville ske i fremtiden. b

3. Hví fara vit at kanna brøvini hjá Pæturi?

³ Peter skrev sine breve til de kristne i det første århundrede, men Jehova sørgede for at de blev en del af Bibelen. Så vi kan også hente mange gode råd i dem i dag. (Rom. 15:4) Vi lever i et samfund hvor seksuel umoral er accepteret og helt almindeligt, og derfor kommer vi også ud for prøvelser der kan gøre det svært at tjene Jehova. Og snart vil vi opleve en trængsel der er langt større end den trængsel de første kristne oplevede i tiden lige inden den jødiske ordning ophørte. Vi får nogle vigtige påmindelser i Peters to breve. De vil hjælpe os til at bevare troen på at  Jehovas dag snart kommer, til at overvinde menneskefrygt og til at vise hinanden inderlig kærlighed. Brevene indeholder også nogle gode råd til ældste, der kan hjælpe dem til at tage sig kærligt af fårene.

4. Hvat kundi gjørt okkum ótrygg sambært 2. Pætursbrævi 3:3, 4?

⁴ Vi er omgivet af mennesker der ikke tror på det Bibelen siger om fremtiden. Modstandere håner os fordi vi i mange år har sagt at afslutningen er meget tæt på. Nogle siger at afslutningen aldrig kommer. (Læs 2. Peter 3:3, 4). Hvis vi hører den slags kommentarer fra en vi møder i forkyndelsen, fra en kollega eller fra en i vores familie, kan det gøre os urolige og usikre. Peter forklarede hvad der kan hjælpe os.

5. Hvat hjálpir okkum at varðveita røttu áskoðanina á endan á hesi heimsskipanini? (2. Pætursbræv 3:8, 9)

⁵ Nogle synes måske at Jehova er længe om at fjerne den her onde verden. Peters ord kan hjælpe os til at bevare det rigtige perspektiv fordi de minder os om at Jehovas syn på tiden er helt anderledes end menneskers. (Læs 2. Peter 3:8, 9). For Jehova er tusind år som én dag. Jehova er tålmodig og ønsker ikke at nogen skal udslettes. Men når hans dag er inde, vil denne verdensordning blive fjernet. Sikke et privilegie det er at vi kan bruge den tid der er tilbage, på at forkynde for mennesker over hele jorden.

6. Hvat hjálpir okkum altíð at hugsa um dagin hjá Jehova? (2. Pætursbræv 3:11, 12)

⁶ Peter tilskynder os til altid at have Jehovas dag i tanke. (Læs 2. Peter 3:11, 12). Hvordan kan vi have det? Det vil være godt at meditere over de velsignelser der venter os i den nye verden, gerne hver eneste dag. Forestil dig hvordan det vil føles at leve til den tid: Den luft du indånder, vil være helt frisk; du vil spise sund og nærende mad; du vil tage imod dem du har mistet i døden; og du vil undervise folk der har levet for flere hundrede år siden, i hvordan Bibelens profetier er gået i opfyldelse. Når du ser den nye verden for dig, vil det hjælpe dig til at bevare forventningen og til ikke at miste troen på at afslutningen er meget tæt på. Fordi vi på forhånd ved hvad fremtiden vil bringe, bliver vi ‘ikke ført på vildspor’ af falske lærere. – 2. Pet. 3:17.

7. Hvussu kann mannaótti ávirka okkum?

⁷ Vi ved at Jehovas dag er meget tæt på, og det giver os lyst til at fortælle andre om den gode nyhed. Men der kan også være situationer hvor vi ikke har så meget lyst til at sige noget. Hvorfor? Fordi vi indimellem kan blive ramt af menneskefrygt. Det skete for Peter. I forbindelse med Jesus’ retssag blev Peter bange og nægtede at han var en af Jesus’ disciple, og flere gange sagde han at han slet ikke kendte Jesus. (Matt. 26:69-75) Men senere overvandt Peter sin menneskefrygt og skrev: “Frygt ikke det de frygter, og bliv ikke urolige.” (1. Pet. 3:14) Peters ord viser os at det er muligt at overvinde menneskefrygt.

8. Hvat kann hjálpa okkum at vinna á mannaótta? (1. Pætursbræv 3:15)

⁸ Hvad kan hjælpe os til at overvinde menneskefrygt? Peter siger: “I jeres hjerte skal I ære og anerkende Kristus som  Herre.” (Læs 1. Peter 3:15). Det kan vi blandt andet gøre ved at meditere over den stilling og magt Jesus har som vores herre og konge. Hvis du føler dig nervøs eller bange når der opstår en mulighed for at forkynde uformelt for andre, så husk på vores konge. Se for dig hvordan han som konge i himlen er omgivet af millioner af engle. Husk at han har fået “al myndighed i himlen og på jorden”, og at han har lovet at være med os “alle dage indtil afslutningen på denne verdensordning”. (Matt. 28:18-20) Peter tilskynder os til altid at være klar til at forsvare vores tro. Kunne du tænke dig at forkynde for nogle på arbejdspladsen, i skolen eller i andre uformelle situationer? Tænk på forhånd over hvornår der kunne opstå en lejlighed til det, og forbered så hvad du vil sige. Bed Jehova om mod, og hav tillid til at han vil hjælpe dig til at overvinde din menneskefrygt. – Ap.G. 4:29.

9. Nær vísti Pætur ikki kærleika? (Hygg eisini at myndini.)

⁹ Peter lærte hvad det vil sige at vise kærlighed. Han var til stede da Jesus sagde: “Jeg giver jer et nyt bud: I skal elske hinanden. Ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.” (Joh. 13:34) Men på et senere tidspunkt ville han ikke spise  sammen med sine ikkejødiske brødre fordi han var bange for hvordan de jødekristne ville reagere. Paulus irettesatte Peter og sagde at det han gjorde, var “hykleri”. (Gal. 2:11-14) Peter tog imod irettesættelsen og lærte af den. I begge sine breve understreger han at kærlighed til vores brødre og søstre ikke bare skal være noget passivt men noget vi viser i praksis.

10. Greið frá, hvat ’bróðurkærleiki, sum ikki bert er eiti’, er grundaður á. (1. Pætursbræv 1:22)

¹⁰ Peter siger at vi skal have “broderlig kærlighed uden hykleri” til alle vores brødre og søstre. (Læs 1. Peter 1:22). Den kærlighed kommer af at man er ‘lydig mod sandheden’, blandt andet sandheden om at “Gud ikke gør forskel på nogen”. (Ap.G. 10:34, 35) Vi kan ikke adlyde Jesus’ bud om at elske hinanden hvis vi kun viser nogle i menigheden kærlighed og ikke andre. Der er selvfølgelig nogle vi føler os nærmere knyttet til end andre – sådan havde Jesus det også. (Joh. 13:23; 20:2) Men med udtrykket “broderlig kærlighed” minder Peter os om at vi skal have et varmt og stærkt forhold til alle vores brødre og søstre, ligesom det forhold man har til hinanden i en familie. – 1. Pet. 2:17.

11. Hvat merkir tað at hava ’brennandi kærleika’ og at elska onnur ’av hjarta’?

¹¹ Peter tilskynder os til at “elske hinanden – inderligt og af hjertet”. I den her sammenhæng betyder det at elske “inderligt” at man udvider sine grænser til også at vise kærlighed når det ikke føles så let. Hvordan har vi det for eksempel hvis en bror eller søster fornærmer os eller sårer os på en eller anden måde? Det første man tænker på, er måske ikke lige at vise kærlighed men at give igen. Men Peter havde lært af Jesus at det at give igen ikke er noget der glæder Jehova. (Joh. 18:10, 11) Han skrev: “I skal ikke gengælde ondt med ondt eller hån med hån. I skal derimod gengælde med en velsignelse.” (1. Pet. 3:9) Når vi har inderlig kærlighed til hinanden, vil vi kunne reagere mildt og venligt selv hvis nogen sårer os.

12. (a) Hvat fáa vit eisini hug at gera, viss vit hava brennandi kærleika? (b) Hvat fert tú at hava í huga eftir at hava sæð videoið Beskyt vores værdifulde enhed?

¹² I sit første brev brugte Peter et lignende udtryk, nemlig “inderlig kærlighed”. Den kærlighed dækker ikke kun over nogle få synder men over “utallige synder”. (1. Pet. 4:8) Måske tænkte Peter tilbage på det Jesus havde lært ham om tilgivelse mange år tidligere. På det tidspunkt syntes Peter sikkert at han var meget storsindet da han sagde at han var villig til at tilgive sin bror “op til syv gange”. Men Jesus lærte ham – og os – at man skal tilgive “op til 77 gange”, det vil sige et ubegrænset antal gange. (Matt. 18:21, 22) Hvis du har haft svært ved at følge det råd, skal du ikke lade dig slå ud! Alle Jehovas ufuldkomne tjenere har været i situationer hvor de har haft svært ved at tilgive. Det det gælder om nu, er at du gør det der er nødvendigt for at kunne tilgive din bror eller søster og genoprette freden. c

13. Hvørja avbjóðing hava elstar?

¹³ Peter har helt sikkert aldrig glemt det Jesus sagde til ham efter at han var  blevet oprejst: “Vær hyrde for mine små får.” (Joh. 21:16) Hvis du er ældste, ved du at Jesus’ ord også er henvendt til dig. Men det kan godt være en udfordring for ældste at finde tid til den her vigtige opgave. De må først og fremmest tage sig af deres egen familie – materielt, følelsesmæssigt og åndeligt. De går også foran i forkyndelsen og skal forberede og holde indlæg ved møderne og ved stævnerne. Nogle gør også en stor indsats i Kontaktudvalg til Hospitaler eller hjælper til på byggeprojekter. Ja, de ældste har meget at se til!

14. Hvat kann hjálpa teimum elstu í hirðaarbeiðinum? (1. Pætursbræv 5:1-4)

¹⁴ “Vær hyrder for Guds hjord,” skrev Peter til sine medældste. (Læs 1. Peter 5:1-4). Hvis du er ældste, elsker du helt sikkert dine brødre og søstre og vil gerne være hyrde for dem. Men indimellem har du måske så travlt eller er så træt at du ikke føler du kan klare opgaven. Hvad kan du så gøre? Fortæl Jehova hvordan du har det. Peter skrev: “Når én udfører en tjeneste, skal han huske at han er afhængig af den styrke Gud giver.” (1. Pet. 4:11) Dine brødre og søstre har måske nogle problemer der ikke kan blive fuldstændigt løst i den her verden. Men husk at “den øverste hyrde”, Jesus, kan hjælpe dem langt mere end du kan. Og det kan han gøre både nu og i den nye verden. Det eneste Jehova beder ældste om, er at elske deres brødre og søstre, at være hyrder for dem og at være “eksempler for hjorden”.

15. Hvat hevur tú lært av tí, sum ein elsti fortelur um hirðaarbeiðið? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁵ William, der har været ældste i mange år, forstår hvor vigtigt det er at være en god hyrde. Da covid-19-pandemien brød ud, besluttede William og de andre ældste i menigheden at kontakte alle i deres tjenestegruppe hver eneste uge. Han fortæller hvorfor: “Mange af brødrene og søstrene var isoleret derhjemme og var alene med deres tanker, og det kunne let føre til et negativt tankemønster.” Når William finder ud af at en trosfælle har det svært, lytter han opmærksomt for at finde ud af hvad det er der bekymrer ham  eller hende, og hvilke behov der er. Og så finder han noget specifikt der kan hjælpe hans trosfælle, ofte en video fra vores hjemmeside. Han siger: “Der er mere behov for hyrdearbejde nu end nogensinde før. Vi gør en stor indsats for at hjælpe folk til at lære Jehova at kende. Det er vigtigt at vi gør lige så stor en indsats for at hjælpe de får vi er hyrder for, til at blive i sandheden.”

16. Hvussu kunnu vit brúka tað, sum brøvini hjá Pæturi hava lært okkum?

¹⁶ Vi har set på nogle få af de perler der er i Peters to breve. Måske har du fået øje på noget du kan arbejde på. Kunne du tænke dig at blive bedre til at meditere over de velsignelser der venter os i den nye verden? Er dit mål at blive bedre til at forkynde uformelt, for eksempel på dit arbejde eller i skolen? Vil du gerne styrke din kærlighed til dine brødre og søstre? Hvis du er ældste, er du så besluttet på at være en god hyrde for Jehovas får? Når du er ærlig over for dig selv, får du måske øje på nogle svagheder du kan arbejde på, men det skal du ikke blive ked af. Jesus vil støtte og hjælpe dig, for Peter skriver: “Herren er god.” (1. Pet. 2:3) Han opmuntrer os også ved at sige: ‘Gud vil selv fuldende jeres oplæring. Han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke, han vil stille jer på sikker grund.’ – 1. Pet. 5:10.

17. Hvat fáa vit, viss vit halda út og lata Jehova læra okkum?

¹⁷ På et tidspunkt havde Peter ikke følt sig værdig til at være i nærheden af Guds Søn. (Luk. 5:8) Men Peter mærkede både Jehovas og Jesus’ kærlige støtte, og det hjalp ham til at holde ud som en discipel af Kristus. Og derfor lod Jehova ham “få adgang til vores Herres og Frelsers, Jesus Kristus’, evige rige”. (2. Pet. 1:11) Sikke en vidunderlig belønning! Hvis du holder ud ligesom Peter gjorde, og lader dig oplære af Jehova, vil du også blive belønnet med evigt liv. Du vil ‘opnå det der er målet med din tro, nemlig at du bliver frelst’. – 1. Pet. 1:9.