1. Hvussu reageraði Pætur, tá ið hann sá eitt undur?

 PETER havde været ude at fiske en hel nat uden at fange noget. Overraskende nok sagde Jesus nu til ham: “Sejl ud hvor der er dybt, og kast jeres net i vandet.” (Luk. 5:4) Peter troede ikke at de ville fange nogen fisk, men han gjorde alligevel det Jesus sagde. De fangede så mange fisk at deres net begyndte at gå i stykker. Da det gik op for Peter og de andre at det var et mirakel, blev de helt chokerede. Peter udbrød: “Gå væk fra mig, Herre, for jeg er en synder.” (Luk. 5:6-9) Han har måske slet ikke følt sig god nok til at være i nærheden af Jesus.

2. Hví er tað uppmuntrandi hjá okkum at lesa um Pætur?

² Peter havde ret i at han var “en synder”. I Bibelen læser vi at han nogle gange sagde og gjorde ting han senere fortrød. Kender du det? Kæmper du med et dårligt personlighedstræk eller en svaghed der bliver ved med at dukke op? Hvis du gør det, vil det trøste dig at se nærmere på Peters eksempel. Hvorfor? Tænk over det her: Jehova kunne let have sørget for at Peters fejl ikke blev omtalt i Bibelen, men han sørgede for at de blev taget med som noget vi kunne lære af. (2. Tim. 3:16, 17) Når vi læser om Peters svagheder og følelser, kan det lære os at Jehova ikke forventer at vi er perfekte. Han ønsker at vi skal blive ved med at kæmpe og ikke lade os slå ud af vores svagheder.

3. Hví skulu vit blíva við at arbeiða við okkum sjálvum?

³ Hvorfor er det vigtigt at vi bliver ved og ikke giver op? En kendt talemåde siger: “Øvelse gør mester.” Det kan illustreres på den her måde: En professionel musiker har brugt mange år på at blive dygtig til at spille på sit instrument. I tidens løb har han sikkert spillet forkert rigtig  mange gange, men fordi han er blevet ved med at øve sig, er han blevet dygtig. Selvom han er blevet professionel, vil han nok stadig komme til at spille forkert en gang imellem. Men han bliver ved med at øve sig og giver ikke op. Vi kan måske også føle at vi har overvundet en svaghed, og så dukker den pludselig op igen. Men vi bliver ved med at arbejde med os selv. Vi kommer alle sammen til at sige eller gøre noget vi senere fortryder. Vi kan dog være sikre på at hvis vi ikke giver op, vil Jehova hjælpe os med at gøre fremskridt. (1. Pet. 5:10) Nu skal vi se nærmere på hvad der hjalp Peter til at holde ud. Når vi ser den medfølelse Jesus havde over for Peter på trods af hans fejl, kan det motivere os til at blive ved med at tjene Jehova.

4. Hvussu lýsti Pætur seg sjálvan, og hvussu styrkti Jesus hann sambært Lukas 5:5-10?

⁴ I Bibelen står der ikke noget om hvorfor Peter beskrev sig selv som “en synder”, eller om der var nogle specifikke synder han tænkte på. (Læs Lukas 5:5-10). Men måske havde han begået nogle alvorlige fejl. Jesus fornemmede Peters frygt, der måske bundede i at han ikke følte at han var god nok. Samtidig vidste Jesus at Peter kunne forblive trofast, så han sagde kærligt til ham: “Du skal ikke være bange.” Jesus’ tillid til Peter forandrede hele hans liv. Peter og hans bror Andreas forlod senere deres fiskerivirksomhed og begyndte at bruge al deres tid sammen med Jesus, en beslutning der førte til fantastiske velsignelser. – Mark. 1:16-18.

5. Hvørjar signingar fekk Pætur, tí hann vann á óttanum og fór at fylgja Jesusi?

⁵ Peter oplevede mange spændende ting fordi han blev en discipel af Jesus. Han så Jesus helbrede syge, uddrive dæmoner og endda give døde livet igen. b (Matt. 8:14-17; Mark. 5:37, 41, 42) Peter fik også lov til at se et syn af den herlighed Jesus ville få som fremtidig konge i Guds rige – noget han aldrig glemte. (Mark. 9:1-8; 2. Pet. 1:16-18) Ja, Peter oplevede ting han slet ikke havde forestillet sig. Hvor må han have været glad for at han ikke lod sit negative syn på sig selv hindre ham i at få de velsignelser!

6. Var tað lætt hjá Pæturi at vinna á sínum veikleikum? Greið frá.

 ⁶ På trods af alt det Peter havde set og hørt, kæmpede han stadig med sine svagheder. Tænk bare over de her episoder: Da Jesus fortalte at han skulle gennemgå mange lidelser og blive dræbt som en opfyldelse af profetierne, irettesatte Peter ham. (Mark. 8:31-33) Flere gange diskuterede Peter og de andre apostle hvem af dem der var størst. (Mark. 9:33, 34) Den sidste nat før Jesus døde, huggede Peter impulsivt øret af en mand. (Joh. 18:10) Og samme nat gav Peter efter for menneskefrygt og nægtede tre gange at kendes ved sin ven Jesus. (Mark. 14:66-72) Da det gik op for Peter hvad han havde gjort, græd han fortvivlet. – Matt. 26:75.

7. Hvønn møguleika fekk Pætur, eftir at Jesus var risin upp?

⁷ Jesus opgav ikke Peter, der var helt nedslået. Efter at Jesus var blevet oprejst, gav han Peter mulighed for at vise at han stadig elskede ham. Han bad ham om at være hyrde for hans små får. (Joh. 21:15-17) Peter var parat til at påtage sig opgaven, og han var i Jerusalem på Pinsedagen og var blandt de første der blev salvet med hellig ånd.

8. Hvat álvarsligt mistak gjørdi Pætur í Antiokia?

⁸ Selv efter at Peter var blevet salvet, måtte han kæmpe med sine svagheder. I år 36 var han til stede da ikkejøden Cornelius, der var uomskåret, blev salvet med hellig ånd. Det var et helt klart bevis på at “Gud ikke gør forskel på nogen”, og at ikkejøder nu kunne blive en del af den kristne menighed. (Ap.G. 10:34, 44, 45) Efter det begyndte Peter at spise sammen med ikkejøder – noget han ikke ville have gjort tidligere. (Gal. 2:12) Men nogle jødiske kristne mente ikke at jøder og ikkejøder burde spise sammen. Da nogle af dem der havde det synspunkt, kom til Antiokia, blev Peter bange for at støde dem og holdt op med at spise sammen med sine ikkejødiske brødre. Da Paulus opdagede Peters hykleri, irettesatte han ham offentligt. (Gal. 2:13, 14) Men den her alvorlige fejl fik ikke Peter til at give op. Hvad hjalp ham?

9. Hvussu trúfastur var Pætur sambært Jóhannes 6:68, 69?

⁹ Peter var loyal – der var ikke noget der kunne få ham til at holde op med at følge Jesus. Det blev tydeligt da Jesus på et tidspunkt sagde noget hans disciple ikke forstod. (Læs Johannes 6:68, 69). Uden overhovedet at vente på en forklaring var der mange disciple der holdt op med at følge Jesus. Men ikke Peter. Han vidste at det kun var Jesus der havde “det evige livs ord”.

10. Hvussu vísti Jesus, at hann hevði álit á Pæturi? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁰ Jesus svigtede ikke Peter. Den sidste aften inden han skulle dø, vidste Jesus at Peter og de andre apostle ville svigte ham. Men Jesus sagde til Peter at han var sikker på at han ville komme ovenpå igen og forblive trofast. (Luk. 22:31, 32) Jesus forstod at ‘ånden er ivrig, men at kødet er svagt’. (Mark. 14:38) Så selvom Peter ligefrem havde nægtet at kendes ved Jesus, opgav Jesus ham ikke. Efter sin opstandelse viste han sig for Peter – sandsynligvis på et tidspunkt hvor Peter var alene. (Mark. 16:7; Luk. 24:34;  1. Kor. 15:5) Det må virkelig have opmuntret Peter, der var meget ked af det han havde gjort.

11. Hvussu vissaði Jesus Pætur um, at Jehova fór at syrgja fyri honum?

¹¹ Jesus forsikrede Peter om at Jehova ville sørge for ham. Efter at Jesus var blevet oprejst, udførte han endnu engang et mirakel hvor Peter og de andre apostle fangede en kæmpe mængde fisk. (Joh. 21:4-6) Det mirakel overbeviste helt sikkert Peter om at Jehova så let som ingenting kunne dække hans materielle behov. Måske har det fået ham til at tænke på Jesus’ ord om at Jehova har lovet at alle der søger Riget først, vil få dækket deres behov. (Matt. 6:33) Alt det hjalp ham til at fokusere på forkyndelsen som det vigtigste og ikke på at tjene mange penge som fisker. Han forkyndte modigt på pinsedagen i år 33 og hjalp tusinder til at tage imod den gode nyhed. (Ap.G. 2:14, 37-41) Senere hjalp han også samaritanere og ikkejøder til at blive kristne. (Ap.G. 8:14-17; 10:44-48) Jehova lod Peter spille en stor rolle i forbindelse med at hjælpe alle slags mennesker ind i den kristne menighed.

12. Hvat kunnu vit læra av Pæturi, viss vit blíva við at stríðast við ein ávísan veikleika?

¹² Jehova kan hjælpe os til ikke at give op. Det kan være en kamp at blive ved, især hvis vi har haft den samme svaghed i lang tid. Indimellem kan vi måske føle at vores svagheder er endnu værre end dem Peter havde. Men Jehova kan give os styrken til ikke at give op. (Sl. 94:17-19) En bror der havde levet som homoseksuel i flere år før han lærte sandheden at kende, havde beslutsomt ændret sin livsstil. Men der kunne stadigvæk dukke forkerte ønsker op. Hvad hjalp ham til ikke at give op? Han fortæller hvordan Jehova styrker ham, og siger: “Med Jehovas ånds hjælp ... bliver [det] muligt at fortsætte på sandhedens vej. ... Jehova har kunnet bruge mig, og til trods for mine ufuldkommenheder styrker han mig stadig.”

13. Hvat kunnu vit læra av Pæturi í Ápostlasøguni 4:13, 29, 31? (Hygg eisini at myndini.)

¹³ Som vi har set, gav Peter flere gange efter for menneskefrygt. Men han bad  Jehova om hjælp, og det gjorde ham modig. (Læs Apostlenes Gerninger 4:13, 29, 31). Vi kan også overvinde vores menneskefrygt. Tænk over hvad der skete for Horst, en ung bror i Nazityskland. Flere gange gav han efter for presset i skolen og sagde: “Heil Hitler!” I stedet for at skælde ham ud bad Horsts forældre sammen med ham til Jehova om at give ham mod. Med opbakning fra sine forældre og med hjælp fra Jehova var Horst til sidst i stand til at stå fast. Han sagde senere: “Jehova svigtede mig aldrig.” c

14. Hvussu kunnu kerligir hirðar hjálpa teimum, sum hava mist mótið?

¹⁴ Jehova og Jesus opgiver os aldrig. Efter at Peter havde nægtet at kendes ved Jesus, stod han over for et vigtigt valg. Ville han give op, eller ville han kæmpe videre? Jesus havde bedt for Peter om at hans tro ikke måtte svigte. Det fortalte han Peter, og samtidig sagde han at han var sikker på at han senere ville kunne styrke sine brødre. (Luk. 22:31, 32) Det må have været en stor trøst for Peter at tænke tilbage på det Jesus havde sagt! Hvis vi står over for det samme valg som Peter, kan det være at Jehova bruger kærlige hyrder til at forsikre os om at vi kan være trofaste. (Ef. 4:8, 11) Paul, der har været ældste i lang tid, er meget opmærksom på det behov. Han opfordrer dem der har lyst til at give op, til at tænke tilbage på hvordan Jehova har draget dem. Bagefter forsikrer han dem om at Jehovas loyale kærlighed er en garanti for at han aldrig vil opgive dem. Han siger: “Jeg har set  mange der havde mistet modet, være i stand til at kæmpe videre med Jehovas hjælp.”

15. Hvussu upplivdu Pætur og Horst tað, sum Jehova hevur lovað í Matteus 6:33?

¹⁵ Ligesom Jehova sørgede for at dække Peters og de andre apostles behov, vil han også sørge for at dække dine behov hvis du sætter tjenesten først i dit liv. (Matt. 6:33) Da Anden Verdenskrig var slut, overvejede Horst, der blev nævnt tidligere, at blive pioner. Men han var meget fattig, og han tvivlede på om han kunne forsørge sig selv og samtidig være i heltidstjenesten. Hvad skulle han gøre? Han besluttede at sætte Jehova på prøve og var med i tjenesten hver dag i en uge hvor de havde besøg af kredstilsynsmanden. Da ugen var slut, blev han chokeret da kredstilsynsmanden gav ham en konvolut fyldt med penge fra en der ville være anonym. Der var så mange penge at han kunne klare sig som pioner i flere måneder. Horst så gaven som en garanti fra Jehova om at han ville sørge for ham. Resten af sit liv satte Horst tjenesten for Jehova først. – Mal. 3:10.

16. Hví er tað gott at kanna tað, sum Pætur skrivaði?

¹⁶ Hvor må Peter have været glad for at Jesus ikke gjorde som han bad ham om, da han sagde at han skulle gå væk fra ham. Jesus blev ved med at oplære ham til at være en trofast apostel. Vi kan alle sammen lære meget af Peter og af den oplæring han fik. Han fortalte selv om det han havde lært, og andre gode ting i to inspirerede breve han sendte ud til menigheder i det første århundrede. I den næste artikel vil vi se på nogle få hovedpunkter fra de breve og hvordan vi kan bruge dem i praksis.