1. Hvat kunnu vit koma út fyri á arbeiðsplássinum ella í skúlanum?

 HVORDAN har du det når en kollega eller en klassekammerat stiller spørgsmål til din tro? Bliver du nervøs? Det gør de fleste af os. Men når nogen stiller spørgsmål, kan det give os indsigt i hvad personen selv tænker eller tror på, og det kan give os mulighed for at forkynde. Det kan også være at nogle stiller spørgsmål fordi de er uenige med os eller bare gerne vil diskutere. Det kommer ikke bag på os, for mange har helt forkerte opfattelser af hvad vi tror på. (Ap.G. 28:22) Desuden lever vi i “de sidste dage”, hvor mange er “uforsonlige” og ligefrem “aggressive”. – 2. Tim. 3:1, 3.

2. Hví er mildleiki ein góður eginleiki?

² Det kan være at du tænker: ‘Hvordan kan jeg være venlig og taktfuld når nogen stiller kritiske spørgsmål eller virker provokerende?’ Egenskaben mildhed kan hjælpe dig. En der er mild, bliver ikke hurtigt vred men er i stand til at bevare roen når han bliver frustreret eller føler sig usikker. (Ordsp. 16:32) Men måske synes du det er lettere sagt end gjort. Hvad kan du gøre for at blive mere mild? Hvordan kan du reagere mildt når du står i en situation hvor du skal forsvare din tro? Og hvis du er forælder, hvordan kan du så hjælpe dine børn til at forsvare deres tro på en mild måde? Det vil vi få svar på nu.

3. Hví er mann sterkur og ikki veikur, tá ið mann er mildur? (2. Timoteusarbræv 2:24, 25)

³ Mildhed er en styrke, ikke en svaghed. Det kræver indre styrke at bevare roen når man står i en svær situation. “Mildhed” er en del af “åndens frugt”. (Gal. 5:22, 23) Det græske ord for mildhed blev også brugt om en vild hest  der var blevet tæmmet. Forestil dig en vild hest der bliver helt blid. Selvom den er blevet tæmmet, er den stadig stærk. Kan vi også være milde og samtidig stærke? Ja, men det kræver mere end bare viljestyrke. Fordi mildhed er en del af åndens frugt, må vi bede Jehova om hjælp til at kunne være milde. Erfaringen viser at det sagtens kan lade sig gøre. Mange brødre og søstre har reageret på en mild måde når nogen har prøvet at provokere dem, og det har efterladt et godt indtryk hos andre. (Læs 2. Timotheus 2:24, 25). Hvordan kan du gøre mildhed til en af dine styrker?

4. Hvat lærir dømið við Ísaki okkum um at vera mild?

⁴ Bibelen indeholder mange beretninger der viser hvor godt det er at være mild. Lad os se på hvordan Isak tacklede en svær situation. Da han boede i Gerar, var der nogle filistre der blev misundelige på ham og begyndte at fylde jord i alle de brønde som hans fars tjenere havde gravet. I stedet for at kæmpe for sin ret flyttede Isak væk med hele sin husstand og gravede andre brønde. (1. Mos. 26:12-18) Men filistrene påstod at vandet i det område også var deres. Igen bevarede Isak roen. (1. Mos. 26:19-25) Hvad hjalp ham til at forblive mild selv da nogle bevidst prøvede at provokere ham? Han havde helt sikkert betragtet sine forældres gode eksempel og lært meget af Abrahams fredelige måde at være på og Saras ‘stille og milde ånd’. – 1. Pet. 3:4-6; 1. Mos. 21:22-34.

5. Hvussu kunnu foreldur læra børnini, at tað er ein styrki at vera mildur?

⁵ I forældre kan også hjælpe jeres børn så mildhed bliver en del af deres personlighed. Det havde Maxence på 17 brug for at lære. Hans forældre hjalp ham tålmodigt til at lære hvordan han skulle reagere når han mødte vrede mennesker enten i skolen eller i forkyndelsen. De fortæller: “Maxence har lært at det er nemt at reagere vredt og give igen når man bliver provokeret, men at det kræver styrke at bevare roen.” Nu er mildhed blevet en af Maxences stærke sider.

6. Hvussu kann bøn hjálpa okkum at blíva meira mild?

⁶ Hvad kan vi gøre når nogen siger noget provokerende – hvis de for eksempel taler nedsættende om Jehova eller gør nar af Bibelen? Så er det vigtigt at vi beder til Jehova om hans ånd og om visdom til at reagere på en mild måde. Hvad nu hvis det senere går op for os at vi ikke reagerede lige så mildt som vi burde have gjort? Så kan vi bede igen og tænke over hvordan vi kan gøre det bedre næste gang. Vi kan være sikre på at Jehova vil give os af sin hellige ånd så vi kan styre vores temperament og vise mildhed.

7. Hvussu kann tað at læra nøkur ávís bíbliuørindi uttanat hjálpa okkum? (Orðtøkini 15:1, 18)

⁷ Der findes mange bibelvers der kan hjælpe os til at bevare roen når vi står i en svær situation. Og Guds ånd kan hjælpe os med at huske de vers. (Joh. 14:26) For eksempel kan de principper vi finder i Ordsprogenes Bog, hjælpe os til at være milde. (Læs Ordsprogene 15:1, 18). Der er også mange vers i Ordsprogenes Bog der viser hvad godt der kommer ud af ikke at sige noget overilet i en anspændt situation. – Ordsp. 10:19; 17:27; 21:23; 25:15.

8. Hví er tað umráðandi at hugsa um, hví ein persónur setur ein spurning?

⁸ Indsigt kan også hjælpe os. (Ordsp. 19:11) En person der har indsigt, kan se bag om tingene og bevare roen når han skal forsvare sin tro. Nogle spørgsmål eller udtalelser er som et isbjerg – der ligger en masse under overfladen. Der kan for eksempel være et motiv eller en bekymring vi ikke lige kender, som får en person til at stille et spørgsmål. Så inden vi svarer, er det vigtigt at vi husker at vi måske ikke ved hvad det er der har fået personen til at sige som han gør. – Ordsp. 16:23.

9. Hvussu reageraði Gideon, tá ið efraimitarnir kritiseraðu hann?

⁹ Tænk over hvordan Gideon reagerede over for mændene fra Efraim. De var vrede over at han ikke havde tilkaldt dem noget før så de kunne være med fra starten i en kamp mod israelitternes fjender. Var der en underliggende grund til at de var så vrede? Måske såret stolthed? Uanset hvad årsagen var, prøvede Gideon at forstå deres følelser og svarede dem på en mild måde. Hvad var resultatet? ‘De faldt til ro.’ – Dom. 8:1-3.

10. Hvat kann hjálpa okkum at bera okkum rætt at, tá ið onkur spyr um okkara trúgv? (1. Pætursbræv 3:15)

 ¹⁰ Måske er der en kollega eller en klassekammerat der giver udtryk for at han ikke forstår vores syn på bestemte ting. Vi vil gøre vores bedste for at forsvare vores tro samtidig med at vi viser respekt for hans holdninger. (Læs 1. Peter 3:15). I stedet for at betragte det som et angreb eller som kritik kan vi se det som en mulighed for at lære hvordan han tænker. Uanset hvad grunden er til at nogen tager et spørgsmål op, må vi reagere venligt og mildt. Vores svar kan så få ham til at genoverveje sine synspunkter. Selv hvis han virker hård eller sarkastisk, må vores mål være at reagere venligt. – Rom. 12:17.

11-12. (a) Hvat er gott at hugsa um, áðrenn vit svara einum torførum spurningi? (Hygg eisini at myndini.) (b) Hvussu kann ein útsøgn ella ein spurningur føra til eina góða samrøðu?

¹¹ Hvis en kollega for eksempel kommer til os og spørger hvorfor vi ikke holder fødselsdag, kan vi overveje følgende: Kunne det være fordi han tror at vi ikke må fejre noget som helst? Eller er han bange for at vores holdning vil ødelægge den gode stemning på arbejdspladsen? Vi kan rose ham for at han interesserer sig for sine kolleger, og forsikre ham om at vi også elsker når der er en god stemning. Det kan bane vejen for en afslappet samtale om emnet fødselsdag ud fra hvad Bibelen siger.

¹² Vi kan gøre noget lignende når andre kontroversielle emner bliver taget op. En klassekammerat siger måske at Jehovas Vidner burde ændre deres syn på homoseksualitet. Siger han det fordi han har misforstået Jehovas Vidners syn på det? Eller kunne det være at han har en ven eller en i sin familie der er homoseksuel? Tror han at vi hader dem der lever på den måde? Det kan være at vi må forsikre ham om at vi er venlige mod alle og ikke hader nogen mennesker, og at vi respekterer at alle har ret til selv at vælge hvordan de vil leve. b (1. Pet. 2:17) Og så kan det være at vi får lov til at vise hvad Bibelen siger, og hvordan det gavner en at leve efter dens normer.

13. Hvat kanst tú gera, tá ið onkur sigur, at tað er býtt at trúgva upp á Gud?

¹³ Når vi møder en der har nogle stærke holdninger, skal vi ikke bare gå ud fra at vi ved hvad han tror på. (Tit. 3:2) Hvad nu hvis din klassekammerat for eksempel siger at det er dumt at tro på Gud? Tror han nødvendigvis på evolutionen og ved en masse om det? I virkeligheden har han måske ikke tænkt så dybt over det. I stedet for at starte en debat om videnskab kunne du måske gøre ham opmærksom på en artikel eller en video på hjemmesiden om skabelsen. Det kunne give ham lidt at tænke over, og så kan det være at I kan få en snak om det på et andet tidspunkt. Ja, når vi viser respekt på den måde, kan det give folk lyst til at høre mere.

14. Hvussu brúkti Niall okkara heimasíðu, tá ið hann tosaði við ein, sum hevði fordómar ímóti Jehova vitnum?

¹⁴ En teenager der hedder Niall, brugte vores hjemmeside til at aflive nogle fordomme om Jehovas Vidner. Han fortæller: “En af mine klassekammerater sagde ofte at jeg ikke tror på videnskab fordi  jeg hellere vil tro på en bog fuld af myter end på fakta.” Klassekammeraten lod ikke Niall forklare sin tro, så Niall gjorde ham opmærksom på sektionen “Bíblian og vísindini” på jw.org. Senere kunne Niall fornemme at klassekammeraten havde været inde at læse på hjemmesiden, og nu var han mere åben for at få en snak om hvordan livet er opstået. Måske vil du opleve noget lignende.

15. Hvussu kunnu foreldur hjálpa børnunum at forsvara sína trúgv í skúlanum upp á ein mildan máta?

¹⁵ Forældre kan lære deres børn hvordan de kan reagere på en mild måde når de skal forsvare deres tro i skolen. (Jak. 3:13) Nogle forældre laver øvesessioner i forbindelse med deres teokratiske familieaften. De vælger et emne der kunne dukke op i skolen, snakker om det og øver sig på hvad man kan sige. Og de lærer deres børn hvordan de kan svare på en måde der giver andre lyst til at lytte. – Se boksen “ Forslag til øvesessioner”.

16-17. Hvussu kann tað at øva seg heima hjálpa ungum?

¹⁶ Øvesessioner kan hjælpe unge til selv at få en stærkere tro og til at forklare det de tror på, over for andre. Under sektionen “Teenagere” på jw.org findes der nogle arbejdsskemaer. Idéen med dem er at hjælpe unge til at styrke deres tro og forberede nogle svar med deres egne ord. Artikelserien “Unge spørger” kan hjælpe alle i familien til at kunne forsvare deres tro på en mild og appellerende måde.

¹⁷ Matthew fortæller hvordan øvesessioner har hjulpet ham. Som en del af deres teokratiske familieaften undersøger  Matthew og hans forældre ofte emner der kunne blive taget op i klassen. Han fortæller: “Vi tænker over hvilke situationer der kan opstå, og hvordan man kan gribe dem an. Når argumenterne står skarpt for mig, føler jeg mig mere sikker, og jeg har lettere ved at svare andre mildt.”

18. Hvat læra vit av Kolossebrævinum 4:6?

¹⁸ Selvom vi bruger nogle gode argumenter, er det ikke alle der vil blive overbevist. Men når man er taktfuld og udtrykker sig på en mild måde, kan det gøre en stor forskel. (Læs Kolossenserne 4:6). Det at tale med en anden om sin tro kan sammenlignes med det at kaste en bold. Vi kan kaste bolden stille og roligt eller tyre den i hovedet på vedkommende. Når vi kaster den forsigtigt, er der større sandsynlighed for at den anden griber den og spiller videre. Og hvis vi udtrykker os på en taktfuld og mild måde, er folk måske mere villige til at lytte og fortsætte samtalen. Hvis nogen er ude på at vinde en diskussion eller at nedgøre vores tro, er vi selvfølgelig ikke tvunget til at fortsætte snakken. (Ordsp. 26:4) Men det er ikke ofte vi møder den reaktion. Mange vil sikkert gerne lytte til det vi siger.

19. Hvat kann geva okkum hug at vera mild, tá ið vit skulu forsvara okkara trúgv?

¹⁹ Der kommer meget godt ud af at gøre mildhed til en del af sin personlighed. Bed Jehova om styrke til at kunne svare mildt når nogen stiller spørgsmål til et kontroversielt emne eller kommer med skarp kritik. Husk at mildhed kan hindre meningsforskelle i at udvikle sig til diskussioner. Og når du svarer på en mild og respektfuld måde, kan det få dem der lytter til dig, til at ændre deres syn på os og på Bibelen. “Vær altid klar til at forsvare” din tro, og “gør det på en mild måde og med dyb respekt.” (1. Pet. 3:15) Ja, gør mildhed til din styrke!