KUSRENANIK 39
¿Jeupape aniwaimpurø manchipik kø?
Anipe latrø nuway køn. Anikutriwai øsik warapelø ker. Tius namun marik kuik køppe anintøka chi martrai karuikwan møra maramik køn. ¿Nøpe aniwaimpurø chi eshkapik kø? ¿Aniwane mamik kø chintera? ¿Namui asru aniwane usramik kø chintera? ¿Ikpurap tap isua martrap chi purukuntrera?
1. ¿Jeupape aniwaimpurø manchipik kø?
Metrapsrø Jeupape nui misakmeran trentaik køn: “Øsik kømikpe aniyuwaim pasran” cha (Levítico 17:14). Jeupawai kapyupe, animpe øsik uniktøwain køn. Øsik amønaikpe Tius keta tranik kuik køppe newan chishik køn, treekkutri aninkucha newan chishik køn.
2. ¿Tiuspe aniwaimpurø chi tør eshkaik kø?
Metrapsrø Pirø ørøpa pi pulapik puraipen, Jeupape nui misakmeran aniwan mamøntrai karuik køn. Israelitasmerankucha trektøwai martrai karuik køn (leu Génesis 9:4 incha Levítico 17:10). Ikpurap Jeupa srøtø siglosrø Cristoi wentautø ampupelan katøle isunanik køn. Jeupawaiwan marøp metrap pera pøntrapelø, Cristoi wentautø ampupelan martrai karuik køn: “Katø aniwan mamøwei, [“Tru chiyutøkucha aniwane merin pasran”, TNM]” (leu Hechos 15:28, 29).
¿Aniwane merin pasran chape chincha trenta? Doctor ñun kørapiwan muchimøntrain karupen ñipe muchimøntrun ¿cierto? Inchentø, ¿mamik pachipipay kuashentø mapsruku? ¿Kape pachipikwan ñui asru pasrøpsruku? Aniwankucha trektøwain køn. Trupe, Tius maik karuikwan møra martrappe ani mamøwai, ani muchimøwai, yaumera aniwan wesrumuikwane mamup. Møilø mamikmera anin tøkailan kape nenikwan mamøwai intamik køn.
Kanmaype doctormerape kuantrømeran anintøka tamartrap isupelø køn. Treek martrap, anim pasrøpelø køn kape ani pipkatø tøkaikwan pasrøpelø køn: glóbulos rojos, glóbulos blancos, plaquetas kape plasma. Treek mariløpe, Jeupawai kapyupe purø kalø køn. Katøkanpurappe, doctormerape mømera martrap ani pipkatø tøkaikyukutri lamøchelan wesrapelø køn, por ejemplo proteínas, vitaminas. Kape kuantrikwai anintøkatøwai kan tratamiento marøpelø køn. Ikpurappe Bibliape chi manchimuikkutri, kan kan maik kuikwan tap nepua asha kømik køn tap isua martrappe (Gálatas 6:5). a
MAS NEPUA KUSREU
Kan tratamiento médico martrappe chiwan tørtø tøkakømik kuikwan ashkun.
3. Isua marøppe Jeupa kasraktø wantrai isua mar
¿Animpurø Jeupa chi martrai karuikwan møra maramik chi purukupik kø? VIDEUN asay, trukutrimpe ik paíkwan løtøntrap: ¿Isua martraptø pinaku pøntrapelan chincha maramik kø?
-
Tap asha maramik Jeupawan purukutra cha miantrik (Santiago 1:5).
-
Biblia manchipik kuikwan lewa isua mar(Proverbios 13:16).
-
Ñi tsuinuk doctormera kuantrøwan purørantrap tratamientos médicosmera møilø kuikwan pay.
-
Maik kuikwan nepua asamik køn chi tratamientos médicosmeran kaa chintrap.
-
Ñi isui køtrømisrmøntrap tap isua mar (Hechos 24:16). b
-
Kan kan isua maramik køn øyeekupe—ñui srai, ñui kek, kungrekasiunyu pera marøpik, ñun Biblian kusrenanøpik— isua kømøtø (Romanos 14:12).
-
Ñi chi martrap isuikwan pøratrasr.
4. Jeupawaiwan waminchipeløpe doctormera namui kuantrømeran tap mø martrai isupelø ker
Nampe Tius aniwaimpurø maik martrai karuikwan møra marøpelø kuinkucha, doctormera namui kuantrømeran tap mø martrai isupelø ker. VIDEUN asay.
Ley Tito 3:2, yu leinuk pinaku paíkwan waminchap:
-
¿Trupurap waminchap doctormeran kørikpala tammaytø chincha wamintamik kø?
|
Utømuppe |
Kan kan isua maramik |
|---|---|
|
A. Plasma sanguíneon. |
Plasmayukutri lamøchelø wesruikwan |
|
B. Glóbulos blancosmeran. |
Glóbulos blancosyukutri lamøchelø wesruikwan |
|
C. Plaquetasmeran. |
Plaquetasyukutri lamøchelø wesruikwan |
|
D. Glóbulos rojosmeran. |
Glóbulos rojosyukutri lamøchelø wesruikwan |
5. Ani pipkatø tøkaikyukutri lamøchelø wesruilø
Animpe pipkatø tøkaik køn: glóbulos rojos, glóbulos blancos, plaquetas incha plasma. Trektøwai pipkatøpe lamøchelø tøkaik køn tru lamøcheløpe fracciones sanguíneasmera køn. c Kanmaype ani pipkatø tøkaikyukutri lamøchelø wesruiløtøka, mømera martrap tru kuantrømeran purørtrap kape ani pasrampuntrainkucha isua marøpelø køn.
Ani pipkatø tøkaikyukutri lamøchelø wesruinukpe sí chi maramikwan kan kan isua maram puntrun. Tru namui isup kepachipik Bibliatøka tap kusrenanik treekke. Inchippa møiløpe ani pipkatø tøkaikyukutri lamøchelø wesruikwan utømøntrap isuntrun, inchentø møiløpe ka utøntrap isuntrun.
Ñi isua martraptø paya mørtrik:
-
¿Ani pipkatø tøkaikyukutri lamøchelø wesruilane sí chincha kaa chip pasrapra? ¿Kape chincha ka utap pasraikwan doctorwan mantø eshkantrap kø?
MØILØPE TREEK PAYIPELØ KØN: “Kuamøntrai anintøwai purukupik kuik køppe, ¿ani usrikpe chincha kalø kø cha?”
-
¿Ñipe chi isuku?
¿CHI KUSREKU?
Jeupape anintøka tap asha martrai isupik køn.
Kusreikwan katøle isuntrap
-
¿Aniwan newan chishik kui Jeupa chincha ashipik kø?
-
¿Chincha nepua asha kø Jeupa chiyutøkucha aniwane merikwan trektøwai namui asru usrmøwai intamikwan?
-
¿Doctormera anintøka mø martrap inchen tap isua martrai ñun chi purukuntrera?
MAS NEPUA ASH
¿Doctormerape kuantrømeran ñui anintøkatøwai tamartrap isupen isua martraptø chiwan kuenta tøkakømik kø?
¿Ani pipkatø tøkaikyukutri lamøchelø wesruilaimpurap utøntraptø chiwan kuenta tøkamik kø?
Kan doctor, Jeupa aniwaimpurap maik ashipik køpen nøkucha trektøwai isup mentik køn.
“Jeupa aniwaimpurø manchipik kuikwan tap asik køn” (¡Despertad!, 8 diciembre 2003wai)
Comités de Enlace con los Hospitalesmera kungrekasiunyu metrap pera aship pøntrapelø namui nuchalan mantø purukupelø kuikwan ash.
a Ash kusrenanikwan 35 “¿Mantø tap isua martrap?”.
b Ash 5yu, “Ani pipkatø tøkaikyukutri lamøchelø wesruilø”, srape ik pørin kilkayu pititø pøriku 3, “Doctormerape kuantrømeran anintøka tamartrap isupen”.
c Doctormera møiløpe aniyukutri pipkatøwankucha lamøchelø lataitøwain kui ashipelø køn. Treekkutri, ñipe doctorpa wamintan puntrun aniwan newan utømøwai kape glóbulos rojos, glóbulos blancos, plaquetas incha plasmankucha utømøntrap cha.
