Tapik attrapikwan muniraikpe: ¿namun puruku chintera?

Danielpe 10 pilamera tøkaik kuik køn incha pilaken atrik køn cáncer kuantrøtøka. Yawelø lata, doctoresmera lata øsik køntrapkeik kui nepua asik køn, inchentø nøpe kuantrø puraintraitamap isuik køn; nøpe kølirawa, cáncer kuantrøwan mø maramikwan wetøtramuitamap isuik køn. Cáncerpurap doctor ashchap attrap kui muniraik køn attrap misrape tru kualøm pumupen, Danielpe kullaarap menta, mam kualømyutø kuaik køn.

Ikwan waminchippe kan doctor wamintik køn, kuantrøtelaimpurap tapikwan muniramikwaimpurap kusrepik kuik køn. Inchippape, Danielwan latawai maik purayaikwan wamintik møra kuintrun. Kan køllikchikma kuantrø tsua kan yawik puntrapikwantø muniraik køn; pupen nepua ashape yantø kuapik køn. ¿Kuantraptik tsupentø chincha muniraik kø? ¿Møikkøpen køreimpala tapik attrapikwan muniraikpe tapik kø chintera?

Yam doctoresmera nøtrø kusrepelø trenchipelø køn, tapik attrapikwan muniraikpa, kalø pumøntraitamap isuikpe treek kuantrø warømø kasraktø waramikwan purukupik kui. Inchentø, misakpe mayampa treek isumelø køn; científicosmerainukkutri atrupik kømøtø ka wamtø kuitamap isupelø køn. Møiløpe treek isupelø køn, kuantrøpe isupiku kømøtø asru kui.

Møiløpe metrapsrønkutri treek isupelø køn tapik attrapikwan muniraikpe purukumíik kui. Dos mil pilamerasrø, kan kusrepik filósofo griego Aristóteleswan paik køn: “¿Tapik attrapikwan muniraikpe chi kø? cha”, nøpe trencha løtik køn: “Tapikwan muniramikpe kan piap lataiktø køn”. Mariktø kan Estados Unidos ik Benjamin Franklin trentaik køn: “Munirapikpe parøkuap kuantrun cha”.

Tru, ¿tapik attrapikwan muniraikpe chi kø? ¿Cierton tapik attrapikwan muniraikpe treek puntrauta? ¿Chiyukøpen purukupik kø chintera tapik attrapikwan muniraikpe? ¿Científicosmera kenamarikpe ciertøn puruku chintera?