Skip to content

Skip to table of contents

BEBIL ER A OMESODEL

Osus er a Banderang me a Sengkio me a Bebil el Bedengel a Ureor er a Buai

Osus er a Banderang me a Sengkio me a Bebil el Bedengel a Ureor er a Buai

Osus er a banderang. A Resioning er a Jehovah a oumerang el kmo a dosus er a banderang, el lebebil er a taem e ngobengkel a national anthem, e ngrolel a omengull el ochotii el kmo a osobel a mei el okiu a beluu me a lechub e ngtirke el mengeteklel a beluu el diak lokiu a Dios. (Isaia 43:11; 1 Korinth 10:14; 1 Johanes 5:21) A ta er tirka el mengeteklel a beluu a mle King el Nebukadnesar er a beluu er a Babilon. Ngika el ngarbab el chad a mle soal el mengas a rengrir a rechad el ousbech er a iltetel me sel blakerreng er ngii el mo er a chelid er ngii, me ngtileketekii a klou el bleob el chaus e dmu er a rechedal me bo leterrob e longull er ngii er sel taem el lorrael a ongngak el ua anthem. Me nguaisei, engdi a retedei el buik er a Hebru el Sadrak, me a Mesak, me a Abednego a dimlak lekengei el mo terrob e longull er ngika el bleob el mo lmuut er a bo locherur a kodall.Daniel, 3 el bliongel.

A chad el meluches a reksi el Carlton Hayes a kmo: Chelecha el taem “e a rechad el kmal betik a rengrir er a belurir a omes er a banderang el olengchelel a klaumerang er tir, e dirrek el klou a ultutelel el tekoi el kirir el mengull er ngii. A rechad a ngubet a ulkungir sel be lengelakl a banderang, me a rebebil a meluches a poem el kirel a odengesel a banderang me a rengalek a dirrek el mengitakl a chelitakl er a klechelid el kirel.” Ngdirrek el dilu el kmo: A rechad el kmal betik a rengrir er a belurir a ngar er ngii a ileakl el “chedaol sils” er tir el ua Fourth of July er a beluu er a Merikel, me a rechad el lomes er tir el ua le “santo” er tir, me a ileakl el basio el ua le “templo” er tir. Ngar er a ta el ungil klebesei er a beluu er a Brazil, e a minister general er a resoldau a dilu el kmo: “Kede mengull er a banderang . . . el di ua dongull er a beluad.” Me a The Encyclopedia Americana a millekoi el kmo: “A banderang a di ua kerus el kmal chedaol.”

Sel encyclopedia el dirk dulsaod er ngii a mesaod el kmo, a national anthem a “olechotel a uldesuir a rechad el kirel a belurir, el uldimukl er a ongit el mo er a Dios el kirel a ulekrael me a ulekerreu el mo er a rechad er sel beluu me tirke el mengeteklel.” Seikid a uchul me a rechedal a Jehovah a omes aika el ungil klebesei er a beluu el ngar er ngii a national anthem me a omengull el banderang el ua letekoi er a klechelid. A babier el The American Character a milsaod er a rengelekir a Resioning er a Jehovah er a beluu er a Merikel, el tir a dimlak el kengei el meruul a telbilir el mo er a beluu e osus er a banderang el kmo: “Me a klteketel a taem el okiu a betok el kakerous el kerrekeriil, e a Supreme Court a kol mocha oterekeklii el kmo, aika el omeruul el meketmokl er a bek el sils a telengtengil a tekoi er a klechelid.”

Me alta e a rechedal a Jehovah a diak leteloi a chouaika el tekoi el tir a omes el kmo ngdiak loltirakl er a Biblia, engdi te mengull er sel llemeltir a rebebil el meruul aika el tekoi. Te omes a banderang el ua lolengchelel a beluu e dirrek el omes er sel mla meketmokl el kabelment er a belurir el kmo ngmesiou el “mesiungel a Dios.” (Rom 13:1-4) Sei a uchul me a Resioning er a Jehovah a mereng a sulel a Jehovah el kirir “a re king me tirkel rokui el ngar a ngarbab el deruchall.” Kede meruul el uaisei “me bo le sebeched el chelellakl el kiei el ngar a budech” e “mengull er a Dios, e melemalt omerelled el mor a re chad.”1 Timothy 2:2.

Sengkio. A remera el Kristiano a mengull er sel llemeltir a rechad el mo sengkio. Ngdiak lomtok a tekoi er a sengkio, e olengesenges er tirke el mengilt el mo mengedereder. Engdi te melemolem el diak lomekbitang er a tekoi er a balatiks er a beluu. (Mateus 22:21; 1 Petrus 3:16) Me ngera kirel el meruul er ngii a Kristiano el kiei er a beluu el mesisiich a llechul el orrimel er a rechad el di mo sengkio, me a lechub e a rechad a mo kesib a rengrir er tirke el diak bo lesiseb er aike el basio el debo er ngii e sengkio? A lsekum ngdi ungil er a ukltkel, e a Kristiano a sebechel el melilt el mo er sel basio el rechad a mo er ngii el mo sengkio, el di ua omerellel a Sadrak, me a Mesak, me a Abednego el kilengei el mo er sel oberberk el chutem er a Dura. Engdi ngkirel el kerekikl me ngdiak lomekbitang er a ngii di el tekoi. Ngkirel el melatk aika el elolem el tekoi:

  1. A rultirakl er a Jesus a ‘dikea lechedal a beluulchad.’Johanes 15:19.

  2. A Rekristiano a omtechei er a Kristus me a Rengedel.Johanes 18:36; 2 Korinth 5:20.

  3. A ongdibel er a Rekristiano a oba di ta el klaumerang me a rechedal a dmak el kaubltikerreng el ua Kristus.1 Korinth 1:10; Kolose 3:14.

  4. Tirke el sengkio er a chad el mo er a deruchall er a buai a mo chelsechusem er a kngtil ngika el chad.—Molatk er a omellach el medung er a 1 Samuel 8:5, 10-18 me a 1 Timothy 5:22.

  5. A Jehovah a ulemes er sel urungulir a rechad er a Israel el mle sorir a lebo er ngii a chad el merredelir el ua lolechotel a kmo te uleltngakl er Ngii.1 Samuel 8:7.

  6. A Rekristiano a kmal kirel el ngar er ngii a ilmeklir el mengedecheduch er a rokui el chad el kirel a Rengedel a Dios.Mateus 24:14; 28:19, 20; Hebru 10:35.

Bebil el bedengel a ureor er a buai. Ngar er a bebil el beluu e a kabelment a orrimel er tirke el diak lekengei el mo soldau me te mo meruul a bebil el bedengel a ureor er a buai el telkib el taem. Me a lsekum ngmo kirem el meruul a omelilt er kau el kirel tiang, e ngungil el moluluuch el kirel, e mongedecheduch er a ta er a klou el chad el Kristiano, e bo mousbech er a ukltkem el melilt er a tekoi el bo moruul er ngii el oltirakl a tekoi el bla msuub.Osisechakl 2:1-5; Filipi 4:5.

A Tekingel a Dios a melisiich er a Rekristiano el mo “oltirakl a tekingir tirkel merreder ma rulab a dereder, e di loruul a ungil, . . . e le medemedemek a rengrir.” (Titus 3:1, 2) Me sel dolatk er tia el tekoi, e ngsebeched el di kid el oker el kmo: ‘A lsekum ak kongei el meruul er tia el ureor, e ngmo uchul e ak mo teloi er a tekoi er a balatiks, me a mekemad me a lechub e ngklsuul klechelid?’ (Mika 4:3, 5; 2 Korinth 6:16, 17) ‘A bo kuruul er tia el ureor ngmo meringel er ngak me a lechub e ngmo diak el sebechek el oltaut a ngerechelek el Kristiano?’ (Mateus 28:19, 20; Efesus 6:4; Hebru 10:24, 25) ‘Me a lechub a bo kuruul er ngii, e ngmo meskak a klou el techellek el mo menglou er a omesiungek me a lechub e ngmo er ngii a techellek el mo teloi er a mui el taem el omesiou?’Hebru 6:11, 12.

A lsekum a ukltkel a Kristiano a kongei er ngii el meruul er tia el ureor er a buai er a bai lebo er a kelebus, e a rekldemel el Kristiano a diak el kirir el oukerekeriil er ngii. (Rom 14:10) Engdi a lsekum a ukltkel a diak lekengei er ngii el mo meruul er ngii, e ngkirir a rechad el kullii a uldesuel.1 Korinth 10:29; 2 Korinth 1:24.