Skip to content

Skip to table of contents

17 EL BLIONGEL

“Kakerker Ngii Me Tir Lousbech er a Bades”

“Kakerker Ngii Me Tir Lousbech er a Bades”

Uchetemel a meduch lolisechakl; kerebai er a rechad er a Berea

Mengai er a Rellir 17:1-15

1, 2. Te rua techa merael er a Filipi el mora Thesalonika, e ngera ulterekokl el ngar er a uldesuir?

 A RAEL el leblechoel el merael er ngii a rechad el lerirellii a rechad er a Rom a melobech loeak a bedbeduul el rois. Ngkakerous a cherrodech el derenges sel doeak tia el rael; a ngerel a donkey, ngerel a kuruma el remurt er a rael, me a rechad el merael el chadecheduch, el ua resoldau, rechad el omsaso, me a rechad el meruul a kakerous el klalo. A Paulus, Silas, me a Timothy a merael er tia el rael el betok er a 80 el mael er a Filipi el mora Thesalonika. Tia diak lebeot el omerael el kirel a Paulus me a Silas. Te dirk cheltechat er a chelebed el lengilai er a Filipi.​—Rel. 16:22, 23.

2 Te mla merael el kemanget el taem e tia sebechel mo mengitechut a rengrir. Engdi sel lechadecheduch e ngulterekokl el ngosuterir. Ngkmal dirk ngar er a uldesuir ngike el mengkerengel a blil a kelebus er a Filipi me a telungalek er ngii el mla mo oumerang. Tia el experience er tir a ulterekokl el silisiich a rengrir el mo melemolem el lomerk er a Tekingel a Dios. Me nguaisei engdi chelecha el lolekeda er a mats er a Thesalonika e te ulterekokl el melatk el kmo ngmo uangerang a omerellir a Rechijudea er tia el mats el bedul tir. Te mo oldechelakl er tir el ua lurruul er ngii er a Filipi?

3. Ngmekera mo ngosukid er chelecha el taem omesubed er a kerebil a Paulus, el lulechotii a blekeu e millemolem el omerk?

3 A Paulus a uriul e ngmilluches el louchais er a uldesuel el kirir tirka el Kristiano er a Thesalonika el kmo: “Ko medengelkemam el kmo, ki dimla mukringel e motuub ra Filipi, e a Dios a milskemam a blekeu, ma ki ngara chelsel a meringel telekangel el mengedecheduch er kemiu ra evangkelio ra Dios.” (1 Th. 2:2, BT) Me a Paulus a kora ulemai er a rengul a mo soiseb er a mats er a Thesalonika, tokubets er a uriul er a leduubech sel tekoi er a Filipi. Kau, ngsebechem el understand er a Paulus? Ngmeringel er kau a lebebil el lomerk er a ungil chais? A Paulus a mle ultuil er a Jehovah el mo smisichii e msang a blekeu el luluusbech er ngii. Omesubem er a kerebil a Paulus a sebechel ngosukau el mo meruul er a osisiu el tekoi.​—1 Ko. 4:16, BT.

“Kakerker . . . Lousbech er a Bades” (Rellir 17:1-3)

4. Ngera uchul me a Paulus a ulterekokl el kiliei er a Thesalonika el betok er a edei el sandei?

4 A Biblia ouchais er kid el kmo a Paulus er a lengar er a Thesalonika e ngmle edei el Ulengull el Sils el bo lomerk er a blil ongdibel er a Rechijudea. Tia ngbelkul a kmo ngdi mle edei el sandei el lengar er a Thesalonika? Nglocha diak el uaisei. Ngdiak dodengei el kmo ngika ngmle sebechel mereched el mora blil ongdibel er a Rechijudea er a lebong me a lechub e ngdiak. Me a lmuut kung, a babilengel a Paulus ouchais el kmo sera lengar er a Thesalonika e nguluureor ngii me a rubengkel me bo lsebechir el di tir el siungeterir. (1 Th. 2:9; 2 Th. 3:7, 8) Ngdirrek el Paulus er a lengar tiang e ngmle eru el taem el lengai a ngeso er a rudam er a Filipi. (Fil. 4:16) Me ngulterekokl el kiliei er a Thesalonika el betok er a edei el sandei.

5. Ngoeak a ngera el rolel e a Paulus a millasem el meruul er a rechad el mo omdasu?

5 A Paulus el ngiluu a blekeu el mo omerk a mlo mengedecheduch er tirke el mlo kldibel er a blil ongdibel er a Rechijudea. Ngoltirakl er a siukang er ngii e ngmle “kakerker ngii me tir lousbech er a Bades, e mesaod e omeketakl el kmo ngmle kirel a Kristus el mo chuarm e mekiis er a kodall, e melekoi el kmo: ‘Ngkaikid a Kristus, el Jesus el kumerk er ngii el mo er kemiu.’” (Rel. 17:2, 3NW) Mutebengii el kmo a Paulus a dimlak lolasem el di oureor er a rengrir ngdirrek el millasem el meruul er tir el mo omdasu. Ngmle medengei el kmo tirka el mlei er aika el blil ongdibel er a Rechijudea a mle medengei e milengull er a Bades. Engdi ngdimlak lecherrungel a klemedengei er tir er a Bades. Me a Paulus a uleker, milsaod, e omeketakl lousbech er a Bades el kmo a Jesus er a Nasareth ngike el telbiil el Mesias me a lechub e ng Kristus.

6. Ngmilekera Jesus e ngosuterir a rechad el mo nguu a melemalt el klemedengei er a Bades, e ngera dilubech?

6 A Paulus uluukerebai er a Jesus el uchetemel osisecheklel a mengai er a Bades. El ua tiang, a Jesus er a lomerk er a klumech e ngdilu er a rultirakl er ngii el kmo a doltirakl er a Bades e a Ngelekel a chad a kirel mo chuarm, e mad, e mekiis er a kodall. (Mt. 16:21) Uriul er a lebekiis er a kodall a Jesus e ngmlo duum er a redisaiplo er ngii. Sera lesa Jesus e te ulterekokl el mlo oumerang el kmo aike el lullekoi a klemerang. Me nguaisei engdi a Jesus a milsterir a lmuut el betok. Kede menguiu er a rolel a lullisechakl er a rebebil disaiplo el kmo: “A Jesus a mocha mesaod el mor tir a ikel rokui el lolekoi a Chedaol Llechukl el kirel, me ng ulemuchel er a ikel babier er a Moses ma ikel bek el babier er a re profet.” Me ngngera dilubech? “Ng kor a kilard a rengud er ser a longedecheduch er kid er a rael e losaod er kid a Chedaol Llechukl?”​—Lk. 24:13, 27, 32.

7. Ngera uchul me ngklou a ultutelel a lemengai a uchetemel osisechekled er a Biblia?

7 A klumech er a Tekingel a Dios a ngar ngii a klisichel. (Heb. 4:12) Me a Rekristiano er chelecha el taem a mengai a uchetemel osisecheklir er a Tekingel a Dios el ua lurruul er ngii a Jesus, Paulus, me tirke el lmuut el bebil er a apostol. Kid me kede dirrek el melasem el olengeseu er a rechad el mo nguu a melemalt el klemedengei, e ngosuterir el mo mesa el kmo aike el dolisechakl a mengai er a Biblia loeak sel dolecholt er tir aike el lolekoi a Biblia. Kede meruul el uaisei e le klumech a diak el klemeched. Sel bo deblechoel el lousbech er a Biblia e kede ngosuterir a rechad el mo mtebengii el kmo ngdiak domerk a di uldesued ke domerk osisecheklel a Dios. Me a lmuut kung ngungil a lak dobes el kmo a klumech el domerk er ngii a mengai a uchetemel er a Tekingel a Dios. Ngkmal sebeched loumerang e ultuil er ngii. Tiakid a uchul me kede oba blekeu el lomerk el ua lurruul er ngii a Paulus.

“A Rebebil . . . a Mlo Oumerang” (Rellir 17:4-9)

8-10. (a) A rechad er a Thesalonika te milekerang er a lenguu a ungil chais? (b) Ngera uchul me a rebebil Chijudea a mle mechechei er a Paulus? (c) Te milekerang a Rechijudea el ulemtok?

8 A Paulus a mla chormii el kmo ngklemerang a tekingel a Jesus el kmo: “‘Ng diak a sibai el ngarbab er a mastang er ngii.’ A lsekum tuleldechelakl er ngak, e te dirrek el mo oldechelakl er kemiu; ma lsekum tuleltirakl osisecheklek, e te dirrek el mo oltirakl osisechekliu.” (Jn. 15:20) Ngua lullekoi a Jesus, a Paulus er a lebora Thesalonika e te mla er ngii a rechad el semeriar er a Tekingel a Dios me a re ultngeklii. A Lukas a milluches el kirir tirke el kilengei el kmo: “A re bebil er tir [el Chijudea] a mlo oumerang me te mlo [Kristiano el] obengkel a Paulus ma Silas; ma re bebil el ngarbab el redil ma re betok el chad er a Gris el mengull er a Dios a mlo obengterir.” (Rel. 17:4) Me tirka el beches el disaiplo ulterekokl el mlo dmeu a rengrir el mo oba melemalt el klemedengei el kirel a Bades.

9 Me alta rebebil uleba omereng el saul el kirel a tekingel a Paulus, a rekuk bebil a kmal mle kesib a rengrir er ngii. A rebebil er a Rechijudea er a Thesalonika mlo mechechei er a Paulus e le “re betok el chad er a Gris” a kilengei er a klumech. Tirka el Chijudea ulsisecheklterir a Rechisentael el Chigrik aike el Bades el tekoi er a Hebru le ngmle sorir el lomult er tir el mo chedal a klechelid er tir, me te mle feel el kmo tirkang a disaiplo er tir. Me nguaisei engdi Paulus a ua lorechorech er tirka el chederir er a chelsel a blil ongdibel er tir! Ngkmal mle kesib a rengrir tirka el Rechijudea.

“Tulsiik er a Paulus ma Silas e melai er tir el mor mederir a re chad.”​—Rellir 17:5

10 A Lukas ouchais ongingil tekoi el dilubech: “Re chad er a Judea a mlo mechechei me te milengudel er a re bebil dengerenger el ngar a rael el mo dmak, e odkelii a beluu el rokir e odelecheklii a blil a tal chad el Jason a ngklel, ele tulsiik er a Paulus ma Silas e melai er tir el mor mederir a re chad. E a lekea le betik er tir, e te kilekersii a Jason ma re bebil er a ruumerang el mor mederir a re merreder er a beluu e oldiu el kmo, ‘Tirkel chad a miluchel a uldikel er a bek el beluu! Chelechang e te merma er a beluad e a Jason a ngilititerir el mor a blil. Te rokui el melemall a llechul a merreder er a Rom, ele te melekoi el kmo ng ngar ngii a kuk ngodech el king el Jesus a ngklel.’” (Rel. 17:5-7) Tia el uldikel er a rechad, ngera ngmo rullii el mora Paulus me a rubengkel?

11. Ngera el ultelechakl a lengilai a Paulus me a rudam, e ngera el llach a luluusbech er ngii el meruul er a ultuteklir? (Momes er a footnote.)

11 A rechad el kmal kesib a rengrir sel lebo el dak e te blechoel el mo meruul a diak lungil el tekoi. Ngsebechir el mo melemall e diak lemutebechel el ua imui. Tiakid a luluusbech er ngii a Rechijudea el melasem el loldik er a Paulus me a Silas. Uriul er a le “odkelii a beluu el rokir” e tirka el Chijudea a mlo melasem el meruul er a remerreder er a beluu el mo omdasu el kmo te mla rullii oberaod el tekoi. A kot e te ultelecheklii a Paulus me a rudam el kmo te “miluchel a uldikel er a bek el beluu” alta ngdiak el tir a milechelii a uldikel er a Thesalonika! Sel ongeru el ultelechakl a lmuut el oberaod. A Rechijudea millekoi el kmo tirka el missionari ulemerk el kirel a kuk ta er a King el Jesus, me te melemall a llechul a emperor. a

12. Ngera ochotii el kmo a ultelechakl el mlora Rekristiano er a Thesalonika a mle oberaod?

12 Mutebengii el kmo a remengeteklel a klechelid uluusbech er a osisiu el ultelechakl el mlora Jesus. Te dilu er a Pilatus el kmo: “Ngikal chad aki bla betik er ngii el mengeuid er a rechad . . . e di ngii el melekoi el kmo ng Mesias el king.” (Lk. 23:2) Me a Pilatus a mle medakt el kmo a emperor a mo el mo omdasu el kmo ngmelemolem er a chad el lomtok er ngii me ngdilu me lokodir a Jesus. Ngdi osisiu, a ultelechakl el mlora Rekristiano er a Thesalonika a mle oberaod. A ta el reference a kmo: “Ngkmal mle kdekudel a ultelechakl el mlo er tir. A ngii di el chad el kora teletelel omtok er a re emperor a blechoel el mo okodall.” Me a ultuteklir ngmo oureor?

13, 14. (a) Ngera uchul me a rechad el milechelii a uldikel a dimlak el sebechir el stob er a berkel a klumech? (b) Ngmilekera Paulus e ua Jesus el mle kerekikl, e mekera sebeched el loukerebai er ngii?

13 Tirka el chad el milechelii a uldikel a dimlak el sebechir el torebengii a ureor er a berkel a klumech er a Thesalonika. E ngerang? A kot, e ngdimlak el sebechir el metik er a Paulus me a Silas. Me a lmuut kung, tirka el merreder er a beluu a dimlak loumerang aika el ultelechakl. Uriul er a ‘lengai a ulsirs,’ el locha mle udoud, e ngmlengubet a Jason me tirke el lmuut el bebil er a rudam el milengai el mo er mederir. (Rel. 17:8, 9, BT) Ngoltirakl er a ulekrael er a Jesus el mo “mellomes . . . el ua bersoech, e [mo ua] belochel el diak longesuul” e a Paulus milengeroid er ngii er a telemall me bo lsebechel el melemolem el lomerk er a klumech er a kuk ta er a basio. (Mt. 10:16, BT) Me ngbleketakl el kmo a blekeu el luleba Paulus a diak el terrekakl. Ngmekera Rekristiano er chelecha el taem e sebechir el loltirakl er a kerebil?

14 A remengeteklel a klechelid er chelecha el taem er kid a blechoel el oldubech er a rechad el mo omuchel a uldikel el kirir a Resioning er a Jehovah. Te oltelechakl er a Resioning el kmo te omtok er a kabelment e mla otngeklii a belurir, e ousbech aikang el meruul er a remerreder er a beluu el mo oldechelakl er kid. Ngdi uai tirke el ulemtok er a rekot el Kristiano, te omtok er kid e le te mechechei er kid. Engdi a remera el Kristiano a diak el sorir a uldikel. Kede mora tkurrebab el sebeched el mengeroid er kid er a reuaisei el chad, e osiik a rolel e kede meruul er a urered el ngar er a budech, e locha lmuut el mong er a uriul sel bo lemeiusech a blekeradel.

Te “Kuk Mle Ungil a Blekerdelir” (Rellir 17:10-15)

15. Te milekerang a rechad er a Berea er a lenguu a ungil chais?

15 Te ulderchii a Paulus me a Silas el mora Berea el 40 el mael a cherridel me lak a tellemall el duubech el mo er tir. Me a Paulus er a lebong e ngmlora blil ongdibel er a Rechijudea e milengedecheduch er a remle kldibel er ngii. Ngulterekokl el kmal mlo dmeu a rengul e le ngmle sorir el orrenges! A Lukas a milluches el kmo a Rechijudea er a Berea a “kuk mle ungil a blekerdelir rar ngara Thesalonika, me te mle blak a rengrir el melai a Tekoi, me te mlerriter a chedaol Llechukl ra bek el sils, el sorir el mo medengei el kmo ngiil tekoi nguaisei ngdiak.” (Rel. 17:10, 11, BT) Tia diak lebelkul a kmo a rechad er a Thesalonika el kilengei er a klemerang a dimlak lungil. A Paulus a uriul e ngmilluches el kirir a rechad er a Thesalonika el kmo: “Aki blechoel el mereng a sulel a Dios el kiriu. Ser a kimngai a tekingel a Dios, el eko olisechakl er kemiu, e kom rirenges e ngmai el diak el leko ng tekingel a chad, e bai ngilai el kmal meral tekingel a Dios. A Dios a meral oureor el ngar a chelsiu a ruumerang.” (1 Th. 2:13) Engdi ngera uchul me a Rechijudea er a Berea a mle lmuut lungil a blekerdelir?

16. Ngera uchul me a rechad er a Berea a losaod er tir el kmo te “kuk mle ungil a blekerdelir”?

16 Alta rechad er a Berea mle ketengir el remenges aika el tekoi, engdi ngdimlak loumededenger me a lechub e lomtok me a diak di loumerang el diak a uchetemel. A kot e te mle kerekikl lorrenges aike el lullekoi a Paulus. E a uriul e te ulemes a Bades e merriter el kmo ngklemerang me a lechub e ngdiak. Me a lmuut kung te milsuub er a Tekingel a Dios el diak di el sel letemel a Ulengull el Sils e ngbai mle bek el sils. “Te mle blak a rengrir” el meruul el uaisei e milengoit a taem el mo medengelii a rolel e aika el beches el tekoi el lulsuub a oltirakl er a Bades. Me tir a ulechotii a klengariourreng e mirruul omelodech e le re “betok er tir a mlo oumerang.” (Rel. 17:12) Me kede mtebengii a uchul me a Lukas a millekoi el kirir el kmo te “kuk mle ungil a blekerdelir”!

17. Ngera uchul me kede chemat er a kerebai er a rechad er a Berea, e mekera sebeched el melemolem el oukerebai er tir mo lmuut me a bla bo demeketeket el ngar er a klemerang?

17 Tirka el chad er a Berea kmal diak lodengei el kmo a ta er a klebesei e a ungil blekerdelir el kirel a ungil chais a mo meluches er a chelsel a Tekingel a Dios e mo kerebai el kired. Te rirellii a mle urungulel a Paulus el kirir, me sel mle soal a Jehovah el Dios a loruul er ngii. Ngdi osisiu tiakid a dolisiich er a rechad el mo meruul er ngii el mo kerekikl el merriter er a Biblia me a klaumerang er tir a mo ourais er a Tekingel a Dios. Me nguaisei engdi a uriul er a dekengei er a klemerang e ngbelkul a kmo ngmla mo diak a belkul doruul er tiang? Ngkmal diak, ngbai omerollel a taem e nglmuut el menga el mo klou a ultutelel a bo dolai a klubeled er a Jehovah e demereched el mo oltaut a osisecheklel. Ngoeak tia el rolel e kede mecherei a Jehovah me ngomeob e train er kid el loltirakl er a soal. (Isa. 64:8) Seikid e kede mo melemolem el usbechall er a Jehovah e odeuir a rengul a Demad el ngar er a eanged.

18, 19. (a) Ngera uchul me a Paulus a mlo diak el ngar er a Berea, engdi ngmilekerang e ochotii a blakerreng el lungil doukerebai er ngii? (b) A Paulus chelechang e ngmo omerk er ker, e mo er techang?

18 A Paulus a dimlak lekiei er a Berea el kemanget el taem. A Biblia kmo: “Ser a le renges a re chad er a Judea el ngar a Thesalonika el kmo a Paulus a dirrek el olisechakl a tekingel a Dios er a Berea, e te mlong me te tuchelterir a re chad el odkelii a klou el seked. Ma ruumerang a di mle mereched el dmu er a Paulus me ng merael el mor a kmeed er a daob el beluu; ngdi Silas ma Timothy a di kiliei er a Berea. Tirkel chad el uleba Paulus el mong a ulebengkel el mo lmuut er a Athens, e sola e liluut el mor a Berea el olab a klmechel a Paulus el mor a Silas ma Timothy el kmo ng kirir el di mereched el mong.” (Rel. 17:13-15) Tirka el cherrouel a ungil chais a mle tekangel! Ngdimlak di lungil er a rengrir odikii a Paulus er a Thesalonika te dirrek el mirrael el mora Berea el melasem lomuchel er a osisiu el uldikel, engdi ngdimlak el sebechir. A Paulus a mle medengei el kmo ngklou a territory er ngii, me ngmirrael el mo omerk er a kuk ta er a basio. Kid er chelecha el taem me ngdirrek el diak debecherei a ngii di el chad me leterebengid el lomerk!

19 A uriul er a lungil merkii a klumech a Paulus el mora Rechijudea er a Thesalonika me a Berea, e ngulterekokl el ulebeketakl a rengul er a klungel a ultutelel a lomerk loba blekeu e lengesuterir a rechad el mo omdasu e nguu a melemalt el klemedengei. Tiang me ngdirrek el mla obeketakl er a rengud. Me nguaisei engdi chelecha e a Paulus a mocha omerk el mora rekuk ngodech el bedengir a rechad, el tir a Rechisentael el ngar er a Athens. Te mo mekerang a rechad er tia el mats? Kede mo mesaod er tiang er a ongingil el bliongel.

a A doltirakl er a ta el chellimosk, e ngmla er ngii a taem el ngar ngii a llechul a Kaiser el olekebai a omlaoch el kirel a “beches el king me a lechub e ngrenged el merael el mei tokubets a lsekum e ngmo mtechir a emperor el merreder er chelechang.” Me a recherrouel a Paulus a locha uluusbech er tiang el loltelechakl er a Paulus el kmo a klemechel a melemall er tia el llach. Momes er a baks el “ Re Kaiser el Losaod er Tir a Babier er a Rellir.”