Skip to content

Skip to table of contents

18 EL BLIONGEL

“Mosiik er a Dios . . . Me Betik er Ngii”

“Mosiik er a Dios . . . Me Betik er Ngii”

Paulus a melodech a cheldechedechal el mo oltirakl er aike el tekoi el rulerrenges er ngii a mle semeriar el kirel

Mengai er a Rellir 17:16-34

1-3. (a) Ngera uchul me a Paulus a kmal mederdirk a rengul er a Athens? (b) Ngera kede mo suub sel dorriter er a kerebil a Paulus?

 A PAULUS a kmal mederdirk a rengul. Ngika ngar er a beluu er a Athens er a Gris el basio el klou a tekoi er omesuub er ngii el mle ta el taem el lolisechakl a Socrates, Plato, me a Aristotle er ngii. A Athens a mats el kmal soal a klechelid. A Paulus a miles a betok el kakerous el bleob el chaus el ngar er a templo, basio el buai, me a rael e le rechad er tia el beluu a milengull a betok el chelid. Ngmedengelii a uldesuel a Jehovah el mera el Dios el kirel omengull el bleob. (Exo. 20:4, 5) Ngika el blak a rengul apostol a oba osengel a Jehovah el ouketui a bleob el chelid!

2 A Paulus er a lesiseb er a blil a makit e ngkmal mlo mechas a rengul. Ngbetok a mekikiongel el bleob el chaus er a chelid el Hermes el blechobech er bita er a siseball er a blil a makit. Ngmui a blil a makit er a ileakl el basio el telutk el kirel omengull el chelid. Ngmekera ngika el apostol e mo omerk el mo er tia el beluu el kmal klou omengull el bleob er ngii? Ngsebechel mtebechelii a rengul e sikii a tekoi el ta uldesuel er ngii, ngii me tir el sebechel lousbech er ngii? Ngmo sebechel metik er a chad el mo osiik e metik er a Dios?

3 A cheldechedechal a Paulus el mo er tirka el kmal mellomes a rengrir el chad er a Athens a debetik er ngii er a Rellir 17:22-31. A Paulus a kmal mle meduch el mengedecheduch e ulechotii a sekutaberreng e millatk er a rechad el longedecheduch er tir. Sel dosuub er a kerebil a Paulus e ngsebeched el mo suubii a rolel e kede metik a tekoi el ta uldesued er ngii kid me a rechad el dongedecheduch er tir e ngosuterir el mo melatk.

Olisechakl er a Blil a “Makit” (Rellir 17:16-21)

4, 5. A Paulus ngmlo omerk er ker er a Athens, e te mle uangera el chad a kiliei er tia el mats?

4 Paulus a mlo oldingel er a Athens er a ongeru el omerellel el missionari er a bekord el 50 C.E. a Sera longiil er a Silas me a Timothy el mei el ngar er a Berea e ngmlo “kachedecheduch ra blil chongdibel ngii mar Chijudea,” el loltirakl er a mle siukang er ngii. Ngdirrek el mlo omerk er a blil a “makit” el mle sebechel mengedecheduch er a rechad er a Athens el diak el chad er a Chijudea. (Rel. 17:17, BT) A blil a makit er a Athens a kmal mle klou e mle kmeed er a bukl lokedongall el Acropolis. Tia dimlak di lebasio er olterau e omechar a klalo e ngbai mle kot el klou a ultutelel el basio er a mats el lebo el kldibel er ngii a rechad. A ta el reference a melekoi el kirel el kmo “ngbasio el lebo el kebetech er ngii a rechad er a siobai, balatiks, rechellimosk, me a rechad er omeluches.” A rechad er a Athens a kmal mle sorir el mo kldibel er tiang e mesaod a dmolech el cheldecheduch.

5 Ngkmal diak bo lebeot er a Paulus a mengedecheduch er a rechad er a blil a makit. A rebebil er a remo orrenges er ngii a rechad er a Epikurea me a Stoik el chedal a teblo el kakerous el skuul el kmal ngodech a klaumerang er tir. b A rechad er a Epikurea oumerang el kmo a klengar a di mle kiul el mo er ngii. A mle osengir el kirel a klengar a kmo: “Ngdiak demedakt er a Dios; Ngdiak a ringel er a kodall; Ngsebeched rodemii a ungil; Ngsebeched loutekangel a klengit.” A rechad er a Stoik a mle feel el kmo ngkmal klou a ultutelel a llomeserreng me a klemedengei. Te dimlak loumerang el kmo ngngar ngii a Dios. A rechad er a Epikurea me a Stoik a dimlak loumerang er a okiis el lullisechakl er ngii a redisaiplo er a Kristus. Me ngbleketakl el kmo a klaumerang er aika el eru el bliongel er a rechad a kmal mle ngodech er a bliochel el klemerang el loba Rekristiano el Paulus a ullisechakl el kirel.

6, 7. Te milekera rebebil el mellomes a rengrir el chad er a Gris er a lolisechakl a Paulus, e ngera el osisiu el tekoi a duubech er chelecha el taem?

6 Ngera mle uldesuir tirka el mellomes a rengrir el chad er a Grik el kirel osisecheklel a Paulus? A rebebil uluusbech er a tekoi el “cherodech” me a lechub e ng “meleches a tane.” (Momes er a nwtsty-E notes er a omesubel a Biblia el kirel a Rellir 17:18.) A ta el chellimosk a mesaod er tia el tekoi er a Grik el kmo: “Tia el tekoi a uchelel e te uluusbech er ngii el mesaod er a kekerei el charm el suebek el merael el meleches a grain, e a uriul e ngmlo melutk el kirel a chad el mirruu a tebtebil a kall me a lmuut el bebil er a klalo er a blil a makit. Engdi kmal uriul e ngmlo belkul a tekoi el mesaod er a chad el millai a dertelkib el information er ker me ker tokubets a lsekum e ngdimlak el sebechel mech ngii el tekoi el mo ungil.” Me tirka el mellomes a rengrir el chad a ua lullekoi el kmo a Paulus a kebelung e di omelekl aike el lerirenges er a rechad. Me nguaisei engdi kede mo mesa el kmo tiang a dimlak lechoitechetur a rengul a Paulus.

7 Ngkmal di osisiu er chelecha el taem. A rechad a blechoel el mo omekedong er kid er a diak lungil tekoi e le kid el Sioning er a Jehovah e oumerang er a Biblia. El ua tiang, a rebebil sensei olisechakl el kmo a evolution a klemerang me a lsekum e ngmera el mellomes a rengum e ngkirem el kongei er ngii. Te omdasu el kmo tirke el diak loumerang er a evolution a diak lemellomes. Tirka el chad a sorir a rechad a bo lomdasu el kmo kede di ‘meleches a tane’ sel dolisechakl aike el lolekoi a Biblia, e dolecholt aike el lolechotel a kmo ngngar ngii a Ulemeob el mle design a rokui el tekoi. Engdi ngdiak demedakt er tir me a lechub e de lmuuturiul. Kede bai mengedecheduch loba ulterekokl el reng sel dosebechakl er a klaumerang er kid el kmo a Jehovah el Dios a milebii a klengar.​—Och. 4:11.

8. (a) Te milekera a rebebil el ullerrenges er a Paulus el lolisechakl? (b) Nglocha ngera mle belkul a lenguu a Paulus el mora Areopagus? (Momes er a footnote.)

8 Engdi te mla er ngii a rebebil el ulerrenges er a Paulus er a blil a makit el mle ngodech omerellir. Te millekoi el kmo: “Ng kor a mengedecheduch el kirel a kuk ngodech el chelid.” (Rel. 17:18) A lsekum a Paulus a uluuchais el kirel a beches el chelid el mora rechad er a Athens, e ngkengaol. Betok el rak er uchei e a chellimosk el Socrates a lultelecheklii er a osisiu el tekoi. Tiakid me a lmuut el bebil er a uchul e ngmlora kerrekeriil e te mekodir. Me ngdiak lemechas a rengud er a lenguu a Paulus el mora Areopagus e lolengit er ngii me lesaod aika el osisechakl el kora mle ngodech er a osengir a rechad er a Athens. c Ngmekera Paulus a bo lomerk el mora rechad el diak a klemedengei er tir er a Bades?

“Kemiu el Chad er a Athens” (Rellir 17:22, 23)

9-11. (a) Ngmilekera Paulus e melasem el mesaod er a tekoi el tang a uldesuel er ngii me a rulerrenges er ngii? (b) Ngmekera sebeched el loukerebai er a Paulus sel domerk er a klumech?

9 Lak mobes el kmo a Paulus a kmal mle mederdirk a rengul er a bleob el chelid el lules. Me nguaisei ngika dimlak el lolekoi a mekngit el kirel ngbai millemolem el chelellakl a rengul. Ngmillasem el olechau a rengrir loeak losaod a tekoi el ta uldesuir er ngii. Ngdilu el kmo: “Ak mla mo medengei el kmo kemiu el chad er a Athens a kmal blak a rengmiu er a tekoi el chelid.” (Rel. 17:22) Me a Paulus a ua lullekoi el kmo, ‘Ak mesa el kmo kom kmal chad er a klechelid.’ Ngchilat er tir er tiang. Ngmiltebengii el kmo a rebebil el telenget a uldesuir er a klsuul osisechakl a dirk ungil el chad el sorir el mo medengelii a klemerang. A Paulus a mle medengei el kmo a ta el taem e ‘ng dirkak bo loumerang e dimlak lodenge loruul.’​—1 Ti. 1:13.

10 A Paulus a mlo mesaod er a tekoi el letilab osengel er ngii el lochotii el kmo a rechad er a Athens a blak rengrir er a tekoi el chelid. Ngmilsang a olengetongel el “Mor a diak a medengelii el chelid.” A doltirakl er a ta el babier e a “rechad er a Gris me a rebebil a mle blechoel el meruul er a olengetongel el mora ‘rediak dodengelterir el chelid.’ Te mirruul el uaisei e le te mle medakt el kmo ngmekngit a lengar ngii a chelid el diak lodengelii e dimlak longull er ngii me ngmo el metemall a rengul ngii el chelid.” Ngoeak tia el olengetongel e a rechad er a Athens a ulechotii el kmo te oumerang el kmo ngngar ngii a chelid el diak lodengelii. Me a Paulus uluusbech er tia el olengetongel el mo mesaod er a ungil chais el lomerk er ngii. Ngdilu el kmo: “Ma le ua isei el moluluuch er a chelid el diak modengelii, e ak mo ochotii er kemiu er chelechang.” (Rel. 17:23) Me a Paulus milengedecheduch er tir er a diak el bleketakl el rolel e kmal mle klou a klisichel a cheldechedechal. Ngika dimlak lomerk el kirel a beches me a lechub e ngngodech el chelid el ua loltelechakl er ngii a rebebil. Ngika bai milsaod er a chelid el diak lodengelii el di ta el mera el Dios.

11 Ngmekera sebeched loukerebai er a Paulus sel domerk er a klumech? A lsekum e kede mo oba sekutaberreng e kede locha metik el kmo a chad a blak a rengul er a tekoi el chelid, e le ngii el locha klebikl er ngii a klalo er a tekoi el chelid me a lechub e ngngar ngii ochotel er a blil me a lechub e ngmekesekesel. Ngsebeched el dmu el kmo: ‘Ak mesa el kmo kau a kmal chedal a chelid. Ngkmal mle urungulek el okmo metik er a chad el soal a tekoi el chelid.’ Sel dochotii el mo er ngii el chad el kmo kede medengei el kmo ngchedal a chelid e nglocha mo sebeched el metik er a tekoi el ta uldesued er ngii el sebeched el mesaod er ngii. Lak mobes el kmo ngdiak el turrekong er kid a oukerrekeriil er a rechad el kirel a klaumerang er tir. Ngbetok er a rekldemed er a klemerang el ngar er a delongelel a mle ta el taem e te uluumerang a klsuul el osisechakl.

Molasem losiik er a tekoi el ta uldesuiu er ngii el sebechem lousbech er ngii el ngosuir

“Dios a Diak le Cheroid er a Derta er Kid” (Rellir 17:24-28)

12. Ngmilekera Paulus e melodech er a rolel a longedecheduch er a rulerrenges er ngii?

12 A Paulus a miltik er a tekoi el ta uldesuir er ngii engdi ngika ngsebechel melemolem el mengedecheduch er tir? Ngmle medengei el kmo a rulerrenges a mle medengei osisechakl er a Gris engdi te dimlak lodengei a Bades me ngildechii a rolel a lomerk el mo er tir. A kot, e ngmilsaod a osisechakl er a Biblia engdi ngdimlak el quote er a Bades. Ongerung, ngrirelleterir a rulerrenges er ngii el mo feel el kmo ngdi uai tir, el lebebil nguluusbech er a tekoi el “kid.” Ongedei, ngmle quote a babier er a Gris el lochotii el kmo a bebil er a tekoi el lolisechakl a llechukl er a babilengir. Me dorriter er tia el cheldechedechal a Paulus. Ngera el meklou a ultutelel el klemerang a luluuchais a Paulus er a rechad er a Athens el kirel ngika el chelid el dimlak lodengelii?

13. Ngera ngmilsaod a Paulus el kirel a uchelel a rokui el tekoi, e ngera ngulemeketakl er ngii?

13 A Dios a mileob a rokui el tekoi. A Paulus a dilu el kmo: “A Dios, el ngikel milebii a beluulchad ma ikel bek el ngar a chelsel, ingii a Rubak er a eanged ma chutem me ng diak le kiei er a rruul er a chim el templo.” d (Rel. 17:24) Ngdimlak di el kiul mo er ngii a rokui el tekoi. A mera el Dios ngike el Ulemeob a rokui el tekoi. (Psa. 146:6) Ngika diak el ua Athena me aike el lmuut el bebil er a chelid el millai a klebkellir er aika el templo me a olengetongel. Ngika merreder er a cherrengelel a eanged me a chutem me ngdiak el motekau er a templo el rruul er a chim. (1 Ki. 8:27) Me ngbleketakl a belkul a tekingel a Paulus: A mera el Dios a lmuut el ngarbab e mesisiich er a ngii di el bleob el rruul er a chim el debetik er aike el templo el rruul er a chimorir a rechad.​—Isa. 40:18-26.

14. Ngmilekera Paulus e meketeklii el kmo a Dios a diak lousbech er a rechad?

14 A Dios a diak lultuil er a rechad. A rechad el mengull a bleob a blechoel el omesiich ngii el bleob er a meringel a cheral mamed, e omsa meringel a cheral klalo, me a lechub e ngomsa kall me a ilumel e le te omdasu el kmo ngousbech aikang! Me nguaisei engdi rebebil er a rechad er a Gris el mesuub a klemedengei me a llomeserreng er a redi chad el lulerrenges er a Paulus a locha ulemdasu el kmo, a chelid a diak a ngera lousbech er ngii er a rechad. A leuaisei e te ulterekokl el kilengei a tekingel a Paulus el kmo a Dios a “diak a ngeral lousbech er ngii el sebeched el kudmeklii el kirel.” Ngdiak a ngerang el sebeched el msang a Ulemeob! Ngbai omesterir a rechad aike el lousbech el “klengar, ma telrir, ma bek el tekoi.” Ngdirrek luldimukl er ngii a sils, chull, me a ungil el chutem. (Rel. 17:25; Gen. 2:7) Me a Dios lomeskid a rokui el tekoi a diak lousbech er a rechad, el tir a melai aike el rokui el lousbech er a Dios.

15. Ngmilekera Paulus a lomesmechokl er a cheleuid el uldesuir a rechad er a Athens el ulemdasu el kmo te lmuut el ngarbab er a rechad el diak el chad er a Gris, e ngera el klou a ultutelel el tekoi a desuubii er a kerebai er ngii?

15 A Dios a rirellii a chad. A rechad er a Athens ulemdasu el kmo te lmuut el ngarbab er a rechad el diak el chad er a Gris. Engdi Biblia a kmo ngdiak el kired el chemat er a beluu el dechad er ngii. (Dut. 10:17) A Paulus a mle meduch el louchais er tia el klemerang el ngar er a rolel e ngsebechir el rongesii. Sera ledu el kmo “ng uleak a tal chad e [a Dios a] mileob a bek el bedengir a re chad el mo kiei er a beluulchad el rokir,” e ngulterekokl el rirelleterir el mo omdasu. (Rel. 17:26) Ngika milsaod er a cheldecheduch er a Genesis el kirel a Adam el demerir a rokui el chad. (Gen. 1:26-28) Kid el rokui el mlei loeak a ta el chad a uchul me ngdiak a beluu me a lechub ngchad el kuk ngarbab er a tang. A rokui el ulerrenges er a Paulus a ulterekokl el mlo medengelii a belkul a tekingel. Kede suubii a klou a ultutelel el tekoi er ngii. Alta ngsoad el mo moba tabesul uldasu e mo meduch el louchais a klemerang el ngar er a rolel e ngsebechir a rechad el rongesii, me nguaisei engdi ngdiak dongkekerei a berredel a klemerang er a Biblia me a rechad bo el kengei er ngii.

16. Ngera moktek er a Ulemeob el kirir a rechad?

16 Ngmle moktek er a Dios el rechad a mo kmeed er ngii. Mo lmuut me a lsekum me tirka el mesuub a klemedengei me a llomeserreng er a redi chad el lulerrenges er a Paulus a mla mo betok el losaod er a uchul me kede chad, me tir a diak el sebechir el meskid a ungil nger. Me nguaisei a Paulus a mle bleketakl a nger er ngii el kmo a mle moktek er a Ulemeob el kired a rechad a bo ‘dosiik er a Dios e a lta kede mo melechesuar e metik er ngii. [Ng] . . . diak le cheroid er a derta er kid.’ (Rel. 17:27) Ngmle sebechir a rechad er a Athens el mo medengelii ngika el chelid el dimlak lodengelii. Ngika diak lecheroid er tirke el sorir el mo metik er ngii e mo medengelii. (Psa. 145:18) Mutebengii el kmo a Paulus uluusbech er a tekoi el “kid” me ngika rirellii el mo uldimukl er tirke el lousbech “losiik” e “mo melechesuar” er a Dios.

17, 18. Ngera uchul me a rechad a kirir el feel el kmo ngsorir el mo kmeed er a Dios, e ngera sebeched el suubii er a rolel e a Paulus a millasem el olechau a rengrir a rulerrenges er ngii?

17 A rechad a kirel sorir el mo kmeed er a Dios. A Paulus a dilu el kmo ng “ngii a uchul e kede outeliil, e mengitengtik e ngar ngii a klengar er kid.” A rebebil chellimosk a melekoi el kmo a Paulus a mesaod a tekingel a Epimenides, el poet er a Krete el kiliei er a chelsel aike el rak er a 500 B.C.E. e “kmal mle klou a ultutelel el chad er a rechad er a Athens.” A Paulus a dirrek el millisiich er a ta er a uchul me a rechad a kirel sorir el mo kmeed er a Dios el kmo: “Ng dirrek el di ua lolekoi a re bebil er a re chedemiu el meluches . . . el kmo, ‘Kid me kede dirrek el ngelekel.’” (Rel. 17:28) A rechad a kirir el feel el kmo ngsorir el kmeed er a Dios e le ngii a Demal ngike el kot el chad el demla er ngii el mei. Me a Paulus a millasem el olechau a rengrir a rulerrenges er ngii me ngmle quote aike el lulluches a rechad er a Gris el lullengull er tir. e Ngoltirakl er a kerebil a Paulus e kede mo ousbech a bebil el tekoi el llechukl er a tekoi er a reksi, encyclopedia, me a lmuut el bebil er a reference. El ua tiang, om quote er a source el longull er ngii a rechad e nglocha mo ngosukau el ngosuir a chad el diak el Sioning el mo medengei el kmo ngmla er ker el mei a klsuul el chedaol el sils.

18 Me a Paulus a chelechang e ngmla ouchais a meklou a ultutelel el klemerang el kirel a Dios, e mle meduch el melodech er a cheldechedechal el mo oltirakl er a rulerrenges er ngii. Ngika ngngera mle soal a loruul er ngii tirka el chad er a Athens el kirel aika el tekoi el bla lerenges? Ngmillemolem el mengedecheduch el louchais er tir.

“A Rokui el Chad er a Bek el Beluu a Kirir el Obult” (Rellir 17:29-31)

19, 20. (a) Ngmilekera Paulus e ochotii el kmo ngdiak el make sense a dongull a bleob el chelid el lurruul a rechad? (b) A Paulus ngdilu er a rulerrenges er ngii el kmo ngkirir el mekerang?

19 A Paulus a mla mo kltmokl el melisiich er a rulerrenges er ngii el mo meruul aike el kirir el remuul. Ngliluut el mo mesaod aike el lulluches a rechad er a Gris el ble le quote el kmo: “Chelechal de ngelekel a Dios, e ng diak le kired el omdasu el kmo a teletelel a Dios a ua bleob el kolt ma lechub e ng silber ma lechub e ng bad, el le riruul a re dachelbai el chad.” (Rel. 17:29) Ngmera el uaisei. A lsekum a rechad a mlara Dios el mei, e ngmekera sebechel a Dios el mo ua teletelel a bleob el lurruul a rechad? A tekingel a Paulus a ulechotii el kmo ngkmal diak el make sense a dongull a bleob el lurruul a rechad. (Psa. 115:4-8; Isa. 44:9-20) Me a Paulus el millekoi el kmo “ng diak le kired” a ulterekokl el rirellii el mo beot er tir a kongei a tekingel.

20 A apostol Paulus a mileketeklii el mora rulerrenges el kmo ngngar ngii a kirir el meruul: “A Dios a ullechib a medal ra klteketel a telitur [el ua omdasu el kmo a Dios a mo dmeu a rengul er a rechad el mengull a bleob], e chelechang e ngoldurch ra rokuil chad er ker me ker me lobult.” (Rel. 17:30, BT) A rebebil er a rulerrenges er a Paulus a locha kmal mle mechas a rengrir er a ledu er tir el kmo lobult. Me nguaisei engdi cheldechedechal a ulechotii el kmo ng Dios a uchul me te ngar me ngmle kirir el mo onger er a Dios el kirel a rolel a lousbech er a klengar er tir. Ngmle kirir el losiik er a Dios, suubii a klemerang el kirel, e mo kiei loltirakl er a soal a Dios. Me a belkul tiang el kirir a rechad er a Athens a kmo, ngkirir el mo mtebengii el kmo a omengull el bleob a klengit me ngkirir el stob el meruul er ngii.

21, 22. Ngmilekera lorekui er a tekingel a Paulus, e ngera belkul a tekingel el kired er chelecha el taem?

21 A Paulus a rirekir a cheldechedechal el kmo: “[Dios a] mla tutkii a sils el bo loukerrekeriil er a beluulchad el rokir el oba llemalt, el okiu a tal chad el bla le ngiltii. E tia bla lochotii el mor a rokui el chad er ser a lokisii ngiil chad er a kodall!” (Rel. 17:31) A mereku el Sils er a Kerrekeriil a mle mesisiich el luchul e ngkirir el mo osiik e metik er a mera el Dios! A Paulus dimlak louchais er a ngklel ngike el telutk el mo oukerrekeriil. Ngbai dilu ileakl tekoi el kirel: Ngika kiliei el chad, e mlad, me a Dios ulekisii er a kodall!

22 Tia el orokiolel a tekingel a kmal ngar ngii a belkul er kid er chelecha el taem. Kede medengei el kmo ngike el mla metutk er a Dios el mo oukerekeriil a Jesus Kristus el mla mekiis er a kodall. (Jn. 5:22) Kede dirrek el medengei el kmo a Sils er a Kerrekeriil a ta el telael el rak a klemengetel e di kmedung e ngomuchel. (Och. 20:4, 6) Ngkmal diak demedakt er a Sils er a Kerrekeriil e le kede medengei el kmo ngmo uchul a betok el klengeltengat el mo er tirke el mukerrekeriil el kmo te melemalt. A omeltked er a ngar medad a lolterekokl er ngii sel kot el ngaruchei el mengasireng el tekoi el mla duubech el ngii a okisel a Jesus Kristus!

“A Re Bebil er a Re Chad a Mlo . . . Oumerang” (Rellir 17:32-34)

23. Ngera mle omerellir a rechad el bedul a cheldechedechal a Paulus?

23 A rechad a mle kakerous a omerellir el bedul a cheldechedechal a Paulus. “A re bebil er tir a millenguul” er a lorrenges el kirel okiis. E a rekuk bebil a milengmes engdi te dimlak el lolilt el lobult e dilu el kmo, “Ng somam el mo orrenges er kau sel cho mluut el mo mengedecheduch el kirel tial tekoi.” (Rel. 17:32) Me nguaisei engdi te mla er ngii a rebebil el kilengei: “A re bebil er a re chad a mlo obengkel el oumerang, el bebil er tir a Dionisius, el tar a re chad er olbiil, ma tal redil el Damaris a ngklel, ma re kuk bebil er a re chad.” (Rel. 17:34) A rechad er chelecha el taem me te osisiu. Sel domerk er a klumech e a rebebil a mededenguul er kid e a rekuk bebil a ungil a blekerdelir engdi te diak el semeriar. Me nguaisei engdi ngkmal mo dmeu a rengud er a rebebil el tir a kongei er a klumech er a Renged e mo obengked el loumerang.

24. Ngera sebeched el suub er a cheldechedechal a Paulus er a ledechor er a Areopagus?

24 Sel dolatk er a cheldechedechal a Paulus e kede suub a betok el kirel a rolel e ngsebeched el mesaod a tekoi el lolechau a rengrir a rechad e oterekokl a rengrir el kmo aike el dolisechakl a klemerang. Me a lmuut kung, kede dirrek el suubii a klungel a ultutelel a bo leklou a rengud e bo demeduch el mengedecheduch er a re bliochel a rengrir el telenget a uldesuir er a klsuul osisechakl. Kede dirrek el suubii tia el klou a ultutelel el tekoi: Ngkmal diak bo dolodech a klemerang er a Biblia el melasem el mereng a rengrir a rurrenges er kid. Me nguaisei sel doukerebai er a apostol Paulus e ngsebeched el lmuut el mo ungil lolisechakl sel domerk er a klumech. Me a lmuut kung, a remechuodel a sebechir el lmuut el mo ungil lolisechakl er a ongdibel. Seikid e kede mo kltmokl el olengeseu er a rebebil el mo ‘osiik er a Dios . . . e metik er ngii.’​—Rel. 17:27.

b Momes er a baks el “ Rechad er a Epikurea me a Stoik.”

c A Areopagus a mlara diluchesngebard er a Acropolis e mle sel basio el bo lekldibel er ngii a rubekul a beluu er a Athens. A tekoi el “Areopagus” a sebechel melutk er tirka rubekul a beluu me a lechub e ngtia el bukl. Sei a uchul me ngkakerous a uldasu er a delongelir a rechellimosk el kmo a Paulus ngmlengai el mo er bita er tia el bukl me a lechub e ngmlo omes er a rubekul a beluu er a kuk ta er a basio, el ua blil a makit.

d A tekoi er a Grik el moiuid el “beluulchald” a koʹsmos. Me alta rechad er a Gris uluusbech er ngii el mesaod er a beluulechad, engdi a tekoi el koʹsmos a blechoel lousbech er ngii a Biblia el mesaod er a rechad. Ngmle sebechel a Paulus lousbech er tia el tekoi el ua teletelel a lousbech er ngii a rechad er a Gris me lsebechel melemolem loba tang el uldasu ngii me a rulerrenges er ngii.

e Paulus a mle quote er a poem el Phaenomena, el lulluches er ngii a Aratus el poet el chad er a Stoik. Osisiu el tekoi a sebeched el metik er aike el lulluches a rechad er a Gris luldimukl er ngii a Hymn to Zeus, el lulluches er ngii a Cleanthes el Stoik el chad er a omeluches.