“Motutii Sel Telbiil el Mtilbir el Mo Meruul er Ngii”
“Ng kiriu el oltaut a ikel bla mruul el telbiliu el mor a Rubak.”—MATEUS 5:33.
CHELITAKL: 18, 7
1. (a) Ngera el tekoi a ble losisiu er ngii a Jeftha me a Hana? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera el ker a mo monger er tia el suobel?
A JEFTHA a mle bekeu el soldau e dirrek el mengeteklel a beluu. E a Hana a mle kot el ngariou a rengul el redil el mle kerekikl er a bechil me a delengcheklel. Tirka el terung a dul milengull er a Jehovah, engdi ngmla er ngii a tekoi el ble losisiu er ngii. Te dul riruul a telbilir el mo er a Jehovah e millemolem el blak a rengrir el oltaut ngii el telbilir. Me te kmal ungil kerebai el kirir a resechal me a redil er chelechang el tir a meruul a telbilir lobengkel a Jehovah. Mada me bo dosaod a nger er aika el ker el kmo: Ngua ngera berredel sel derellii a telbiled el mo er a Dios? Ngera kede suubii er a blekerdelel a Jeftha me a Hana?
2, 3. Ngera omesodel a Bades el kirel a doruul a telbiled el mo er a Dios?
2 Ngar er a Biblia, e ngmeketeklii el kmo ngoberaod el tekoi a lsekum a chad a rullii a telbilel el mo er a Dios. El ua tiang, a chad a locha rullii a telbilel el mo er a Jehovah el soal mo meruul a bebil el tekoi, me a lechub e ngmo melenget, me a lechub e ngmo soiseb er a ta er a rolel a omesiou, me a lechub e ngmo mengikiid Genesis 14:22, 23; Hebru 6:16, 17) Me ngera ngdmu Biblia el kirel a berredel a doruul a telbiled el mo er a Dios?
er ngii er a bebil el tekoi. Me a telbiil a meketmokl el okiu a mimokl el uldesuel a chad, e diak a chad el kirel morimel el mo meruul er a telbiil. Engdi a lsekum a chad a tibir er a rengul el mo meruul er a telbilel, e a Jehovah a omes er tia el telbilel el kmal oberaod e mengerechir er ngii el chad el mo lomelemii ngii el telbilel. Ngar er a Biblia, e a telbilel a chad a kmal oberaod el tekoi. Ngtekoi el chad a tibir er a rengul el mo meruul er ngii me a lechub e ngmo diak loruul er ngii. (3 Ngar er a Llach er a Moses e kede mo medengei el kmo, a lsekum a chad a rullii a telbilel el mo er a Jehovah, e “ng diak le kirel el oleiit a tekingel. Ng kirel el mo oltaut a ikel le dilung el tekoi.” (Ulecherangel 30:2) E a uriul, e a Salomon a milluches el kmo: “Sel mrellii a telbiil el mor a Dios, e mereched el otutii. Ng diak ledeu a rengul er a kebelung. Motutii sel telbiil el mtilbir el mo meruul er ngii.” (Olisechakl 5:4) A Jesus a ullisechakl el kmo, a omeruul el telbiil el mo er a Dios a oberaod el tekoi er a ledu el kmo: “A ikel meldung er a re chad er a ngar a mong el kmo, ‘Lak molemall a telbiliu, ng kiriu el oltaut a ikel bla mruul el telbiliu el mor a Rubak.’”—Mateus 5:33.
4. (a) Ngua ngera berredel a doruul a telbiled el mo er a Dios? (b) Ngsoad el mo mesuub a ngerang el kirel a Jeftha me a Hana?
4 Ngkmal bleketakl el kmo, ngkired el blak a rengud el oltaut a telbiled el bla deruul el mo er a Jehovah. Sel rolel a doltaut a telbiled, a ngar er ngii a lerellii er a deleuill er kid lobengkel. A David a mle bleketakl a tekingel el kirel tiang er a ledu el kmo: “Ng techa ngar ngii a llemeltel el mo ngmasech er a bukl er a RUBAK? Ng techa di subed er ngii el soiseb er a chedaol Templo er ngii?” E di mle ngii el onger el kmo a Jehovah a kongei er ngike el chad el meruul er a mera el telbilel. (Psalm 24:3, 4) Ngera telbiil el leriruul a Jeftha me a Hana? Ngmle beot er tir el otirakl aika el telbilir?
TE LILEMOLEM A TELBILIR EL MO ER A DIOS
5. Ngera el telbiil a lerirellii a Jeftha? E ngera mlo rsel?
5 A Jeftha a rirellii a telbilel el mo er a Jehovah er a uchei er a bo loumekemad er a rechad er a Amon. Tia el renged a mle cherrouir a rechedal a Dios. (Mengeteklel 10:7-9) Me a Jeftha a ullengit er a Jehovah me bo lemesisiich er a mekemad me ngdilu el kmo: “A lsekum ke meskak a klisiich el mo mesisiich er a re chad er a Amon, e ngikel mo kot el tuobed er a tuangel er a blik el me olsiuekl er ngak sel kluut el mei, a mo blingelel a RUBAK.” Me a Dios a ulenger er a nglunguchel a Jeftha, e ngilsuir me ngmlo mesisiich er a mekemad. E sera lluut el mo remei, e ngike el betik er a rengul el ngelekel el redil a tilobed el mo olsiuekl er ngii. Me ngika el redil a mlo “blingelel a RUBAK.” (Mengeteklel 11:30-34) Me tiang ngera belkul el kirel a ngelekel a Jeftha?
A Jeftha me a ngelekel a mle blak a rengrir, e dimlak a ta el bo lomdasu a mo melemall er a telbilir el mo er a Dios
6. (a) Ngmle beot er a Jeftha me a ngelekel el otaut a telbilir el mo er a Dios? (b) Ngera el klubeled a denguu er aike el telbiil el ngar er a Duteronomi 23: 21, 23 me a Psalm 15:4?
6 Me a ngelekel a Jeftha a mo sebechel lotutii a telbilel a demal, a lsekum e ngmo mesiou Mengeteklel 11:35-39) Me a Jeftha me a ngelekel a mle blak a rengrir el chad el dimlak a ta el bo lomdasu a melemall a telbilir el mo er a Dios, el mo lmuut er a taem el blo lemeringel er tir el oltaut.—Monguiu er a Duteronomi 23:21, 23; Psalm 15:4.
er a Jehovah el mui el taem el ngar er a templo. Me a ker a kmo, a Jeftha ngdi mirruul er a telbilel el dimlak lomdasu? Ngdiak leuaisei, a Jeftha a locha mle medengei el kmo a ngelekel a mo kot el chad el me olsiuekl er ngii. Me a ble lodengei me a lak, me ngii me a ngelekel a kmal dimlak lebeot er tir tia el telbiil. E le Jeftha er sera lesa ngelekel e ngkmal milecham a rengul. Me a ngelekel a mirrael el mo er cheroid el “mo ngar a klengiterreng ele ng dikea bo le bechiil el ka bo loungalek.” E ngera uchul? E le Jeftha a dimlak a ngelekel el sechal, e chelechang e ngika el di chimo el ngelekel el redil a dikea el sebechel el mo bechiil e bo loungalek. Me ngbelkul a kmo, ngdikea chad el mo oungakl er a ngklel a Jeftha. Engdi ngii el Jeftha me a ngelekel, a mle ungil medengelii a klou a ultutelel el tekoi el kuk ngaruchei er a di uldesuir. Me a Jeftha a dilu el kmo: “Ele krirellii a telbilek el mor a RUBAK e diak el sebechek el oietii.” Me a ngelekel a dilu el kmo: “Mrellii el mer ngak sel mdillii el kmo ke mo meruul er ngii.” (7. (a) Ngera el telbiil a lerirellii a Hana, e ngera uchul? Me ngera mlo rsel? (b) Me a telbilel a Hana, ngera belkul el kirel a Samuel? (Momes er a footnote.)
7 A Hana a dirrek el rirellii a telbilel el mo er a Jehovah er a taem el lechelebangel a meringel el blekeradel. Ngkmal mle mekngit a rengul e le ngdimlak el sebechel el omechell, e tiang a mle uchul a omelenguul me a otuub el bedulngii. (1 Samuel 1:4-7, 10, 16) Me nguluuchais er a ringelel a uldesuel el mo er a Jehovah e rirellii tia el telbiil el kmo: “RUBAK el Olab a Bek el Klisiich, mesekak ngak el mesiungem! Mesa chelebulek, e mletkak! Lak mobes er ngak! A lsekum ke meskak a ngelekek el sechal, e a telbilek a kmo ak mo odersii a klengar er ngii el rokir el ekor kau, e kmal diak bo le mekimd a chiul.” * (Momes er a footnote.) (1 Samuel 1:11) Me a Jehovah a rirengesii a nglunguchel, me ngar sel ongingil el rak e ngmilechellii a ngalek el sechal el Samuel. Me a Hana a kmal mlo dmeu a rengul! Engdi ngdimlak lobes er a telbilel el mo er a Dios. Me sera lochellii ngika el ngalek el sechal e ngdilu el kmo: “Ak ulengtir er a RUBAK.”—1 Samuel 1:20.
A Hana a kilengei el tonget aike el tekoi el mle meklou a ultutelel me bo el sebechel el oltaut er a telbilel el mo er a Dios
8. (a) Ngmle beot er a Hana el otutii a telbilel? (b) Ngmekerang a Psalm 61, e omeklatk er kau er a ungil el kerebil a Hana?
8 Me sera bo el bekord el edei a rekil a Samuel, e a Hana a kiltmeklii a telbilel el lerirellii el mo er a Jehovah. Me ngiluu a Samuel el mo er a Ngarbab el Prist el Eli el ngar er a templo er a Silo e dilu el kmo: “Ak ullengit er ngikal ngalek er a RUBAK me ng milskak ongtik. Chelechang e ak uldars er ngii el mor a RUBAK. Me ng mo chederdellel a RUBAK er a klemengetel a klengar er ngii.” (1 Samuel 1:24-28) Me ngulemuchel er sel taem, e a Samuel a mlo kiei er a templo. A Biblia a mesaod el kmo, “a buik el Samuel a mlo klou el ngar a omesiou er a RUBAK.” (1 Samuel 2:21) Tiang a mle meringel el telbiil el lerirellii a Hana. E le ngbelkul a kmo, ngmo diak a techellel el obengkel ngika el mekreos el ngelekel el kmal betik er a rengul. Ngdirrek el mo diak a techellel el mesang a okurulel. Engdi ngkmal mle soal el otutii a telbilel el mo er a Jehovah, me ngkilengei el tonget a rokui el meklou a ultutelel er a rengul me bo el sebechel el otutii a telbilel el mo er a Dios.—1 Samuel 2:1, 2; monguiu er a Psalm 61:1, 5, 8.
Kau ke oltaut a telbilem el mo er a Jehovah?
9. Ngera kede mo mesaod er chelechang?
9 Me chelechang, e kede mla mo medengelii a berredel sel doruul a telbiled el mo er a Jehovah, me bo dosaod aika el ker el kmo: Ngua ngera el telbiil a sebeched el meruul er chelechang? Ngua ngera uldesued el kirel a otutel ngii el telbiled?
A TELBILEL A RENG EL BLA MRELLII
Telbilel a reng el bla mrellii (Momes er a parakurab 10)
10. Ngera kot el klou a ultutelel el telbiil el sebechel a Kristiano el rullii? E tiang nguldimukl er a ngerang?
10 A kot el klou a ultutelel el telbiil el Kristiano a sebechel el rullii, a mo tongetengii a klengar er ngii el mo er a Jehovah. Sel di lengii el tang, e ngmeluluuch el olengit er a Dios me bo el sebechel el ousbech er a klengar er ngii el mesiou er a Dios er a chelsel a Mateus 16:24) Me ngomuchel er sel sils el mei, e kede mo “kloklel a Rubak.” (Rom 14:8, BT) Me kede omes er tia el telbiled el oberaod el tekoi el di ua uldesuel a ta er a milluches er a psalm el kmo: “Ng ngera sebechek el msa RUBAK el kirel a ikel rokui el klungiolel el mer ngak? Ngar ongdibel er a rokui el chedal, e ak mo msa ikel bla ktib.”—Psalm 116:12, 14.
ngii di el blekeradel. A Jesus a dilu el kmo, sel derellii a telbiled el mo er a Jehovah, e kede nguu el mo kot er a klengar er kid e ‘obes er a klechad er kid.’ (11. Ngera dilubech er sel sils er a cho bo metecholb?
11 Me kau, ke mla tongetengii a klengar er kau el mo er a Jehovah e mo metecholb? Ngkmal ungil el tekoi a lsekum ke mla meruul uaisei! Ke dirk melatk er sel taem el lodam a uleltobed er a cheldecheduch el kirel a techolb el loker er kau el kmo, ke ungil medengei el kmo “a telbilel a rengum me a techolb el bo mnguu a ochotii el kmo ke ta er a Sioning er a Jehovah”? Me sera omonger el kmo choi, e a rechad el rokui el mla er isei a mle medengei el kmo, ke mla tongetengii a klengar er kau e mla mo rredemelel a mo metecholb el mo ta er a remesiungel a Jehovah. Me kulterekokl el kmal uleldeu er a rengul a Jehovah!
12. (a) Ngera el ker a kired el melatk? (b) A Petrus, ngmelisiich er kid el mo omekeroul a ngera el blekeradel?
12 Me sera cho bo metecholb, e ke tilbir el mo er a Jehovah el kmo, ke mo ousbech er a klengar er kau el mesiou er Ngii e mo er a tkurrebab el sebechem el oltirakl a llechul. Engdi a techolb a dirk uchelel a tekoi. E a cherengel a taem, e kid el rokui a kired el melemolem el di kid el merriter er kid. Ngsebeched el melatk el kmo: ‘A deleuill er ngak me a Jehovah, ngmla mukeroul er a uriul er ak metecholb el mei er chelechang? Ak dirk mesiou er Ngii loba renguk el rokir? (Kolose 3:23) Ak blechoel el meluluuch? Ak menguiu er a Biblia er ngak er a bek el sils? Ak ngar er a miting er a bek el temel? Ak teloi er a ureor er a berkel a klumech? Me a lechub e ngmla mo mesaul a renguk el meruul aika el tekoi?’ A apostol el Petrus a mengelechel er kid el kirel a kdekudel el tekoi a lsekum e ngmo diak doruul er a omesiunged el mo er a Jehovah. Me a lsekum e ngmo blak a rengud el omekeroul er a klaumerang, me a klemedengei, me a ducherreng, me a omesiunged el mo er a Dios, e ngdiak bo lemechitechut a rengud e melemolem el meruul er a omesiunged.—Monguiu er a 2 Petrus 1:5-8.
13. Ngera kirel a Kristiano el mla tibir a telbilel e mo metecholb el mo ungil medengelii?
13 Sel ta el bla derellii a telbiled el mo mesiou er a Jehovah, e ngdikea el sebeched el lmuut el olutii tia el tekoi. Me a chad el mo mesaul a rengul el mesiou er a Jehovah me a lechub e ngmo diak el kiei el ua blekerdelel a Kristiano, a diak el sebechel el mo melekoi er a uriul el kmo ngdimlak lemera el tongetengii a klengar er ngii el mo er a Dios, me a techolb el lengiluu a diak a belkul. * (Momes er a footnote.) Me a lsekum a chad el tilengetengii a klengar er ngii el mo er a Jehovah a ruebet er a oberaod el klengit, e ngkmal ngerechelel el mesaod er ngii el mo er a Jehovah me a dirrek el ongdibel. (Rom 14:12) Me ngkmal diak el soad el mo ua tirke el chad el Jesus a millekoi el kirir el kmo: “A bltkil a rengum er ngak er chelechang a dikea le ua iser a kot el uchul.” Ngbai soad a losaod er kid el kmo: “Ak medengei el kmo cho moruul er chelechang a kuk betok er cho murruul er a ngar a mong.” (Ocholt 2:4, 19) Me ngsoad el oldeu er a rengul a Jehovah el okiu sel leblak a rengud el oltaut er a telbiled el derirellii.
A TELBILEM EL KIREL A CHEBECHIIELEM
Telbilem el kirel a chebechiielem (Momes er a parakurab 14)
14. Ngera ongeru el klou a ultutelel telbiil el chad a sebechel rullii? E ngera uchul?
14 A ongeru el klou a ultutelel el telbiil, a sel lerellii a telbilel a chad el kirel a chebechiielel. A chebechiil a mekreos el tekoi, e a Jehovah a omes er ngii el oberaod el tekoi. Me a redil me a sechal el mochu bechiil, a remuul a telbilir el ngar medal a Jehovah me tirke el rokui el lobengterir er sel taem. Te blechoel el tibir el mo kaubltikerreng, e kakull e kerekikl er a chebechiielir er a chelsel a taem el lolemolem el kiei er tia el chutem el oltirakl a llechul a Jehovah el kirel a chebechiil. A rebebil a locha diak lousbech aika el tekoi, engdi te dirrek el rullii a telbilir er medal a Dios. Me sel leruul aika el telbiil e te mocha bechiil el terung. Me a chebechiil a tekoi el kirel melemolem er a klengar er a reteru el chad. (Genesis 2:24; 1 Korinth 7:39) A Jesus a dilu el kmo: “Ma chad a diak le kirel el merort er sel bla lokur a Dios.” Me a reteru el chad el mochu bechiil a diak el kirir el omdasu el kmo, a lsekum e ngmo mekngit a chebechiielir e ngdi sebechir el dortii.—Markus 10:9.
15. Ngera me a Rekristiano a diak el kirir el omes a chebechiil el ua osengel tia el beluulechad?
15 Kede ungil medengei el kmo ngdiak a remecherrungel el chad, me ngdiak a chebechiil el cherrungel. Sei a uchul me a Biblia a mesaod el kmo, a rokui el bechiil a “mo metik a rengelel a klechad.” (1 Korinth 7:28) Me ngar er a beluulechad er chelechang, e a rebetok a omes er a chebechiil el ua kebekakl el tekoi. Me te omdasu el kmo, a bo lemekngit a chebechiielir e ngdi sebechir el dortii. Engdi a Rekristiano el sechal me a redil a kmal ngodech a osengir el kirel a chebechiil. Te ungil medengei el kmo, te rirellii a telbilir el kirel a chebechiielir er medal a Dios. Me a lsekum te tomellii tia el telbilir e ngua lebelkul a kmo te omulak er ngii, e ngii el Dios a ouketui er a rebulak el chad. (Levitikus 19:12; Osisechakl 6:16-19) Me a rebechiil el Kristiano a kirir el melatk a tekingel a apostol el Paulus el kmo: “Kau el sechal, ke bechiil? Kele mongeroid ku er kau er a bechim.” (1 Korinth 7:27) A Paulus a mle sebechel el melekoi el uaisei e le ngmle medengei el kmo, a Jehovah a dirrek el ouketui er a chad el diak leblak a rengul er a chebechiielel.—Malakai 2:13-16.
16. Ngera omesodel a Biblia el kirel a dertel a chebechiil me a rebechiil el mo chacheroid?
16 A Jesus a ullisechakl el kmo, a di ta el uchul me a chad a dortii a chebechiielel el oltirakl er a Bades, a sel lebo er a laokreng a ta er tir e dirrek el ngike el tang a diak lekengei el lousubes er ngii. (Mateus 19:9; Hebru 13:4) E kuk mekerang a lsekum a tang a mo cheroid er a tang? A Biblia a kmal bleketakl a omesodel el kirel tiang. (Monguiu er a 1 Korinth 7:10, 11.) Ngdiak a omesodel a Bades el kirir a rebechiil el mo chacheroid. Engdi a lebebil er a taem e a blekeradel a rullii a Kristiano el mo omdasu el kmo, ngklou a ultutelel el bo lecheroid er a bechil. El ua tiang, a rebebil a mo melechesuar el kmo a klengar er tir me a lechub a deleuill er tir me a Jehovah a mo ocherur a kdekudel el blekeradel, a lsekum te melemolem el becherir a rechad el oldechelakl er tir, me a lechub e te omtok er a mera el osisechakl. * (Momes er a footnote.)
17. Te mekerang a Rekristiano e lmuut el smisichii a chebechiielir?
17 A lsekum a rubekel a mo olengit a ngeso er
a remechuodel er a ongdibel el kirel a rolel e nglmuut el mo ungil a chebechiielir, e a remechuodel a mo oker er tir el kmo te mla omes er sel video el What Is True Love? me sel babier el Ngsebechel el Mo er Ngii a Deurreng er a Telungalek er Kau. Aikang a melisiich a omellach er a Biblia el sebechel el ngosuir a chebechiil el lmuut el mo mesisiich. A ta el obekel a dmu el kmo: “Sera ki momuchel el mesuub er tia el babier e ngkmal mlo dmeu a rengmam er a chebechiielam.” E a ta el odos el mla bechiil el 22 el rak a ulemdasu el kmo, ngdi kmedu el metemall a chebechiielel. Engdi ngulemes er tia el video, e dilu el kmo: “Kemam a dul mla metecholb, engdi aki kiei el kmal kakerous a uldesuam. Me tia el video a kmal ngilsukemam er seikid el taem! Me chelechang e ngdmeu a rengmam er a chebechiielam.” Me ngkmal bleketakl el kmo, a lsekum a rebechiil a oltaut a llechul a Jehovah er a chelsel a chebechiielir, e a deleuill er tir a lmuut el mo mesisiich me tir a mo dmeu a rengrir.A TELBIIL EL LORUUL TIRKE EL NGAR ER A MUI EL TAEM EL OMESIOU
18, 19. (a) Ngera te mla remuul a rebetok el oungalek el Kristiano? (b) Ngera kede dmung el kirir tirke el teloi er a mui el taem el omesiou?
18 Ngar er a uchelel a suobel, e kede milsaod el kirel a telbilel a Jeftha me a Hana. Ngokiu aika el telbiil, e a ngelekel a Jeftha el redil me a ngelekel a Hana el sechal, a tilenget a klengar er tir el kirel a ileakl el omesiou el mo er a Jehovah. Me a rebetok el oungalek el Kristiano er chelechang a melisiich er a rengelekir el mo teloi er a mui el taem el omesiou, e tonget a klengar er tir el mo mesiou er a Dios. Me kid el rokui a ngar er ngii a techelled el dirrek el mo melisiich er tirka el ngeasek el chad me te melemolem el meruul aika el omesiungir.—Mengeteklel 11:40; Psalm 110:3.
Telbiil el loruul tirke el ngar er a mui el taem el omesiou (Momes er a parakurab 19)
19 Chelechang e te ngar er ngii a bekord el 67,000 el chad el chedal a cheldebechel er a Worldwide Order of Special Full-Time Servants of Jehovah’s Witnesses. A rebebil a mesiou el ngar er a Bethel, me a lechub e te teloi a okedecherul a blai, me a lechub e te mesiou el merael el oldingel a ongdibel. E a rebebil er tir a blak a rengrir el mesiou el field instructor, me a special pioneer, me a missionari, me tirke el mengetmokl aike el meklou el blil a ongdibel, me a lechub aike el Bible school facilities el kirir a remesiou. E a derta er tirka el chad a mla remuul a telbilir el oltirakl er a “Vow of Obedience and Poverty.” Me ngokiu tia el telbiil, e te mla remuul a telbilir el mo blak a rengrir el meruul a ngii di el rolel a omesiou el mo er a Jehovah, e omekbeot a klengar er tir, e diak losiik a ngii di el lureor, engdi a lsekum e te nguu a kengei el mo oureor e ngsebechir. Me ngdiak el tirka el chad a ileakl, e ngbai ika el ngerachel a kired el omes el kmo ngmekreos. Me te oba ngariourreng e kltmokl el melemolem el oltaut a telbilir er a chelsel a taem el leteloi er a mui el taem el omesiou.
20. Ngmo uangera uldesued el kirel a telbiled el mo er a Dios? E ngera uchul?
20 Ngar tia el suobel, e kede mla smaod a edei el telbiil el sebeched el remuul el obengkel a Dios. Me ke locha mla remuul a bebil er aika el telbiil. Kede ungil el medengei el kmo, ngkired el omes aika el telbiil el mekreos e kirel el blak a rengud el oltaut a telbiled. (Osisechakl 20:25) Ngmo uchul a klou el telemelled, a lsekum e ngdiak dotirakl a telbiled el mo er a Jehovah. (Olisechakl 5:6) Mada bo doukerebai er a ta er a milluches er a psalm el dilu er a Jehovah el kmo: “Di bo kblechoel el mengitakl odengesel a ngklem sel kultaut a telbilek er a bek el sils.”—Psalm 61:8.
^ par. 7 A Hana a tilbir el mo er a Jehovah el kmo a lsekum e ngmo er ngii a ngelekel el sechal, e ngmo tongetengii a klengar er ngii el mo Nasarait. E tiang a belkul a kmo, a ngelekel a mo tongetengii a klengar er ngii el mo teloi er a ileakl el rolel a omesiou el mo er a Jehovah.—Ulecherangel 6:2, 5, 8.
^ par. 13 Ngkmal betok a tekoi el kirir a remechuodel el mo mesaod lobengkel a chad er a uchei er a bo lemetecholb, a uchul me ngkekerei a techellel a chad el mo metecholb el melekoi el kmo, ngdiak a belkul a techolb el lengiluu.
^ par. 16 Momes er a suobel el ngar er a Bebil er a Omesodel el “A Osengel a Biblia el Kirel a Dertel a Chebechiil me a Rebechiil el Mo Chacheroid” el ngar er a babier el Molemolem el Ngar er a Bltikerreng er a Dios.