Skip to content

Skip to table of contents

“Motutii Sel Telbiil el Mtilbir el Mo Meruul er Ngii”

“Motutii Sel Telbiil el Mtilbir el Mo Meruul er Ngii”

“Ng kiriu el oltaut a ikel bla mruul el telbiliu el mor a Rubak.”​MATEUS 5:33.

CHELITAKL: 18, 7

1. (a) Ngera el tekoi a ble losisiu er ngii a Jeftha me a Hana? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera el ker a mo monger er tia el suobel?

A JEFTHA a mle bekeu el soldau e dirrek el mengeteklel a beluu. E a Hana a mle kot el ngariou a rengul el redil el mle kerekikl er a bechil me a delengcheklel. Tirka el terung a dul milengull er a Jehovah, engdi ngmla er ngii a tekoi el ble losisiu er ngii. Te dul riruul a telbilir el mo er a Jehovah e millemolem el blak a rengrir el oltaut ngii el telbilir. Me te kmal ungil kerebai el kirir a resechal me a redil er chelechang el tir a meruul a telbilir lobengkel a Jehovah. Mada me bo dosaod a nger er aika el ker el kmo: Ngua ngera berredel sel derellii a telbiled el mo er a Dios? Ngera kede suubii er a blekerdelel a Jeftha me a Hana?

2, 3. Ngera omesodel a Bades el kirel a doruul a telbiled el mo er a Dios?

2 Ngar er a Biblia, e ngmeketeklii el kmo ngoberaod el tekoi a lsekum a chad a rullii a telbilel el mo er a Dios. El ua tiang, a chad a locha rullii a telbilel el mo er a Jehovah el soal mo meruul a bebil el tekoi, me a lechub e ngmo melenget, me a lechub e ngmo soiseb er a ta er a rolel a omesiou, me a lechub e ngmo mengikiid er ngii er a bebil el tekoi. Me a telbiil a meketmokl el okiu a mimokl el uldesuel a chad, e diak a chad el kirel morimel el mo meruul er a telbiil. Engdi a lsekum a chad a tibir er a rengul el mo meruul er a telbilel, e a Jehovah a omes er tia el telbilel el kmal oberaod e mengerechir er ngii el chad el mo lomelemii ngii el telbilel. Ngar er a Biblia, e a telbilel a chad a kmal oberaod el tekoi. Ngtekoi el chad a tibir er a rengul el mo meruul er ngii me a lechub e ngmo diak loruul er ngii. (Genesis 14:22, 23; Hebru 6:16, 17) Me ngera ngdmu Biblia el kirel a berredel a doruul a telbiled el mo er a Dios?

3 Ngar er a Llach er a Moses e kede mo medengei el kmo, a lsekum a chad a rullii a telbilel el mo er a Jehovah, e “ng diak le kirel el oleiit a tekingel. Ng kirel el mo oltaut a ikel le dilung el tekoi.” (Ulecherangel 30:2) E a uriul, e a Salomon a milluches el kmo: “Sel mrellii a telbiil el mor a Dios, e mereched el otutii. Ng diak ledeu a rengul er a kebelung. Motutii sel telbiil el mtilbir el mo meruul er ngii.” (Olisechakl 5:4) A Jesus a ullisechakl el kmo, a omeruul el telbiil el mo er a Dios a oberaod el tekoi er a ledu el kmo: “A ikel meldung er a re chad er a ngar a mong el kmo, ‘Lak molemall a telbiliu, ng kiriu el oltaut a ikel bla mruul el telbiliu el mor a Rubak.’”​—Mateus 5:33.

4. (a) Ngua ngera berredel a doruul a telbiled el mo er a Dios? (b) Ngsoad el mo mesuub a ngerang el kirel a Jeftha me a Hana?

4 Ngkmal bleketakl el kmo, ngkired el blak a rengud el oltaut a telbiled el bla deruul el mo er a Jehovah. Sel rolel a doltaut a telbiled, a ngar er ngii a lerellii er a deleuill er kid lobengkel. A David a mle bleketakl a tekingel el kirel tiang er a ledu el kmo: “Ng techa ngar ngii a llemeltel el mo ngmasech er a bukl er a RUBAK? Ng techa di subed er ngii el soiseb er a chedaol Templo er ngii?” E di mle ngii el onger el kmo a Jehovah a kongei er ngike el chad el meruul er a mera el telbilel. (Psalm 24:3, 4) Ngera telbiil el leriruul a Jeftha me a Hana? Ngmle beot er tir el otirakl aika el telbilir?

TE LILEMOLEM A TELBILIR EL MO ER A DIOS

5. Ngera el telbiil a lerirellii a Jeftha? E ngera mlo rsel?

5 A Jeftha a rirellii a telbilel el mo er a Jehovah er a uchei er a bo loumekemad er a rechad er a Amon. Tia el renged a mle cherrouir a rechedal a Dios. (Mengeteklel 10:7-9) Me a Jeftha a ullengit er a Jehovah me bo lemesisiich er a mekemad me ngdilu el kmo: “A lsekum ke meskak a klisiich el mo mesisiich er a re chad er a Amon, e ngikel mo kot el tuobed er a tuangel er a blik el me olsiuekl er ngak sel kluut el mei, a mo blingelel a RUBAK.” Me a Dios a ulenger er a nglunguchel a Jeftha, e ngilsuir me ngmlo mesisiich er a mekemad. E sera lluut el mo remei, e ngike el betik er a rengul el ngelekel el redil a tilobed el mo olsiuekl er ngii. Me ngika el redil a mlo “blingelel a RUBAK.” (Mengeteklel 11:30-34) Me tiang ngera belkul el kirel a ngelekel a Jeftha?

A Jeftha me a ngelekel a mle blak a rengrir, e dimlak a ta el bo lomdasu a mo melemall er a telbilir el mo er a Dios

6. (a) Ngmle beot er a Jeftha me a ngelekel el otaut a telbilir el mo er a Dios? (b) Ngera el klubeled a denguu er aike el telbiil el ngar er a Duteronomi 23: 21, 23 me a Psalm 15:4?

6 Me a ngelekel a Jeftha a mo sebechel lotutii a telbilel a demal, a lsekum e ngmo mesiou er a Jehovah el mui el taem el ngar er a templo. Me a ker a kmo, a Jeftha ngdi mirruul er a telbilel el dimlak lomdasu? Ngdiak leuaisei, a Jeftha a locha mle medengei el kmo a ngelekel a mo kot el chad el me olsiuekl er ngii. Me a ble lodengei me a lak, me ngii me a ngelekel a kmal dimlak lebeot er tir tia el telbiil. E le Jeftha er sera lesa ngelekel e ngkmal milecham a rengul. Me a ngelekel a mirrael el mo er cheroid el “mo ngar a klengiterreng ele ng dikea bo le bechiil el ka bo loungalek.” E ngera uchul? E le Jeftha a dimlak a ngelekel el sechal, e chelechang e ngika el di chimo el ngelekel el redil a dikea el sebechel el mo bechiil e bo loungalek. Me ngbelkul a kmo, ngdikea chad el mo oungakl er a ngklel a Jeftha. Engdi ngii el Jeftha me a ngelekel, a mle ungil medengelii a klou a ultutelel el tekoi el kuk ngaruchei er a di uldesuir. Me a Jeftha a dilu el kmo: “Ele krirellii a telbilek el mor a RUBAK e diak el sebechek el oietii.” Me a ngelekel a dilu el kmo: “Mrellii el mer ngak sel mdillii el kmo ke mo meruul er ngii.” (Mengeteklel 11:35-39) Me a Jeftha me a ngelekel a mle blak a rengrir el chad el dimlak a ta el bo lomdasu a melemall a telbilir el mo er a Dios, el mo lmuut er a taem el blo lemeringel er tir el oltaut.​—Monguiu er a Duteronomi 23:21, 23; Psalm 15:4.

7. (a) Ngera el telbiil a lerirellii a Hana, e ngera uchul? Me ngera mlo rsel? (b) Me a telbilel a Hana, ngera belkul el kirel a Samuel? (Momes er a footnote.)

7 A Hana a dirrek el rirellii a telbilel el mo er a Jehovah er a taem el lechelebangel a meringel el blekeradel. Ngkmal mle mekngit a rengul e le ngdimlak el sebechel el omechell, e tiang a mle uchul a omelenguul me a otuub el bedulngii. (1 Samuel 1:4-7, 10, 16) Me nguluuchais er a ringelel a uldesuel el mo er a Jehovah e rirellii tia el telbiil el kmo: “RUBAK el Olab a Bek el Klisiich, mesekak ngak el mesiungem! Mesa chelebulek, e mletkak! Lak mobes er ngak! A lsekum ke meskak a ngelekek el sechal, e a telbilek a kmo ak mo odersii a klengar er ngii el rokir el ekor kau, e kmal diak bo le mekimd a chiul.” * (Momes er a footnote.) (1 Samuel 1:11) Me a Jehovah a rirengesii a nglunguchel, me ngar sel ongingil el rak e ngmilechellii a ngalek el sechal el Samuel. Me a Hana a kmal mlo dmeu a rengul! Engdi ngdimlak lobes er a telbilel el mo er a Dios. Me sera lochellii ngika el ngalek el sechal e ngdilu el kmo: “Ak ulengtir er a RUBAK.”​—1 Samuel 1:20.

A Hana a kilengei el tonget aike el tekoi el mle meklou a ultutelel me bo el sebechel el oltaut er a telbilel el mo er a Dios

8. (a) Ngmle beot er a Hana el otutii a telbilel? (b) Ngmekerang a Psalm 61, e omeklatk er kau er a ungil el kerebil a Hana?

8 Me sera bo el bekord el edei a rekil a Samuel, e a Hana a kiltmeklii a telbilel el lerirellii el mo er a Jehovah. Me ngiluu a Samuel el mo er a Ngarbab el Prist el Eli el ngar er a templo er a Silo e dilu el kmo: “Ak ullengit er ngikal ngalek er a RUBAK me ng milskak ongtik. Chelechang e ak uldars er ngii el mor a RUBAK. Me ng mo chederdellel a RUBAK er a klemengetel a klengar er ngii.” (1 Samuel 1:24-28) Me ngulemuchel er sel taem, e a Samuel a mlo kiei er a templo. A Biblia a mesaod el kmo, “a buik el Samuel a mlo klou el ngar a omesiou er a RUBAK.” (1 Samuel 2:21) Tiang a mle meringel el telbiil el lerirellii a Hana. E le ngbelkul a kmo, ngmo diak a techellel el obengkel ngika el mekreos el ngelekel el kmal betik er a rengul. Ngdirrek el mo diak a techellel el mesang a okurulel. Engdi ngkmal mle soal el otutii a telbilel el mo er a Jehovah, me ngkilengei el tonget a rokui el meklou a ultutelel er a rengul me bo el sebechel el otutii a telbilel el mo er a Dios.​—1 Samuel 2:1, 2; monguiu er a Psalm 61:1, 5, 8.

Kau ke oltaut a telbilem el mo er a Jehovah?

9. Ngera kede mo mesaod er chelechang?

9 Me chelechang, e kede mla mo medengelii a berredel sel doruul a telbiled el mo er a Jehovah, me bo dosaod aika el ker el kmo: Ngua ngera el telbiil a sebeched el meruul er chelechang? Ngua ngera uldesued el kirel a otutel ngii el telbiled?

A TELBILEL A RENG EL BLA MRELLII

Telbilel a reng el bla mrellii (Momes er a parakurab 10)

10. Ngera kot el klou a ultutelel el telbiil el sebechel a Kristiano el rullii? E tiang nguldimukl er a ngerang?

10 A kot el klou a ultutelel el telbiil el Kristiano a sebechel el rullii, a mo tongetengii a klengar er ngii el mo er a Jehovah. Sel di lengii el tang, e ngmeluluuch el olengit er a Dios me bo el sebechel el ousbech er a klengar er ngii el mesiou er a Dios er a chelsel a ngii di el blekeradel. A Jesus a dilu el kmo, sel derellii a telbiled el mo er a Jehovah, e kede nguu el mo kot er a klengar er kid e ‘obes er a klechad er kid.’ (Mateus 16:24) Me ngomuchel er sel sils el mei, e kede mo “kloklel a Rubak.” (Rom 14:8, BT) Me kede omes er tia el telbiled el oberaod el tekoi el di ua uldesuel a ta er a milluches er a psalm el kmo: “Ng ngera sebechek el msa RUBAK el kirel a ikel rokui el klungiolel el mer ngak? Ngar ongdibel er a rokui el chedal, e ak mo msa ikel bla ktib.”​—Psalm 116:12, 14.

11. Ngera dilubech er sel sils er a cho bo metecholb?

11 Me kau, ke mla tongetengii a klengar er kau el mo er a Jehovah e mo metecholb? Ngkmal ungil el tekoi a lsekum ke mla meruul uaisei! Ke dirk melatk er sel taem el lodam a uleltobed er a cheldecheduch el kirel a techolb el loker er kau el kmo, ke ungil medengei el kmo “a telbilel a rengum me a techolb el bo mnguu a ochotii el kmo ke ta er a Sioning er a Jehovah”? Me sera omonger el kmo choi, e a rechad el rokui el mla er isei a mle medengei el kmo, ke mla tongetengii a klengar er kau e mla mo rredemelel a mo metecholb el mo ta er a remesiungel a Jehovah. Me kulterekokl el kmal uleldeu er a rengul a Jehovah!

12. (a) Ngera el ker a kired el melatk? (b) A Petrus, ngmelisiich er kid el mo omekeroul a ngera el blekeradel?

12 Me sera cho bo metecholb, e ke tilbir el mo er a Jehovah el kmo, ke mo ousbech er a klengar er kau el mesiou er Ngii e mo er a tkurrebab el sebechem el oltirakl a llechul. Engdi a techolb a dirk uchelel a tekoi. E a cherengel a taem, e kid el rokui a kired el melemolem el di kid el merriter er kid. Ngsebeched el melatk el kmo: ‘A deleuill er ngak me a Jehovah, ngmla mukeroul er a uriul er ak metecholb el mei er chelechang? Ak dirk mesiou er Ngii loba renguk el rokir? (Kolose 3:23) Ak blechoel el meluluuch? Ak menguiu er a Biblia er ngak er a bek el sils? Ak ngar er a miting er a bek el temel? Ak teloi er a ureor er a berkel a klumech? Me a lechub e ngmla mo mesaul a renguk el meruul aika el tekoi?’ A apostol el Petrus a mengelechel er kid el kirel a kdekudel el tekoi a lsekum e ngmo diak doruul er a omesiunged el mo er a Jehovah. Me a lsekum e ngmo blak a rengud el omekeroul er a klaumerang, me a klemedengei, me a ducherreng, me a omesiunged el mo er a Dios, e ngdiak bo lemechitechut a rengud e melemolem el meruul er a omesiunged.​—Monguiu er a 2 Petrus 1:5-8.

13. Ngera kirel a Kristiano el mla tibir a telbilel e mo metecholb el mo ungil medengelii?

13 Sel ta el bla derellii a telbiled el mo mesiou er a Jehovah, e ngdikea el sebeched el lmuut el olutii tia el tekoi. Me a chad el mo mesaul a rengul el mesiou er a Jehovah me a lechub e ngmo diak el kiei el ua blekerdelel a Kristiano, a diak el sebechel el mo melekoi er a uriul el kmo ngdimlak lemera el tongetengii a klengar er ngii el mo er a Dios, me a techolb el lengiluu a diak a belkul. * (Momes er a footnote.) Me a lsekum a chad el tilengetengii a klengar er ngii el mo er a Jehovah a ruebet er a oberaod el klengit, e ngkmal ngerechelel el mesaod er ngii el mo er a Jehovah me a dirrek el ongdibel. (Rom 14:12) Me ngkmal diak el soad el mo ua tirke el chad el Jesus a millekoi el kirir el kmo: “A bltkil a rengum er ngak er chelechang a dikea le ua iser a kot el uchul.” Ngbai soad a losaod er kid el kmo: “Ak medengei el kmo cho moruul er chelechang a kuk betok er cho murruul er a ngar a mong.” (Ocholt 2:4, 19) Me ngsoad el oldeu er a rengul a Jehovah el okiu sel leblak a rengud el oltaut er a telbiled el derirellii.

A TELBILEM EL KIREL A CHEBECHIIELEM

Telbilem el kirel a chebechiielem (Momes er a parakurab 14)

14. Ngera ongeru el klou a ultutelel telbiil el chad a sebechel rullii? E ngera uchul?

14 A ongeru el klou a ultutelel el telbiil, a sel lerellii a telbilel a chad el kirel a chebechiielel. A chebechiil a mekreos el tekoi, e a Jehovah a omes er ngii el oberaod el tekoi. Me a redil me a sechal el mochu bechiil, a remuul a telbilir el ngar medal a Jehovah me tirke el rokui el lobengterir er sel taem. Te blechoel el tibir el mo kaubltikerreng, e kakull e kerekikl er a chebechiielir er a chelsel a taem el lolemolem el kiei er tia el chutem el oltirakl a llechul a Jehovah el kirel a chebechiil. A rebebil a locha diak lousbech aika el tekoi, engdi te dirrek el rullii a telbilir er medal a Dios. Me sel leruul aika el telbiil e te mocha bechiil el terung. Me a chebechiil a tekoi el kirel melemolem er a klengar er a reteru el chad. (Genesis 2:24; 1 Korinth 7:39) A Jesus a dilu el kmo: “Ma chad a diak le kirel el merort er sel bla lokur a Dios.” Me a reteru el chad el mochu bechiil a diak el kirir el omdasu el kmo, a lsekum e ngmo mekngit a chebechiielir e ngdi sebechir el dortii.​—Markus 10:9.

15. Ngera me a Rekristiano a diak el kirir el omes a chebechiil el ua osengel tia el beluulechad?

15 Kede ungil medengei el kmo ngdiak a remecherrungel el chad, me ngdiak a chebechiil el cherrungel. Sei a uchul me a Biblia a mesaod el kmo, a rokui el bechiil a “mo metik a rengelel a klechad.” (1 Korinth 7:28) Me ngar er a beluulechad er chelechang, e a rebetok a omes er a chebechiil el ua kebekakl el tekoi. Me te omdasu el kmo, a bo lemekngit a chebechiielir e ngdi sebechir el dortii. Engdi a Rekristiano el sechal me a redil a kmal ngodech a osengir el kirel a chebechiil. Te ungil medengei el kmo, te rirellii a telbilir el kirel a chebechiielir er medal a Dios. Me a lsekum te tomellii tia el telbilir e ngua lebelkul a kmo te omulak er ngii, e ngii el Dios a ouketui er a rebulak el chad. (Levitikus 19:12; Osisechakl 6:16-19) Me a rebechiil el Kristiano a kirir el melatk a tekingel a apostol el Paulus el kmo: “Kau el sechal, ke bechiil? Kele mongeroid ku er kau er a bechim.” (1 Korinth 7:27) A Paulus a mle sebechel el melekoi el uaisei e le ngmle medengei el kmo, a Jehovah a dirrek el ouketui er a chad el diak leblak a rengul er a chebechiielel.​—Malakai 2:13-16.

16. Ngera omesodel a Biblia el kirel a dertel a chebechiil me a rebechiil el mo chacheroid?

16 A Jesus a ullisechakl el kmo, a di ta el uchul me a chad a dortii a chebechiielel el oltirakl er a Bades, a sel lebo er a laokreng a ta er tir e dirrek el ngike el tang a diak lekengei el lousubes er ngii. (Mateus 19:9; Hebru 13:4) E kuk mekerang a lsekum a tang a mo cheroid er a tang? A Biblia a kmal bleketakl a omesodel el kirel tiang. (Monguiu er a 1 Korinth 7:10, 11.) Ngdiak a omesodel a Bades el kirir a rebechiil el mo chacheroid. Engdi a lebebil er a taem e a blekeradel a rullii a Kristiano el mo omdasu el kmo, ngklou a ultutelel el bo lecheroid er a bechil. El ua tiang, a rebebil a mo melechesuar el kmo a klengar er tir me a lechub a deleuill er tir me a Jehovah a mo ocherur a kdekudel el blekeradel, a lsekum te melemolem el becherir a rechad el oldechelakl er tir, me a lechub e te omtok er a mera el osisechakl. * (Momes er a footnote.)

17. Te mekerang a Rekristiano e lmuut el smisichii a chebechiielir?

17 A lsekum a rubekel a mo olengit a ngeso er a remechuodel er a ongdibel el kirel a rolel e nglmuut el mo ungil a chebechiielir, e a remechuodel a mo oker er tir el kmo te mla omes er sel video el What Is True Love? me sel babier el Ngsebechel el Mo er Ngii a Deurreng er a Telungalek er Kau. Aikang a melisiich a omellach er a Biblia el sebechel el ngosuir a chebechiil el lmuut el mo mesisiich. A ta el obekel a dmu el kmo: “Sera ki momuchel el mesuub er tia el babier e ngkmal mlo dmeu a rengmam er a chebechiielam.” E a ta el odos el mla bechiil el 22 el rak a ulemdasu el kmo, ngdi kmedu el metemall a chebechiielel. Engdi ngulemes er tia el video, e dilu el kmo: “Kemam a dul mla metecholb, engdi aki kiei el kmal kakerous a uldesuam. Me tia el video a kmal ngilsukemam er seikid el taem! Me chelechang e ngdmeu a rengmam er a chebechiielam.” Me ngkmal bleketakl el kmo, a lsekum a rebechiil a oltaut a llechul a Jehovah er a chelsel a chebechiielir, e a deleuill er tir a lmuut el mo mesisiich me tir a mo dmeu a rengrir.

A TELBIIL EL LORUUL TIRKE EL NGAR ER A MUI EL TAEM EL OMESIOU

18, 19. (a) Ngera te mla remuul a rebetok el oungalek el Kristiano? (b) Ngera kede dmung el kirir tirke el teloi er a mui el taem el omesiou?

18 Ngar er a uchelel a suobel, e kede milsaod el kirel a telbilel a Jeftha me a Hana. Ngokiu aika el telbiil, e a ngelekel a Jeftha el redil me a ngelekel a Hana el sechal, a tilenget a klengar er tir el kirel a ileakl el omesiou el mo er a Jehovah. Me a rebetok el oungalek el Kristiano er chelechang a melisiich er a rengelekir el mo teloi er a mui el taem el omesiou, e tonget a klengar er tir el mo mesiou er a Dios. Me kid el rokui a ngar er ngii a techelled el dirrek el mo melisiich er tirka el ngeasek el chad me te melemolem el meruul aika el omesiungir.​—Mengeteklel 11:40; Psalm 110:3.

Telbiil el loruul tirke el ngar er a mui el taem el omesiou (Momes er a parakurab 19)

19 Chelechang e te ngar er ngii a bekord el 67,000 el chad el chedal a cheldebechel er a Worldwide Order of Special Full-Time Servants of Jehovah’s Witnesses. A rebebil a mesiou el ngar er a Bethel, me a lechub e te teloi a okedecherul a blai, me a lechub e te mesiou el merael el oldingel a ongdibel. E a rebebil er tir a blak a rengrir el mesiou el field instructor, me a special pioneer, me a missionari, me tirke el mengetmokl aike el meklou el blil a ongdibel, me a lechub aike el Bible school facilities el kirir a remesiou. E a derta er tirka el chad a mla remuul a telbilir el oltirakl er a “Vow of Obedience and Poverty.” Me ngokiu tia el telbiil, e te mla remuul a telbilir el mo blak a rengrir el meruul a ngii di el rolel a omesiou el mo er a Jehovah, e omekbeot a klengar er tir, e diak losiik a ngii di el lureor, engdi a lsekum e te nguu a kengei el mo oureor e ngsebechir. Me ngdiak el tirka el chad a ileakl, e ngbai ika el ngerachel a kired el omes el kmo ngmekreos. Me te oba ngariourreng e kltmokl el melemolem el oltaut a telbilir er a chelsel a taem el leteloi er a mui el taem el omesiou.

20. Ngmo uangera uldesued el kirel a telbiled el mo er a Dios? E ngera uchul?

20 Ngar tia el suobel, e kede mla smaod a edei el telbiil el sebeched el remuul el obengkel a Dios. Me ke locha mla remuul a bebil er aika el telbiil. Kede ungil el medengei el kmo, ngkired el omes aika el telbiil el mekreos e kirel el blak a rengud el oltaut a telbiled. (Osisechakl 20:25) Ngmo uchul a klou el telemelled, a lsekum e ngdiak dotirakl a telbiled el mo er a Jehovah. (Olisechakl 5:6) Mada bo doukerebai er a ta er a milluches er a psalm el dilu er a Jehovah el kmo: “Di bo kblechoel el mengitakl odengesel a ngklem sel kultaut a telbilek er a bek el sils.”​—Psalm 61:8.

^ par. 7 A Hana a tilbir el mo er a Jehovah el kmo a lsekum e ngmo er ngii a ngelekel el sechal, e ngmo tongetengii a klengar er ngii el mo Nasarait. E tiang a belkul a kmo, a ngelekel a mo tongetengii a klengar er ngii el mo teloi er a ileakl el rolel a omesiou el mo er a Jehovah.​—Ulecherangel 6:2, 5, 8.

^ par. 13 Ngkmal betok a tekoi el kirir a remechuodel el mo mesaod lobengkel a chad er a uchei er a bo lemetecholb, a uchul me ngkekerei a techellel a chad el mo metecholb el melekoi el kmo, ngdiak a belkul a techolb el lengiluu.

^ par. 16 Momes er a suobel el ngar er a Bebil er a Omesodel el “A Osengel a Biblia el Kirel a Dertel a Chebechiil me a Rebechiil el Mo Chacheroid” el ngar er a babier el Molemolem el Ngar er a Bltikerreng er a Dios.