Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 32

Mluut el Kilungii a Bltkil a Rengum

Mluut el Kilungii a Bltkil a Rengum

“A nglunguchek a kmo a bltikerreng er kemiu le mengal mo klou.”​—FIL. 1:9.

CHELITAKL 106 Momekeroul er a Bltikerreng

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Te rua techa ullengeseu el toketekii a ongdibel er a Filipi?

SEL taem el apostol Paulus me a Silas me a Lukas me a Timothy a mlora ta er a kerengsel a Rom el Filipi, e te miltik er a rebetok el mle semeriar er a ungil chais. Tirka el teua el blak a rengrir el rudam a ullengeseu el toketekii a ongdibel, me ngmlo sebechir a rudam me a rudos el mlo kldibel er ngii, e tia el ongdibel a locha mla er a blil a ungil a blekerdelel el odos el ngklel a Lydia.​—Rel. 16:40.

2. Ngera lomelsemai a di mle mereched el mo er ngii el ongdibel?

2 Tia el beches el ongdibel a kmal di mle mereched el mo chelebangel a omelsemai. A Satan a rirelleterir a rechad el tir a uluuketui er a klemerang me te mlo omtok er a berkel a klumech el lulemerk er ngii a Paulus me a rubengkel. Me te mildechemii a Paulus me a Silas e mengelebed er tir lolab a kerrekar, e dirrek el milengelebus er tir. E a uriul er a letobed er a kelebus, e te mlo oldingel er tirke el dirk mlo disaiplo e dirrek el millisiich er tir. E sola e ngii el Paulus me a Silas me a Timothy a mirrael el tuobed er tia el mats, engdi a Lukas a locha di kiliei. Me te mlo mekerang tirka el dirk mlo disaiplo? Nguleak a ngelsuil a chedaol reng er a Jehovah, e te millemolem el mesiou er Ngii loba blakerreng. (Fil. 2:12) Me a Paulus a mla er ngii a kmal ungil luchul e ngmle dmeu a rengul el kirir!

3. A doltirakl er a Filipi 1:9-11, e a Paulus ngmiluluuch el kirel a ngerang?

3 Ngar a bekord el 10 el rak er a uriul, e a Paulus a lilechesii a babilengel el mora Rekristiano er a Filipi. E sel monguiu er tia el babier, e ngsebechem el mo melechesuar a klou el bltkil a rengul a Paulus el mora rudam er ngii. Ngmilluches el kmo: “Ak kmal oureng er kemiu el rokui e mera el betik a renguk er kemiu el ua bltkil a rengul a Kristus Jesus el eko er kemiu.” (Fil. 1:8NW) Ngmilluches louchais er tir el kmo ngmeluluuch el kirir. Ngullengit er a Jehovah me lengesuterir el lmuut el menglou a bltkil a rengrir, e bo lolilt aike el meklou a belkul tekoi, e bo leklikiid, e bo lekerekikl me lak lolibas er a rebebil, e dirrek el lolemolem lolecholt er a rodech el ngii a llemalt. Me chelechang, e kid me ngdirrek el sebeched el suub a betok el ngar aika el ungil tekingel a Paulus. Me bo donguiu a tekoi el lulluches a Paulus el mora Rekristiano er a Filipi. (Monguiu er a Filipi 1:9-11.) * E a uriul e kede mo omtab a tekoi el ledilung, e dirrek el mo mesaod a rolel e ngsebeched loltaut a derta er ngii er a klengar er kid.

MLUUT EL KILUNGII A BLTKIL A RENGUM

4. (a) A doltirakl er a 1 Johanes 4:9, 10, e ngmilekera Jehovah er a lochotii a klungel a bltkil a rengul el kired? (b) Ngkirel mo uangera klungel a bltkil a rengud el mora Dios?

4 A Jehovah a ulechotii a klou el bltkil a rengul el kired er sera loderechii a Ngelekel el mei er a chutem el mo mad el kirel a kngtid. (Monguiu er a 1 Johanes 4:9, 10.) A cherrungel el bltkil a rengul a Dios a rullid el mengal mo betik a rengud er ngii. (Rom 5:8) Ngkirel mo uangera klungel a bltkil a rengud el mora Dios? A Jesus a ulenger er tia el ker el mora ta el Farisi el kmo: “Bo le betik a rengum er a Rubak el Dios er kau er a rengum el rokir, ma klengar er kau el rokir, ma uldesuem el rokir.” (Mt. 22:36, 37) Me ngdiak el soad el kora mo olengesonges a bltkil a rengud. Ngbai soad a bltkil a rengud el mo er Ngii a lolemolem el mukeroul er a bek el sils. A Paulus a dilu er a rechad er a Filipi el kmo a bltkil a rengrir a kirel “mengal mo klou.” Me ngera sebeched el meruul me deluut el smisichii a bltkil a rengud el mora Dios?

5. Ngmekera e lmuut el mo mesisiich a bltkil a rengud?

5 Ngkired el mo medengelii a Dios e mo sebechel mo betik a rengud er ngii. A Biblia a mesaod el kmo: “Ngikel diak loubltikerreng a diak lodengelii a Dios, ele Dios a bltikerreng.” (1 Johanes 4:8) A apostol Paulus a milsaod el kmo a bltkil a rengud el mora Dios a mengal mo mesisiich er a cherengel a taem el ‘bo dungil medengei a klemerang [el kirel a Dios] e bo demeduch el melilt a ungil ma mekngit.’ (Fil. 1:9) Sera domuchel el mesuub er a Biblia, e kede milekurulii a bltkil a rengud el mora Dios alta e ngdirk mle kesai a dodengei el kirel. Engdi cherengel a taem el dosuub el kirel a Jehovah, e ngmengal mo mesisiich a bltkil a rengud el bedulngii. Tiaikid a uchul me ngkmal klou a ultutelel el kired el blechoel mesuub er a Biblia, e dirrek el mo dmolech el melebedebek aike el tekoi el dechuiu!​—Heb. 4:12.

6. Ngera kede suubii er a 1 Johanes 4:11, 20, 21 el kirel a deluut el kilungii a bltkil a rengud?

6 A klou el bltkil a rengul a Dios el kired a rullid el mo soad loubltikerreng el mora rudam er kid. (Monguiu er a 1 Johanes 4:11, 20, 21.) Kede locha mo omdasu el kmo a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos er kid a di beot el sebeched el meruul er ngii. E le kid el rokui a mengull er a Jehovah e dirrek el melasem el mo oukerebai er ngii. Kede oltirakl er a kerebil a Jesus el bltkil a rengul a kmal mle klou me ngkilengei el mo tongetengii a klengar er ngii el kired. Me nguaisei, engdi a lebebil er a taem e ngsebechel mo meringel er kid lotireklii a omellach el mo kaubltikerreng er a delongeled. Me bo dosaod er a tekoi el dilubech er a chelsel a ongdibel er a beluu er a Filipi.

7. Ngera kede suubii er a ulekrael er a Paulus el mora Euodia me a Sintikei?

7 A Euodia me a Sintikei a teru el kmal mle blak a rengrir el odos el uluureor ‘el obengkel’ a apostol Paulus. Me nguaisei, engdi te locha milechei a kakerous el uldesuir me ngtomellii a deleuill er tir. Me ngar a babilengel el mora ongdibel el tirka el odos a milsiou er ngii, e a Paulus a mle bleketakl el omasech a ngklel a Euodia me a Sintikei e milellach er tir el mo ‘ta rengrir.’ (Fil. 4:2, 3) A Paulus a mle medengei el kmo ngklou a ultutelel el kirel omekrael er tia el rokir el ongdibel el kmo: “Moruul a rokui el tekoi el diak mongeremrum ma lechub e mongaititekangel.” (Fil. 2:14) Me ngulterekokl tia el ulekrael er a Paulus el ngilsuterir tirka el blak a rengrir el odos me a dirrek el ongdibel el rokir el mo melisiich er a bltikerreng er a delongelir.

Ngera uchul me ngkirel mo tabesul osenged el bedul a rudam er kid? (Momes er a parakurab 8) *

8. Ngera sebechel rullii el mo meringel er kid loubltikerreng el mora rudam er kid? E ngera sebechel ngosukid?

8 Kid a di ua Euodia me a Sintikei, el locha mo meringel er kid loubltikerreng el mora rudam er kid, e le kede di mo melatk a cheleuid el loruul. Kid el rokui a di mo remuul a cheleuid er a bek el sils. Me a lsekum ngdi mo ultaut a osenged er a cheleuid lomerellir a rebebil e ngmo meringel er kid loubltikerreng el mo er tir. El ua tiang, a lsekum a odam a obes lolengeseu er kid el mengetmokl er a Blil a Ongdibel, e nglocha mo kesib a rengud. Me a lsekum kede omuchel el di melatk aike el rokui el cheleuid lomerellel el dodengei, e tia el ngesechel a rengud a di meleketek, el rullid me ngmo diak lsal betik a rengud er ngii. Me a lsekum ke mtebengii el kmo nguaisei a uldesuem, e ngbai ungil el bo molatk er tia el tekoi el kmo: A Jehovah a omes a cheleuid lomerellem me aike el cheleuid er a rudam er kid. Me alta e ngomes aika el cheleuid er kid, engdi ngdirk betik a rengul er a odam er kid e dirrek el dirk betik a rengul er kid. Tiaikid a uchul, me ngkired el mo oukerebai er a bltkil a rengul a Jehovah e dirrek el melemolem lomes aike el klungiolir a rudam er kid. Me sel bo leblak a rengud lolecholt er a bltikerreng el mora rudam er kid, e kede lmuut el smisichii a kltarreng er a delongeled.​—Fil. 2:1, 2.

“A LMUUT EL MEKLOU A ULTUTELEL EL TEKOI”

9. Ngera bebil er “a lmuut el meklou a ultutelel el tekoi” el lulemasech a Paulus er a babilengel el mora rechad er a Filipi?

9 A chedaol reng a ulemekrael er a Paulus el mo omeklatk er a rechad er a Filipi me a rokui el Kristiano el mo ‘melilt a lmuut el meklou a ultutelel el tekoi.’ (Fil. 1:10) Aike el lmuut el meklou a ultutelel el tekoi a uldimukl er a omengedolel a ngklel a Jehovah, me a otutel a moktek er ngii, me a dirrek el budech me a kltarreng er a chelsel a ongdibel. (Mt. 6:9, 10; Jn. 13:35) Sel deruul aika el tekoi el mo meklou a ultutelel er a klengar er kid, e kede ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Jehovah.

10. Ngkired el mekerang e ngmo sebeched el klikiid?

10 A Paulus a dirrek el dilu el kmo ngkmal kired el “mo klikiid.” E tiang a diak lebelkul a kmo ngkmal kired el mo cherrungel. Kid a diak lsebeched el mo klikiid el ua Jehovah el Dios. Engdi Ngii a omes er kid el klikiid a lsekum kede mora tkurrebab el sebeched el omekeroul er a bltkil a rengud e dirrek el mo melilt aike el lmuut el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar. E a ta er a rolel e ngsebeched lochotii a bltkil a rengud a sel bo dekerekikl me lak dolibas er a rebebil.

11. Ngera uchul me ngkired el mo kerekikl me lak dolibas er a rebebil?

11 A ulekrael el mo kerekikl me lak dolibas er a rebebil a kmal oberaod el tekoi. Kede mekerang e mo melibas er a rebebil? Ngokiu a tekoi er a ongelaod el dolilt, me a bail el doubail, me a lechub e ngurered. Me a tekoi el doruul a locha diak a telemellel. Engdi ngoberaod el tekoi a lsekum a omelilt el doruul a mo tomellii a ukltkel a tang me ngmesibas. A Jesus a ulemeketakl er a berredel a dolibas er a rebebil er a ledu el kmo, ngbai ungil a lemekabs a klou el bad er a chiklel ngii el chad e bo lemechoit er a toachel!​—Mt. 18:6.

12. Ngera kede suubii er a kerebai er a rubekel el mesiou el pioneer?

12 Ka molatk er a blekerdelir a rubekel el mesiou el pioneer er a loltaut er a tekingel a Jesus. Tirkang a milsiou er a ongdibel lobengterir a rubekel el dirk miltecholb, el tir a dul mlukeroul er a chelsel a telungalek el kmal mle betok a tekoi el dimlak lsebechir el meruul. Tirka lobekel a uluumerang el kmo a Rekristiano a diak el kirir el mo omes a mubi er a katsudokang, el mo lmuut er aike el ungil mubi. Me te kmal milsibas er a bo lodengei el kmo aki mlo omes a mubi. Me a uriul e tirka el pioneer a mlo diak el bo lomes a mubi er a katsudokang el mo lmuut er a taem el bla lemuksau a ukltkir tirka el beches el disaiplo me bo lsebechir el tabesul osengir er a tekoi. (Heb. 5:14) Me ngoeak a ungil lomerellir tirka el pioneer, e te ulechotii el kmo ngbetik a rengrir er tirka el beches el odam me a odos er tir el diak di loeak a tekingir e ngdirrek lokiu a omerellir.​—Rom 14:19-21; 1 Jn. 3:18.

13. Ngoeak a ngera el rolel e kede rullii a chad el mo ruebet er a klengit?

13 A lmuut el ta er a rolel e ngsebeched el melibas er a ta er a chad, a sel derellii el mo ruebet er a klengit. Ngmekera e sebechel duubech tia el tekoi? Ka molatk er tiang. A ta el chad el mesuub er a Biblia a kmal mla outekangel el kemanget el taem e mocha sebechel choitii a omelim el rrom el ngii a kmal mle soal tekoi. Ngmlo mtebengii el kmo ngkmal diak el kirel lmuut el mo melim a rrom. Ngdi mle mereched el olengeriakl er a omesiungel, e mlo metecholb. A uriul, e a ta el ungil a uldesuel el Kristiano a ulemekedong er ngii el mo teloi er tir el omengur e omsang a biang e dmu er ngii el kmo: “Chelechang e ke mla mo Kristiano, me ke mla nguu a chedaol reng er a Jehovah. E a ta er a tedebechel a chedaol reng a omengerem. Me a lsekum ke mo meduch el mengerem, e ngmo sebechem el di nguim a sesei el rrom.” Me kede kora di melatk er a telemellel a lsekum ngika el beches el odam a mocha orrenges er tia el cheleuid lulekrael me nglmuut el mo imis el melim a rrom!

14. Ngmekera miting er kid e ngosukid el mo oltaut a ulekrael el medung er a Filipi 1:10?

14 Aika el miting er kid a Rekristiano a ngosukid el mo oltaut a ulekrael el medung er a Filipi 1:10, el ngar a betok el rolel. A kot, a tekoi el soadel er aika el miting er kid a ochotii a uldesuel a Jehovah el kirel aike el kot el meklou a ultutelel el tekoi. E a ongerung, kede mesuub el mo meduch loltaut a tekoi el desuub me ngsebeched el mo klikiid. E a ongedei, seikid e ngmo soad el melisiich er a rebebil loba bltikerreng me a ungil lomeruul. (Heb. 10:24, 25) Me a cherengel a taem el lolisiich er kid a rudam, e a bltkil a rengud el mora Dios me a rudam er kid a mengal mukeroul el mo klou. Me sel bo lebetik a rengud er a Dios me a rudam er kid er a rengud el rokir, e kede mora tkurrebab el sebeched el kerekikl me lak dolibas er a rudam er kid.

MOLEMOLEM EL MERUUL A “UNGIL”

15. Ngera belkul a bo doruul a “ungil” tekoi?

15 A Paulus a mle blak a rengul meluluuch me bo lsebechir a Rekristiano er a Filipi el melemolem el meruul a “ungil.” (Fil. 1:11) Me ngulterekokl el tia el “ungil” lomeruul el uldimukl er a bltkil a rengrir el mora Jehovah me a rechedal. Tiang a dirrek el uldimukl er sel longedecheduch er a rebebil el mesaod er a klaumerang er tir er a Jesus me a mengasireng el omelatk el lobang. A Filipi 2:15, a ousbech er a kuk ta er a okesiu, el “mo dmiich el ua llomes er a delongelir el ua btuch el omekllomes er a eanged.” Tia el tekoi a mekltkid er a tekingel a Jesus el ulemekedong er a redisaiplo er ngii el “ua llomes el kirel a beluulchad.” (Mt. 5:14-16) Ngdirrek el milengelechel er a rultirakl er ngii el mo ‘meruul er [a rechad] el mo obengkek’ e dirrek el dilu el kmo tirka el disaiplo er ngii a mo “ochotek . . . el mo lmuut er a bek el beluu er a beluulchad.” (Mt. 28:18-20; Rel. 1:8) Me kid a meruul a “ungil” sel leblak a rengud el teloi er tia el kmal klou a ultutelel lureor.

Sera lekelebus er a blil el ngar er a Rom, e a Paulus a milluches er a babilengel el mora ongdibel er a Filipi. Ngar tia el taem, e a Paulus a dirrek el mle ungil ousbech a techellel el omerk er a klumech el mora remengkar me a ruldingel er ngii (Momes er a parakurab 16)

16. Ngmekera bades er a Filipi 1:12-14, e ochotii el kmo kid me ngsebeched el mo dmiich el ua llomes alta kede chuarm er a meringel el blekeradel? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

16 Me ngar a chelsel a ngii di el blekeradel, e ngkmal sebeched el mo dmiich el ua llomes. A lebebil er a taem, e a tekoi el domes el ua lorrob er kid er a omesiunged a sebechel mo uchul a techelled el ouchais er a klumech er a ungil chais. El ua tiang, sel taem er a loluches er a babilengel a apostol Paulus el mora rechad er a Filipi, e ngmle kelebus er a blil el ngar a beluu er a Rom. Me aike el bombatel el melechet a ochil a dimlak leterebengii me lak lomerk er a klumech el mora remengkar er ngii, me a rechad el me oldingel er ngii. A Paulus a mle blak a rengul lomerk er a klumech er a chelsel aika el meringel el blekeradel, me tia lomerellel a rirelleterir a rudam er ngii el mo ulterekokl a rengrir e dirrek el mlo bekeu el “ouchais a tekingel a Dios el diak le medakt.”​—Monguiu er a Filipi 1:12-14; 4:22.

Bo blechoel losiik a bek el techall el mo teloi er a ureor er a omesiou (Momes er a parakurab 17) *

17. Ngoeak a ngera el rolel e a rudam me a rudos er kid a melemolem el omerk er a klumech el mo lmuut er a taem el bo lecharm er a meringel el blekeradel?

17 A rebetok el rudam me a rudos er kid a olecholt er tia el blekeu el ua Paulus. Te kiei er a beluu el diak lekengei er kid lomerk er a klumech er ngii, me a lechub e kede oldingel a bek el obliil. Me te osiik a lmuut el bebil er a rolel e ngmo sebechir el merkii a ungil chais. (Mt. 10:16-20) Ngar a ta el beluu, e a odam el oldingel a ongdibel a melisiich er a rudam el mo omerk er a klumech el ngar aike el basio er tir, el ua rechederir, me a retonari er tir, me tirke el ledak el skuul me a rechad er a urerir me a rechad el lekaodengei. Me a eru el rak er a uriul, e a betok el ongdibel a milteketek. E kid a locha kuk kiei er a basio el diak lorrob er a urered. Me nguaisei, engdi ngsebeched el nguu a klubeled er a blakerreng er a rudam me a rudos er kid. Me dolasem losiik a bek el techall el mo teloi er tia el rolel a omesiou, el ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo meskid a klisiich el dousbech er ngii el omerk er a klumech el mo lmuut er a taem el bo decharm er a meringel el blekeradel.​—Fil. 2:13.

18. Ngkirel el mo blak a rengud el mekerang?

18 Me chelecha el taem, e bo leblak a rengud el oltaut aika el tekoi el medung er a babilengel a Paulus el mora rechad er a Filipi. Me bo dolilt aike el lmuut el meklou a ultutelel el tekoi, e bo deklikiid, e dekerekikl me lak dolibas er a rebebil, e bo doruul a ungil tekoi. Seikid e ngmengal mo klou a bltkil a rengud e dirrek el mo uchul a odanges el mo er ngika el betik a rengul el Demad el Jehovah.

CHELITAKL 17 Ngkmal Soak

^ par. 5 Chelecha el taem, e ngileakl el kmal klou a ultutelel el kired el melisiich er a bltkil a rengud el mora rudam er kid. A babier el milluches el mora Rekristiano er a Filipi a ngosukid el mo mesa rolel e ngsebechel lmuut el mo mesisiich a bltkil a rengud, el mo lmuut er a taem el bo dechelebangel a omelsemai.

^ par. 3 Filipi 1:10, NW: “Me bo el sebechiu el ngmilt a lmuut el meklou a ultutelel el tekoi, me bo mklikiid e lak molibas er a rebebil el mo lmuut er a sils er a Kristus.”

^ par. 55 OMESODEL A SIASING: Ngar a temel a omengetmokl er a Blil a Ongdibel, e a ta er a odam el Joe, a mo diak longetmokl e mocha mengedecheduch er a ta er a odam me a ngelekel el sechal. Me tiang a rirellii a odam el Mike el vacuum er a ulaol el mo kesib a rengul. Ngmlo omdasu el kmo, ‘a Joe a kirel mengetmokl, el diak longedecheduch.’ Engdi uriul e ngomtab er a rolel e a Joe a kmal blak a rengul lolengeseu er a chudelang el odos. Me tia el kmal klebokel el omerellel a Joe a rirellii a Mike el mo melatk aike el ungil blekerdelel ngika el odam er ngii.

^ par. 59 OMESODEL A SIASING: Ngar a beluu el diak lsebechir a Resioning el mimokl lomerk er a klumech, e a odam a kerekikl me lak longesang er a rechad, e merkii a klumech er a Renged el mora chad el lekaodengei. E a uriul el ngar a temel a sueleb er a urerel e ngii el odam a uluusioning el mora chad er a urerel.