Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 31

“Ngdiak Bo Le Moalech a Rengud”!

“Ngdiak Bo Le Moalech a Rengud”!

“Misei e ngdiak bo le moalech a rengud.”​—2 KO. 4:16.

CHELITAKL 128 Outekangel el Mo er a Ulebongel

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera kirel a Kristiano el meruul el mo churrengelii a rurt el mo melai er a nguked el ngii a klengar?

A REKRISTIANO a ngar a rurt el mo melai er a nguked el ngii a klengar. Me a lsekum kede dirk ulemuchel er tia el rurt me a lechub e kede mla remurt el betok el rak, me kid a dirk kired el melemolem el remurt el mo lmuut er a bo derekir tia el rurt. A ulekrael el apostol Paulus a dillii el mora Rekristiano er a Filipi, a sebechel melisiich a rengud me kede mo churrengelii a omesiunged. A rebebil er tirke el mlara ongdibel er a Filipi er a irechar, a milsiou er a Jehovah el betok el rak er a uchei er a lenguu tia el babilengel a Paulus. Tirkang a meketeketang el leblak a rengrir el mesiou er a Jehovah, engdi a Paulus a ulemeklatk er tir er a klungel a ultutelel a lolemolem el meduch a rengrir el remurt. Me ngmle soal a lolemolem el oukerebai er ngii el ‘remurt el melemalt el mo bedul sel ulterekokl el tekoi el kirir el mor ngii el kirel me bo lenguu a nguked.’​—Fil. 3:14.

2. Ngera me a ulekrael er a Paulus el mora Rekristiano er a Filipi a kmal mle ungil a temel?

2 Ngkmal mle ungil a temel a ulekrael er a Paulus el mora Rekristiano er a Filipi. A rechad a uleldechelakl er a rechedal ongdibel er sera lekot lomuchel el mei er tiaikid el taem. Aika rokui el ulemuchel er sera longer er a okedong el kmo “Mei er a Masedonia” a Paulus me a Silas, me te mlora Filipi er a rak er a 50. (Rel. 16:9) Te miltik er a redil el Lydia el ngii a ulerrenges “ma Rubak a diledesii a rengul” me ngkilengei er a ungil chais. (Rel. 16:14) Ngdi mle mereched ngii me a telungalek er ngii el mo metecholb. Me nguaisei, engdi a Diabelong a ulemuchel el omekcharm er tir. Me a rechad er a beluu a kilersii ngii el Paulus me a Silas el mo er mederir a remerreder er a beluu e uleltelechakl er tir el kmo te meruul a uldikel er a beluu. Me tiang a mlo uchul me a Paulus me a Silas a milechelebed, e mlekelebus, e a uriul e te mlodik er a beluu. (Rel. 16:16-40) Me tirkang, ngmlo mechitechut a rengrir? Ngkmal dimlak! E kuk mlo uangera uldesuir a rudam me a rudos el ngar a dirk milteketek el ongdibel? Kede chemat er tir, e le te dirrek el uluutekangel! Me ngulterekokl a rengud el kmo ngkmal mlo mesisiich a rengrir lokiu a ungil kerebai el Paulus me a Silas a ulechotii.

3. Ngera ngmiltebengii a Paulus, e ngera el ker a bo dosaod?

3 A Paulus a tilbir er a rengul el mo outekangel e churrengelii a omesiungel. (2 Ko. 4:16) Ngmle ungil medengei el kmo, a lsekum ngsoal el melemolem el mesiou er a Dios el mora ulebongel er a klengar er ngii, e ngmle kirel mo ultaut a osengel er a turrekong er ngii. Me ngera kede suubii er a kerebil a Paulus? Ngera el kerebai er a reblak a rengrir er chelecha el taem a ochotii el kmo kid me ngdirrek el sebeched el outekangel alta e kede mo chelebangel a betok el mondai er a klengar? E mekerang a omeltked el kirel a ngar medad el taem e ngosukid el tuib a rengud el mo outekangel?

A ROLEL E A KEREBIL A PAULUS A MO UCHUL A KLUNGIOLED

4. Ngmilekera Paulus e millemolem el mechesang er a omesiungel el mora Jehovah alta e ngmle chetituokel a blekerdelel a klengar er ngii?

4 Ka molatk aike el rokui el tekoi el lurruul a Paulus, er sera loluches er a babilengel el mora Rekristiano er a Filipi. Sel taem e ngmle kelebus er a blil el ngar a Rom, me ngdimlak lsebechel mo oldingel obliil. Me nguaisei, engdi ngmillemolem lousioning el mora rechad el mei oldingel er ngii, e dirrek el milluches a babier el mora ike el cheroid el blil a ongdibel. Me chelecha el taem, e a rebetok el Kristiano el diak el sebechir el tuobed er a blirir a osiik a bek el techall e omerk er a ungil chais el mo er tirke el mei er a blirir. Te dirrek el meluches a babier el melisiich er a rechad el kiei aike el blai el meringel er kid el mo er ngii.

5. A doltirakl a tekoi el medung er a Filipi 3:12-14, e ngera ngilsuir a Paulus me ngmillemolem lultaut a osengel er a turrekong er ngii?

5 A Paulus a dimlak lebechei a ungil me a mekngit el tekoi el leriruul er a uchei me lechesengur me bo lak lultaut a osengel er a omesiungel el mora Jehovah. Ngbai millekoi el kmo, ngkirel el obes “a ikel mla mo merek el tekoi,” me bo el sebechel el mora tkurrebab el klisichel el kirel “a ikel ngar medal” me bo lecherrengelii a omesiungel. (Monguiu er a Filipi 3:12-14.) Ngera bebil tekoi el mle sebechel osengur a Paulus? A kot, e ngika el chad a kmal mle ungil a klengar er ngii er a delongelir a rechad er a Judea, er a uchei er a bo el Kristiano. Me nguaisei, engdi ngulemes aika el tekoi el “ua le besbas.” (Fil. 3:3-8) A ongerung, e ngdimlak lebechei a mekngit el ukltkel el kirel aike el odelecheklel el mora Rekristiano er a uchei me leterebengii me bo lak losiou er a Jehovah. E a ongedei, ngdimlak lomdasu el kmo a rokui el ungil tekoi el bla lrruul el mora Jehovah a ungiang. A Paulus a riruul a kmal betok el kirel a omesiungel alta e ngmlo kelebus, e mlechelebed, e ulebetech er a bad, e mlara diall el mo meteruud, e dirrek el mlo diak a kelel me a bilel a lebebil er a taem. (2 Ko. 11:23-27) Alta e ngmlo chelebangel aika el tekoi, engdi ngmillemolem el mesiou er a Jehovah, e mle ungil medengei el kmo tiaikid a kirel meruul er ngii. Me kid a dirrek el kired el mo meruul uaisei.

6. Ngera bebil er a “ikel mla mo merek el tekoi” el kired el obes?

6 Ngmekera e mo sebeched loukerebai er a Paulus el obes “a ikel mla mo merek el tekoi”? A rebebil er kid a locha mle kirir el obes a mekngit el ukltkir el kirel a klengit el lurruul er a ngar a mong. Me a lsekum ke uaisei, e kele lungil momuchel el mesuub el di kau el tang el kirel a olubet el tengetengel a Kristus? A lsekum kede mesuub e melebedebek e dirrek el meluluuch el kirel aike el tekoi el melisiich er kid, e nglocha mo sebeched lobes aike el mekngit el ukltked er a tekoi el durruul er a uchei. Nglocha dirrek el mo diak di lekid el omekringel a uldesued el kirel a kngtid el Jehovah a mla ousubes er ngii. Ka me dosaod er a ta er a tekoi el sebeched el suubii er a Paulus. A rebebil a locha chiloit a kmal mle klou a udoud er ngii el urerir me bo lsebechir el meruul a lmuut el betok el kirel a Jehovah. Me a leuaisei, e kid ngsebeched el obes a tekoi er a uchei a lsekum ngmo diak di dolatk el kirel? (Ule. 11:4-6; Oli. 7:10) A “ikel mla mo merek el tekoi” a locha dirrek luldimukl er aike el bla deruul el mora Jehovah me a lechub a ringel el duluutekangel er a uchei. Me ngmera el tekoi, sel domes el beduluriul el kirel a rolel e a Jehovah a ngilsukid, e kede lmuut el mo kmeed er ngika el Demad. Me nguaisei, engdi ngkmal diak lsoad el mo omdasu el kmo ngungiang a tekoi el bla deruul el mora Jehovah.​—1 Ko. 15:58.

Ngar a rurt el kirel a klengar e ngkmal kired el mengeroid er kid er a tekoi el sebechel osengkid e bai mo ultaut a osenged er a turrekong er kid (Momes er a parakurab 7)

7. A doltirakl er a 1 Korinth 9:24-27, e ngera kired el meruul me bo el sebeched el remurt el mo nguu a nguked er a klengar? Momekesiu.

7 A Paulus a mle ungil medengelii a belkul a tekingel a Jesus el kmo: “Bo le blak a rengmiu.” (Lk. 13:23, 24) A Paulus a di mle ua uldesuel a Kristus, el mle kirel mo blak a rengul el mo lmuut er a ulebongel. Me ngulemekesiu er a klengar er a Kristiano el mora chad el ngar a klaidesachel er a rurt. (Monguiu er a 1 Korinth 9:24-27.) A chad er a rurt a kirel el di ultaut a osengel er a mo meloched er a teb, e diak bo lemechesang a kuk bebil er a tekoi. El ua tiang, tirke el ngar a klaidesachel el remurt er a rael er chelechang a locha mo remurt el engelakl a stoang me a lmuut el bebil er a tekoi el sebechel mo mengesang er tir. Me ngsebechem el kora melatk er a chad er a rurt el mo dechor e omes a ungil klalo el ngar a mado er a stoang? Ngdiak, a lsekum ngsoal el mo nguu a ngkedel! Me ngar a rurt er a klengar er kid, e ngkired el mengeroid er kid er a tekoi el mo mengesang er kid. Me a lsekum e ngmelemolem lultaut a osenged er a turrekong er kid, e mo blak a rengud el ua Paulus, e kede mo nguu a ngkeded!

DOLEMOLEM EL MESIOU ER A JEHOVAH ALTA E KEDE CHUARM

8. Kede mo mesaod a ngera el edei el omelsemai?

8 Me chelechang e me bo dosaod a edei el omelsemai el sebechel mo uchul e ngmo mechitechut a rengud. Sel bo lemeoud el motaut a tekoi el dullatk er ngii, me sel lorael el mo mechitechut a bedenged, me a dirrek el sel bo dechelebangel a betok el mondai er a klengar er kid el kemanget el taem. Ngmo uchul a klungioled a lsekum kede mesuub el kirel a rolel e a rebebil a mlo sebechir loutekangel er a chelsel a chouaika el blekeradel.​—Fil. 3:17.

9. Ngmo uangera uldesued sel bo lemeoud el motaut a tekoi el dullatk er ngii?

9 Sel bo lemeoud el motaut a tekoi el dullatk er ngii. Kede kmal melatk e oureng aike el ungil tekoi el Jehovah a mla tuib el kired. El ua tiang, sel taem el profet er a Jehovah el Habakuk a ulechotii a urungulel el mora Jehovah el soal a lemereched el okngemed a chelebirukel er a beluu er a Juda, e a Jehovah a dilu er ngii el kmo “di mongiil er ngii.” (Hab. 2:3) Ngmera el tekoi, sel bo lemeoud el motaut a tekoi el dolatk er ngii e nglocha mo mekngit a rengud. Ngdirrek el sebechel mo mechitechut a rengud. (Osi. 13:12) Tia el tekoi a dilubech el mora rebebil rudam er kid er a rak er a 1914. Seikid el taem, e a rebetok el ngellitel el Kristiano a ulemdasu el kmo te mo nguu a sengk el mora eanged er a rak er a 1914. Me sera bo lak el duubech tia el tekoi, e ngmlo uangera uldesuir tirka el blak a rengrir?

A Royal me a Pearl Spatz a dimlak lsebechir el mesa otutel a omelatk el lulebang er sera 1914, engdi te millemolem el blak a rengrir el mesiou el betok el rak (Momes er a parakurab 10)

10. Te milekerang a rubekel er a bo lak lemotaut a tekoi el lullatk er ngii?

10 Ka molatk er a kerebai er a reteru el blak a rengrir el mlo chelebangel er a kmal klou lomelsemai. A Brother Royal Spatz a miltecholb er sera 1908 el mle 20 a rekil. Ngkmal mle ulterekokl a rengul el kmo ngdi kmedung e ngmo nguu a omeksulel el mora eanged. Me sera lolekoi a chebechiil el mora Pearl er a rak er a 1911, e ngdilu er ngika el mo bechil el kmo: “Ke medengei aike el tekoi el mo duubech er a 1914. Me a lsekum ngsoad el mo bechiil, e ngkmal kired el mereched!” Me tirka el teru el Kristiano, ngmlo mechitechut a rengrir el mlo diak el rurt el kirel a klengar er sera bo lak lenguu a ngkedir el mora eanged er a 1914? Ngdiak, e le sel mle klou a ultutelel er tir a blakerreng er tir el meruul a soal a Dios, ngdiak el sel nguked el bo lolai er ngii. Ngmle ulterekokl a rengrir el melemolem el remurt er a rurt el mora klengar el loba ducherreng. Me ngika el Royal me a Pearl a millemolem el blak a rengrir e meruul er a omesiungir el mo lmuut er a ulebongel er a klengar er tir er tia el chutem er a uriul er a betok el rak. Kau me ke dirrek el kmal mengiil el mo mesa Jehovah sel bo losebechakl er a ngklel me a omengederederel e dirrek el lotaut a rokui el telbilel. Me bo lulterekokl a rengum el kmo aika el tekoi a mo meketmokl er sel ungil temel a Jehovah. Me chelecha el mo lmuut er sel taem, e bo leblak a rengud el mesiou er ngika el Dios er kid, e lak debechei a ngii di el ngerang me lerellid el mo mechitechut a rengud sel bo lemeoud el motaut a tekoi el dullatk er ngii.

Mo lmuut er a lesal chudelang a Arthur Secord me ngii a di millemolem el meruul aike el sebechel el kirel a Jehovah (Momes er a parakurab 11)

11-12. Ngera uchul me ngsebeched el melemolem el blak a rengud el mesiou er a Jehovah alta e ngmechitecheto bedenged? Mosaod.

11 Sel lorael el mo mechitechut a bedenged. A chad er a rurt a ousbech er a klou el klisiich me bo lsebechel melemolem el remurt er a klaidesachel, engdi ngdiak lebelkul a kmo kau a kirel kmal mo mesisiich a bedengem el mo omekeroul er a klaumerang er kau e mo oba blakerreng el kirel a omesiungem el mora Jehovah. E a mera er ngii, a rebetok el mla mo mechitechut a bedengir a dirk melemolem el blak a rengrir e olengeriakl er a tekoi er a klereng. (2 Ko. 4:16) El ua tiang, a Brother Arthur Secord * el mla mo 88 a rekil e dirrek el mla mo mechitechut a mla mesiou el ngar a Bethel el 55 el rak. A ta el nurs a mlo mengetmokl er ngika el odam, e ulemes er ngii e kmo: “Brother Secord, kau a mla remuul a kmal betok el kirel a omesiungem el mora Jehovah.” A Arthur a dimlak lultaut a osengel er a tekoi el bla leruul. Me ngmle ngellomel er ngika el nurs, e mlo klikmechur e kmo: “Ngmera el tekoi. Engdi a tekoi el bla deruul a diak lemeklou a ultutelel. Ngbai ike el tekoi el doruul er chelecha el mong a meklou a ultutelel.”

12 Me alta e ke mla mesiou er a Jehovah el betok el rak, e chelechang e ngmechitecheto bedengem me nglocha dikea lsebechem el meruul er a omesiungem el ua uchei. A leuaisei, e lak bo lemechitechut a rengum. Bo lulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a ungil medengei a urerem e dirrek el kmal oba omereng el saul el kirel a tekoi el murruul er a uchei. (Heb. 6:10) Me chelechang, e lak dobes el kmo a cherrungel el blakerreng er kid a diak lemedebodeb loeak a ildisel a tekoi el deruul er a omesiunged el mora Jehovah. Ngbai olechotel a delechel a blakerreng er kid sel lungil a uldesued me a dirrek sel doruul aike el rokui el sebeched el mora Jehovah. (Kol. 3:23) A Jehovah a ungil medengei aike el sebeched me a diak lsebeched e dirrek el diak longerechir er kid el mo meruul aike el diak lsebeched.​—Mk. 12:43, 44.

A Anatoly me a Lidiya Melnik a millemolem el blak a rengrir alta e te mlo chuarm er a betok el ringel (Momes er a parakurab 13)

13. Ngmekera tekoi el dilubech el mora Anatoly me a Lidiya e melisiich er kid alta e kede mo chuarm a betok el ringel?

13 Sel bo dechelebangel a betok el mondai er a klengar er kid el kemanget el taem. A rebebil mesiungel a Jehovah a mla outekangel a betok el ringel me a odechelakl el betok el rak. El ua tiang, a Anatoly Melnik * a mle 12 a rekil er a lemudechem a demal e lemekelebus e lemengai el mora beluu er a Siberia el kuk betok er a 4,000 el mael a cherridel er a telungalek er ngii el tir a kiliei er a Moldova. E a ta el rak er a uriul, e a Anatoly me a delal me a demal rubak me a delal mechas a dirrek el mlengai el mora Siberia. A uriul e ngmlo sebechir el mora miting er a ta er a hang, engdi ngmle kirir el merael el 20 el mael, el merael er a snow el ngii a taem er a klou el kelekolt. E a uriul e a Brother Melnik a mlo kelebus el edei el rak, me ngmle cheroid er a bechil el Lidiya me a ta rekil el ngelekir. Me ngar a chelsel aika el ringel, e a Anatoly me a telungalek er ngii a millemolem el blak a rengrir el mesiou er a Jehovah. E chelechang e ngmla mo 82 a rekil e mesiou el ta er a chedal a Chelechad el Omekerreu a Obis er a Resioning er a Jehovah el ngar a beluu er a Central Asia. Me kid el rokui, bo deua Anatoly me a Lidiya, el mora tkurrebab el sebeched el melemolem el mesiou er a Jehovah, e doutekangel a rokui el ua durruul er a uchei.​—Gal. 6:9.

DOLEMOLEM LULTAUT OSENGED ER A NGAR MEDAD EL TAEM

14. A Paulus, ngmle medengei a ngera el tekoi el sebechel mo uchul e ngotaut a turrekong er ngii?

14 A Paulus a kmal mle ulterekokl a rengul el kmo ngmo rokir a rurt er ngii e dirrek el mo otaut a turrekong er ngii. Me ngii el mle ngellitel el Kristiano a uchul me nguleba omelatk el mo nguu a “nguked, el ingii a okedongel a Dios.” Me nguaisei, engdi ngmle medengei el kmo ngdi mo sebechel lotaut a turrekong er ngii a lsekum e ngmelemolem el “remurt.” (Fil. 3:14) A Paulus a uluusbech er a ungil lokesiu el lolengeseu er a rechad er a Filipi el mo ultaut a osengir er a turrekong er tir.

15. Ngmilekera Paulus er a lousbech er a okesiu el kirel a bo dechad er a ta er a beluu, el melisiich er a Rekristiano er a Filipi el mo melemolem el “remurt”?

15 A Paulus a ulemeklatk er a Rekristiano er a Filipi el kmo te mo kiei er a eanged. (Fil. 3:20) Ngera uchul me ngmle kirir el diak lobes er tia el tekoi? Sel taem e a rechad a kmal mle sorir el mo chad er a Rom e le ngmo sebechir el ngmai a betok el klungiaol. * Me nguaisei, engdi a rengellitel el Kristiano a chedal a lmuut lungil kabelment, el ngii a mo mesterir a lmuut el betok el klungiaol. Me a lsekum a chad a mo chad er a beluu er a Rom, me ngii a di diak el sebechel mo mekesiur aike el klungiaol el bo lengai sel bo lechedal a kabelment el ngar a eanged! Tiaikid a uchul me a Paulus a millisiich er tir el kmo, “a klengar er kemiu a kirel el mo rredemelel a Ebangkelio er a Kristus.” (Fil. 1:27) A tekoi el “klengar er kemiu” el ngar tia el bades a belkul a kmo, “mo chad er tia el beluu.” Me a rengellitel el Kristiano er chelecha el taem a ochotii a ungil kerebai sel lolemolem er a turrekong er tir el mo melai er a diak a ulebengelel klengar el ngar a eanged.

16. A doltirakl er a Filipi 4:6, 7, e ngkired el melemolem el mekerang alta kede oba omelatk el mo kiei er a eanged me a lechub e ngchutem?

16 Me ngkmal kired el di melemolem lultaut a osenged er a turrekong er kid, alta kede oba omelatk el kirel a klengar el ngar a eanged me a lechub e ngbaradis el chutem. Me ngar a chelsel a ngii di el blekerdelel a klengar e ngkmal diak el kired lomes el beduluriul, me a lechub e debechei a ngii di el ngerang me lorrob er kid er a omesiunged el mora Jehovah. (Fil. 3:16) Alta e kede mla mengiil el kmal kemanget el taem el mo omes a otutel a telbilel a Jehovah, me a lechub e ngmechitecheto bedenged. Kede locha mla outekangel a betok el ringel me a odechelakl el betok el rak. Engdi “lak el sebek a rengmiu er a ngii di le ngerang.” Bai moluluuch lolengit er a Dios er aike el rokui el suebek a rengmiu er ngii, e Ngii a mo meskemiu a budech er a rengmiu el dirkak a ta el bo mchermii.​—Monguiu er a Filipi 4:6, 7.

17. Ngera kede mo mesaod er a ongingil suobel?

17 Me dolemolem lultaut a osenged er a mo rokir a rurt el kirel a klengar, el ua chad er a rurt el blak a rengul el remurt el mo meloched er a teb. Me kid a di ua chad er a rurt el blak a rengul el mo meloched er a teb sel lolekedang, el ultaut a osenged er a betok el ungil telbiil er a ngar medad sel lolekeed a ulebengelel tia el rurt el dengar ngii. Ngkmal soad el melemolem el meruul er tiang el ngar a tkurrebab el sebeched. Ngkired el mekerang me bo lsebeched el outekangel? A ongingil suobel a mo ngosukid el mo medengei el kmo ngera el tekoi a kired el oltaut er a klengar er kid, me a rolel e ngsebeched el “ngmilt a lmuut el meklou a ultutelel el tekoi.”​—Fil. 1:9, 10, NW.

CHELITAKL 79 Molisechakl er Tir el Mo Mesisiich el Dechor

^ par. 5 Ngdiak lebelkul a kmo ngmla mo uangera klemengetel el dosiou er a Jehovah, kede rokui el soad el melemolem lomekeroul e melisiich er a omengull er kid el mo er Ngii. A apostol Paulus a milengelechel er a rekldemel er a klaumerang el kmo lak bo le moalech a rengrir! Ngar a babilengel el mora Rekristiano er a Filipi, e ngmilsaod a betok el rolel a omelisiich el sebechel ngosukid er chelechang el lmuut el mo meduch a rengud el mo melai er a nguked el ngii a klengar. Me tia el suobel a mo smaod a rolel e ngsebeched loltaut aika el mlukrael el tekingel a Paulus.

^ par. 11 Momes er a chisel a klengar er a Brother Secord, el My Part in Advancing Right Worship,” el ngar a The Watchtower, er a June 15, 1965.

^ par. 13 Momes er a chisel a klengar er a Brother Melnik, el “Taught From Childhood to Love God,” el ngar a Awake!, er a October 22, 2004.

^ par. 15 E le Filipi a beluu el ngar a kerengsel a Rom, me a rechad er ngii a mla er ngii a bebil llemeltir el ua tirke el mera el chad er a Rom. Me a okesiu el luluusbech er ngii a Paulus a mle sebechir el mo medengelii a belkul.