SUOBEL EL BO DOSUUB 41
Molemolem el Blak a Rengum er a Taem er a “Kloul Ringel”
“Bo le betik a rengmiu er a RUBAK, kemiu el rokui el mechedaol er ngii! A RUBAK a mesebechakl er a re blak a rengrir.”—PSA. 31:23.
CHELITAKL 129 Kede Melemolem el Outekangel
NGAR TIA EL SUOBEL *
1-2. (a) Ngera el subed a kmedu el bo loltobed er ngii a remengeteklel a beluulechad? (b) Ngera el ker a kirel monger?
KA DI molatk, oleko remengeteklel a beluulechad a mla otebedii a subed el kmo “ng budech ma rokui el tekoi a di ungilbesul.” Te locha mo melekoi el kmo a beluulechad a kmal mla mo ulekerreu e selebechakl. Ngsorir a bo domdasu el kmo ngmla er ngii a klisichir el sumechokl a rokui el mondai er a beluulechad. Engdi mera er ngii, ngkmal diak a ngera el sebechir el rullii el kirel a tekoi el merael mei! E ngera uchul? E le doltirakl er a ulaoch el ngar a Biblia e ngkmo, “ng di mereched el mer tir a kloul tellemall . . . el diak el sebeched el chemiis er ngii.”—1 Th. 5:3.
2 Ngar ngii a meklou a ultutelel ker el kirel monger. Aikang a: Ngera mo duubech er a taem er a “kloul ringel”? A Jehovah, ngmengerechir er kid el mo mekerang er seikid el taem? E mekera dongetmokl er kid er chelechang me lolemolem el blak a rengud er a chelsel tia el taem er a kloul ringel?—Mt. 24:21, BT.
NGERA MO DUUBECH ER A TAEM ER A “KLOUL RINGEL”?
3. A doltirakl er a Ocholt 17:5, BT, 15-18, e ngmekera Dios a bo lolekngemed er a “Kloul Babilon”?
3 Monguiu er a Ocholt 17:5, BT, * 15-18. A “Kloul Babilon” a mo nguemed! El ua dulsaod er a uchei, a renged er a beluulechad a mo diak a ngera el sebechel remuul er tiaikid el taem. E ngera uchul? “Ele Dios a mla rullii el mor ngii er a rengrir a mo oltaut a ngar a uldesuel.” Ngerang a uldesuel? Ngmo olekngemed er a cheldellel a rokui el klsuul klechelid, luldimukl er a Klsuul Klekristiano. * A Dios a mo otaut a uldesuel er a rengul a “truich el orsul” a “bekerkard el charm.” Me a truich el orsul a omtechei a rokui el cheldebechel er a balatiks el ngii a olengeseu er “ngikel charm”—el ngii a United Nations. (Och. 17:3, 11-13; 18:8) Me sel taem el ike el cheldebechel er a balatiks a mo oldechelakl a klsuul klechelid, e tiaikid a mo olangch lochotii el kmo a kloul ringel a omechelang. Ngkmal di mereched e kmal mo kdekudel el kirir a rokui el ngar a beluulechad.
4. (a) Ngera moktek er a renged er a beluulechad e ngmo olekngemed a klsuul klechelid? (b) Te mo mekerang tirke el mle chedal aika el klechelid?
4 Ngdiak dodengei el kmo ngera uchul me a renged er tia el beluulechad a mo oldechelakl er a Kloul Babilon. Te locha mo melekoi el kmo a klechelid er tia el beluulechad a bai uchul me ngdiak a budech, e dirrek el di melasem el mengesuseu a kabelment er a beluu. Me a lechub e te mo melekoi el kmo aika el cheldellel a klechelid a kmal mla mo merau e betok a kloklel. (Och. 18:3, 7) Me sel taem el renged er a beluulechad a mo oldechelakl a klsuul klechelid, e nglocha diak bo lolekngemed er a rokui el chedal aika el klechelid. Ngsebeched lomes er ngii el kmo a renged a di mo olekngemed a cheldebechel er a klsuul klechelid. Me sel lokngemed aika el cheldebechel, e tirke el mle chedal ngii el klechelid a mo melechesuar el kmo a remengeteklel a klechelid er tir a dimlak el sebechir el sobecheklterir, me te locha mo mengeroid er tir er ngii el klechelid.
5. Ngera ngmla tibir a Jehovah el kirel a kloul ringel? E ngera uchul?
5 A Biblia a diak louchais el kmo ngua ngera klemengetel taem a okngemedel a Kloul Babilon, engdi kede medengei el kmo ngdiak bo lekemanget el taem. (Och. 18:10, 21) A Jehovah a mla tibir el kmo ngmo ‘kosadel a ildisel a ikel sils’ er a kloul ringel me bo lsebechir “tirkel ngellitel” me a mera el klechelid el mo suobel. (Mk. 13:19, 20) Engdi a Jehovah, ngsoal a dokerang er sel taem el lomuchel a kloul ringel el mora taem er a mekemad er a Armakedon?
MOLEMOLEM EL MESEBECHAKL ER A MERA EL OMENGULL EL BEDUL A JEHOVAH
6. Ngera me ngdiak di sel detobed er a Kloul Babilon a ungiang, ngdirrek el kired el mekerang?
6 Me ngua dulsaod er sel mlo merek el suobel, a Jehovah a mengerechir er a remengull er ngii el mo tuobed er a Kloul Babilon. Me nguaisei, engdi ngdiak di el tiakid el tekoi a ungiang. Ngkmal
kired el tibir er a rengud el mo melemolem el mesebechakl er a mera el omengull el bedul a Jehovah. Me bo dosaod a eru el rolel e ngsebeched el meruul er tiang.7. (a) Ngmekera e mo sebeched el melemolem loltirakl a melemalt el llechul a Jehovah? (b) Ngmekerang a Hebru 10:24, 25 a lolisiich er a klungel a ultutelel a bo dedak el kldibel, el ileakl chelecha el taem?
7 A kot, e ngkmal kired el melemolem el oltirakl a melemalt el llechul a Jehovah. Ngkmal diak el kired el kongei a mekikiongel el omeruul er tia el beluulechad. El ua tiang, ngdiak dekengei a ngii di el rolel a deleboes lomeruul, el uldimukl er a chebechiil er a delongelel a sechal me a sechal me a dirrek el redil me a redil, me a ngii di el blekeradel el melisiich aika el mekngit el tekoi. (Mt. 19:4, 5; Rom 1:26, 27) E a ongerung, e ngkmal kired el melemolem el mengull er a Dios el teloi er a rekldemed el Kristiano. Kede meruul er tia er a bek el techall, alta e kede ngar a Blil a Ongdibel, e a lsekum ngmo kirel e kede ngar a blirir a Resioning, me a lechub e kede mora berrotel el basio. Ngkmal diak el kired el mengoit aika el ongdibel er kid alta e ngar ngii a mo duubech, me kid a di kired el mong. E a mera er ngii, ngkmal kired el mo kldibel “er chelechal domes er sel Sils er a Rubak el olekedang.”—Monguiu er a Hebru 10:24, 25.
8. Nglocha mo uangera rolel a domerk er a klumech?
8 Ngar sel taem er a kloul ringel, e nglocha mo mengodech a rolel a domerk er a klumech. Chelecha el taem, e kede omerk a chisel a ungil chais er a Rengedel a Dios, e melasem el meruul er a remo disaiplo er a Kristus. Engdi ngar sel taem, e kede locha mo omerk el kirel a bleketakl e mesisiich el klumech el mora rechad. A Biblia a omekesiu er ngii el ua chull el meklou el bad. (Och. 16:21) Kede locha mo omerk el kmo tia el beluulechad er a Satan a kmal di kmedu el mo nguemed. E a cherengel a taem, e kede ngmai a ulekrael e lmuut el mo ungil medengelii a klumech el domerk er ngii me sel rolel e kede omerk er ngii. Me kid, kede mo ousbech a osisiu el rolel a domerk e dolisechakl el duluusbech er a chelsel aika el mereko el betok el dart el rak? Me a lechub e ngkuk ngodech el rolel? Ngdiak dodengei, kede di mengiil. Me kede mo oba kmal ileakl el techall el lomerk chisel a kerrekerilel a Jehovah, el diak lultuil er a kmo ngua ngera rolel a domerk er ngii el klumech!—Ese. 2:3-5.
9. Ngmo uangera uldesuel a renged er a beluulechad el kirel a klemeched? Engdi ngulterekokl a rengud el kirel a ngerang?
9 Kede medengei el kmo a klumech el domerk er ngii a mo rulleterir a rechedal aika el renged me te mo melasem el olekngemed er kid el rokui. Me kid lultuil er a ngelsuil a Jehovah er chelechang, a mengal mo ousbech er a ngelsuil er seikid el taem. Me ngulterekokl a rengud el kmo Ngii a mo meskid a klisiched me ngmo sebeched el churrengelii a tekoi el soal a doruul er ngii.—Mik. 3:8.
BO MKLTMOKL EL KIREL A ODECHELAKL EL MORA RECHEDAL A DIOS
10. Ngmo uangera uldesuir a ruumesingd el chad el kirel a tekoi el mo duubech er a taem er a kloul ringel el ua losaod a ulaoch el ngar a Lukas 21:25-28?
10 Monguiu er a Lukas 21:25-28. Ngar sel taem er a kloul ringel, e a rechad a kmal mo kibetiekl sel lomes a rokui el tekoi el lulemdasu el kmo ngkirel melemolem el di ngomedang. Ngkmal mo klou a “ringel” er a rengrir e mo omdasu el kmo te locha mo mad er a chelsel a kot el meringel taem er a reksi er a klechad. (Sef. 1:14, 15) Ngar seikid el taem, e a klengar a merael el mo meringel el dirrek el mo meringel el kirir a rechedal a Jehovah. E le kid el diak dechedal tia el beluulechad a uchul me kede mo chuarm a bebil el ringel, e le nglocha mo diak er kid a bebil meklou a ultutelel el tekoi er a klengar.
11. (a) Ngera uchul me a Resioning er a Jehovah a mo ochau osengir a rechad? (b) Ngera uchul me ngdiak el kired el mo medakt er a taem er a kloul ringel?
11 Ngmo er ngii a taem el rechedal aike el klechelid el ngilemed, a mo ouketui er a Resioning er a Jehovah sel lomes er tir el dirk melemolem el * Te mocha dmak el rokui e mengetmokl er a mesisiich el odelecheklir el mora rechedal a Jehovah. (Ese. 38:2, 14-16) Me ngklou a techellel el mo suebek a rengud el melatk el kmo ngera mo duubech er a taem er a kloul ringel, el ileakl sel lak dodengei a dmolech lomesodel a rokui el tekoi. Me nguaisei, engdi ngulterekokl a rengud el kirel a ta el tekoi el kmo: Ngdiak el kired el mo medakt er a kloul ringel. A Jehovah a mo meskid a ulekrael el kirel a osebeled. (Psa. 34:19) Me ngsebeched el “mekiis el mo dmangesbab” e le kede medengei el kmo a ‘osebeled a kmedang.’ *
mengull er a Dios er tir. Me kede kora di melatk er tir sel bo loruul a uldikel el ileakl sel lousbech a tekoi er a media. Seikid e a renged er a beluulechad me a merreder er tir el Satan a mo ouketui er kid e le klechelid er kid a di chimo el klechelid el dimlak lengemed. Te mo melechesuar el kmo ngdirkak lokngemed a rokui el klechelid er tia el chutem. Me te mocha ngellomel er kid, e ngar seikid el taem e a Kok er a Makok a mocha omuchel el meruul er a urerel.12. Ngoeak a ngera el rolel e a “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou” a mengetmokl er kid el kirel a tekoi el mochu er ngii?
12 A “blak a rengul e mellomes a rengul mesiou” a mengetmokl er kid me ngmo sebeched el melemolem el blak a rengud er a taem er a kloul ringel. (Mt. 24:45) Ngmengetmokl er kid lokiu a betok el rolel, engdi me bo dosaod er a di ta er ngii: ngokiu aike el kmal ungil kltmokl el prokuram er a meklou el ongdibel el ulemuchel er a rak er a 2016-2018. Ngokiu aika el prokuram, e ngmelisiich er kid el mo omekeroul aike el blekeradel el dousbech er chelecha el lolekeda sils er a Jehovah. Mada me deluut el mo mesaod a bebil er ngii el blekeradel.
MOLEMOLEM EL MELISIICH ER A BLAKERRENG, ME A DUCHERRENG, ME A BLEKEURRENG
13. Ngmekera dolisiich er a blakerreng er kid el mora Jehovah? E ngera uchul me ngkired el meruul uaisei er chelechang?
13 Blakerreng: A dai er sel klou el ongdibel el mlo er ngii er a rak er a 2016, a kmo, “Molemolem el Oba Blakerreng el Mo er a Jehovah!” Tia el prokuram a ulsisecheklid el kmo a lsekum ngmo er ngii a kmes el deleuill er kid me a Jehovah e ngmengal mo blak a rengud el mo er Ngii. Kede mluklatk el kmo ngsebeched el mo kmeed er a Jehovah lokiu a nglunguuch el mera el ngar a rengud, e bo leblak a rengud el mesuub er a Tekingel. Sel doruul uaisei, e nglmuut el smisichid me ngmo sebeched loutekangel el mo lmuut er a bo dechelebangel a kot el meringel el mondai. A cherengel a taem el di olekeda ulebongel er tia el beluulechad er a Satan, e kede mo chelebangel a lmuut el meringel el omelsemai el kirel a blakerreng er kid el mora Dios me a dirrek el Rengedel. A rechad a lmuut el mo mesisiich el melenguul er kid. (2 Pe. 3:3, 4) Te meruul uaisei, e le kid el diak dekengei el mo teloi er tir el ngar tia el beluulechad er a Satan. Me ngkmal kired el melisiich er tia el blakerreng er kid er chelechang me bo lsebechel melemolem el blak a rengud er a taem er a kloul ringel.
14. (a) Ngera el omelodech a mo er ngii el kirir a rudam lomekrael el ngar tia el chutem? (b) Ngera uchul me ngkirel melemolem el blak a rengud er seikid el taem?
14 Me ngar sel taem er a kloul ringel, e ngmo er ngii a omeldechel a tekoi el kirir a rudam el tir a omekrael er kid a rengar tia el chutem. Ngmo er ngii a taem el tirke el rokui el ngellitel el ngar tia el chutem a mo mechudel e mengai el mora eanged e mo teloi er a mekemad er a Armakedon. (Mt. 24:31; Och. 2:26, 27) Tiang a belkul a kmo ngmo diak a Chelechad er a Ruungerachel el ngar tia el chutem. Me nguaisei, engdi a kloul seked a di melemolem el chelderoder a tekoi el loruul. A rudam el rredemelel a omekrael er a rekuk bebil el sib a mo oungerachel er a ureor. Me ngkmal kired el ochotii a blakerreng er kid el bedultir, lokiu sel dolengeseu er tirka lodam e dirrek el dolengesenges a ulekrael el Dios a omesterir. Ngkmal kired loltirakl a ulekrael er tir a lsekum ngsoad el mo suobel!
15. Ngmekera deluut el smisichii a ducherreng er kid? E ngera uchul me ngklou a ultutelel doruul er tiang er chelechang?
15 Ducherreng: A dai er sel klou el ongdibel er kid er a rak er a 2017 a kmo “Molemolem el Outekangel!” Tia el prokuram a ngilsukid el lmuut el mo meduch a rengud loutekangel a meringel blekeradel. Kede silubii el kmo a dechal a rengud a diak lultuil er a ungil blekeradel. Ngsebeched el lmuut el smisichii a dechal a rengud lokiu sel dotuil a klengar er kid er a Jehovah. (Rom 12:12) Me lak dobes er a telbilel a Jesus el kmo: “Ngikel outekangel el mo lmuut ra ullebongel a mosobel.” (Mt. 24:13, BT) Tia el telbiil a melisiich er kid el lmuut el mo blak a rengud alta e kede mo chelebangel a ngii di el omelsemai. E a cherengel a doutekangel er chelechang, e kede mengal mo mesisiich er a uchei er a lomuchel a kloul ringel.
16. Ngera rullid el mo oba blekeu? E kede mekera e lmuut el smisichii a blekenged er chelechang?
16 Blekeurreng: A dai er sel klou el ongdibel er a rak er a 2018 a kmo “Bo Bekeu! Tia el prokuram a ulemeklatk er kid el kmo a blekeurreng er kid a diak lemei lokiu a duch er kid. A blekeurreng er kid a di ua ducherreng el kired lultuil er a Jehovah el olengeseu er kid. Me kede mekera suubii a rolel e kede mengal mo ultuil er a Jehovah? Ngokiu sel donguiu er a Tekingel er a bek el sils, e dirrek el dolebedebek aike el rolel e a Jehovah a ulelsobel er a rechedal er a irechar. (Psa. 68:20; 2 Pe. 2:9) Me sel taem el renged er a beluulechad a me oldechelakl er kid er a temel a kloul ringel, e kede lmuut el kmal mo ousbech er a blekeurreng e lmuut el kmal mo kired el ultuil a klaumerang er kid er a Jehovah. (Psa. 112:7, 8; Heb. 13:6) Me a lsekum kede ultuil er a Jehovah el kirel a ngeso er chelechang, e ngmo er ngii a blekenged el sebeched el dechor el mtekengelii a odelecheklel a Kok. *
MOMES EL BEDULUCHEI EL KIREL A OSEBELEM
17. Ngera uchul me ngdiak demedakt er a Armakedon? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)
17 Me ngua dulsaod er sel mlo merek el suobel, a oumesingd er kid a mla kiei er a chelsel tia el Osi. 1:33; Ese. 38:18-20; Sek. 14:3) Sel taem el Jehovah a kodur omerael, e a Jesus Kristus a mo mengetakl er a resoldau er a Dios el mora mekemad. Me tirke el ngellitel el milekiis er a kodall me a klou el ildois er a rechanghel a obengkel. Te dmak el mo oumekemad er a Satan me a remekngit el anghel er ngii me a resoldau el ngar tia el chutem.—Dan. 12:1; Och. 6:2; 17:14.
taem er a uriul sils. Kede dirrek el oba omelatk el mo suobel er tia el kloul ringel. Me a mekemad er a Armakedon a mo churrengelii a okngemedel tia el blekeradel er a beluulechad. Me nguaisei, engdi ngdiak demedakt. E ngera uchul? E le tiang a mekemedil a Jehovah, me ngdiak el kid a mo oumekemad. (18. (a) Ngera el tekoi a bla loterekeklii a Jehovah? (b) E mekera Ocholt 7:9, 13-17 e oterekeklii a rengum el kirel a ngar medad el taem?
18 A Jehovah a mla oterekeklii a telbilel el kmo: “Ngdi diak a klekedall er a mekemad el merruul el mo sebechel tomellau.” (Isa. 54:17) A “kloul seked” er a reblak a rengrir el mengull er a Jehovah a mo ‘suobel er sel’ kloul ringel! E mo melemolem el mesiou er Ngii. (Monguiu er a Ocholt 7:9, 13-17.) A Biblia a meskid a betok el ungil luchul me ngulterekokl a rengud el kmo kede mo suobel er a ngar medad el taem! Kede medengei el kmo “A [Jehovah] a mesebechakl er a re blak a rengrir.” (Psa. 31:23) Me tirke el rokui el betik a rengrir e oldanges er a Jehovah a mo dmeu a rengrir el mesang sel bo lekikidii a chedaol ngklel.—Ese. 38:23.
19. Ngera el mengasireng lomelatk a kmal di kmedu el mei?
19 Ka di molatk er a rolel e a tekoi el medung er a 2 Timothy 3:2-5 a kuk mo mesaod a blekerdelir a rechad el mo kiei er a chelsel a beches el beluulechad el klikiid er a omengesuseu er a Satan. (Momes er a baks el “ A Blekerdelir a Rechad er Sel Taem.”) A Brother George Gangas, el milsiou el ta er a chedal a Chelechad er a Ruungerachel, a milsaod er ngii el kmo: “Ngkol uangera el beluulechad er sel taem el rokui el chad a mo rudam me a rudos er kid! Ngkmal di kmedung e ngmo er ngii a techellem el mo kiei er a chelsel a beches el blekeradel. Ke mo kiei el mo cherechar el di ua Jehovah. Kede rokui el mo kiei el mo cherechar.” Tiang a mera el mengasireng lomelatk!
CHELITAKL 122 Bo Dedechor e Lak Dolmesim!
^ par. 5 Kid a medengei el kmo ngkmal di kmedu el mo er ngii a “kloul ringel” me a rechad a mo chormii. Me ngera mo duubech el mora remesiungel a Jehovah er sel taem? E ngera ngmengerechir er ngii a Jehovah er kid? E ngera el blekeradel a kired el melisiich me lolemolem el blak a rengud? Kede mo mesaod el kirel aika el tekoi el ngar tia el suobel.
^ par. 3 Ocholt 17:5, BT: “E a medal a bdelul a ngarngii a ngakl el llechukl er ngii el berrotel el tekoi el kmo, ‘Kloul Babilon, el derrir ar tingaol dil ma ketiaol ra belulechad.’”
^ par. 3 OMESODEL A TEKOI: A Klsuul Klekristiano a uldekial aike el klechelid el melekoi el kmo te Kristiano, engdi ngdiak lolisechakl er a rechad el mo mengull er a Jehovah el oltirakl a llechul.
^ par. 11 OMESODEL A TEKOI: A tekoi el Kok er a Makok (el longedeb er ngii el Kok) a melutk el kirel a cheldellel a renged er a beluulechad el mo dmak e mo oldechelakl er a remengull er a Jehovah er a taem er a kloul ringel.
^ par. 11 A lsoam a lmuut el betok lomesodel a tekoi el mo er ngii er a uchei er a lomuchel a mekemad er a Armakedon, e momes er a w13 7/1, er a 9-14 el llel. E a lsoam a dmolech lomesodel a odelecheklel a Kok er a Makok, me sel rolel e a Jehovah a mo mesebechakl er a rechedal er a taem er a Armakedon, e momes er a w15 7/1, er a 16-21 el llel.
^ par. 16 A prokuram er a klou el ongdibel er a rak er a 2019 el “A Bltikerreng a Diak Bo Le Ngemed!” a oterekokl a rengud el kmo ngsebeched el melemolem el ulekerreu er a chelsel a bltikerreng er a Jehovah.—1 Ko. 13:8.
^ par. 65 OMESODEL A SIASING: Ngar a taem er a kloul ringel, e a kekerei el cheldellir a Resioning a oba blekeu el mo kldibel er a chelsel a chereomel e meruul er a miting er tir.
^ par. 67 OMESODEL A SIASING: A kloul seked er a reblak a rengrir el mengull er a Jehovah a mo suobel er a kloul ringel e mo kiei el dmeu a rengrir!